Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 180 Bilag 1
Offentligt
N O T AT
22. april 2014J.nr. 2008/2015-0006Ref. Bak/AKZS/CFE
Høringsnotat vedr. L 180, Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om na-turgasforsyning og lov om Energinet.dk (Ophævelse af forsyningspligten, indførelse afleveringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økono-miske kompensationer, Energinet.dk’s fusion med datterselskaber m.v.)Et udkast til lovforslag L xxx om forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om na-turgasforsyning og lov om Energinet.dk (Ophævelse af forsyningspligten, indførelse af leve-ringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økonomiskekompensationer, Energinet.dk’s fusion med datterselskaber m.v.) har været til høring i perio-den 10. februar til 10. april 2014. Et supplerende forslag om Energinet.dk’s fusion med datter-selskaber har været i høring i perioden den 4. til 11. marts 2014Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra 31 organisationer, hvoraf 7 ikke havde nogenbemærkninger, mens høringssvar fra Ankenævnet på Energiområdet (ANE, ved formanden),Danmarks Almene Boliger (BL), Dansk Byggeri, Dansk Energi (DE), Dansk Erhverv, DanskFjernvarme, Dansk Industri (DI), De Frie Energiselskaber, Det Økologiske Råd, DONGEnergy, Energinet.dk, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE), Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Lands-organisationen i Danmark (LO), OK, Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE), Se-kretariatet for Energitilsynet (SET), VedvarendeEnergi, Vindenergi Danmark, Vindmøllein-dustrien og WWF Denmark alle har kommenteret lovforslaget. Det fremgår af Bilag 1, hvilkeorganisationer, der har fået forslaget i høring.Svarene har især berørt følgende punkter:1. Generelle Bemærkninger2. Indførelse af leveringspligt2.1 Leveringspligtens omfang2.2 Flytning2.3 Håndtering af dårlige betalere2.4 Afskaffelse af prisregulering2.5 Konkurssituationen2.6 Samspil mellem elhandelsvirksomhed og netvirksomhed2.7 Ny prisportal2.8 Prisovervågning2.9 Fjernaflæste elmålere2.10 Brand-fællesskabSide 1
2.11 Diverse konkrete spørgsmål3. Udskydelse af engrosmodellen3.1 Økonomiske tab ved udskydelse3.2 Bortfald af omkostninger i netvirksomhederne3.3 Opkrævning af elafgifter4. Ændring af lov om naturgasforsyning5. Ændring af lov om Energinet.dk5.1 Energinet.dk’s køb af koblingsanlæg5.2 Energinet.dk’s fusion med datterselskaberI det følgende gennemgås høringssvarene til ovennævnte punkter med vægt på de fremsatteforslag. Argumentationen for forslagene fremgår af de konkrete høringssvar, der er samlet iBilag 2. Energistyrelsens kommentarer til de fremsatte forslag er anført i kursiv.Ud over de i høringsnotatet anførte ændringer i lovforslaget vil der ske en række ændringer ilovforslaget både i form af konsekvensrettelser og ud fra forståelsesmæssige og lovtekniskehensyn. Herunder gennemføres udskydelsen af engrosmodellen af lovtekniske grunde ved, atde materielle lovbestemmelser vedrørende engrosmodellen, der blev indsat ved lov nr. 575 af18. juni 2012, foreslås ændret, således at det fra lovens ikrafttræden direkte fremgår af lovtek-sten, hvad der gælder indtil engrosmodellens indførelse. Samtidigt foreslås de bestemmelser,der skal gælde efter engrosmodellens indførelse, genindsat med henblik på at kunne træde ikraft den 1. oktober 2015. Bestemmelserne om engrosmodellen ændres ikke indholdsmæssigtherved.Endvidere er det i lovforslaget bl.a. blevet præciseret, at Energinet.dk udover tekniske forholdkan indarbejde bestemmelser vedrørende elmarkedets funktion i Energinet.dk’s forskrifter.Endelig rettes op på en korrekturfejl i forbindelse med 2. behandlingen af lov nr. 641 af 12.juni 2013, således at det fra lovens ikrafttræden igen vil være muligt at fritage elforbrugere forbetaling af beløb til dækning af netvirksomhedernes og Energinet.dk’s omkostninger til ydel-ser til vedvarende energi efter § 36 i lov om fremme af vedvarende energi for det elforbrug,der årligt overstiger 100 GWh pr. forbrugssted.
1. Generelle bemærkningerEn række høringsparter giver udtrykkeligt opbakning til, at lovforslaget følger Elregulerings-udvalgets forslag om afskaffelse af forsyningspligten og indførelse af en leveringspligt. Der erligeledes generel opbakning til at ændringen af forsyningspligten sker samtidigt med idrift-sættelsen af engrosmodellen. Flere kommentarer understreger nødvendigheden af, at den nyedato, den 1. oktober 2015, overholdes.Herudover har flere høringsparter konkrete kommentarer til lovforslaget, jf. nedenfor.2. Indførelse af leveringspligt2.1 Leveringspligtens omfangGenerelt er der opbakning til afskaffelsen af forsyningspligt og indførelse af leveringspligt,fordi husholdningsforbrugere hermed er sikret, at de kan få en aftale om levering af elektrici-tet.Side 2
Dansk Energi (DE) anfører, at leveringspligten ikke bør omfatte kombinationsprodukter,f.eks. elektricitet kombineret med en energirådgivningstjeneste. DE anfører endvidere, at detbør fremgå at lovbemærkningerne, at forbrugere ved tyveri af strøm vil være forpligtet at be-tale den anvendte elektricitet.Dansk Erhverv anfører at leveringspligten også bør udstrækkes til at omfatte alle offentlige ogprivate forbrugere, herunder erhvervsvirksomheder, således som forsyningspligten gjorde.Dansk Industri finder at erhvervsvirksomheder stilles ringere uden forsyningspligten og op-fordrer til, at det sikres, at ingen forbruger må risikere at få sin forsyning afbrudt i forbindelsemed udløb af en konkrakt og indgåelse af en ny, når betalingsforpligtelser i øvrigt overholdes.Forbrugerrådet Tænk anfører, at det med afskaffelsen af forsyningspligten er vigtigt, hvordande uprøvede regler omkring leveringspligten understøtter beskyttelsen af forbrugerne.Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE) anfører, at argumentationen i lovforslaget om, aterhvervsdrivende må forventes at have tilstrækkelige kompetencer til at begå sig på elmarke-det, ikke altid er holdbar, idet der findes mange små erhvervsdrivende med forbrug lavere enddet gennemsnitlige forbrug i husholdninger. Endvidere anføres det, at der findes mange er-hvervsdrivende, der ikke er registreret ved CVR-nummer i deres leveringsaftaler.Håndværksrådet betvivler rigtigheden i lovforslagets forventning om, at erhvervsdrivende,også mindre erhvervsdrivende, ”må kunne forventes at have tilstrækkelige kompetencer til atbegå sig på elmarkedet og forhandle med elhandelsvirksomheder uden at have behov for densærlige forsyningssikkerhed, der ligger i leveringspligten.” Håndværksrådet foreslår, at virk-somheder med et årsforbrug op til 50.000 kWh, hvilket typisk er virksomheder med op til 9ansatte, sidestilles med husholdningsforbrugere. Håndværksrådet ønsker endvidere vished for,at overgangen til leveringspligt ikke får negative implikationer for så vidt angår adgangen tilat få leveret elektricitet, altså at alle elhandelsvirksomheder, uanset hvor de befinder sig, haradgang til at få leveret el på rimelige vilkår og til konkurrencedygtige priser.Landbrug & Fødevarer ønsker, at leveringspligten udstrækkes til også at omfatte personer, der”elforbrugsmæssigt driver begrænset erhvervsmæssig virksomhed”.Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE) skriver, at foreningen er bekymret for, at depåtænkte ændringer forringer forbrugerbeskyttelsen, og mangler en henvisning til EU's for-brugerbeskyttelsesdirektiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011.Sekretariatet for Energitilsynet (SET) forstår bestemmelsen i § 6 b, stk. 10-11, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 8, således, at Energitilsynet skal føre et generelt tilsyn med leveringspligten, menat konkrete klager indbringes for Ankenævnet på energiområdet. SET foreslår, at lovbemærk-ningerne rettes, således at forbrugeren ikke kun kan klage på baggrund af et tab, men ogsåhvis forbrugeren stadig er interesseret i at indgå den ønskede aftale, alternativt, at bemærknin-gerne slet ikke udtaler sig om klagens evt. begrundelse. SET anbefaler endvidere at slettehenvisningen til civilretlige klager i bemærkningerne.Energistyrelsens kommentar:Side 3
Lovforslaget omfatter alene leveringspligt over for husholdningsforbrugere, idet hushold-ningsforbrugere i praksis vil være kategoriseret som forbrugere, der ikke er registreret medderes cvr-nummer på leveringsaftalen.Energistyrelsen har noteret sig den udtalte bekymring i høringssvarene for små og mellemsto-re erhvervsdrivende, men finder dog ikke grund til at ændre leveringspligten til at omfatte alleforbrugere med forbrug under f.eks. 50.000 kWh som anbefalet. Baggrunden for dette er, atleveringspligten er en bebyrdende forpligtelse for elhandelsvirksomhederne, idet den griberind i deres frie ageren på markedet. Det vurderes, at der er tilstrækkeligt mange elhandels-virksomheder på det danske marked, til at alle forbrugere, herunder alle erhvervsdrivende, vilkunne finde en virksomhed og et produkt, som vil være for dem acceptabelt, og at leverings-pligten derfor med rimelighed bør kunne begrænses til husholdningsforbrugerne, som traditi-onelt har været tøvende over for at udnytte det frie leverandørvalg. Det er dog også forvent-ningen, at leveringspligten i løbet af nogle år vil spille en mere begrænset rolle i takt med, atogså husholdningsforbrugerne ser deres interesse i at udnytte markedets muligheder.Det regnes med, at der i forbindelse med øget konkurrence som følge af engrosmodellen ogafskaffelsen af forsyningspligten vil opstår nye produkttyper, muligvis også kombinationspro-dukter, som DE nævner i sit høringssvar. Energistyrelsen finder, at der på nuværende tids-punkt ikke er anledning til at undtage nogle produkter fra leveringspligten for ikke på forhåndat udhule konceptet.I forhold til DE’s pointe om tyveri, følger det af de generelle erstatningsretlige principper, atden, der stjæler elektricitet er erstatningsansvarlig.Anbefalingerne fra SET tages til efterretning, idet lovbemærkningerne ændres, ved at henvis-ninger til klagens begrundelse og henvisningen til civilretlige sager slettes. Der sker herveden klargørelse og udvidelse af klageadgangen til fordel for forbrugerne.2.2 FlytningAnkenævnet på Energiområdet (ANE) skriver, at reglerne om mellemperioden ved flytningerer i overensstemmelse med Ankenævnets gældende praksis. Endvidere findes det foreslåedevelkomstbrev til nye forbrugere at give et godt grundlag for afklaring af tvister om gældendeaftalegrundlag.Ankenævnet rejser imidlertid spørgsmål om tvister vedr. ansvar for betaling for forbrug, hvoren fraflyttet person i dag holdes ansvarlig for et forbrug, som vedkommende ikke har haft,fordi vedkommende er fraflyttet adressen ved skilsmisse eller separation, men heller ikke harframeldt sig officielt, og efterlyser en regulering af sådanne forhold.Danmarks Almene Boliger (BL) beder om, at det som en del af en lejeaftale kan kræves, at enny lejer skal kunne dokumentere valg af elleverandør, inden nøglen kan udleveres. BL anførerendvidere, at den foreslåede regulering stiller store krav til boligselskabernes datakvalitet iforhold til aftagenumre samt til- og fraflytninger. Det findes generelt bekymrende, at det i lov-forslaget findes nødvendigt at indgå brancheaftaler mellem f.eks. BL og elhandlerne for atkunne håndtere flytninger og anbefaler, at problemstillingen håndteres via Energinet.dk’s da-tahub. BL anbefaler endvidere, at erhvervsforbrugere, herunder boligselskaber, registreresmed CVR-numre i datahubben, hvilket angiveligt ikke altid sker i dag.Side 4
Dansk Energi (DE) er enig i, at ejeren af en ejendom skal betale for forbrug i ejendommen,hvis der ikke er en leveringsaftale med en anden elforbruger. DE anbefaler, at det ikke børvære en pligt for en elhandelsvirksomhed, at sende meddelelse til ejeren ”uden ugrundet op-hold”, men kun såfremt elhandelsvirksomheden finder det hensigtsmæssigt, idet elhandels-virksomheden skal kunne afvente om der indgås en anden aftale med en elforbruger på afta-genummeret. Men DE finder, at den foreslåede løsning om hæftelsesansvar omkring en flyt-ning i § 6 c på flere punkter er uhensigtsmæssig, da den vil medføre behov for længere opsi-gelsesvarsler til skade for forbrugerne, hvis elhandelsvirksomhederne skal kunne minimerederes tab i forbindelse med lejeres flytninger. DE anbefaler, at forslagene til § 6 c, stk. 6 ogstk. 7. 1. pkt. udgår.DONG Energy finder, at de foreslåede flytteregler giver husejere en urimelig mulighed for atbruge elektricitet i en periode uden at skulle betale for den, og at reglerne derfor vil give an-ledning til forlængede opsigelsesvarsler til skade for forbrugerne. DONG Energy finder, atreglerne bør sikre, at hæftelsen for et forbrug påhviler den, der har forbrugt elektriciteten.Forbrugerrådet Tænk finder, at lovforslaget indebærer forringede vilkår for lejere, fordi lejere,der flytter tidligere end opsigelsesfristen, efter forslaget vil kunne komme til at hæfte for for-bruget i op til 3 uger efter flytningen. Det vurderes, at omkring 20.000 flytninger sker medkortere varsel end lejekontrakten. Det anbefales, at der findes en løsning der bygger på prin-cippet om, at den der anvender elektriciteten også skal betale herfor. I dag kan lejere afmeldesin elleveringsaftale med få dages varsel. Det anføres, at lovforslaget giver elhandelsvirksom-hederne incitament tilikkeat lade lejer fritage fra en leveringsaftale ved lejerens faktuelle fra-flytning af lejemålet, fordi elhandelsvirksomheden derved selv vil hæfte for forbruget. Tilsva-rende vil lejlighedens ejer have et incitament til at foretage energiforbrugende arbejder i lej-ligheden inden for lejerens hæftelsesperiode. Dette forstærkes af, at lejekontrakter både i al-mene og private udlejningsejendomme indeholder krav om, at lejer skal fraflytte lejemålet 14dage inden lejemålets ophør. Lejer vil efter forslaget hæfte for leveringen. ForbrugerrådetTænk finder ikke, det vil være sandsynligt, at der kan findes en løsning på denne ubalance iforhold til lejerne inden for lejelovgivningen eller på et aftalemæssigt grundlag.Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 6 c om, at en lejer frigøres fra sin hæftelseoverfor elhandelsvirksomheden ved meddelelse af flytning og indberetning af målerstand medsamtidig flytning af tilmeldt bopælsadresse. Forbrugerrådet Tænk anbefaler endvidere, at detmaksimale opsigelsesvarsel fastsættes til én måned for at øge markedets dynamik.Endelig efterspørger Forbrugerrådet Tænk en løsning på det problem, der er konstateret via enklagesag i Ankenævnet på energiområdet, hvor en person havde opgivet samlivet med en an-den person, uden at være opmærksom på, at vedkommende oprindeligt havde indgået aftalenmed elhandelsvirksomheden om ellevering til den fælles bopæl, og derefter (i den konkretesag 8 år efter) er blevet mødt med krav om betaling for den tidligere samlevers afholdte for-brug.Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE) anfører, at det er afgørende, at der i loven fastsæt-tes regler, som sikrer forbrugerne mod uretmæssig lukning som følge af administrative og an-dre fejl.
Side 5
Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE) er betænkelig ved, at ejeren af en ejendomkan gøres ansvarlig for et elforbrug, som ejeren ikke selv har forårsaget.Energistyrelsens kommentar:Afskaffelse forsyningspligtreguleringen, hvor en forbruger automatisk overflyttes til den for-syningspligtige virksomhed, hvis vedkommende ikke har en aftale med en elhandelsvirksom-hed, indebærer nogle betydelige vanskeligheder i de tilfælde, hvor en forbruger flytter adres-se. Der er derfor brug for regler, som sikrer den bedst mulige håndtering af flytninger, her-under fastlæggelse af hæftelsen for afholdt forbrug.Energistyrelsen finder, at de fremsendte bemærkninger vedrørende flyttereglerne bør imøde-kommes, således at det sikres, at reglerne ikke giver anledning til forringede vilkår for lejeregennem krav om lange opsigelsesvarsler eller krav om betaling for forbrug afholdt efter, atlejeren er fraflyttet lejemålet. Flyttebestemmelserne vil derfor blive ændret, således at en hus-ejer hæfter for elforbruget på et aftagenummer i hans ejendom til en pris, der er fastlagt i lo-ven, indtil det tidspunkt hvor enten husejeren eller en anden elforbruger har indgået en leve-ringsaftale for det pågældende aftagenummer.Kravet om, at meddelelsen skal sendes »uden ugrundet ophold« skal sikre at elhandelsvirk-somhederne ikke bliver nødt til at fastsætte unødigt lange opsigelsesvarsler for forbrugerne ideres leveringsaftaler. Ved vurderingen af, om der er tale om »ugrundet ophold« kan det ta-ges i betragtning, at elhandelsvirksomheden kan have en begrundet interesse i at vente få da-ge med at sende meddelelsen for at afvente, om der hurtigt vil blive tilmeldt en ny elforbrugerpå aftagenummeret.Ændringen berører ikke muligheden for ejendomsejere til at indgå aftaler med en selvvalgtelhandelsvirksomhed om at indtræde som leverandør, så snart en lejemål ophører.Det vurderes ikke muligt at lovgive sig fra den mulighed, at der kan opstå på grund af admi-nistrative fejl i forbindelse med flytninger. Men såvel brancheaftaler som Energinet.dk’s mar-kedsregler vil bidrage til at minimere risikoen for fejl.Registrering af stamdata er ikke omfattet af lovforslaget, men Energistyrelsen sender med hø-ringsnotatet anbefalingen om registrering af CVR-numre videre til elhandelsvirksomhederne.Der vil i forbindelse med en kommende revision af forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen bli-ve taget hånd om det problem, der er rejst vedrørende en forbrugers hæftelse for elforbrugafholdt længe efter, at en forbruger er flyttet fra det pågældende aftagenummer.2.3 Håndtering af dårlige betalereDanmarks Almene Boliger (BL) anfører, at et krav om 3 måneders forudbetaling for fremtidi-ge leverancer kan være en væsentlig byrde for mange beboere, fordi de også skal betale husle-je forud, og anbefaler, at forudbetalingen reduceres til 2 måneder.Dansk Energi (DE) anfører, at elhandelsvirksomhederne med det foreliggende forslag ikke fårtilstrækkelig sikkerhed for betalingen fra dårlige betalere, bl.a. sammenholdt med længden afrestance og afbrydelsesprocedurer. Endvidere vil reglerne ikke hindre, at forbrugere uden in-tention om at betale deres forbrug uhindret kan shoppe rundt mellem elhandelsvirksomheder-Side 6
ne. DE anbefaler, at det tillades elhandelsvirksomhederne at indgå aftaler med forbrugerne omat kræve depositum eller anden betryggende sikkerhedsstillelse, idet risikoperioden fastsættesud fra en konkret vurdering inden for et tilladt maksimum, f.eks. 5 måneder. Ved krav omforudbetaling ønsker DE det præciseret, at betalingerne tidligst kan forfalde i måneden indenforbrugsperiodens begyndelse. DE anbefaler, at der i reglerne skelnes mellem forbrugere i ak-tuel restance og forbrugere, hvor der alene er forventning om manglende betalingsevne ellerbetalingsvillighed. DE anbefaler, at det skal kunne være tilstrækkeligt at henvise til, at en for-bruger er registreret i RKI eller et tilsvarende register. DE ønsker, at forbrugeren skal mistesin ret til at få leveret elektricitet, såfremt forbrugeren har andre økonomiske udeståender medelhandelsvirksomheden, f.eks. restancer for andre produkter end elektricitet. Endelig anbefalerDE, at forbrugeren ud over gebyr og betaling af foged skal betale andre omkostninger, f.eks.administrative omkostninger i forbindelse med en forsyningsafbrydelse. Vedr. § 20 c anbefa-ler DE, at elhandelsvirksomheden skal være ansvarlig for de nødvendige underretninger ombørn og dyr i forbindelse med en forsyningsafbrydelse. I øvrigt anmoder DE om, at nærmereregler om afbrydelse fastsættes i en bekendtgørelse. Desuden vil DE udarbejde en branchevej-ledning om den praktiske håndtering af lukninger.Det Økologiske Råd finder, at der bør indføres yderligere beskyttelsesforanstaltninger i for-hold til ”svage kunder”, både vedr. kravet om aconto betalinger og ved eventuelle afbrydelseraf elforsyningen. Det Økologiske Råd anbefaler, at det bliver elhandelsvirksomhedens ansvarat påse, at der ikke sker skade på børn eller dyr i en lukkesituation. Det økologiske Råd efter-spørger klare retningslinjer i form af krav til svartider hos netvirksomheden ved henvendelsefra en elhandelsvirksomhed med kunder i netvirksomhedens område, herunder klare lukke-procedurer og procedurer ved genåbning samt regler for kontakten til myndigheder forud forlukning. Reglerne bør sikre, at netvirksomhederne behandler alle elhandelsvirksomheder ens,uanset om elhandelsvirksomhederne er koncernforbundet med en netvirksomhed eller ej.DONG Energy anbefaler, at reglerne om forudbetaling erstattes af en mulighed for elhandels-virksomhederne til at kræve enten forudbetaling eller anden betryggende sikkerhedsstillelse,svarende til op til 5 måneders betalingskrav. Endvidere anbefales det, at registrering i RKIskal være tilstrækkelig grund til at en forbruger kan karakteriseres som dårlig betaler.Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at der kommer fælles regler for forudbetaling og for-syningsafbrydelse. Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at samspillet mellem elhandelsvirksomhe-derne og de kommunale myndigheder lægges i faste rammer i god tid før introduktionen afengrosmodellen, herunder for hvordan man smidigt og praktisk kan sikre, at alle mulighederfor forudbetaling er udtømt forud for en eventuel lukning. I lyset af muligheden for at fjernaf-bryde anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at der stilles krav om forudgående undersøgelse på bo-stedet, herunder af om der er børn eller andre, der vil lide skade ved en afbrydelse.Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE) fremhæver den risiko, der for forbrugeren er for-bundet med forudbetaling i forbindelse med en elhandelsvirksomheds konkurs. FSE anbefa-ler, at der hellere anvendes krav om depositum, der indsættes på en forrentet deponeringskon-to, end krav om forudbetaling. FSE anfører, at krav om forudbetaling må forventes at få af-smittende virkning på markedet generelt med den risiko dette indebærer for forbrugerne.Landbrug & Fødevarer finder, at netvirksomhederne bør have pligt til at registrere, om der ertale om en landejendom med potentielt dyrehold, og at afbrydelse af forbrugsstedet derforSide 7
kræver nærmere undersøgelse. Det understreges, at mulighederne for fjernafbrydelse af forsy-ningen hos forbrugere med fjernaflæste elmålere øger risikoen for utilsigtede dyrevelfærds-mæssige konsekvenser. Det anbefales, at dette forhold reguleres i såvel loven som en be-kendtgørelse.Landsorganisationen i Danmark (LO) finder at reglerne om håndtering af dårlige betalere i § 6b giver anledning til bekymring og spørger, hvem der bestemmer, hvad der er ”særlig grund”efter stk. 3. Det ses ikke som rimeligt, at der ikke blot kan lukkes for dårlige betalere, men atder også skal ske en forhåndsvurdering af forbrugerens ”betalingsevne” altså af en formod-ning om, at den pågældende ikke vil betale.OK stiller spørgsmål ved behovet for en særregulering og opfordrer i stedet til at lade marke-det definere rammerne for et evt. depositum, forudbetaling eller en tredje løsning. OK forven-ter at særreglen om forudbetaling for dårlige betalere vil medføre en generel afsmitning påmarkedet med krav om forudbetaling. Samtidig finder OK, at forslaget i sin nuværende formstadig indebærer risiko for unødvendige tab på allerede kendte dårlige betalere. OK anbefaler,at det vil være tilstrækkeligt at identificere dårlige betalere på et offentligt skyldnerregister(RKI).OK handler med flere forskellige energiprodukter, mobiltelefoni og forsikringsløsninger. Påden baggrund ønske OK mulighed for at stoppe elleverancen med et varsel på mindst 14 dage,hvis en husholdningsforbruger misligholder en aftale om el-leverancer eller andre aftaler ind-gået med elhandelsvirksomheden om produkter udbudt af elhandelsvirksomheden. OK henvi-ser til at lignende vilkår findes i andre brancher. OK finder ikke, at der bør være en ret forforbrugeren til at vælge ethvert produkt, kun frit leverandørvalg.Energistyrelsens kommentar:I spørgsmålet om håndtering af dårlige betalere skal der tages hensyn til både sårbare for-brugere og elhandelsvirksomhedernes tabsrisiko. På baggrund af de indkomne kommentarervil lovforslaget blive ændret, således at krav om forudbetaling erstattes af mulighed for atkræve en sikkerhedsstillelse i form af et stående beløb, f.eks. depositum, eller bankgaranti el-ler lignende, der afspejler elhandelsvirksomhedens risiko i det konkrete tilfælde, men som dogaldrig kan være højere end 5 måneder. Der vil blive fastsat nærmere regler om sikkerhedsstil-lelsen i en bekendtgørelse.Ved fastlæggelsen af om en forbruger er ”dårlig betaler” vil der kunne tages hensyn til, omforbrugeren i forvejen er kendt af elhandelsvirksomheden, eller om der er tale om en ny for-bruger. I dette sidste tilfælde vil der kunne lægges afgørende vægt på, om forbrugeren er re-gistreret i RKI. Der vil dog i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering.Forslaget i flere svar om, at elhandelsvirksomheden skal være ansvarlig for at påse om der erbørn eller dyrehold på et aftagenummer, der ønskes afbrudt, vil ikke blive fulgt. Baggrundenfor dette er, at elhandelsvirksomheden kan være placeret i den anden ende af landet eller i etandet land, mens netvirksomheden, der skal foretage afbrydelsen, altid er til stede i netområ-det.2.4 Afskaffelse af prisregulering og andre prisspørgsmål
Side 8
De fleste høringssvar støtter afskaffelse af prisreguleringen, men der er herudover en rækkekonkrete kommentarer, jf. nedenfor.De Frie Energiselskaber og Det Økologiske Råd forudser stigende priser, når prisreguleringenfor de forbrugere, der var passive i forbindelse med de første udbudsrunder af forsynings-pligtbevillinger, og som derfor fik en reguleret pris, et ”prisloft”, der ikke måtte være ringereend den hidtidige forsyningspligtpris, og anbefaler derfor, at der sikres ”massiv opmærksom-hed” og reklame for elmarkedet. De Frie Energiselskaber indstiller, at netvirksomhederneforpligtes til at gøre deres kunder opmærksomme på, at ”prisloftet ophæves med et brev, somEnergistyrelsen udsteder en vejledning til, og at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværk-sætter en informationskampagne.Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE) efterspørger mulighed for, at danske elfor-brugere kan benytte sig af det indre marked, når det gælder køb af el og gas. SDE er bekymretfor, om forbrugerne er bundet af lange opsigelsesvarsler, hvor opsigelsesvarslet ikke er fast-lagt i loven. SDE udtrykker frygt for uoverskuelige elregninger, hvis en forbruger vælgertimespotpris. SDE mangler mulighed for forbrugerne til at indgå fastprisaftaler, hvis de hartimeaflæste målere.VedvarendeEnergi finder det vigtigt, at forbrugere, der har en tarif, som varierer over døgnet,kan se, hvad de sparer, hvis de flytter forbruget. Det bør sikres, at pakkeløsninger ikke skjulerden egentlige elpris.Energistyrelsens kommentar:Det er korrekt, at prisbeskyttelsen ophører den 1. oktober 2014, hvor engrosmodellen oprin-deligt skulle træde i kraft. Forbrugerne er dog beskyttet af reglerne i forbrugerbeskyttelsesbe-kendtgørelsen, der pålægger markedets aktører at informere forbrugerne mindst 3 månederfør væsentlige ændringer i deres priser og vilkår. Hvis forbrugeren ikke er tilfreds med dennye pris, kan forbrugeren altid benytte sig af muligheden for at vælge et andet produkt elleren anden leverandør. Det forventes, at det frie leverandørvalg vil bidrage til, at priserne ikkestiger.De spørgsmål, som SDE rejser, er ikke reguleret i lovforslaget, men det skal understreges, atlovforslaget ikke griber ind i mulighederne for at vælge leverandør, så længe leverandøren iøvrigt opfylder kravene til at agere på det danske detailmarked for elektricitet. Forbrugere erikke bundet af længere opsigelsesvarsler, end de selv har valgt, og elforsyningsloven forrin-ger ikke forbrugeraftalelovens regler om, at en forbruger, der er omfattet af denne lov, højstkan være bundet af en aftale i 6 måneder. Endelig vil forbrugere med timeregistrering fortsatkunne vælge fastprisaftaler.2.5 KonkurssituationenDanmarks Almene Boliger udtrykker, at forbrugere, der har betalt forud, risikerer tab på for-udbetalte beløb, hvis elhandelsvirksomheden går konkurs, og anbefaler en kollektiv forsik-ringsordning for tab på forudbetaling i forbindelse med konkurs.Det Økologiske Råd anbefaler ligeledes, at der fastsættes regler for, hvorledes indbetalteaconto beløb sikres ved en elhandelsvirksomheds konkurs.
Side 9
Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE) fremhæver også den risiko, der for forbrugeren erforbundet med forudbetaling i forbindelse med en elhandelsvirksomheds konkurs. FSE anbe-faler, at der hellere anvendes krav om depositum, der indsættes på en forrentet deponerings-konto, end krav om forudbetaling.Sekretariatet for Energitilsynet (SET) bemærker vedr. fastsættelsen af pristillægget til forbru-gere med forbrug på 100.000 kWh og derover, dels at der ikke findes en dagspris for elspot-produkter, og at beregningen af tillægget til disse forbrugeres timespotpris må ske ud fraSETs bedste vurdering af niveauet for de tillæg, der anvendes på markedet.VedvarendeEnergi finder det vigtigt, at den foreslåede model til overførsel af forbrugere til enanden elhandelsvirksomhed ved konkurser m.v. gennemføres, specielt i forhold til sårbareforbrugere, der efter den foreslåede model skal betale forud.Energistyrelsens kommentar:Der er rejst spørgsmål om forbrugernes tab ved en elhandelsvirksomheds konkurs. Hvis enforbruger har opnået en rabat ved at indgå kontrakt om forudbetaling, må det forudsættes, atforbrugeren er sig bevidst om, at rabatten er afhængig af forudbetalingen, og at der derformå være tale om en kalkuleret risiko.Hvis derimod forbrugeren er pålagt forudbetaling, fordi vedkommende er rubriceret som”dårlig betaler”, bør forbrugeren ikke pålægges en sådan risiko. Med den foreslåede æn-dring af reglerne om dårlige betalere, jf. pkt. 2.3 ovenfor, således at krav om forudbetalingikke kan stilles, er dette spørgsmål ikke længere aktuelt.2.6 Ny prisportalEn række høringsparter støtter oprettelsen af en uafhængig prisportal. Samtidig udtrykkes be-kymring over forslaget om, at den skal kunne nedlægges efter 3 år.Det Økologiske Råd anbefaler en kraftig forbedring af Elpristavlen, herunder med krav om, atder til enhver tid findes relevante, korrekte og retvisende oplysninger om alle elhandelsvirk-somhedens priser og vilkår som f.eks. klima, vedvarende energi og fleksibelt forbrug på virk-somhedens hjemmeside og på en prisportal. Det anføres, at indlevering af de nævnte oplys-ninger ikke bør betinges af, at det er Energitilsynet, som driver prisportalen. Det understreges,at den nye pristavle senest skal være klar, når engrosmodellen idriftsættes. Det ØkologiskeRåd støtter, at der foretages et eftersyn af prisportalen efter 3 år, men ikke at prisportalen au-tomatisk ophæves efter 5 år.Forbrugerrådet Tænk støtter oprettelsen af en ny prisportal og anbefaler, at det fremgår af be-mærkningerne at den skal sammenligne både priser og produkter, herunder i forbindelse medkarakteristika om miljøvalg. Ligeledes bør prisportalen understøtte markedet gennem oplys-ning om markedets funktion.Sekretariatet for Energitilsynet (SET) ønsker en hjemmel indsat i lovteksten i forslaget til § 82b, stk. 1, hvorefter Energitilsynets kan fastsætte regler om elhandelsvirksomhedernes indbe-retninger til prisportalen. Endvidere ønske bemærkningerne til bestemmelsen justeret, såledesat det fremgår, at prisportalen så vidt muligt skal være kompatibel med nye produkter, dermåtte opstå med indførelsen af engrosmodellen og afskaffelsen af forsyningspligten.Side 10
VedvarendeEnergi finder det vigtigt, at aktøren for den nye prisportal bliver uvildig og meden tilstrækkelig økonomi til at varetage opgaven. I øvrigt lægges der vægt på, at prisportalensikrer en miljødeklaration, som er dækkende og gennemskuelig og sikrer sammenlignelighedmellem forskellige tilbud om grøn strøm.WWF Denmark støtter generelt udtalelsen fra Det Økologiske Råd, men fremhæver især be-hovet for forbedrede muligheder for, at forbrugerne kan sammenligne de mange tilbud omstrømkøb, og at der kommer fokus på elprodukter med positiv additionel effekt for klima ogvedvarende energi. Endvidere ønskes det sikret, at elpristavlen er parat senest ved indførelsenaf engrosmodellen.Energistyrelsens kommentar:SET’s forslag om en hjemmel til at fastsætte regler for indberetningen til den kommende pris-portal vil blive imødekommet i lovforslaget.Forslaget til ændring af bemærkningerne vil blive delvist imødekommet, idet ordene ”så vidtmuligt” vil blive erstattet af ”uden unødig forsinkelse”. Det er klart, at der vil kunne opstånye produkter, som vil forudsætte en tilpasning af prisportalen, og som derfor ikke umiddel-bart vil kunne vises på prisportalen. Men formålet med prisportalen er at sikre størst muligtransparens og sammenlignelighed mellem forskellige produkter, og derfor må den opbyggessåledes, at nye produkttyper hurtigt kan vises på prisportalen.Der vil ved udviklingen af prisportalen skulle tages hensyn til, at der må forudses kombinati-onsprodukter, ligesom der er et udbredt ønske om at kunne sammenligne produkter med mil-jøprofiler eller lignende, hvilket prisportalen bør tilgodese.Der ændres ikke ved muligheden for nedlæggelse af en prisportal i Energitilsynets regi, hvisdet på et senere tidspunkt findes mest hensigtsmæssigt, og derfor anbefales af Energitilsynet.Der vil under ingen omstændigheder ske en automatisk nedlæggelse af prisportalen i Energi-tilsynets regi.2.7 PrisovervågningEn række høringsparter anbefaler, at prisovervågningen gøres permanent.Dansk Energi (DE) ønsker det præciseret, at anvendelsen af en markør til overvågningsformålfor konkrete produkter ikke forpligter elhandelsvirksomheden til også fremadrettet at fasthol-de det pågældende produkt i markedet.Dansk Erhverv anbefaler, at Energistyrelsen overvåger, om lovændringen reelt fører til øgetkonkurrence, eller om væsentlige dele af forbrugerne vil opleve stigende priser.Dansk Industri finder, at prisovervågningen også bør omfatte priser til elforbrugere med for-brug over 100.000 kWh, dog uden mulighed for at identificere enkelte forbrugeres prisfor-hold.Forbrugerrådet Tænk finder forslaget om den ekstra prisovervågning positivt, men anfører atdet ikke i tilstrækkelig grad sikrer forbrugerne og kompenserer det tab, der lides ved udsky-Side 11
delsen af engrosmodellen. Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at de foreslåede opgaver for Ener-gitilsynet bør præciseres yderligere i lyset af erfaringerne fra Sverige, hvor ”en ikke uvæsent-lig del” af forbrugerne er endt på ufordelagtige aftaler med ”betydelige forbrugertab” til følge.Det nævnes, at dette billede genfindes i UK. Det anbefales endvidere, at Energitilsynet på-lægges at undersøge, i hvor høj grad den maksimale forudbetaling bliver afkrævet forbruger-ne.Energistyrelsens kommentar:Prisovervågningen er ikke tidsbegrænset.Eldirektivet stiller krav om prisovervågning for privatkundes elforbrug. I Danmark er pris-overvågningen udvidet til at omfatte forbrug op til 100.000 kWh. Der ses ikke umiddelbartgrund til at udvide prisovervågningen herudover, bl.a. fordi storforbrugere typisk vil forhand-le deres priser og leveringsvilkår individuelt, og det derfor vil være forbundet med risiko forat bryde forretningshemmeligheder, hvis der gennemføres en total prisovervågning.Samtidig vil prisovervågningen for forbrug op til 100.000 kWh give storforbrugere et sam-menligningsgrundlag, når de skal vurdere et pristilbud fra en elhandelsvirksomhed.2.8 Fjernaflæste elmålere og måleransvarDansk Energi (DE) gør opmærksom på, at fremtidige leveringsaftaler med længere tids forud-betaling kan have indflydelse på kravene til lagerkapacitet i fjernaflæste elmålere, og anbefa-ler, at dette forhold præciseres med en ny bestemmelse i lovforslaget, således at målernes la-gerkapacitet ikke i unødvendigt omfang skal fordyre fjernaflæste elmålere.De Frie Energiselskaber og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) anbefaler begge, atåbne/lukke-opgaven konkurrenceudsættes med henblik på at sikre omkostningsægte priser.Energistyrelsens kommentar:Kravene til lagerkapacitet i fjernaflæste elmålere vil blive præciseret i en tilføjelse til § 72 a,stk. 5, der opfylder kravene både i MID-direktivet og i Energieffektiviseringsdirektivet.Forslaget, om at åbne/lukke-opgaven skal konkurrenceudsættes, vil ikke blive fulgt, da det børvære en forretningsmæssig beslutning i netvirksomhederne, hvorledes de vil løse denne opga-ve. Netvirksomhedernes afbrydelsesgebyrer vil være omfattet af Energitilsynets tilsyn.2.9 Brand-fællesskabDe Frie Energiselskaber indstiller, at brand-fællesskabet mellem netvirksomheder og elhan-delsvirksomheder ophæves, så det bliver tydeligt, hvem forbrugeren kommunikerer med, her-under at netvirksomheden fremover navngives efter deres bevillingsområde.Energistyrelsens kommentar:Spørgsmålet er omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 980 af 6. juni 2011 om program forintern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lovom elforsyning. Bekendtgørelsen fastsætter regler om, at virksomhederne skal opstille et pro-gram, der forhindrer diskriminerende adfærd, og herunder sikre at netvirksomheden i sinkommunikation ikke skaber usikkerhed om netvirksomhedens særskilte identitet. Energitilsy-net fører tilsyn med virksomhedernes programmer for intern overvågning.Side 12
Energistyrelsen gør herudover opmærksom på, at emnet også drøftes i elreguleringsudvalgetsregi. Skulle elreguleringsudvalget komme frem til, at de nuværende regler ikke er tilstrække-ligt, vil evt. yderligere tiltag kunne indgå i særskilt lovgivning herom.2.10 Diverse konkrete spørgsmål og forslagDansk Energi (DE) anbefaler, at definitionen af ”aftagenummer” følger definitionen i Energi-net.dk’s forskrifter, idet ”elmåler” erstattes af ”målepunkt”. –Svar: Ja.DE anbefaler vedr. bemærkningerne til § 6, at ordet ”tilbyder” i bemærkningerne erstattes af”aftaler”, fordi det allerede sker i dag. –Svar: Ja.DE anbefaler, at ”Forsyningspligtige virksomheder” bør udgå af sidste sætning til bemærk-ningerne til § 6. –Svar: Ja.Energinet.dk spørger vedr. § 6 c, stk. 7: Hvis forsyningen til et målepunkt afbrydes, ophørerelhandelsvirksomhedens hæftelse da til netvirksomheden og Energinet.dk for alle ydelser,herunder f.eks. abonnement? –Svar: Ja.Vedr. § 7: Energinet.dk modtager ikke betaling fra elforbrugere i dag. Bestemmelsen er derforikke relevant for Energinet.dk. –Svar: Enkelte meget store elforbrugere aftager elektricitetdirekte fra Energinet.dk’s net. Derfor fastholdes bestemmelsen uændret.Vedr. § 20 c, stk. 1: Det er ikke i loven fastsat, om begrundelsen for afbrydelse indberettesgennem datahub. Energinet.dk forudsætter, at dette ikke er tilfældet. –Svar: Det er korrekt.Indberetninger sker efter forslaget direkte fra netvirksomhederne til Energitilsynet.Vedr. § 72 e, to spørgsmål om håndtering af situationer, hvor der er sket fejlagtige registrerin-ger i datahubben, før fordelingen gennemføres og de skævheder, dette måtte medføre i forde-lingssituationen. –Svar: Håndteringen af de nævnte specialtilfælde vil blive fastlagt i den be-kendtgørelse som Energistyrelsen efter forslaget skal udarbejde vedr. fordelingsnøglen.Sekretariatet for Energitilsynet (SET) ønsker bekræftet, at der ved den varierende brug af or-det ”forskrift” og ”vilkår” i forslagets § 22, stk. 3 og systemansvarsbekendtgørelsens §§ 7 og8, om netvirksomhedernes indberetningspligt til datahubben ikke er tilsigtet nogen ændring ipraksis. –Svar: Det præciseres med lovforslaget alene, at henvisningen til § 31, stk. 2, i dengældende § 22, stk. 3, var forkert. Hvordan netvirksomhedernes indberetninger efter § 22, stk.3, om målinger skal ske, fremgår af Energinet.dk’s forskrifter vedtaget med hjemmel i system-ansvarsbekendtgørelsen.VedvarendeEnergi finder det vigtigt, at PSO-opgaven fortsat varetages af netselskaberne, dervil være uvildige i forhold til besparelser i elforbruget. –Svar: Energinet.dk skal fortsat vare-tage PSO-administrationen, også under engrosmodellen. Med engrosmodellen bliver elhan-delsvirksomhederne ansvarlige for at opkræve beløbet fra forbrugerne, da alene elhandels-virksomhederne vil have kontakten til forbrugerne vedr. det løbende forbrug.Vindenergi Danmark understreger behovet for, at netvirksomheder, der er koncernforbundnemed en elhandelsvirksomhed, ikke favoriserer denne virksomhed. –Svar: Med datahubbenSide 13
sikres det, at netvirksomheder ikke har kendskab til hvilke elhandelsvirksomheder, der forsy-net netvirksomhedens aftagenumre. Reglerne om intern overvågning sikrer, at netvirksomhe-derne heller ikke får sådanne oplysninger via interne kanaler.3 Udskydelse af engrosmodellenHøringssvarene deler sig vedr. udskydelsen af engrosmodellen, idet en række organisationerumiddelbart accepterer udskydelsen, mens nogle mener, at udskydelsen ikke bør accepteres.3.1 Økonomiske tab ved udskydelseDansk Erhverv er kritisk over for udskydelsen og anfører, at forbrugerne går glip af et bespa-relsespotentiale på 300-500 mio. kr. på grund af mindre forbrugermobilitet og derigennemmindre konkurrence.Dansk Industri anfører, at engrosmodellen kan få stor positiv betydning for konkurrencen påelmarkedet, og finder det derfor afgørende, at implementeringsdatoen den 1. oktober 2015overholdes.Danmarks Almene Boliger (BL) anfører, at en høj datakvalitet i Energinet.dk’s datahub er enforudsætning for, at engrosmodellen kommer til at fungere efter hensigten.De Frie Energiselskaber anfører, at udskydelsen koster forbrugerne 250-500 mio. kr., fordi dederved ikke vil være i et konkurrenceudsat marked. De Frie Energiselskaber anbefaler endvi-dere, at der sættes sanktioner for de selskaber, der ikke kan bestå Energinet.dk’s metodetest.Det Økologiske Råd finder, at der bør overvejes sanktionsmuligheder over for de selskaber,der erklærer, at de ikke kan opfylde kravene til håndtering af engrosmodellen.Forbrugerrådet Tænk udtrykker, at udskydelsen vil betyde ”et betydeligt tab” for forbrugerne iform af manglende gevinster ved den effektive konkurrence, som de efter lovforslaget ikkekompenseres for.Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder udskydelsen af engrosmodellen beklageligog problematisk, fordi private forbrugere og små- og mellemstore virksomheders mulighedfor at handle på et liberaliseret og dereguleret marked udskydes et år, hvilket vil resultere i, atelkunderne skal betale en merpris for deres el.Håndværksrådet anfører, at eftersom engrosmodellen forventes at medføre positive økonomi-ske konsekvenser for erhvervslivet, må en udskydelse medføre tilsvarende negative konse-kvenser, hvilket bør synliggøres i lovforslaget.Energistyrelsens kommentar:Udskydelsen af engrosmodellen er begrundet i en række forhold. For det første at imødekom-me et ønske fra brede dele af branchen, der har udtrykt, at det ikke vil være realistisk at gen-nemføre engrosmodellen inden for den forudsatte tidsramme, fordi opgaven er mere kompleksog omfattende end først forudsat. Selv nogle af fortalerne for at fastholde tidsrammen er op-mærksomme på, at ikke alle virksomheder vil kunne forventes at være parate, og at de derforbør pålægges en straf, ultimativt at de nægtes adgang til markedet.
Side 14
En anden vægtig grund er, at ændringen af forsyningspligten til en leveringspligt for hus-holdningsforbrugere kræver så store ændringer i datahubben, at den ikke vil kunne servicereengrosmodellen inden for den oprindelige tidsramme.Udskydelsen af engrosmodellen med et år tillader ca. 9 måneders testperiode, således at da-takvalitet og samspillet mellem markedet aktører kan gennemprøves for at sikre en vellykketimplementering af engrosmodellen. Det vil herved kunne sikres, at alle virksomheder reelt vilkunne opfylde de it-mæssige og andre krav til at kunne agere inde for rammerne af engros-modellen. Det er allerede gældende ret, at det kræver godkendelse som aktør i Energinet.dk’sdatahub at kunne fungere som elhandelsvirksomhed på detailmarkedet under engrosmodellen.På denne baggrund anbefales det, at idriftsættelsen af engrosmodellen udskydes til den 1. ok-tober 2015, som anført i lovforslaget.Det er korrekt, at udskydelsen må forventes at medføre en senere fuld markedsmæssig fordel,men med en markedsføringsindsats fra elhandelsvirksomhedernes side, vil der også i detkommende år kunne ske en vækst i konkurrencen. Udskydelsen ændrer ikke på forbrugernesmulighed for at afsøge markedet for økonomisk attraktive produkter. Det er således ikke kor-rekt, som anført af Forbrugerrådet Tænk og FRI med flere, at elforbrugerne skal betale enmerpris på grund af udskydelsen. Der har siden 2003 været frit leverandørvalg for alle for-brugere. Da det ikke vides, hvor mange forbrugere, der vil benytte det frie leverandørvalg idet kommende år, et det ikke muligt at værdisætte tabet ved udsættelsen så konkret som anførti høringssvarende. Disse forhold vil blive beskrevet i lovforslagets generelle bemærkninger.3.2 Bortfald af omkostninger i netvirksomhederneDanmarks Almene Boliger (BL) anfører, at engrosmodellen samlet set bliver fordyrende, for-di elhandelsvirksomhederne får flere opgaver, og at myndighederne derfor bør være opmærk-somme på, at netvirksomhederne får færre opgaver, og at det bør føre til et lavere krav om be-taling for netydelserne.De Frie Energiselskaber anbefaler ligeledes, at netvirksomhedernes økonomiske rammer re-duceres svarende til de opgaver, de ikke længere skal løse.Landbrug & Fødevarer skriver, at det må forventes, at netvirksomhedernes indtægtsrammerreduceret i takt med bortfald af opgaver.Vindenergi Danmark finder, at bortfald af omkostninger hos netvirksomhederne bør afspejlesig i tilsvarende ændringer af indtægtsrammerne. Vindenergi Danmark påpeger også nødven-digheden af, at netvirksomhederne ikke pålægger elhandelsvirksomhederne nye gebyrer.Energistyrelsens kommentar:Det er korrekt, at netvirksomhedernes omkostninger vil falde med engrosmodellen, dels fordide ikke vil have tab på forbrugerne der er dårlige betalere, og dels fordi deres omkostningervil falde, når de ikke længere skal fakturere 3,2 mio. forbrugere, men blot omkring 60 elhan-delsvirksomheder, selv om dette skal ske 12 gange om året.Netvirksomhederne er imidlertid underlagt en indtægtsramme regulering, som tager ud-gangspunkt i deres faktiske indtægter i 2004, pristalsreguleret. I beregningen af indtægterSide 15
indgår alle indtægter, inkl. gebyrer, der er knyttet til den bevillingspligtige aktivitet. Indtægts-rammereguleringen for netvirksomhederne bygger således kun indirekte på udviklingen ivirksomhedernes omkostninger. Rammerne reduceres derfor ikke automatisk, hvis omkostnin-ger falder bort eller reduceres.Når de enkelte netvirksomheder opnår deres maksimalt tilladte overskud, ”forrentningslof-tet”, vil de faldende omkostninger imidlertid komme forbrugerne til fordel gennem lavere ta-riffer. Prisfaldet vil komme i alle netvirksomheder, men kan blive forsinket i virksomheder,der endnu ikke har nået forrentningsloftet, eller som vælger at bruge besparelserne til at gen-nemføre nødvendige aktiviteter som større renoveringsarbejder eller installation af elektroni-ske målere.3.3 Opkrævning af elafgifterDanmarks Almene Boliger (BL) anfører, at engrosmodellen samlet set bliver fordyrende, for-di SKAT vil have sikkerhed for betalingen af elafgifterDansk Energi (DE) opfordrer til, at elhandelsvirksomhederne skal varetage opkrævningen afelafgifter, således som det er forudsat i gældende lovgivning. DE ønsker det endvidere reglerom forældelse af elafgifter præciseret, således at der skabes overensstemmelse med i reglernei anden lovgivning.Dansk Industri (DI) finder det afgørende, at placeringen af ansvaret for opkrævning af elafgif-ter og grundlaget for SKAT’s kontrol af opkrævningen af elafgifter fastlægges i god tid indenoktober 2015.De Frie Energiselskaber tager afstand fra, at der ikke i lovforslaget sker en afklaring afspørgsmålet vedrørende opkrævning og sikring af elafgifter, og anbefaler, at det alligevelmedtages i lovforslaget. Endvidere advares mod en model baseret på individuel risikovurde-ring af hver enkelt elhandelsvirksomhed, fordi fordelene ved engrosmodellen derved vil blivetabt.Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE) foreslår, at lovforslaget vedr. afskaffelse af forsy-ningspligt og indførelse af leveringspligt udskydes, indtil der er fundet en afklaring af kredit-forsikringsspørgsmålet vedr. elafgifterne. Håndværksrådet efterspørger endvidere, at Energi-tilsynet skal føre kontrol med, at bortfald af omkostninger i netvirksomhederne fører til en re-duktion i netvirksomhederne.Landbrug & Fødevarer efterspørger en hurtig afklaring vedr. håndtering af skatter og afgifter,samt at spørgsmålet ikke løses på en måde, der de facto udelukker nye aktører på elmarkedet.Vindenergi Danmark finder det bekymrende, at der endnu ikke er fundet en afklaring omkringelafgifterne og bemærker, at andre brancher ikke bliver mødt af krav fra SKAT om sikker-hedsstillelser eksempelvis ved opkrævning af moms.Energistyrelsens kommentar:Der vil blive udarbejdet forslag til håndtering af afgiftsproblematikken med henblik på frem-sættelse i efterårssamlingen 2014.
Side 16
4 Ændring af lov om naturgasforsyningDansk Fjernvarme anfører, at kompensationsbetalinger bør gå til nedbringelse af naturgassel-skabernes gæld, og at der ikke bør ydes kompensation, hvis et naturgasselskabs tilgang af nyeforbrugere overstiger tabet af forbrugere ved overgang til fjernvarmeforsyning.Det Økologiske Råd støtter lovforslaget.DONG Energy anbefaler, at kompensationer først skal anvendes til nedbringelse af den regu-latoriske nettogæld, der knytter sig til investeringer gjort før 2005, og når den er nedbragt skalkompensationer anvendes til nedbringelse af investeringer gennemført i 2005 og senere.DONG Energy forstår lovbemærkningerne således, at reglerne finder anvendelse ved salg afalle større anlægsaktiver, herunder også salg af netaktiver.Energistyrelsens kommentar:Bestemmelsen omhandler ikke spørgsmålet om, hvorvidt der skal ydes kompensation, men sik-rer alene en hjemmel fil at fastlægge regler for anvendelsen af en evt. kompensation. Kom-mentarerne vil blive taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende be-kendtgørelse.5. Ændring af lov om Energinet.dk5.1 Energinet.dk’s køb af koblingsanlægDONG Energy og Vindmølleindustrien anbefaler begge, at det er en kommende koncessions-haver og ikke Energinet.dk, der anskaffer koblingsanlægget i forbindelse med udbud af HornsRev 3 og andre havvindmølleparker. DONG Energy anfører, at tidsmæssige udfordringer kanimødegås ved at potentielle koncessionshavere indgår betingede købsaftaler om koblingsan-lægget, som er klar, når koncessionskontrakten tildeles koncessionshaveren. Begge parterhenviser til, at det kan lede til ekstra omkostninger ved test og tilslutning af anlægget tilblandt andet selve til havvindmølleparken, hvis Energinet.dk skal anskaffe koblingsanlægget.Hvis Energinet.dk skal anskaffe koblingsanlægget henviser Vindmølleindustrien også til, atdet skal ske i tæt dialog med potentielle koncessionshavere.Det Økologiske Råd støtter under henvisning til den aftalte udbygning med havvind forslagetom, at Energinet.dk får mulighed for at anskaffe sig koblingsanlæg.Energistyrelsens kommentar:Lovforslaget giver alene ministeren en hjemmel til at kunne pålægge Energinet.dk at anskaffekoblingsanlægget. Det er normalt koncessionshaveren selv, der anskaffer og efterfølgende in-stallerer koblingsanlægget på transformerplatformen på land. Hjemlen tænkes kun anvendt isærlige situationer, hvor eksempelvis tidsplaner for udbud af store havvindmølleparker bety-der, at kommende koncessionshavere vil være nødsaget til at installere anlægget på havet,fordi koncessionshaveren selv har skullet stå for anskaffelsen af anlægget. Energistyrelsen erenig i, at hvis Energinet.dk får pålæg om at anskaffe koblingsanlægget, skal dette ske i tæt di-alog med kommende koncessionshavere.5.2 Energinet.dk’s hjemmel til at fusionere datterselskaber ind i moderselskabetDansk Energi (DE) understøtter, at Energinet.dk udnytter synergieffekter og optimerer sineaktiviteter. DE synes imidlertid, at den foreslåede fusionshjemmel er uheldig i sin åbne for-Side 17
mulering, også selv om der på papiret alene er tale om fusionsadgang for så vidt angår aktivi-teter, som Energinet.dk i forvejen kan udøve i moderselskabet (”§ 2, stk. 2-aktiviteter”). DEanfører, at den eksisterende selskabsmæssige opdeling i koncernen bør som udgangspunktfastholdes, herfra vil der så kunne arbejdes videre med eventuelle yderligere krav efter behov.DE anser det for problematisk, at der gives hjemmel til bl.a. at fusionere det datterselskab,hvori der varetages gaslagervirksomhed. DE finder, at det er vigtig at sikre, at lovændringer-ne ikke forhindrer, at konklusionerne fra Elreguleringsudvalget, som p.t. arbejder på at analy-sere, om Energinet.dk har en hensigtsmæssig regulering og opgaveportefølje, kan implemen-teres. Det er i DE’s optik vigtigt med en stringent styring og vandtætte skotter imellem Ener-ginet.dk’s aktiviteter, hvor der er ansvar for overlappende områder. DE anbefaler, at de gene-relle myndighedsopgaver som minimum udskilles i en selvstændig administrativ afdeling.Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE) har forståelse for, at Energinet.dk skal havemulighed for at fusionere helejede datterselskaber ind i moderselskabet. SDE mangler i denforbindelse imidlertid en bestemmelse, der gør det umuligt at opskrive datterselskabernesværdier, så forbrugerne ikke kommer til at betale flere gange for samme investering/ aktiv.SDE går ud fra, at Energinet.dk fortsætter som et hvile i sig selv-selskab.VedvarendeEnergi betragter det som en fordel, at tilrettelæggelsen af fremtidens transmissi-onssystem kan foregå i samme selskab. Organisationen opfordrer dog til, at der stilles et kravtil Energinet.dk om, at selskabet tilstræber stor gennemsigtighed i deres beslutninger og be-regninger, således at det bliver muligt for interessenter at få indsigt i Energinet.dk’s bag-grundsdata for scenarier og analyser, der ligger bag beslutninger om udbygning og vedlige-hold af eksisterende net, ligesom det samme bør gælde i forbindelse med investeringer i nyetransmissions- og kabelforbindelser.Energistyrelsens kommentar:Der ændres med forslaget ikke i det selskabsretlige snit, som lov om Energinet.dk i forvejenlægger op til. Energinet.dk vil således ikke få adgang til at indfusionere datterselskaber, derudøver aktiviteter, som Energinet.dk ikke i forvejen kan udøve i moderselskabet. Udover fusi-onen af Regionale Net.dk, hvori der udøves transmissionsaktiviteter, er der ingen andre pla-ner om at fusionere datterselskaber, der udøver sådanne aktiviteter, ind i moderselskabet.Kravene i lov om Energinet.dk om regnskabsmæssig adskillelse for Energinet.dk’s elektrici-tetsrelaterede og naturgasrelaterede aktiviteter, herunder drift af systemansvarlig virksom-hed, transmissions-, distributions-, lager- og opstrømsrørledningsvirksomhed, vil fortsat findeanvendelse. Det bemærkes endvidere, at aktiver, som Energinet.dk vil overtage fra et datter-selskab, vil skulle indregnes i Energinet.dk’s afskrivningsgrundlag med de nedskrevne værdi-er. Dermed sikres det, at forbrugerne ikke kommer til at betale til finansieringen af det sammeaktiv to gange, jf. herved også princippet i elforsyningslovens § 69, stk. 1, sidste pkt. Dette ernu også fremhævet i de almindelige bemærkninger i forslaget om at give Energinet.dk en sel-skabsretlig fusionshjemmel.Idet forslaget ikke ændrer ved det selskabsretlige snit, som lov om Energinet.dk lægger op til,foregriber det heller ikke de konklusioner, som reguleringseftersynet måtte komme frem til isin analyse vedrørende Energinet.dk’s regulering og opgaveportefølje.Endelig bemærker Energistyrelsen i forhold til VedvarendeEnergi’s høringssvar, at Energi-net.dk til deres samfundsøkonomiske beregninger anvender Finansministeriets vejledning iSide 18
udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, samt Energistyrelsens sam-fundsøkonomiske beregningsforudsætninger (fremskrivning af energiforbrug, brændselspriseretc.). Disse forudsætninger er offentligt tilgængelige. Herudover afholder Energinet.dk somudgangspunkt en workshop en gang om året, hvor forudsætninger for fremskrivninger læggesfrem til debat blandt interessenterne.
Side 19
