Liberal Alliance tror på, at deregulering og liberalisering som følge af konkurrence vil medføre lavere priser for forbrugerne, og her tænker vi især på husholdningerne og de små og mellemstore virksomheder.
Det er endog særdeles veldokumenteret, at konkurrencefremmende rammevilkår vil sikre højere produktivitet og effektivitet.
Som grundlag for indførelse af engrosmodellen blev vi jo også præsenteret for tykke rapporter, som slår fast, at den manglende reelle konkurrence på området, som forbrugerne betaler ekstraordinært for, løber op i et tal, der ligger et sted mellem 0,25 mia.
og 0,5 mia.
kr.
Det er altså en gevinst, som vi med denne lov vælger at udsætte i yderligere 1 år.
Man kan måske næsten sige:
Ja, som om liberaliseringen ikke har været fodslæbende nok i denne sektor.
Man kan endda forstå på lovbemærkningerne, at det ikke koster noget at udsætte en gevinst.
Spørgsmålstegn!
Der bliver i sektoren italesat meget om det her frie valg, men vi ved jo alle sammen, at der reelt er tale om en pseudoliberalisering, i hvert fald indtil videre.
Produktet er svært at forstå i forhold til en valgsituation, systemet er meget lidt transparent, ligesom de umiddelbare gevinster, så længe markedet ikke fungerer, er forholdsvis små, og så starter den onde cirkel, selv om der også er nogle positive elementer i den omtalte prisportal.
Det er i hvert fald fik et lille lyspunkt.
Når prisloftet forsvinder, er det ekstremt vigtigt, at der gives massiv opmærksomhed til markedet.
Ellers kan det virke lige modsat, i og med at man i en overgangsperiode, og ingen ved jo i virkeligheden hvor længe, omvendt kan få højere priser til følge, når prisbeskyttelsen ikke længere finder sted.
Et tidssammenfald mellem ophævelsen af prisloftet og indførelsen af engrosmodellen kunne have været et godt tryk i den her sammenhæng.
Derfor synes jeg, det er ærgerligt og vel også meget usædvanligt, at man 1½ år før engrosmodellens indførelse er i stand til at sige, at man ikke kan overskue de teknologiske vanskeligheder ved opstarten.
Det er lige før, man tænker:
Hvem er det, der bestemmer – er det Dansk Energi, der bestemmer, eller er det Folketinget, der bestemmer?
Jeg synes også, det er svært at forstå, at titusinder af små virksomheder ikke bliver omfattet af leveringspligten.
Det er enmandsfirmaer, og jeg har svært ved at se, hvordan de skulle have særlige forudsætninger for at følge med i disse meget komplicerede forhold, når de ofte kan have rigeligt at gøre med at holde firmaet oven vande.
Nej, de der særlige forudsætninger for at agere i markedet, som det lyder, har jeg svært ved at se.
Endelig vil den manglende afklaring af skatter og afgifter samt garantiproblemerne, som er helt åbenbare, kunne medføre en skævvridning, der er til fordel for de gamle monopolselskaber.
Man kan næsten sige, at de har travlt med at skynde sig langsomt i den her sag.
Sidder man på flæsket, er der selvfølgelig heller ingen grund til at dele ud af det.
Jeg er lidt ærgerlig over, at de små virksomheder ligesom bliver holdt uden for denne fest, for er der noget, man har brug for, er det bestemt, at det her marked kommer til at fungere, og det gør det jo altså ikke, så længe vi har så store monopoler, som lever så godt af den eksisterende tilstand.
Hvis man bare nævner tinglysningsskandalen, så siger alle politikere:
Uha!
Lad os endelig udskyde det et år eller mere.
Den samlede betragtning for os er, at pilen vender lidt nedad, selv om der selvfølgelig er elementer i det, som vi er meget godt tilfredse med.
Men ærgerligt er det, at vi ikke kan kickstarte den her markedssituation lidt grundigere, hvilket vi kunne have gjort, hvis det her nu havde fungeret, som det var tiltænkt, da vi vedtog loven første gang.