Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk. (Ophævelse af forsyningspligten, indførelse af leveringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økonomiske kompensationer, Energinet.dk’s fusion med datterselskaber m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 23.04.2014).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. L 180 er forslag til lov om ændring af loven om elforsyning, loven om naturgasforsyning og loven om Energinet.dk. Hovedformålet med lovforslaget er at udmønte elreguleringsudvalgets forslag om regulering af forsyningspligten med henblik på at fremme konkurrencen på elmarkedet.

Det er et veldokumenteret forhold, at den hidtidige forsyningspligtsregulering har hæmmet konkurrencen. Det bliver der derfor med dette lovforslag lavet om på, da forsyningspligten erstattes af en leveringspligt, hvilket da glæder Venstre.

Energitilsynet har bl.a. lavet en grundig rapport, der har belyst og dokumenteret dette forhold. Også Konkurrencestyrelsen og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en rapport i 2011, der tegner et tilsvarende billede. Det, vi kan se af dette, er, at en fastsættelse af den situation, hvor relativt få kunder benytter sig af det frie elmarked, vil begrænse konkurrencen, begrænse innovation, effektivitet og produktudvikling, og endelig vil det begrænse produktudbuddet til forbrugere og kunder i det hele taget.

Med lovforslaget, som indeholder en afskaffelse af den nuværende forsyningspligt, skabes der grobund for større innovation og bredere produktvalg, og det vil især på længere sigt medføre større prispres med det til følge, at forbrugerne vil opleve lavere priser på deres el.

I forhold til udskydelsen af engrosmodellen er det noget, som vi selvfølgelig gerne havde set var undgået, men et faktum er, at der udestår væsentlige beslutninger og et særdeles omfattende arbejde med forberedelserne og implementeringen hos flere parter, hvorfor vi naturligvis må vise hensyn til det. Det ændrer dog ikke på, at man allerede i dag har mulighed for let og frit valg af elleverandør. Man må desværre bare finde sig i at modtage regningen fra to forskellige parter indtil den 1. oktober 2015.

I spørgsmålet om håndteringen af dårlige betalere skal der tages hensyn til både sårbare forbrugere og elhandelsvirksomhedernes tabsrisiko. Derfor er Venstre tilfreds med, at lovforslaget bliver ændret, således at krav om forudbetaling erstattes med muligheden for at kræve en sikkerhedsstillelse i form af et stående beløb, f.eks. et depositum eller en bankgaranti, der afspejler elhandelsvirksomhedernes risiko i det konkrete tilfælde, men som dog aldrig må være højere, end hvad der svarer til 5 måneders forbrug.

Derudover skal Energitilsynet være ansvarlig for, at der etableres en ny prisportal, hvor forbrugeren nemt og overskueligt kan sammenligne elpriserne på markedet. Det vil selvfølgelig også presse priserne, at man tydeliggør de frie markedskræfter.

Endelig sker der en ændring i lov om Energinet.dk. Den er af teknisk karakter, men bevirker bl.a., at Energinet.dk kan fusionere nogle af de opgaver, de allerede løser i dag, i datterselskaberne. Derudover vil de få mulighed for at varetage opgaver vedrørende forundersøgelser af koblingsanlæg og anskaffe koblingsanlæg, hvis det vurderes nødvendigt i forbindelse med udbud af havvindmølleparker.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 30. juni 2014 og støttes i det store og hele af Venstre, som dog ønsker at stille nogle spørgsmål af teknisk karakter under behandlingen. F.eks. ønsker vi, at ministeren redegør for konsekvensen af en korrekturfejl i lov om elforsyning af 12. juni 2013, der først rettes med dette lovforslag, men som har store økonomiske konsekvenser for de energitunge virksomheder med et forbrug, der overstiger 100 gigawatt. Måske ministeren allerede i dag kan løfte sløret for, om ministeren har kendskab til dette, og – i bekræftende fald – hvad ministeren agter at gøre for, at virksomheder ikke bliver ramt utilsigtet mod Folketingets vilje og intentioner. Tak.

Tak for det. Den næste er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det er jo et relativt omfattende lovforslag, vi behandler i dag. Der er mange forskellige ændringer og tiltag, men det er omvendt relativt klart, hvad der er formålet med det her, nemlig at skabe en mere velfungerende konkurrence på elmarkedet og samtidig sikre, at vi ikke går på kompromis med forbrugerbeskyttelsen. Allerede i dag kan man jo vælge, hvor man køber sin elektricitet, men der er ikke ret mange, der gør det, og hvis man gør det, får man to forskellige regninger. Det kan være lidt svært at gennemskue, hvordan priserne er, og hvad beskyttelsen er, og der er tit for lidt at vinde.

Derfor kan der være god grund til at kigge på elmarkedet, og Elreguleringsudvalget har jo i 2013 fremlagt deres anbefalinger, og det er dem, vi så at sige i dag tager udgangspunkt i med det her lovforslag. Vi afskaffer forsyningspligten og prisreguleringen på elmarkedet og indfører en konkurrence, der skal komme forbrugerne til gode. I den situation er vi selvfølgelig også nødt til at indføre en række regler, der sikrer forbrugerne, at der er elektricitet i stikkontakten, og sikrer, at man er beskyttet på markedet, selv om konkurrencen er større. Vi indfører en forsyningspligt, der betyder, at alle leverandører skal forsyne forbrugerne med elektricitet, når de anmoder om det, altså kan man ikke sige nej til kunderne i det nye system.

Forbrugerne vil fremover blive bedt om aktivt at vælge et elselskab, f.eks. hvis de skifter adresse. I den situation er det selvfølgelig vigtigt, at vi også tager et ansvar for at hjælpe dem på vej. Det gør vi ved at oprette en uafhængig prisportal, hvor man kan se, hvad det er, man får for pengene. Når forbrugerne selv skal vælge, hvad de lægger vægt på, er de selvfølgelig nødt til at have de rigtige oplysninger. Det kunne være prisen, men det kunne også være andelen af vedvarende energi i det energimiks, man ønsker at købe. Derudover skal forbrugerne selvfølgelig sikres i tilfælde, hvor f.eks. elhandelsfirmaet går konkurs. Men selskaberne har jo også ret til at sikre sig, at forbrugerne rent faktisk kan betale, og få dækket deres omkostninger og få minimeret deres risiko. Derfor er det lavet sådan, at hvis det vurderes, at der er risiko for, at en forbruger er en dårlig betaler og ikke kan betale, så har selskabet mulighed for at forpligte kunden til at stille sikkerhed, præcis som det også er muligt for forsyningsselskabet i dag.

Vi er hos Socialdemokraterne meget opmærksomme på, at vi har et særligt ansvar for også at tage hensyn til de mindre ressourcestærke forbrugere, når vi udsætter elmarkedet for konkurrence. Elektricitet er en forudsætning for stort set alt, hvad vi foretager os i dagligdagen, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt at slå fast, at det efter vores opfattelse er rigtigt, at alle har krav på at få adgang til billig og stabil strøm. Og i den situation skal man selvfølgelig også hjælpe de forbrugere, som ellers er udsatte i en markedssituation i den frie konkurrence.

Engrosmodellen skal sikre et mere velfungerende marked, den er en del af den her pakke, men det er bestemt hverken ukompliceret eller nemt at få lavet den omstilling, som vi nu er i gang med. Derfor har det vist sig nødvendigt at udskyde engrosmodellens indførelse med 1 år. Det er velbegrundet, men det er også dyrt, og derfor skal vi også sikre, at vi ikke oplever yderligere forsinkelser efterfølgende.

Der er flere områder, hvor vi efter det her lovforslag skal være særlig opmærksomme. Der skal fortsat stilles krav til distributionsselskaberne til netvirksomhederne, så vi sikrer, at forbrugerne i fremtiden også får de gavnlige effekter, som vi tror der er, altså den billige el, en stabil elektricitet til den bedst mulige pris. Men vi synes, at vi med lovforslaget har fundet en god balance, hvor vi sikrer yderligere konkurrence på elmarkedet uden at gå på kompromis med beskyttelsen af forbrugerne, og på den baggrund er Socialdemokraterne positivt indstillet over for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Lovforslaget her indeholder en længere række elementer på energiområder. De to vigtigste er at indføre leveringspligt i stedet for forsyningspligt for leverandører af elektricitet og indførelsen af engrosmodellen på elmarkedet fra den 1. oktober 2014 til den 1. oktober 1015.

For at begynde med det sidste må vi konstatere, at det ikke er realistisk at indføre engrosmodellen i år. Det er vi ærgerlige over i Dansk Folkeparti. Vi ser nemlig engrosmodellen som en model, der alt andet lige vil gøre det lettere for den enkelte danske at skifte elselskab, og dermed bliver det lettere at sikre sig den billigst mulige pris på elektricitet, når engrosmodellen træder i kraft. Derfor ærgrer vi os over, at indførelsen af modellen må vente 1 år.

For så vidt angår skiftet fra den nuværende model med forsyningspligt, som er placeret hos et enkelt selskab i hvert geografisk område, til at alle elselskaber i stedet får leveringspligt, så er vi klar over, at hensigten er at få konkurrencen på elmarkedet til at fungere bedst muligt, for at danskerne skal kunne få leveret deres elektricitet billigst muligt. Så langt er vi helt enige om intentionerne. Men regeringens forslag til leveringspligt indebærer også, at der ikke længere vil være noget produkt med forsyningspligt, som alle de danskere, som ikke har valgt en alternativ elleverandør, automatisk bliver tilsluttet, og hvor der er en politisk fastsat regulering af prisen, sådan at forsyningspligtselskaberne ikke bliver fristet til at malke kunderne gennem højere priser. For med regeringens forslag til leveringspligt afskaffes nemlig reguleringen af prisen for de kunder, som ikke foretager noget valg. Det betyder, at de mange danskere, som efter den nye ordnings ikrafttræden ikke skifter elleverandør, kommer til at fortsætte som kunder hos deres nuværende selskab. Det behøver i og for sig ikke være nogen dårlig løsning. Men det vil det være, hvis selskabet vælger at udnytte den manglende politiske regulering af priserne for denne gruppe og begynder at malke kunderne ved at lade priserne stige stille og roligt, uden at folk opdager det.

I Dansk Folkeparti er vi bekymrede for, hvordan gruppen af elkunder, som ikke udnytter markedets muligheder, selv kan blive udnyttet. Det kan vi ikke ud fra lovforslaget læse at regeringen har noget bud på. Derfor vil jeg bede ministeren om at komme med et bud på, hvordan denne kundegruppe kan beskyttes mod at blive udnyttet af deres elselskab. Da spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse er vigtigt for os i Dansk Folkeparti, skal jeg sige, at vores tilslutning til lovforslagets endelige vedtagelse er afhængig af, at der findes en tilfredsstillende løsning for alle forbrugere. Og på trods at vi i bund og grund er enige i, at der må gøres noget for at få konkurrencen på elmarkedet til at fungere bedre for at opnå bedre priser til elkunderne, må vi også have en model, der sikrer, at der er en ordentlig forbrugerbeskyttelse af de kunder, som ikke foretager sig noget.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Lone Loklindt, Radikale Venstre.

Formålet med det her lovforslag er, som det allerede er fremgået, at regulere forsyningspligten fremadrettet med henblik på at styrke konkurrencen på elmarkedet i tråd med de forslag, som Elreguleringsudvalget netop er kommet med. Dernæst er formålet med forslaget at udskyde den vedtagne engrosmodel, som ellers skulle være trådt i kraft i år pr. 1. oktober. For det tredje er der en ændring af lov om naturgasforsyning, og for det fjerde angår lovforslaget Energinet.dk.

Formålet med at indføre en leveringspligt til erstatning for forsyningspligten og prisreguleringen på elmarkedet er at øge konkurrencen, samtidig med at vi holder et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Leveringspligten sikrer, at husholdningsforbrugere får en lovreguleret adgang til elforsyning som en basal livsfornødenhed i et moderne samfund. Desuden opfylder leveringspligten eldirektivets krav om, at alle husholdningsskunder har ret til at få leveret elektricitet på rimelige vilkår. Det vil indebære, at alle elhandelsvirksomheder sikres lige adgang til nye forbrugere, når de træder ind på markedet, og det styrker konkurrencen.

I høringssvarene har det været et ønske fra forskellig side, at leveringspligten også burde gælde de mindre virksomheder. Man vurderer imidlertid, at der er tilstrækkelig mange elvirksomheder på det danske marked til, at alle erhvervsskunder, herunder også de små erhvervsdrivende, vil kunne finde en elhandelsvirksomhed og et elprodukt, som er acceptabelt for dem uden at have den særlige beskyttelse, som ligger i leveringspligten, og som jo ville indebære et fordyrende element.

Med lovforslaget indføres der også en permanent prisovervågning. Det er et krav i eldirektivet i forhold til privatkunder, men i Danmark kommer vi til at udvide det, hvis lovforslaget vedtages, til også at gælde forbrug op til 100.000 kWh. Så får man et sammenligningsgrundlag, når man skal vælge leverandør.

Når engrosmodellen udskydes, imødekommer det faktisk en del ønsker om at være sikker på, at alle er parate, og det giver da også 9 måneder ekstra til at gennemteste samspillet mellem aktørerne og sikre en vellykket implementering. Der er stadig væk frit leverandørvalg, og derfor er der ikke nødvendigvis tale om en merpris. Radikale Venstre kan støtte forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak. Som de andre ordførere har fremført, er det jo en gennemførelse af anbefalingerne fra Elreguleringsudvalget. Og skiftet fra forsyningspligt til leveringspligt og en udskydelse af engrosmodellen gør jo så, at vi mere eller mindre på en gang får en meget stor omlægning af hele systemet. Det får mig i hvert fald til først at sige, at vi – det er selvfølgelig først og fremmest regeringen, men også Folketinget som helhed – nok har en rimelig stor oplysningsopgave i forhold til borgerne, når man går over til et grundlæggende andet system og en anden måde at tænke på i forhold til at være elforbruger.

Vi støtter grundlæggende omlægningen og vil i udvalgsarbejdet fokusere på det samspil, der er mellem forskellige typer beskyttelse, som vi nu er nødt til bygge ind, fordi vi går over til leveringspligt og ikke har forsyningspligt. Det er jo grundlæggende en forbrugerbeskyttelse, det handler om, og så handler det om, at vi hjælper forbrugerne til at kunne vælge fornuftigt, altså vælge, lige præcis som de selv vil. Jeg vil selv under udvalgsarbejdet være optaget af at finde ud af, om regeringen har gjort det her arbejde godt nok, når det gælder forbrugerbeskyttelse, hvor jeg synes der er rigtig mange gode takter. Så det er ikke sådan, fordi jeg har fundet så mange ting, som jeg er kritisk over for, men jeg tror bare, at det vil være vigtigt, at vi bruger tid på det i udvalget, så det ligger helt klart.

En af de ting, som jeg har hæftet mig ved, er dårlige betalere. Der synes jeg at der er en diskussion, som jeg også gerne vil have penslet lidt ud i udvalget, om, hvornår det er, man bestemmer, at nogle andre er dårlige betalere, og hvem det er, der gør det. Det er der selvfølgelig nogle svar på i forslaget her, men det vil jeg godt kigge lidt på, for det bliver jo formodninger og forhåndsvurderinger. Det vil jeg i hvert fald kigge grundigt efter i sømmene.

I forlængelse af det mener jeg også, at det virkelig er godt, som andre ordførere har sagt, at man ikke skal have forhåndsbetaling. Det er fornuftigt i forhold til folk, der har dårlig økonomi. Man skal i stedet have sikkerhedsstillelse, når man f.eks. skifter leverandør. Men jeg synes altså, at en sikkerhedsstillelse på op til 5 måneder forekommer mig meget lang, hvis det er folk, der har dårlig økonomi, og som selvfølgelig skal have leveret strøm, men som i øvrigt har et system, der er o.k., og en måde at fungere på, der er o.k. Så jeg vil kigge de to ting rimelig godt igennem.

Så kommer det med priskontrol og sikrer, at der bliver konkurrence på markedet. Det er jo altså dér, der virkelig sker noget nyt. Vi skal alle sammen som elforbrugere til for alvor at se på at vælge vores elleverandør. Portalen er vigtig. Jeg synes også, det er vigtigt i hvert fald at kigge igennem i udvalget, om vi får lagt den rigtige ramme om portalen, sådan at det hele bliver gennemskueligt, også når man leverer flere samlede løsninger. Jeg ved godt, at man som forbruger af mobiltelefoner i princippet kan finde ud af, hvad der er billigst, men jeg vil også tilstå – og jeg tror ikke, jeg er den eneste, som synes det – at det er ret svært at gennemskue. Vi må gøre os umage for, at det bliver gennemskueligt, så folk ikke bliver snydt.

Jeg tror, det var Dansk Folkepartis ordfører, der var inde på samme problemstilling. Man kan vel sige, at vi allerede pr. 1. oktober i år jo vil komme i en situation, hvor den prisbeskyttelse, som har eksisteret, bliver ophævet. Det vil så sige, at forbrugeren er i den situation, at det selskab, man får sin strøm fra i dag, kan forhøje prisen. Jeg har læst mig til, at reglerne er sådan, at man skal give 3 måneders varsel, hvis det er en større forøgelse af elregningen, men jeg vil da godt benytte lejligheden til at sige her, at jeg synes, det ville være lidt umage, hvis selskaberne benytter lejligheden til at øge deres betaling. Vi må så gøre det, at vi er med til at fortælle forbrugerne og borgerne i Danmark, at det her kan man sådan set beslutte ved at sige sin leverandør op.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Villum Christensen. Nå, der var lige en kort bemærkning – lidt sent – fra hr. Thomas Danielsen, Venstre.

I må meget undskylde, at jeg fik trykket på knappen meget sent, men ordføreren stoppede meget pludseligt, og derfor fik jeg travlt med at trykke på knappen. Det beklager jeg.

Det er kun, fordi jeg finder anledning til at gøre opmærksom på, at jeg absolut læser forslaget således, at man både kan forlange forudbetaling og en form for sikkerhedsstillelse, netop også for at undgå alle de har dårlige betalere, der zapper. Herved vil man også undgå fogedsager eller at skulle igennem retssystemet, hvilket jo er meget trist for dårlige betalere.

Men jeg synes ellers, at det står meget klart i lovforslaget, hvad man mener en dårlig betaler er, og derfor skal jeg lige høre ordføreren, om ordføreren ikke betragter det sådan, at hvis man står i RKI, må man betegnes som dårlig betaler, i tilfælde af at man skifter elselskab.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, at hvis man står i det register, er man nok en dårlig betaler. Jeg vil bare give mig tid i udvalgsarbejdet til at finde ud af, om der skal være sådan en automatik på det punkt. Det er jo et privat register, og det kunne jo godt være, at vi havde andre kriterier. Jeg har egentlig bare signaleret, at det her er et punkt, jeg vil kigge nærmere på, og om det ender med at vise sig, at det er det bedste, der er fundet frem her, kan jeg ikke afvise på nuværende tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance tror på, at deregulering og liberalisering som følge af konkurrence vil medføre lavere priser for forbrugerne, og her tænker vi især på husholdningerne og de små og mellemstore virksomheder. Det er endog særdeles veldokumenteret, at konkurrencefremmende rammevilkår vil sikre højere produktivitet og effektivitet.

Som grundlag for indførelse af engrosmodellen blev vi jo også præsenteret for tykke rapporter, som slår fast, at den manglende reelle konkurrence på området, som forbrugerne betaler ekstraordinært for, løber op i et tal, der ligger et sted mellem 0,25 mia. og 0,5 mia. kr. Det er altså en gevinst, som vi med denne lov vælger at udsætte i yderligere 1 år. Man kan måske næsten sige: Ja, som om liberaliseringen ikke har været fodslæbende nok i denne sektor. Man kan endda forstå på lovbemærkningerne, at det ikke koster noget at udsætte en gevinst. Spørgsmålstegn!

Der bliver i sektoren italesat meget om det her frie valg, men vi ved jo alle sammen, at der reelt er tale om en pseudoliberalisering, i hvert fald indtil videre. Produktet er svært at forstå i forhold til en valgsituation, systemet er meget lidt transparent, ligesom de umiddelbare gevinster, så længe markedet ikke fungerer, er forholdsvis små, og så starter den onde cirkel, selv om der også er nogle positive elementer i den omtalte prisportal. Det er i hvert fald fik et lille lyspunkt.

Når prisloftet forsvinder, er det ekstremt vigtigt, at der gives massiv opmærksomhed til markedet. Ellers kan det virke lige modsat, i og med at man i en overgangsperiode, og ingen ved jo i virkeligheden hvor længe, omvendt kan få højere priser til følge, når prisbeskyttelsen ikke længere finder sted. Et tidssammenfald mellem ophævelsen af prisloftet og indførelsen af engrosmodellen kunne have været et godt tryk i den her sammenhæng.

Derfor synes jeg, det er ærgerligt og vel også meget usædvanligt, at man 1½ år før engrosmodellens indførelse er i stand til at sige, at man ikke kan overskue de teknologiske vanskeligheder ved opstarten. Det er lige før, man tænker: Hvem er det, der bestemmer – er det Dansk Energi, der bestemmer, eller er det Folketinget, der bestemmer?

Jeg synes også, det er svært at forstå, at titusinder af små virksomheder ikke bliver omfattet af leveringspligten. Det er enmandsfirmaer, og jeg har svært ved at se, hvordan de skulle have særlige forudsætninger for at følge med i disse meget komplicerede forhold, når de ofte kan have rigeligt at gøre med at holde firmaet oven vande. Nej, de der særlige forudsætninger for at agere i markedet, som det lyder, har jeg svært ved at se.

Endelig vil den manglende afklaring af skatter og afgifter samt garantiproblemerne, som er helt åbenbare, kunne medføre en skævvridning, der er til fordel for de gamle monopolselskaber. Man kan næsten sige, at de har travlt med at skynde sig langsomt i den her sag. Sidder man på flæsket, er der selvfølgelig heller ingen grund til at dele ud af det.

Jeg er lidt ærgerlig over, at de små virksomheder ligesom bliver holdt uden for denne fest, for er der noget, man har brug for, er det bestemt, at det her marked kommer til at fungere, og det gør det jo altså ikke, så længe vi har så store monopoler, som lever så godt af den eksisterende tilstand. Hvis man bare nævner tinglysningsskandalen, så siger alle politikere: Uha! Lad os endelig udskyde det et år eller mere.

Den samlede betragtning for os er, at pilen vender lidt nedad, selv om der selvfølgelig er elementer i det, som vi er meget godt tilfredse med. Men ærgerligt er det, at vi ikke kan kickstarte den her markedssituation lidt grundigere, hvilket vi kunne have gjort, hvis det her nu havde fungeret, som det var tiltænkt, da vi vedtog loven første gang.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Mike Legarth.

Tak for det. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget her. Det gør vi bl.a., fordi det jo var en konservativ mærkesag at få engrosmodellen ind i energiforliget. Det synes vi er rigtig godt. Det er ærgerligt, at vi må udsætte det, men jeg er nu ikke enig med den foregående ordfører om hvorfor. Sådan som jeg ser det, er det jo, fordi SKAT ikke har taget stilling til, om det er elhandlerne eller det er forsyningsselskabet, som skal opkræve skatten, og så længe det ikke er afklaret, kan man jo faktisk ikke teknisk lave løsningen.

Derfor kunne man jo allerede nu frygte, om det overhovedet kan lade sig gøre at levere den i oktober 2015, som der lægges op til. Jeg håber meget, at der bliver lagt det pres, at Skatteministeriet hurtigt finder en teknisk løsning, sådan at det i hvert fald ligger fast, sådan at forsyningsselskaberne og elhandelsselskaberne kan komme i gang med at lave en model, som kan blive testet hele vejen igennem forløbet, så vi er sikre på, at når vi lancerer den her løsning, virker den, og så er der ingen fejl.

Det ser vi meget frem til, for det bliver jo en stor gevinst, når vi åbner markedet, når der kommer konkurrence på markedet om, hvor man skal købe sin el, når der kommer den bevidstgørelse af, at man kan gå ind på elpristavlen, i det hele taget forbrugeroplysninger om, hvor man køber billigst. Det er jo den måde, man skaber konkurrence på, så det ser vi meget frem til. På samme måde kommer der jo en regningsreform, sådan at det for forbrugeren bliver meget enklere at læse sin energiregning.

Vi støtter også, at forsyningspligten forsvinder, ud med den, det er rigtig glimrende. Det har aldrig været særlig sundt, at det er en styrelse, der sidder og fastsætter, hvad den enkelte skal betale. Så nu kommer der altså en fordel for den enkelte forbruger, ved at man selv skal sætte sig ind i, hvor man vil have sin el fra, og så kan man selvfølgelig samtidig afsøge markedet for at finde den billigste. Det er den måde, man driver effektiv forretning på. Så det ser vi frem til.

Der kommer jo i stedet for forsyningspligten så en leveringspligt, nemlig alle elhandlerne, og det er jo klart, det er det, de lever af. De bliver så forpligtet til at levere til de borgere, der efterspørger elektricitet til kontakterne, og det ser vi ikke nogen problemer i.

Der har været rejst en problemstilling om dårlige betalere og dem, som ikke sørger for at betale sit, og her har man så altså mulighed for at kræve en sikkerhedsstillelse, fordi vi har set, at der er nogle, der bevæger sig fra det ene selskab til det andet uden at betale de regninger, de efterlader. Det er selvfølgelig ikke fair, fordi det jo er dem, der betaler til tiden, der betaler for dem. Så der er her et fair regime for det. Vi synes, at balancen er godt ramt.

Det har også i høringssvarene været nævnt, om der er en problemstilling over for små og mellemstore virksomheder. Elreguleringsudvalget har kigget på den problemstilling og har ikke fundet det. Jeg synes, at det er værd under udvalgsarbejdet lige at sikre os, at der ikke er nogen problemer i det. Jeg forestiller mig nu ikke, at der er nogle, der ikke vil levere strøm til folk, der gerne vil købe det. Så umiddelbart tror jeg, at det kan løses, men lad os gennemgå det under udvalgsarbejdet. Men samlet set støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til korte bemærkninger. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Mange tak. Jeg vil gerne have lov at takke ordførerne for kommentarerne til lovforslaget. Det er jo et forslag om afskaffelse af forsyningspligten og indførelse af leveringspligt, og det er jo konsekvensen af det, at vi i foråret 2013 fra Elreguleringsudvalget fik fremlagt en anbefaling til fremtidig regulering af forsyningspligten på elmarkedet. De anbefalinger gennemfører vi med det lovforslag, vi behandler i dag. Formålet med ændringerne er jo altså, som det også har været fremført, at fremme konkurrencen på elmarkedet til gavn for forbrugerne og samtidig sikre et fortsat højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Kernen af lovforslaget er således forslaget om at afskaffe forsyningspligten og prisreguleringen på elmarkedet og i stedet indføre en leveringspligt til fordel for alle husholdningsforbrugere.

Leveringspligten indebærer, at alle husholdningsforbrugere på anmodning og mod betaling får ret til at modtage et hvilket som helst elprodukt fra en hvilken som helst elhandelsvirksomhed på markedet. I forlængelse heraf indeholder lovforslaget regler om en leveringspligtig virksomheds håndtering af dårlige betalere. Reglerne tager udgangspunkt i de principper, som i dag er gældende for de forsyningspligtige virksomheder. Endvidere er det med afskaffelsen af de forsyningspligtige virksomheder nødvendigt med regler om betaling for elforbrugerne, når elforbrugerne flytter adresse. Det er også indeholdt i forslaget. Energitilsynet vil efter lovforslaget få ansvaret for at etablere en ny prisportal, som vil hjælpe forbrugerne med at foretage deres valg af elleverandør på et oplyst grundlag. Energitilsynet vil også få til opgave at gennemføre årlige undersøgelser af elpriserne på markedet og offentliggøre resultatet af sine undersøgelser. Derudover vil Energitilsynet skulle føre statistik med forsyningsafbrydelser, og hermed vil der skabes et datagrundlag for at undersøge, i hvor høj grad forsyningsafbrydelser rammer socialt svage forbrugere. Endelig foreslås regler, der vil beskytte forbrugere, hvis deres elhandelsvirksomhed går konkurs eller af andre grunde ikke længere kan varetage elleveringer over for forbrugeren.

Lovforslaget er jo sammensat. Det indeholder også en udskydelse af engrosmodellen til den 1. oktober 2015, og det skyldes, at opgaverne med implementering af engrosmodellen har vist sig mere komplekse end først antaget. Det anses således ikke som muligt at gennemføre engrosmodellen til 1. oktober 2014, til trods for at alle relevante aktører har arbejdet målrettet på gennemførelse af modellen siden dens vedtagelse i 2012. Der er også ændringer af naturgasforsyningen og lov om Energinet.dk. Efter naturgasforsyningsloven kan ministeren fastsætte regler for naturgasselskabernes indtægtsrammer m.v. Alle indtægter betragtes i den forbindelse som driftsmæssige indtægter i det år, de modtages. Siden er der opstået den situation, at nogle naturgasforsynede områder overgår til fjernvarmeforsyning, og når det sker, får naturgasselskaberne en kompensation for manglende fremtidige driftsindtægter. Det har loven ikke taget højde for. Derfor indeholder lovforslaget en ændring af naturgasforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren gives hjemmel til at fastsætte regler for distributionsselskabernes anvendelse og den regnskabsmæssige håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation. Formålet med denne øvelse er altså at sikre, at beløbene kan anvendes til at nedbringe selskabernes gæld og bidrage til at holde tarifferne lavest muligt for de tilbageværende forbrugere, så frem for at man giver et takstfald et enkelt år, får vi altså nedbragt den langsigtede gæld i naturgasselskaberne, når der tages kunder ud af disse selskaber.

Endelig indeholder lovforslaget ændringer af lov om Energinet.dk, som bl.a. indebærer en hjemmel for Energinet.dk til at varetage forundersøgelser og efter pålæg at anskaffe koblingsanlæg, hvis det vurderes nødvendigt i forbindelse med udbud af store havvindmølleparker. Ligeledes vil Energinet.dk få hjemmel til at fusionere helejede datterselskaber ind i moderselskabet, hvis datterselskabernes aktiviteter lovligt kan varetages i moderselskabet.

Der kom fra Dansk Folkepartis side og sådan set også fra SF's side nogle spørgsmål om det her forhold, at folk nu skal finde sig til rette på et marked, og i tilfældet Dansk Folkeparti specifikt om ældre mennesker. Hvordan skal ældre finde sig til rette med at være aktive elforbrugere? Det er selvfølgelig et interessant spørgsmål. Det forventes, at der vil blive gennemført informationskampagner om overgangen til leveringspligt inden afskaffelsen af forsyningspligten i oktober 2015. Opgaven med at vælge elhandelsvirksomhed ventes at blive lettet betydeligt ved hjælp af den nye elprisportal, som giver borgerne mulighed for nemt at sammenligne alle elprodukter ud fra objektive kriterier og i forbindelse med overgangen til obligatorisk digital selvbetjening for borgerne. Det vil sige, vi i forvejen har forudsat, at borgerne skal kunne noget her. Regeringen har sammen med forligspartierne bag satspuljen afsat 28 mio. kr. til at styrke digitale færdigheder blandt ældre med begrænsede eller ingen it-forudsætning samt blandt socialt udsatte borgere. Det forventes således, at it-færdighederne blandt ældre og socialt udsatte vil være forbedret i oktober 2015, hvorfor elprisportalen også vil være til stor hjælp for denne gruppe af borgere. Det er i hvert fald vores ønske og håb.

Hr. Thomas Danielsen spurgte til ændringer i PSO-lempelsen til energiintensive virksomheder. Der er tale om rettelse af en fejl i elforsyningsloven. Det var i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget til lov nr. 641 af 12. juni 2013, at en henvisning til § 36 i VE-loven ved en korrekturfejl udgik – en simpel korrekturfejl. Den betyder så, at energiintensive virksomheder med et årligt forbrug over 100 GW pr. forbrugssted ikke kan få PSO-fritagelse for de omkostninger, som er omfattet af § 36 i VE-loven. Med det her forslag retter vi op på fejlen, så hurtigt som det overhovedet har været muligt. Det er først for ganske nylig, vi har opdaget det her. Fra lovens forventede ikrafttræden, 30. juni 2014, kan vi igen yde fritagelse til energiintensive virksomheder for betaling af omkostninger til ydelser efter § 36.

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at lovforslaget blev fremsat sent i april. Den sene fremsættelse skyldes bl.a., at det på grund af lovforslagets kompleksitet var nødvendigt med flere drøftelser med andre ministerier og branchen. Lovforslagets behandling kan ikke udskydes til næste samling, og det skyldes bl.a., at lovforslaget indebærer væsentlige ændringer af elmarkedet, der vil kræve ændringer i Energinet.dk's foreskrifter, og som skal understøttes af omfattende tilpasninger af Energinet.dk's datahub og it-systemer i netvirksomheder og elhandelsvirksomheder. Aktørernes arbejde med at tilpasse foreskrifterne og it-systemer forudsætter, at lovgrundlaget kendes. I øvrigt forudsætter udskydelsen af engrosmodellen en lovændring i indeværende samling, og derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at få behandlingen i dag.

Lad mig igen takke for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget, og jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om de enkelte elementer i udvalget. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af forslaget.

Tak for det. Der er to medlemmer, der har ønsket at komme med korte bemærkninger. Den første er hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det og tak for ministerens svar. Jeg skal i forhold til de energitunge virksomheder bare lige have præciseret, at vi altså taler om, at de energitunge virksomheder, som bruger over 100 gigawatt inden sommerferien, havde jeg nær sagt, bliver ramt af det her; hvis de så først bruger over 100 gigawatt efter sommerferien, bliver de undtaget. Er det ikke noget, ministeren er interesseret i at se lidt nærmere på sammen med os i de øvrige partier, da det jo strider lidt imod de intentioner, vi i Folketinget har givet udtryk for tidligere?

I det materiale, vi har modtaget, står der, at engrosmodellen skal udskydes, på grund af at der er brug for mere tid til at teste de her it-systemer, som vi skal bruge, og at det derudover også er et spørgsmål om, at vi mangler at få truffet nogle beslutninger om en eventuel forsikringsordning. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren: Mangler vi ikke i bund og grund også, at vores stat, SKAT og Energistyrelsen får truffet en beslutning om, hvad det egentlig er, vi vil med det her, inden vi kan komme videre med forsikringsmodeller, og hvad ved jeg? Er det egentlig ikke en myndighedsbeslutning, som er blevet udskudt i meget lang tid, som gør, at vi står i den situation i dag, at vi må udskyde engrosmodellen?

Ministeren.

Tak for det og tak for spørgsmålet. Nej, der er flere forhold. Det er ganske rigtigt, som jeg netop har anført, at der udestår et større teknisk stykke arbejde, og det er derfor, vi udsætter engrosmodellen. Men det er også ganske korrekt, som spørgeren antager, at der er et udestående spørgsmål om sikring af indbetaling af elafgifterne til staten, som er under afklaring.

Det er vigtigt, at der findes en løsning, som kan håndteres inden for engrosmodellen, som både sikrer hensynet til de konkurrencemæssige forhold mellem aktørerne og sikrer statens provenu fra elafgifterne. Så der er ganske rigtigt også et udestående spørgsmål mellem Energiministeriet og Skatteministeriet, hvor vi så drøfter frem og tilbage, og det skal også finde sin afklaring.

For så vidt angår PSO-lempelser til de energiintensive virksomheder, så er det her jo ikke tilsigtet. Der er som sagt tale om en fejl, som vi retter op på, og det kan ganske rigtigt have den betydning, at man i det ene halvår kan undtages fra at skulle betale de her PSO-bidrag og det næste halvår ikke kan. Det er derfor, det er vigtigt for os at få det afklaret så hurtigt som muligt. Men der er ikke på nogen måde tale om en ønsket effekt – der er tale om en korrekturfejl, som vi retter op på.

Hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. For at sikre os rigelig tid til at indføre de her it-systemer ude hos dem, vi nu beslutter der skal opkræve, og for at undgå, at vi skal udskyde engrosmodellen en ekstra gang, hvor har ministeren så sin smertegrænse for, hvornår SKAT og Energistyrelsen skal have truffet den her beslutning for, hvordan man vil håndtere det her? Jeg synes, det er lidt bekymrende, at man internt i styrelsen faktisk udskyder den her problemstilling, som er en del af årsagen til, at vi må udskyde engrosmodellen. Hvor går ministerens smertegrænse med hensyn til, hvornår der skal være trukket en streg i sandet, og siger: Det er sådan, vi gør?

Ministeren.

Tak for det. Det er sigtet, at der skal kunne sendes et lovforslag i høring inden sommerferien i år med henblik på fremsættelse i efterårssamlingen. Hermed vil engrosmodellen kunne implementeres som forudsat den 1. oktober 2015. Jeg er helt opmærksom på, at en senere afklaring af reglerne om elafgifterne vil kunne medføre forsinkelser af engrosmodellen, og det vil være skadeligt for markedet, og det vil give projektet yderligere udviklingsomkostninger, så det skal selvfølgelig undgås.

Tak. Så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Jeg vil sige, at i Dansk Folkeparti anerkender vi, at leveringspligtmodellen vil være et fremskridt i forbindelse med en fair og lige konkurrence på elmarkedet og vil alt andet lige give muligheder for, at forbrugerne kan få lavere elpriser. Så langt er vi enige.

Men det er jo en forudsætning for, at man kan udnytte det her marked med de lavere priser, at man ved, hvordan man skal gøre. Der fremhæver ministeren jo selv, at man skal bruge Elpristavlen til at orientere sig om priserne. Anerkender ministeren ikke, at der er en betydelig del af befolkningen, som ikke benytter internettet i særlig stort omfang eller slet ikke har noget eller har et meget begrænset kendskab til det og lever fint uden det? Og at den gruppe borgere jo altså vil være tabere i den her liberalisering, i og med at de så bliver hos deres nuværende selskab, som ikke længere har nogen begrænsninger for, hvordan de kan prissætte den elektricitet, de sælger til dem, som dermed risikerer at blive malket. Hvordan vil regeringen løse det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes jo, det er oplagt, at vi har forsøgt at gøre noget for det. Vi kan jo f.eks. også se tilsvarende på telefoniområdet. Jeg kender da selv talrige eksempler på folk, der ikke har valgt at undersøge prisen på telefoni efter en liberalisering, men har fortsat med det abonnement, de kendte fra gamle dage. Men omvendt kender jeg jo altså også folk, der med stor dygtighed orienterer sig i priser og sørger for at få et ordentligt tilbud, også uden at benytte sig af internettet. På den måde er det sådan, at når vi markedsgør det i stedet for at regulere det, så betyder det, at vi giver folk muligheder, men også pålægger folk et ansvar.

Jeg har som sagt redegjort for, hvad det er, vi prøver at gøre over for de særlig it-svage, men vi har da også en forventning om, at de årlige undersøgelser, vi laver over prismekanismerne, også vil blive fortalt i pressen, og hvis der er selskaber, der er særlig urimelige, så vil det på den måde også via offentligheden – og det behøver ikke bare være internettet – komme til forbrugernes øre.

Hr. Mikkel Dencker.

Så jeg skal forstå det sådan, at regeringen ikke mener, der er noget særligt behov for at indføre en form for beskyttelsemekanisme i lovgivningen, som skal beskytte de forbrugere, som ikke orienterer sig på internettet om, hvilke muligheder de har for at få en lavere elpris – sådan at de ikke bliver reduceret til malkekvæg for deres nuværende energiselskab, som bare vil beholde dem som kunder, men lader priserne stige voldsomt. Mener regeringen virkelig ikke, at der skal være en mekanisme, som skal beskytte dem?

Ministeren.

Der ligger jo i forslaget heldigvis indlejret en varsling af prisstigninger af betydeligt omfang pr. brev. Det er jo heller ikke på nettet, men vi har som sagt også de her forskellige mekanismer uden for forslaget, der handler om at opkvalificere folk, der er dårlige netbrugere. Så jeg mener, at vi på mange måder varetager vores beskyttelseshensyn, og er i øvrigt enig i spørgerens hensigter, i forhold til at vi selvfølgelig skal undgå en situation, hvor folk bliver malket fuldstændig uden at kunne stille noget op i den anledning.

Tak. Der er yderligere et medlem, som har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Villum Christensen.

Tak, og tak til ministeren. Jeg kunne forstå, at ministeren kerer sig om at vække markedet ved kampagner efterfølgende, og det kan der være rigtig god grund til. Nu har vi jo haft en liberalisering på det her område i over 10 år, uden at der rigtig er sket noget.

Som jeg antydede i min ordførertale, kan det også have noget at gøre med de interesser, der er knyttet til det her marked. Nogle har mere interesse i at vække markedet end andre. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren: Er det sådan, at det bliver ministeriet eller Energistyrelsen, der vil stå for den kampagne og sende breve ud til forbrugerne, eller overlader man det trygt til Dansk Energi eller andre, så ræven kan få lov at vogte gæs endnu et år eller to? Hvordan forestiller ministeren sig denne vækning af markedet med de kampagner, som jeg hørte i talen? Hvordan foreslår ministeren det skal foregå?

Ministeren.

Det er klart, at de kampagner, vi agter at se gennemført, har et sigte, der handler om at forberede folk på en markedssituation, og ikke et sigte, der handler om at tillade aktørerne selv at skjule eller på anden måde drage fordel af en nyopstået situation. Jeg kan ikke på stående fod huske, hvem der skal forestå selve kampagnen, men jeg kan i hvert fald fortælle, at formålet med kampagnen selvfølgelig er at give noget uvildig og brugbar information for de kunder, der skal operere i det. Men jeg vil i øvrigt forfærdelig gerne vende tilbage med et mere præcist svar en anden god gang.

Hr. Villum Christensen.

Tak for det. Så håber jeg da, at jeg om ikke andet har vakt opmærksomheden hos ministeren omkring det forhold, at det ikke er ligegyldigt, hvilket brevpapir man sender ud, når man skal orientere om en kompliceret sag.

Mit andet spørgsmål kunne handle om det forhold, at der i lovbemærkningerne ikke rigtig står noget om, hvad det her koster, andet end Prisportalen. Hvordan kan man tjene ½ mia. kr. ved at markedsliggøre det her område, og så når man skyder det et år, så koster det ikke noget. Så det er et ret enkelt spørgsmål.

Ministeren.

Det er klart, at der er nogle økonomiske konsekvenser ved udskydelsen, bl.a. er der en meromkostning for Energinet.dk på ca. 13 mio. kr. med den her udskydelse, og flere udskydelser af idriftsættelsen vil selvfølgelig medføre yderligere omkostninger. Men det er også klart, at det her kan have økonomiske konsekvenser for elhandelsvirksomhederne, at markedsomlægningen forsinkes. De kan dog allerede nu agere aktivt på markedet, så de selv bidrager til at erobre markedsandele gennem aktiv markedsføring og dermed begrænse eventuelle tab. Så man kan ikke gøre akkurate tab op, da der allerede i markedet er mulighed for at agere.

Tak for det.

Da der ikke er flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.