Retsudvalget 2013-14
L 178
Offentligt
1374614_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. maj 2014
Procesretskontoret
Christina Thode Hansen
2014-0037-0076
1184089
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Revision af reg-
lerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbs-
grænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., mediean-
noncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumen-
ter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstan-
de m.v.) (L 178), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 26. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skip-
per (EL).
Karen Hækkerup
/
Cecilie Maarbjerg Qvist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 29 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-
ven og forskellige andre love. (Revision af reglerne om behandling af
civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indfø-
relse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af
tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,
skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende på-
stande m.v.) (L 178) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad vil være de administrative, praktiske og retssikker-
hedsmæssige konsekvenser, hvis man for at forebygge de så-
kaldte kredit-anker i stedet for som foreslået at give landsret-
terne kompetence til at afslå anke til landsretterne som anden-
instans uanset sagens økonomiske værdi giver landsretterne
kompetence til at pålægge den ankende part at foretage depo-
nering som betingelse for sagens videre behandling?”
Svar:
1.
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en adgang for landsretten
til efter en indledende overordnet vurdering af sagen at afvise anke i en ci-
vil sag. Som det nærmere fremgår af Justitsministeriets besvarelse af
spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget, er der tale om en helt snæver ad-
gang for landsretten til at afvise sager.
Formålet med forslaget er at undgå overflødige sager ved landsretterne.
Forslaget tager således sigte på, at landsretten ikke skal bruge tid på sager,
hvor der ikke er udsigt til, at behandling i landsretten vil få et andet udfald
end i byretten. Forslaget skal samtidig modvirke, at en part trækker sagen i
langdrag med en åbenbart overflødig anke til skade for den part, som har
fået medhold i byretten.
2.
En model med deponering som betingelse for anke vil ikke på samme
måde som en afvisningsadgang være med til at sikre, at landsretterne ikke
skal bruge tid på overflødige sager, idet en sådan model må antages at for-
udsætte, at hvis parten kan deponere, vil sagen skulle realitetsbehandles af
landsretten, uanset at landsretten har vurderet, at der ikke er udsigt til, at
sagen vil få et andet udfald end i byretten (og derfor har stillet krav om de-
ponering). Dermed vil en model med deponering heller ikke modvirke, at
en part kan trække sagen i langdrag med en åbenbart overflødig anke til
skade for den part, som har fået medhold i byretten.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En model, hvorefter landsretterne under visse betingelser kan pålægge en
part, som ønsker at anke, at foretage deponering som betingelse for, at sa-
gen kan behandles ved landsretten, vil desuden betyde, at alene de, som
har tilstrækkeligt disponible midler, eller har mulighed for f.eks. at stille en
bankgaranti, vil have mulighed for at anke. Det må antages, at en del såle-
des ikke vil have mulighed for at foretage deponering og dermed ikke vil
have mulighed for at anke.
Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være betænkeligt, hvis anke i
visse sager bliver betinget af, at den, som ønsker at anke, har råd til at fore-
tage deponering. Samtidig vil en sådan model kunne opfattes således, at
man kan betale for få en sag behandlet i to instanser.
Hvis deponering skal kunne ske ved f.eks. en bankgaranti, må det desuden
antages, at den bank, som anmodes om at stille garantien, som betingelse
herfor vil ønske at foretage en vurdering af udsigten til, at parten får med-
hold i ankesagen.
Modellen vil desuden medføre, at landsretten – som noget nyt – i en række
sager skal træffe afgørelse om, hvorvidt der skal ske deponering uden nød-
vendigvis at medføre, at der er ankesager, som ikke skal behandles (mod-
sat efter forslaget om afvisning).
3.
En vurdering af konsekvenserne af at indføre en mulighed for, at lands-
retterne kan pålægge en part, som ønsker at anke, at foretage deponering
som betingelse for, at sagen kan behandles ved landsretten, er således efter
Justitsministeriets opfattelse forbundet med en række betænkeligheder, og
der vil i givet fald være behov for grundige overvejelser om den nærmere
udformning af en sådan ordning.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan en sådan model således ikke umid-
delbart indføres som et alternativ til den foreslåede adgang for landsretter-
ne til at afvise visse ankesager.
For så vidt angår en model, hvor det er byretten, som træffer afgørelse om
deponering, eller hvor der indføres en mere generel bestemmelse om de-
ponering, kan henvises til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 26
til lovforslaget.
3