Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til lovom ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Revision af reg-lerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbs-grænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., mediean-noncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumen-ter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstan-de m.v.) (L 178), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-ren den 8. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tom Behnke(KF).

Spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-

ven og forskellige andre love. (Revision af reglerne om behandling af

civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indfø-

relse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af

tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,

skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende på-

stande m.v.) (L 178) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvis et spørgsmål ligger uden for syns- og skønsmandenskompetence, som anført i § 197, stk. 2, bør der så ikke vælgesen anden, der er kompetent, og hvad er muligheden for det?”

Svar:

1.

Retten træffer beslutning om afholdelse af syn og skøn på baggrund afen begæring fra en part. Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens§ 196, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 22) skal der af begæringen om syn ogskøn fremgå oplysninger om genstanden for syn og skøn og formålet medforretningen.Det indebærer, at en begæring om syn og skøn efter forslaget fremoverskal være en kort anmodning til retten, som angiver, hvad der er den over-ordnede ramme for syn og skøn, herunder hvad genstanden for syn ogskøn er, hvorfor der er behov for syn og skøn, og hvad syn og skøn skalbevise. I den forbindelse vil det blive klarlagt, hvilke fagområder syn ogskønnet vedrører.Begæringen skal således efter forslaget som udgangspunkt alene angiveden ramme, inden for hvilken spørgsmålene vil blive stillet. Rammen for-udsættes at ligge inden for de påstande og anbringender, der er anført i sa-gen. Begæringen kan også være vedlagt partens spørgsmål til skønsman-den. Dette vil f.eks. være relevant i tilfælde, hvor der skal stilles et be-grænset antal spørgsmål til skønsmanden, og parten derfor allerede påtidspunktet for begæringen kan fremsende disse.På baggrund af begæringen og eventuelle bemærkninger fra modpartentræffer retten herefter afgørelse om, hvorvidt der skal udmeldes syn ogskøn i sagen.

2.

Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 197 (lovforslagets § 1,nr. 22) omhandlerspørgsmålene til skønsmanden.2

Det foreslås med lovforslaget, at der fremover skal være en friere adgangfor parterne til at stille spørgsmål til skønsmanden, således at det i stedetoverlades til retten efterfølgende at vurdere både spørgsmål og svar, her-under relevansen af spørgsmålene, som led i den almindelige bevisvurde-ring af den foreliggende tvist. Det indebærer, at parterne ikke skal væreenige om spørgsmålene, og at parterne som udgangspunkt hver især kanstille de spørgsmål, de ønsker, inden for den ramme, som er angivet i be-gæringen om syn og skøn.Det indebærer også, at parterne som udgangspunkt ikke kan gøre indsigel-se over for hinandens spørgsmål, og dermed heller ikke (modsat i dag) kananmode retten om at tage stilling til, om den anden part må stille et be-stemt spørgsmål.Det foreslås dog i § 197, stk. 2, at retten – eventuelt efter indsigelse fra enpart – kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens fagligekompetence eller afgørelsen om foretagelse af syn og skøn, eller somskønnes at være åbenbart overflødige, jf. retsplejelovens § 341, f.eks. fordispørgsmålene falder uden for sagens påstande og anbringender. Endviderekan retten afvise spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at ledeskønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmandentager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.

3.

Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 198 (lovforslagets § 1,nr. 22) vedrørerudpegningen af den konkrete skønsmand.En skønsmand skal have kendskab til det fagområde, som sagen vedrører.Udpegningen foretages af retten, som kan udpege en eller flere skøns-mænd. Det vil afhænge af forholdene i den konkrete sag, om der skal ud-peges flere skønsmænd, herunder f.eks. hvor skønsforretningen vedrørerspørgsmål, der angår forskellige fagområder.Hvis der er behov for kendskab til forskellige fagområder ved besvarelsenaf de stillede spørgsmål, vil der således kunne udmeldes flere skønsmænd.