Til lovforslag nr.
L 182
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 0. maj 2014
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn)
[af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Økono-
mi- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.
Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2014 og var til 1.
behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i < > møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte
den 28. februar 2014 dette udkast til udvalget, jf. LIU alm.
del – bilag 47. Den 2. maj 2014 sendte økonomi- og inden-
rigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 20 spørgsmål til økonomi- og inden-
rigsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besva-
ret].
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med det af økonomi- og indenrigsmini-
steren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod
det af Venstre stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for det af økonomi- og indenrigsministeren stillede
ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget finder lovforslaget om
juridisk kønsskifte sympatisk og kan støtte intentionerne
bag, nemlig at fjerne kravet om kastration. Venstre mener, at
vi i en moderne verden bør acceptere folk, som de er, og
som de føler sig.
Venstre finder dog lovforslaget for vidtgående. Årsagen
er, at forslaget ikke tilgodeser de personer, der ikke kan
overskue konsekvenserne af et juridisk kønsskifte. Venstre
forslår derfor, at lovforslaget suppleres med et krav om, at
der i ansøgningen skal vedlægges en lægefaglig udtalelse fra
egen læge. Venstre mener, at en sådan udtalelse vil være
med til at sikre, at ønsket om juridisk kønsskifte skyldes
transseksualisme, og sikre at ansøgeren er fuldt bevidst om
sit valg og ikke lider af en ubehandlet psykisk lidelse. Ven-
stres ændringsforslag vil imødekomme de bekymringer om-
kring regeringens valgte erklæringsmodel, som blandt andet
er påpeget af Arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte samt af
Foreningen Af Transkønnede i Danmark.
Venstre er ærgerlige over, at et vigtigt lovforslag som
L182 bliver hastet igennem Folketingsbehandlingen. Lov-
forslaget er utroligt vigtigt for mange mennesker, og Dan-
mark vil med lovforslaget være et forgangsland for accept
og anerkendelse af transpersoner. Derfor bør lovforslaget
også behandles på en ordentlig og respektfuld måde med en
grundig politisk debat uden hast og jag, sådan at Folketinget
kan vedtage den bedst mulige løsning, der tager hånd om de
mange aspekter og hensyn, der skal tages i dette lovforslag.
DokumentId
Journalnummer