Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 vedrørende forslag til lovom ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Revision af reg-lerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbs-grænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., mediean-noncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumen-ter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstan-de m.v.) (L 178), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-ren den 5. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper(EL).

Spørgsmål nr. 19 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-

ven og forskellige andre love. (Revision af reglerne om behandling af

civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indfø-

relse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af

tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,

skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende på-

stande m.v.) (L 178) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren enig med Silkeborg Retshjælp, der i sit hørings-svar fra 19. August 2013 skriver, at de foreslåede regler ombegrænsning af kære under sagens forberedelse kan føre til, atparter på uhensigtsmæssig vis afskæres fra at føre en sag efterden langt billigere småsagsproces - ikke mindst i betragtningaf, at landsretten hidtil ifølge Silkeborg Retshjælp i mange til-fælde efter kære har fastholdt sagen i småsagsprocessen?”

Svar:

1.

Retsplejelovens kapitel 39 vedrører behandlingen af sager i den såkaldtesmåsagsproces, som er en særlig proces til behandling af sager om mindrepengekrav. Efter retsplejelovens § 400 kan reglerne om småsager bl.a. an-vendes på byretssager om krav, der ikke har en økonomisk værdi, ellersom har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr. Sigtet med småsagspro-cessen var bl.a. at forenkle processen på en sådan måde, at parterne kanvære trygge ved denne, samtidig med at parternes udgifter er forudsigeligeog af beskeden størrelse.Efter retsplejelovens § 402, stk. 1, kan retten efter anmodning fra en parteller af egen drift bestemme, at sagens videre behandling ved retten skalske uden anvendelse af reglerne i kapitel 39, hvis sagen angår særlig kom-plicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller har særlig betydning for enpart ud over påstanden. Efter § 402, stk. 2, kan retten endvidere efter an-modning fra en part bestemme, at sagens videre behandling ved retten skalske uden anvendelse af reglerne i kapitel 39, hvis påstanden udvides udover beløbsgrænsen.

2.

Med lovforslaget foreslås det, at kendelser og andre beslutninger, der af-siges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedel-se, som hovedregel ikke kan kæres, jf. den foreslåede bestemmelse i rets-plejelovens § 389 a (lovforslagets § 1, nr. 63). En afgørelse efter retspleje-lovens § 402 vil således være omfattet heraf.2

Der er dog mulighed for at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at ind-bringe visse kendelser og beslutninger afsagt under sagens forberedelse el-ler hovedforhandlingen for landsretten.Betingelserne for at få kæretilladelse er efter forslaget, at kendelsen ellerbeslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb el-ler af afgørende betydning for parten.Omfattet heraf vil eksempelvis være kendelser eller beslutninger, som gårud på, at sagen afvises eller hæves, om saglig og stedlig kompetence, habi-litet og rette sagsøgte. Det vil imidlertid bero på en konkret vurdering, omen afgørelse har en sådan karakter og betydning, at der er grund til, at kæ-resagen skal kunne afgøres af landsretten som 2. instans, og der derfor skalmeddeles kæretilladelse. Det må dog antages, at en afgørelse efter retsple-jelovens § 402 i almindelighed vil have en sådan betydning.Det er desuden efter forslaget en betingelse, at der er anledning til at ladeafgørelsen prøve af landsretten som 2. instans. Det forudsættes således, atder udover en vurdering af afgørelsens karakter også foretages en vurde-ring af selve afgørelsen, herunder af resultatet.Det vil således bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om Proces-bevillingsnævnet vil meddele tilladelse til kære af en kendelse efter rets-plejelovens § 402.

3.

For så vidt angår spørgsmålet om opsættende virkning bemærkes, at ef-ter retsplejelovens § 395 har kære ikke opsættende virkning, medmindreandet er bestemt i loven, eller det bestemmes af den ret, hvis afgørelse kæ-res, eller den ret, hvortil afgørelsen kæres.Med lovforslaget foreslås det, at der skal gælde de samme regler om op-sættende virkning for en ansøgning til Procesbevillingsnævnet om kæretil-ladelse efter den foreslåede § 389 a som for kære i øvrigt.En ansøgning om tilladelse til kære efter forslaget til § 389 a kan såledestillægges opsættende virkning, men det forudsættes, at det klare udgangs-punkt er, at en sådan ansøgning ikke tillægges opsættende virkning.Det vil således afhænge af en konkret vurdering i den enkelte sag, om derer grund til at tillægge en ansøgning om kæretilladelse opsættende virk-ning.3