Metroselskabet I/S
Margot Brabrand
Metrovej 5
2300 København S
Vurdering af støjberegningsmetoder for Metro-Cityring byggepladser
Baggrund
DELTA er af Metroselskabets Margot Brabrand blevet bedt om en vurdering af de metoder,
der ligger til grund for de nyeste beregninger af støjbidragene fra de 21 Metro-Cityring byg-
gepladser. Støjberegningerne skal benyttes i den supplerende VVM-redegørelse, der for ti-
den udarbejdes som resultat af aftalen af 21. februar 2014 mellem Regeringen og de fleste
øvrige partier i Folketinget. Med aftalen overgår Cityringens byggepladser til en generelt
fastsat regulering af bl.a. støjforhold indeholdt i en kommende bekendtgørelse fra
Transportministeriet.
DELTA har fået ganske få dage til at gennemgå støjberegningerne, som COWI har gennem-
ført, og vurderingen beskrives derfor kortfattet i form af dette brev. DELTA ønsker at under-
strege, at det med den korte tidsfrist kun har været muligt at gennemgå en mindre del af det
omfattende materiale, som støjdelen af VVM-redegørelsen bygger på. Vurderingen gælder
derfor alene principperne for støjberegningerne.
Tidligere vurderinger
DELTA vurderede i efteråret 2013 principperne for de beregninger af støjbidraget hos nabo-
berne, der skulle ligge til grund for erstatningerne, som skulle gives i forbindelse med udvi-
delsen af arbejdstiden i aften- og natperioden for visse af Metrobyggepladserne. Vurderin-
gen er beskrevet i DELTA’s Teknisk Notat: ”Vurdering af støjberegninger i forbindelse med
erstatninger”, TC-100480 af 31. oktober 2013 [1]. I brev af 23. december 2013 har DELTA
– afstedkommet af en henvendelse fra en nabo til en Metrobyggeplads – uddybet forhold
omkring baggrundsstøjen. Endelig har DELTA siden efteråret 2013 assisteret
Ekspropriationskommissionen vedrørende støjtekniske forhold i forbindelse med kommissi-
onens arbejde med at vurdere erstatninger for aften- og natarbejdet på Metrobyggepladserne.
Fremgangsmåde
DELTA har deltaget i møde hos COWI den 1. april 2014, hvor Jørgen Vasehus gennemgik
principperne for de nye VVM-støjberegninger. På mødet blev der udleveret faseopdelte ar-
bejdsbeskrivelser for de planlagte arbejder på tunnelarbejdspladser og standardstationer, og
der er efterfølgende fremsendt SoundPLAN-modeller for byggepladserne ved Nørrebro-
parken (tunnelarbejdsplads) og Enghave Plads (stationsbyggeplads) samt facadestøjkort for
nabobebyggelserne ved disse byggepladser. De for Nørrebroparken og Enghave Plads an-
vendte kildestyrker (lydeffektniveauer) er påskrevet de fremsendte facadestøjkort. Endvidere
er den seneste udgave af afsnittet om støj fra VVM’en, der er under udarbejdelse, fremsendt.
4. april 2014
CB/JEL/ilk
Vor. ref.: TC-100602
DELTA
Venlighedsvej 4
2970 Hørsholm
Danmark
Tlf. +45 72 19 40 00
Fax +45 72 19 40 01
www.delta.dk
CVR nr. 12275110