Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 18:

Forslag til lov om ændring af lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra det kgl. bibliotek. (Udvidelse af visitationsadgang til visse statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner med publikumsadgang til samlingerne).

Af kulturministeren (Marianne Jelved).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Damgaard Larsen som Venstres ordfører.

Tak for det, hr. formand. Dette lovforslag fra kulturministeren omhandler hjemmel til, at der kan skabes mulighed for, at der på kulturarvsinstitutioner kan foretages visitation af publikum, der har adgang til samlingerne på de pågældende kulturarvsinstitutioner.

I Venstre mener vi bestemt, at der er behov for at lave foranstaltninger, der kan imødegå tyverier og anden bortskaffelse af disse genstande og de arkivalier, der er på vores kulturarvsinstitutioner, men vi vil gerne under udvalgsbehandlingen have afklaret, i hvilket omfang denne visitationsregel skal gælde, og vi vil også se på, hvilke erfaringer der er fra den tid, man har haft det på Det Kongelige Bibliotek, inden vi umiddelbart vil sige ja til at støtte lovforslaget.

Derfor vil vi bl.a. gennem udvalgsarbejdet prøve at få afklaret, hvor langt man skal gå med den visitation, der skal foretages. Vi vil også godt lige dyrke den bemyndigelse, der gives til kulturministeren, og om det er nødvendigt at stille det op på den måde, som det er blevet gjort, altså med en decideret bemyndigelse til ministeren. Vi vil se på, om man ikke på en eller anden måde kan få det skrevet ind i loven i stedet for.

Så med de bemærkninger vil vi se på, hvad vi kan få frem af oplysninger under udvalgsarbejdet, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Mogens Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Med det her lovforslag vil regeringen styrke beskyttelsen mod tyverier på statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner. De samlinger, vi har på de institutioner, er jo til for at blive set og læst og studeret. De skal give indblik, forståelse og inspiration til både forskere og almindelige borgere. Det er derfor udelukkende positivt, at vi har så mange samlinger og arkiver, som er åbne for offentligheden.

Men desværre har åbenheden på bl.a. Statens Arkiver resulteret i et omfattende tyveri af arkivalier, som vi har set. Over en årrække blev unikke historiske dokumenter systematisk smuglet ud af arkivets læsesale. Statens samlinger og arkiver fungerer på mange måder jo som vores nationale hukommelse. Det er jo derfor en utrolig vigtig opgave at sørge for, at lignende tyverier ikke vil være mulige i fremtiden.

Udfordringen har selvfølgelig været at finde den rette balance mellem kontrol og sikkerhed på den ene side og åbenhed og tillid til brugerne på den anden side. Med det her forslag synes Socialdemokraterne, at vi har fundet balancen. Vi bakker derfor op om, at det fremover skal være muligt at visitere personer, der har adgang til samlinger på statslige eller statsanerkendte kulturarvsinstitutioner. Den gældende lov, som vi har, fra 1978 giver udelukkende Det Kongelige Bibliotek beføjelser til at foretage visitationer af brugere, og det er desværre ikke længere tilstrækkeligt.

Med den her lovændring bliver det muligt for kulturarvsinstitutioner at anmode kulturministeren om at få beføjelser til at visitere brugere, hvis man vurderer, at det er nødvendigt. Modsat i dag vil det altså blive muligt f.eks. at undersøge tasker fra personer, der har været i fysisk kontakt med historiske dokumenter i en læsesal på et arkiv. Det vil styrke sikkerheden uden at gå på kompromis med tilgængeligheden. Der vil naturligvis blive skiltet, sådan at brugerne er bekendt med betingelserne på de forskellige institutioner.

Jeg må sige, efter umiddelbart at have hørt Venstres ordførertale, at det undrer mig, at Venstre ikke med det samme kan sige: Selvfølgelig ønsker vi som parti at være med til at sikre, at man ikke kan smugle dokumenter ud, som vi har set det fra nogle af vores statslige arkiver. Det er jo klart, at det her lovforslag bygger på de erfaringer, man har, og fra de råd og den rådgivning, man har fået fra de pågældende institutioner. Så det tager jo sit udgangspunkt i den praksis, der allerede er på institutionerne. Derfor forekommer det mig dybt mærkeligt, at Venstre her ved førstebehandlingen ikke med det samme kan sige, at de selvfølgelig bakker op om det.

Men Socialdemokraterne kan i hvert fald støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslaget udspringer af den meget omtalte sag om nazityveri fra Statens Arkiver. Det var en grotesk sag og mindede os om, hvor godtroende og lemfældigt vi ofte omgås hinanden i Danmark. Vi har jo meget stor tillid til hinanden, hvilket bevirker, at vi af og til glemmer, at der er mennesker, der vil udnytte denne tillid. Derfor er det godt, at der nu bliver strammet op på lovgivningen.

Vi havde ministeren i samråd om det den 7. november 2012, og her gjorde Dansk Folkeparti det meget klart, at vi ville have opstramninger.

Nu kommer lovændringen så. Loven giver kulturarvsinstitutioner lov til at visitere gæster. Det er en udvidelse af gældende lov, der for øjeblikket kun gælder for Det Kongelige Bibliotek. Som andre har sagt, er det alle kulturarvsinstitutioner – det vil sige arkiver, museer, biblioteker, statsanerkendte museer – hvor publikum har adgang til kulturhistoriske eller naturhistoriske samlinger eller kunstsamlinger. Det er også fint, at ministeren skal godkende en anmodning fra en institution. Visitationen kan være af tasker, overtøj og lignende, og der skal være et skilt om visitation. Det er aldeles glimrende.

Så vi kan også støtte lovforslaget på linje med Socialdemokratiet og ser frem til den videre behandling.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Borst Hansen som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg har lavet en meget kort ordførertale. Jeg kan meddele, at Radikale Venstre støtter lovforslaget om, at kulturministeren kan bestemme, at der på visse kulturarvsinstitutioner med publikumsadgang til samlingerne kan gennemføres en visitation af personer. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Sohn som SF's ordfører.

Man kan jo sige, at det er ærgerligt, at ministeren har fundet det nødvendigt at fremkomme med et sådant forslag. Men sådan er det, når der er nogle personer, der ikke er i stand til at finde ud af, hvad der er dit og mit. Så er vi med lovforslaget nødt til at finde andre former for beskyttelse af vores fælles kulturarv. Sådan er det jo. Og når det er sådan, synes jeg, det er et godt forslag, der er lavet, og SF støtter selvfølgelig forslaget og også, at andre statslige institutioner får mulighed for på bedre måde at sikre vores fælles kulturarv.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som Enhedslistens ordfører.

Desværre kender vi det jo godt: Der bliver stjålet fra nogle af vores kulturarvsinstitutioner. Der forsvinder en del af vores kulturarv, og det kan betyde meget for vores kultur.

Kulturministeren har tænkt over det, og her kommer hun så med et forslag om, at hun kan indføre visitation på de statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner. Men spørgsmålet er så, om visitation er det rigtige middel til at undgå tyverier, når der også skal være frihed for de mange, som besøger de institutioner. Der kommer jo mange tusinde, som kommer uden så meget som at tænke på at stjæle. Skal det gå ud over dem, fordi de meget få kan finde på at stjæle? Det er spørgsmålet.

Når vi taler om visitation, skal vi vel finde ud af, hvordan visitationen skal gennemføres. Skal alle visiteres, eller hvem skal visiteres? Hvad betyder det for dem, som arbejder på institutionerne? Betyder det, at de ansatte skal arbejde mere, eller skal der ansættes flere? Og hvem skal betale for det?

Måske er det vigtigste af de spørgsmål spørgsmålet om retssikkerheden. Jeg mener, at vi selvfølgelig skal passe rigtig godt på vores kulturarv, og at det derfor skal sikres, at man så vidt muligt ikke kan stjæle fra diverse kulturarvsinstitutioner. Her kan visitation være en mulighed, hvis problemet skal løses. Jeg er dog bekymret for, at der kan være nogle retssikkerhedsmæssige problemer, hvis ganske almindelige mennesker kan blive udsat for visitation uden en begrundet mistanke om et kriminelt forhold.

Derfor vil vi fra Enhedslistens side foreslå, at forslaget i forbindelse med udvalgsbehandlingen sendes i høring hos retspolitiske interessenter, så den side af sagen kan belyses bedre. Og på baggrund af det vil vi tage stilling. Det kan f.eks. være Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Advokatrådet, Danske Advokater og Dommerforeningen. Det handler jo om interessenter, som normalt er høringsberettigede i Retsudvalget. Samtidig vil jeg foreslå, at Retsudvalget inddrages i udvalgsbehandlingen. På den baggrund har vi den bedste mulighed for at gennemføre den bedste indsats over for problemerne med tyverier.

Så alt i alt vil jeg godt have svar fra de retspolitiske interessenter, før jeg skal tage stilling til dette lovforslag. Det synes jeg er det mest rigtige, når vi nu skal tage stilling til visitation, som jo kan være et problem i forhold til almindelige menneskers retssikkerhed.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg er da noget forbløffet over Enhedslistens forslag. Enhedslistens ordfører er vel klar over, at reglerne om visitation allerede gælder for Det Kongelige Bibliotek, og der har det fungeret upåklageligt i mange år. Hvad er baggrunden for, at man pludselig vil smide sand i maskineriet og have det i høring og dermed udsætte visitationsmulighederne yderligere?

Ordføreren.

Jeg synes som regel ikke, at jeg smider sand i maskineriet. Jeg synes bare, det er vigtigt at høre flere mennesker om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser. Jeg kender det jo godt fra Det Kongelige Bibliotek, og det fungerer o.k., men vi skal selvfølgelig spørge de interessenter, som ved mere om retspolitik, end hr. Alex Ahrendtsen eller jeg gør, om det, før vi tager stilling til det.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Retspolitik – altså helt ærligt: Det handler om, at man kigger i nogle tasker og i nogle overfrakker. Mener ordføreren virkelig, at vi skal sende sådan et spørgsmål i høring? Det er at skyde gråspurve med kanoner. Skal vi ikke se at komme i gang, så vi undgår, at folk stjæler fra kulturarvsinstitutioner? Jeg har svært ved at forstå, hvorfor Enhedslisten vil beskytte de folk, der har stjålet naziartefakter fra statens arkiver, det er mig virkelig en gåde. Hvorfor?

Ordføreren.

Hr. Alex Ahrendtsen ved, at der er tusindvis af mennesker, der går på de der kulturarvsinstitutioner, og de ville aldrig stjæle noget som helst. Der er tusindvis af mennesker. Spørgsmålet er, om vi kan forsvare dem mod de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af en visitation. Hvad er en visitation for noget? Det kan være en visitation af alle, eller hvem er det, der skal visiteres, hvis ikke det er alle, der skal visiteres? Derfor synes jeg, vi selvfølgelig skal spørge dem, der ved mere om det, end hr. Alex Ahrendtsen eller jeg gør.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Mette Bock.

Vi har igennem de senere år set nogle meget uheldige angreb på vores kulturarv, i form af at der er blevet fjernet genstande, og det synes vi er en rigtig kedelig udviklingstendens, og vi støtter derfor forslaget om at iværksætte de nævnte foranstaltninger.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Konservative Folkeparti, hr. Lars Barfoed.

Det er rigtig vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at værne om vores kulturarv, at vi sætter ressourcer af til at bevare kulturarven, men naturligvis også, at vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå, at der er nogen, der stjæler af vores kulturarv. Der er desværre nogle, der har stjålet på Statens Arkiver. Vi har i forvejen en ordning på Det Kongelige Bibliotek, og derfor synes jeg, det er helt naturligt, at kulturministeren nu fremsætter det her forslag, der giver hjemmel til også at lave visitation på en række statsanerkendte museer og kulturarvsinstitutioner.

Jeg synes, det er vigtigt at gøre opmærksom på, for en visitation kan være mange ting. Det står udtrykkeligt i bemærkningerne i en passus, at visitationen er begrænset til tasker, pakker og lignende samt overtøj. Det er altså ikke en mere vidtgående visitation end det, der er tale om, og den hjemmel, ministeren har, er derfor også – som jeg kan læse det – begrænset til den ramme, og det synes jeg er fornuftigt.

Når nogle er betænkelige ved det, vil jeg sige, at det også fremgår af lovforslaget, at der skal være et skilt, inden man passerer det sted, hvor der er visitation, således at hvis man ikke synes, man vil visiteres, kan man forlade stedet igen eller få afleveret sit overtøj eller sine tasker et eller andet sted og så besøge museet ved en anden lejlighed.

Der kunne måske opfordres til, at der de steder, hvor der er visitation, er en mulighed for at deponere sin taske, hvis det er sådan, at man har fortrolige dokumenter eller andet, som man ikke bryder sig om at nogen får set, og at der måske også er en mulighed for at deponere sit overtøj, således at man uden for det areal, hvor der er visitation, kan aflevere sine egne ting, gå igennem det område, hvor der er visitation, gå ind og besøge museet og så gå ud igen og hente sine ting, så man undgår at få visiteret det, man gerne vil undgå skal visiteres, uden at det selvfølgelig medfører en risiko for, at man stjæler noget. Den overvejelse kunne man gøre sig i forbindelse med de nærmere regler.

Jeg vil blot spørge ministeren, om der er eksempler på, at private samlinger også har ønsket en lignende hjemmel, for man kunne jo godt forestille sig, at der var private samlinger, hvor vi også havde kulturarv, vi fandt det værd at bevare, og hvor man havde et ønske om en tilsvarende visitationsmulighed. Jeg vil bare spørge ministeren, om der har været sådanne ønsker. Men Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det kulturministeren.

Ja tak. Jeg vil gerne takke for indlæggene her under førstebehandlingen og meget kort sige til hr. Flemming Damgaard Larsen, at vi selvfølgelig under udvalgsarbejdet kan belyse det spørgsmål, som ordføreren for Venstre stillede heroppefra.

Der skal jeg bare lige understrege, at det er en meget simpel form for visitation, der er tale om her, for almindelige mennesker, der har vagt på et museum, har ingen som helst kompetence til at gå længere end til at undersøge en taske, en mappe, en pakke, et stykke overtøj. Så man kan f.eks. ikke blive kropsvisiteret; det er politiet, der har den opgave, og det ligger helt uden for det her lovforslag. Men vi kan belyse det yderligere, hvis der er brug for det.

Til hr. Jørgen Arbo-Bæhr vil jeg sige, at vi nu må behandle det i udvalget og finde ud af, hvordan vi måske kan imødekomme hr. Jørgen Arbo-Bæhr på en eller anden måde. Men jeg skal bare lige minde om, at Justitsministeriet jo har godkendt lovforslaget, inden det blev fremsat i Folketinget. Så derfor kan jeg ikke forestille mig, at der er nogen problemer i den sammenhæng. Men lad os vende tilbage til det.

Til hr. Lars Barfoed: Jeg synes, det er en rigtig god idé, hvis man kan deponere sin taske og sit overtøj, inden man går ind på selve museet og dets samlinger.

Hr. Lars Barfoed spørger også, om der er private samlinger, som kunne være interesseret i at være omfattet af det her. Altså, statsanerkendte kulturarvsinstitutioner mener jeg også kan være private samlinger, som er blevet statsanerkendt, som f.eks. Den Hirschsprungske Samling; den vil så også kunne være omfattet af lovforslaget. Men det kan vi også belyse.

Som det er blevet sagt af ordførerne, er lovforslaget fremsat for at styrke beskyttelsen mod tyveri ved statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner. Lovforslaget er fremsat som følge af det tyveri, der har været på Statens Arkiver, hvor der over en årrække uretmæssigt er blevet fjernet arkivalier fra Statens Arkivers læsesal.

Det Kongelige Bibliotek har jo siden 1978 haft hjemmel til at foretage visitation efter bestemmelserne i lov om visse foranstaltninger mod tyveri fra Det Kongelige Bibliotek. I lyset af de førnævnte erfaringer fra Statens Arkiver er det Kulturministeriets vurdering, at for at imødegå lignende tilfælde af tyverier er det nødvendigt, at loven fremover også kan finde anvendelse på andre statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner, hvor der er publikumsadgang til samlingerne – det er det, der er det centrale kriterie. Lovforslaget lægger derfor op til, at kulturministeren kan bestemme, at der på visse statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner med publikumsadgang til samlingerne kan gennemføres visitation af personer.

Det skal sikres, at lovens anvendelsesområde mere fleksibelt kan imødekomme et behov for en visitationsforanstaltning ved en kulturarvsinstitution, og derfor en bemyndigelse, for vi forventer ikke, at alle kulturarvsinstitutioner har brug for visitation. Ifølge lovforslaget skal der fremsættes et ønske fra den pågældende institution, og der skal indsendes en anmodning til kulturministerens vurdering, og så skal visitationen foretages efter de forskrifter, der godkendes i den sammenhæng, og det bliver altså en begrænset visitation – til tasker, pakker og lignende samt overtøj, og »lignende« dækker over mapper og andre former for bæremidler.

Det er tanken med lovændringen, at lovens anvendelsesområde alene udvides til de kulturarvsinstitutioner, hvor der vurderes at være et behov for at gennemføre visitation af personer, så det er bestemt ikke dem alle.

Lovforslaget lægger op til, at lovændringen skal træde i kraft den 1. januar 2014, og det er min vurdering, at udvalgsarbejdet, selv med de ønsker, der er formuleret i dag, vil kunne være færdigt, sådan at loven kan træde i kraft den 1. januar.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning, og det er fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak. Jeg vil egentlig bare spørge lidt mere specifikt ind til, hvad ministeren mener, når ministeren siger, at der er en skillelinje mellem de statsanerkendte og de ikkestatsanerkendte. Altså, mener ministeren politisk set, at de ikkestatsanerkendte skal have lov til at tilmelde sig, så de kan få de samme muligheder? Eller hvad er regeringens stillingtagen til det?

For der er jo en lang række institutioner, slotte og herregårde, besøgscentre, en lang række aktiviteter og turistattraktioner i Danmark, som på ingen måde er statsanerkendt, og som også kan have problemstillinger vedrørende bevarelse af kulturarven. Derfor vil jeg egentlig bare gerne høre, om de må tilmelde sig, eller om de ikke må. Er det en afgrænsning eller ej?

Ministeren.

Det er en afgrænsning til at omfatte statslige og statsanerkendte museer med samlinger, hvortil publikum har direkte adgang.

Fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Men er det et bevidst politisk valg fra regeringens side, eller er regeringen åben over for, at museer, institutioner, slotte, herregårde og andre aktører, der også bevarer kulturarven, aktivt kan tilmelde sig, eller er regeringen afvisende over for det?

Ministeren.

Altså, det er ikke tanken, at det skal omfatte andre institutioner end de statslige og statsanerkendte, men hvis det spørgsmål rejses under udvalgsbehandlingen, vil vi selvfølgelig tage en drøftelse af det.

Tak. Der er yderligere et medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Lars Barfoed, Det Konservative Folkeparti.

Nu overflødiggjorde ministeren sidste sætning måske mit spørgsmål, men nu havde jeg altså trykket på knappen.

Jeg spurgte ministeren, om det var sådan, at der var ønsker fra private samlinger om på lignende måde at have visitationsadgang. Jeg syntes, ministeren var meget afvisende over for fru Ellen Trane Nørby, men nu forstår jeg så på ministerens sidste sætning, at man vil være parat til at se på det spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Det håber jeg så man vil være, for det kunne godt være, at lignende behov gjorde sig gældende i samlinger, der ikke var statsanerkendte, og så synes jeg, vi skal se på det samtidig.

Ministeren.

Jeg gjorde rede for, hvad lovforslaget omhandlede, og det omhandler på nuværende tidspunkt statslige og statsanerkendte museer. Jeg opfattede hr. Lars Barfoeds spørgsmål sådan, at det var private samlinger, som nu var blevet statsanerkendte. Men jeg synes, vi skal tage den her drøftelse. Jeg kan ikke helt se for mig, hvordan vi skal administrere en masse potentielle brugere af den her ordning, men lad os drøfte det.

Der er yderligere to medlemmer, der har indskrevet sig for korte bemærkninger. Den første er hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak for det. Jeg synes jo på linje med andre, at man bliver lidt overrasket over ministerens svar på de her spørgsmål. Det leder jo hen til det meget, meget enkle spørgsmål: Mener ministeren, at en samling på et statsanerkendt museum er mere værd, at det er noget, man skal beskytte frem for noget, der er i private samlinger?

Ministeren.

Det behøver ikke være tilfældet. Igen påpegede jeg alene, hvordan lovforslaget var indrettet, og der er der altså kun tænkt på de statslige og statsanerkendte samlinger. Til gengæld har jeg så sagt: Lad os drøfte de øvrige.

Hr. Michael Aastrup Jensen

Det sidste om, at det skal drøftes, er vi selvfølgelig rigtig glade for, men nu er det jo regeringens lovforslag, det er jo ikke et bestemt partis lovforslag. Det er jo regeringen, der, må man gå ud fra, dermed har haft nogle tanker om den forskelsbehandling, som man lægger op til i lovforslaget. Det var bare det, jeg var lidt nysgerrig efter, altså hvorfor der var den forskel. Det kan vi så åbenbart ikke få svar på, og det kan jeg jo kun beklage, men jeg er så i det mindste glad for ministerens åbning for, at vi kan tage drøftelsen senere hen.

Ministeren.

Altså, vi forventer ikke engang, at alle statslige og statsanerkendte museer vil være interesseret i eller har behov for at være omfattet af den her lov. Så jeg synes, vi skal tage det lidt roligt og ikke skabe unødige kløfter imellem os – det er der intet grundlag for. Vi tager drøftelsen og får belyst de problemstillinger, der er rejst af ordførerne.

Tak. Det sidste medlem, der har indskrevet sig for en kort bemærkning, er hr. Flemming Damgaard Larsen, Venstre.

Tak. I forlængelse af det, som de andre medlemmer her tidligere har spurgt efter, kunne jeg spørge ind til, hvad ministeren mener om f.eks. Davids Samling? Det er jo et velanskrevet museum, men er så ikke lige omfattet. Kunne ministeren komme med nogle synspunkter om det?

Ministeren.

Jeg har ingen opfattelse af eller er ikke bekendt med, at Davids Samling føler, at der er et problem for den samling, som de har på deres museum, men vi kan jo spørge dem.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Ja. Og hvad kunne der være i vejen for, at lovforslaget også kom til at omhandle, at private samlinger, private museer også har mulighed for at blive omfattet af den hjemmel, der er i forslaget? Kan ministeren ikke se, at det kunne være en god mulighed, nemlig at man udvidede lovforslaget, så også disse institutioner kunne blive omfattet?

Ministeren.

Det er jo sådan set det, jeg har sagt tre eller fire eller fem gange her under spørgsmålene til mig under de korte bemærkninger: Vi ser på sagen under udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Så er der ikke yderligere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.