Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov omændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Revision af reglerneom behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænsefor anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannonce-ring af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstandem.v.) (L 178), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministerenden 2. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper(EL).

Spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-

ven og forskellige andre love. (Revision af reglerne om behandling af

civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indfø-

relse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af

tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,

skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende på-

stande m.v.) (L 178) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren - i forhold til forslaget om at give landsretternehjemmel til at afvise en ankesag uanset beløbsmæssig størrelse– udarbejde en nærmere beskrivelse af udformningen af dentilsvarende hjemmel i norsk, svensk og finsk retspleje, sådansom det også efterlyses i høringssvaret fra Institut for Menne-skerettigheder? Vil ministeren i den forbindelse beskrive, hvorsikkert grundlaget for en afvisning af en anke skal være ifølgede procesordninger, der gælder i henholdsvis Norge, Sverigeog Finland, samt hvor ofte andeninstansens hjemmel til at afvi-se en ankesag anvendes i de tre nævnte lande?”

Svar:

1.

Forslaget om en (snæver) adgang for landsretten til at afvise anke, nårvisse betingelser er opfyldt, bygger på et forslag fra Udvalget om bedre ogmere effektiv behandling af civile sager ved domstolene. Udvalget harovervejet en sådan mulighed efter inspiration fra de norske regler, da lag-mannsretten i Norge har en sådan mulighed.I Norge har lagmannsretten således en adgang til at nægte at tage en ankeunder behandling, hvis ankeudvalget ved domstolen finder det klart, at an-ken ikke kan føre frem. Det fremgår af www.domstol.no, at der er tale omen begrænset adgang.Den relevante bestemmelse i den norske tvistelov har følgende ordlyd:§ 29-13.Krav til samtykke. Nektelse(1) Anke over dom i en sak om formuesverdier kan ikkefremmes uten lagmannsrettens samtykke hvis ankegjenstan-dens verdi er mindre enn kr 125 000. Ved vurderingen av omsamtykke skal gis, skal det blant annet tas hensyn til sakens ka-rakter, de behov partene har for overprøving, og om det syneså være svakheter ved den avgjørelse som er anket, eller vedbehandlingen av saken.(2) Anke over dom kan nektes fremmet når lagmannsrettenfinner det klart at anken ikke vil føre fram. En nektelse kan be-2

grenses til enkelte krav eller ankegrunner.(3) Er avgjørelse etter første ledd ikke truffet før ankeforhand-lingen, kan samtykke likevel nektes hvis det da viser seg atverdien av ankegjenstanden er mindre enn kr 125 000.(4) Nektelse etter annet ledd kan ikke skje uten at parten er gittvarsel om at anken overveies nektet fremmet. Slikt varsel kanbare gis inntil den videre saksforberedelse er tatt opp med par-tene etter § 29-14 tredje ledd, og inntil én måned etter at lag-mannsretten mottok ankesaken.(5) Avgjørelse etter første og annet ledd treffes ved beslutninguten muntlig forhandling. Beslutning etter første ledd skal væ-re begrunnet når særlige grunner tilsier det. Nektelse etter an-net ledd krever enstemmighet og skal være begrunnet. Beslut-ningen kan bare ankes på grunnlag av feil i saksbehandlingen.At en anke ikke er nektet fremmet etter annet ledd, kan ikkeankes eller brukes som ankegrunn.Justitsministeriet er ikke bekendt med, hvor ofte denne mulighed anvendesi Norge.Der kan i øvrigt henvises til afsnit 4 om fremmed ret i notat om adgangentil appel i civile sager afgivet af Udvalget om bedre og mere effektiv be-handling af civile sager ved domstolene for en beskrivelse af reglerne iNorge, Sverige og Finland. Som det fremgår heraf, kendes en sådan ad-gang til afvisning, som foreslås med lovforslaget, alene fra Norge.

2.

Med lovforslaget foreslås det, at der – som anbefalet af Udvalget ombedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene – somsupplement til den generelle ankebegrænsning baseret på sagens værdiindføres en adgang for landsretten til efter en indledende overordnet vurde-ring af sagen at afvise en anke i en civil sag.Efter forslaget får landsretten mulighed for at afvise en sag, hvis landsret-ten vurderer, at sagens parter ikke har oplyst om forhold, der gør, at der erudsigt til, at sagen vil kunne få et andet udfald end i byretten, og landsret-ten vurderer, at der ikke i øvrigt foreligger særlige grunde til, at sagen skalprøves i to instanser, f.eks. fordi den er af principiel karakter.I overensstemmelse med udvalgets forslag er der således tale om en heltsnæver adgang for landsretten til at afvise sager, som ikke forudsættes an-vendt i et særligt stort antal sager.

Bestemmelsen forudsættes således navnlig anvendt, hvor der f.eks. aleneankes med det formål at udsættelse fuldbyrdelsen af det (betalings)krav,som sagen omhandler (såkaldte ”kreditanker”).Efter forslaget skal landsretten i de tilfælde, hvor afvisning overvejes, fore-tage en høring af parterne. Parterne vil således altid blive gjort opmærk-somme på, at en sådan afvisning overvejes, og dermed få lejlighed til atfremkomme med argumenter for, hvorfor sagen bør kunne prøves på ny.Lovforslaget indebærer endvidere, at landsrettens afgørelse om at afviseanken kan indbringes for Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladel-se.Der kan i øvrigt henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål 2 ved-rørende lovforslaget.