MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. maj 2014
2014-1970
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L177
–
Forslag til lov om ændring af lov om en Cityring og lignings-
loven, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hen-
ning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 45:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange naboer til metrobyggepladsen ved Nørre-
broparken, der har fået tilbudt genhusning indtil nu og hvor mange, der vil få
det tilbudt, hvis støjudbredelseskort fra supplerende VVM lægges til grund?
Endvidere bedes oplyst, hvor mange naboer, der vil få tilbudt genhusning, hvis
man benytter støjkort fra Grontmijs prøvningsrapport eller Københavns Kom-
munes tilsyn?
Svar:
Frem til dato er der ikke naboer til Nørrebroparken, der har fået tilbudt gen-
husning. Lægges støjudbredelseskortene fra den supplerende VVM til grund, er
der fortsat ikke nogen husstande, der i henhold til lovforslaget vil modtage et
tilbud om genhusning.
Ifølge lovforslaget er der dog mulighed for, at naboer, der er særligt følsomme
over for støj og vibrationer m.v., og som ved dokumentation herfor i stedet for
at modtage kompensation kan blive genhuset. Det vil betyde, at naboer, der er
belastet af et støjniveau over 60dB (A) om aftenen eller 55 dB(A) om natten ved
dokumentation af støj‐ og vibrationsfølsomhed kan anmode om genhusning.
Det vil ved vurderingen blive tillagt vægt, hvis beboeren ikke har et værelse, der
vender væk fra byggepladsen, som beboeren kan trække sig tilbage til.
Til orientering kan det oplyses, at der ved Nørrebroparken er ca. 250 kompen-
sationsberettigede naboer.
Endelig bemærkes, at
Grontmij’s støjmålinger og prøvningsrapporter og Kø-
benhavns Kommunes tilsyn er baseret på andre forudsætninger end dem, der
er anvendt i den supplerende VVM-redegørelse, og som danner grundlag for de
støjgrænser, som er forudsat fastlagt i
’Bekendtgørelse
om forurening og gener
fra anlægget af Cityringen’, der på nuværende
tidspunkt er i høring.