Transportudvalget 2013-14
L 177
Offentligt
1376499_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. juni 2014
2014-1970
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 177
Forslag til lov om ændring af lov om en Cityring og lig-
ningsloven, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 47:
Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med lighedsprincippet i dansk
ret, at naboer til tunnelarbejdspladser, nærmere betegnet Nørrebroparken og
Øster Søgade, kompenseres anderledes og lavere end samtlige andre Metrocity-
ringens byggepladser? I udkastet til supplerende VVM fremgår det, at Nørre-
broparken kompenseres efter Metroselskabets tvivlsomme løbende støjover-
vågning, mens øvrige byggepladser kompenseres efter såkaldte "worst case"
beregninger, som ministeren i øvrigt oplyser, ligger til grund for tildeling af
genhusning/kompensation ved alle byggepladser.
Svar:
Beregningsforudsætningerne for støjberegningerne på tunnelarbejdspladserne
er beskrevet på side 31 f i den supplerende VVM-redegørelse, hvortil jeg henvi-
ser. Disse beregningsforudsætninger er baseret på ønsket om at give et så præ-
cist billede af de reelle kildestyrker som muligt. På baggrund heraf er der be-
regnet de maksimale støjniveauer for Nørrebroparken om dagen, aftenen og
natten, der fremgår af side 58 i den supplerende VVM-redegørelse, herunder
den grænseværdi på 60 dB(A) for natarbejde i fase 3-3, som spørgeren refere-
rede til under samrådet den 26. maj 2014.
Om baggrunden for støjgrænserne i Nørrebroparken henviser jeg i øvrigt til
min besvarelse af TRU L 177
spørgsmål 35 og 42.
Det giver anledning til betydelig forundring, at spørgeren tilsyneladende ønsker
grænseværdierne for byggestøj i Nørrebroparken fastsat på et så højt niveau
som muligt. Det er naturligvis forudsat i lovforslagets ordning, at Metroselska-
bet overholder de fastsatte støjgrænser, og hvis Metroselskabet alligevel over-
skrider støjgrænserne, vil dette blive sanktioneret, jf. de bestemmelser, der
fastsættes herom i bekendtgørelsen om forurening og gener fra anlægget af
Cityringen (byggepladsbekendtgørelsen).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376499_0002.png
Hvis støjgrænsen for natarbejde i fase 3-3 i Nørrebroparken i stedet fastsattes
til f.eks. 70 dB(A), ville Metroselskabet naturligvis have lov til at udnytte denne
støjgrænse. Dette ville medføre et højere støjniveau for naboerne til byggeplad-
sen i Nørrebroparken og en højere kompensation. Jeg kan imidlertid vanskeligt
forstille mig, at det er en løsning, som spørgeren
eller naboerne til bygge-
pladsen i Nørrebroparken
ville foretrække. Et lavere støjniveau og en lavere
kompensation må til enhver tid være at foretrække frem for et højere støjniveau
og en højere kompensation, og jeg agter i alle tilfælde ikke at fastsætte støj-
grænser, som er højere end nødvendigt.
For god ordens skyld bemærker jeg, at det forvaltningsretlige lighedsprincip er
et princip, der fastslår en forpligtelse for forvaltningsmyndigheder til at sikre,
at sager med ensartede forudsætninger også behandles ensartet. Det forvalt-
ningsretlige lighedsprincip er naturligvis ikke til hinder for, at lovgiver fastsæt-
ter regler, hvorefter støjgrænser beregnes så præcist, som forholdene tillader.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke