Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov omændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Revision af reglerneom behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænsefor anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannonce-ring af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstandem.v.) (L 178), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministerenden 23. april 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper(EL).

Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-

ven og forskellige andre love. (Revision af reglerne om behandling af

civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indfø-

relse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af

tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,

skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende på-

stande m.v.) (L 178) fra Folketingets Retsudvalg:

”Under henvisning til forslaget om at give landsretterne kom-petence til at afvise 2. instans ankesager uanset økonomiskværdi, bedes ministeren redegøre for, i hvor stor en andel afsagerne man forventer, at denne mulighed skal bruges, samthvor stort besparelsespotentiale man antager, at der ligger iforslaget isoleret set.”

Svar:

1.

Med lovforslaget foreslås det, at der – som anbefalet af Udvalget ombedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene – somsupplement til den generelle ankebegrænsning baseret på sagens værdiindføres en adgang for landsretten til efter en indledende overordnet vurde-ring af sagen at afvise en anke i en civil sag.Efter forslaget får landsretten mulighed for at afvise en sag, hvis landsret-ten vurderer, at sagens parter ikke har oplyst om forhold, der gør, at der erudsigt til, at sagen vil kunne få et andet udfald end i byretten, og landsret-ten vurderer, at der ikke i øvrigt foreligger særlige grunde til, at sagen skalprøves i to instanser, f.eks. fordi den er af principiel karakter.

2.

Muligheden for, at landsretten kan afvise visse 2. instans ankesager, vilvære en ny ordning i dansk ret. Justitsministeriet skal i den forbindelsefremhæve, at der med den foreslåede ordning ikke er tale om, at der skalforetages en systematisk screening af samtlige ankesager i landsretten. Ioverensstemmelse med udvalgets forslag er der således tale om en (snæ-ver) mulighed for landsretten i de tilfælde, hvor det umiddelbart vurderes,at parterne ikke har oplyst om forhold, der gør, at der er udsigt til, at sagenvil få et andet udfald i landsretten, og der i øvrigt ikke foreligger grundetil, at sagen bør prøves i to instanser.Bestemmelsen forudsættes således navnlig anvendt, hvor der f.eks. aleneankes med det formål at udsættelse fuldbyrdelsen af det (betalings)krav,som sagen omhandler (såkaldte ”kreditanker”).2

Det vil bero på en konkret vurdering af en sag, om betingelserne for afvis-ning af anken er opfyldt, men som foreslået af udvalget forudsættes mulig-heden navnlig anvendt i sager, hvor det umiddelbart synes nærliggende, atbetingelserne for afvisning vil kunne være opfyldt.Det kan f.eks. være tilfældet, når der i ankestævningen henvises til sammepåstande og anbringender som i byretten, og der ikke afgives svarskrift. Isådanne sager, hvor der intet anføres til støtte for, at byrettens dom er for-kert, og hvor det derfor umiddelbart forekommer åbenbart, allerede når sa-gen modtages i landsretten, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andetudfald end i byretten, vil der således efter en konkret vurdering kunne skeafvisning efter den foreslåede bestemmelse.Efter forslaget skal landsretten i de tilfælde, hvor afvisning overvejes, fore-tage en høring af parterne. Parterne vil således altid blive gjort opmærk-somme på, at en sådan afvisning overvejes, og dermed få lejlighed til atfremkomme med argumenter for, hvorfor sagen bør kunne prøves på ny.Lovforslaget indebærer endvidere, at landsrettens afgørelse om at afviseanken kan indbringes for Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladel-se.Der er således tale om en helt snæver adgang for landsretten til at afvisesager, som ikke forudsættes anvendt i et særligt stort antal sager.

3.

Forslaget vurderes at vedrøre meget få sager, ligesom der vil skulle fore-tages en indledende vurdering af sagerne i landsretten. I vurderingen af detsamlede besparelsespotentiale ved forslagene om at begrænse adgangen tilappel i civile sager er der således ikke indregnet et potentiale ved dette for-slag. Formålet med forslaget er således ikke at opnå et effektiviseringspo-tentiale, men derimod at undgå overflødige sager ved landsretterne. Sombeskrevet ovenfor tager forslaget sigte på, at landsretten ikke skal bruge tidpå sager, hvor der ikke er udsigt til, at behandling i landsretten vil få et an-det udfald end i byretten. Forslaget er samtidig med til at modvirke, at enpart trækker sagen i langdrag med en åbenbart overflødig anke til skade forden part, som har fået medhold i byretten.