Ingen modstrid mellem Transportministeriets og Natur- og Miljø-

klagenævnets støjopgørelsesmetode

I en artikel i Politiken den 30. april 2014 problematiseres den måde, hvorpåTransportministeriet har opgjort støjen i den supplerende VVM-redegørelse forCityringen. Det anføres således, at ministeriet for aftenarbejde ved Marmorkir-ken har opgjort en støjgrænse på 73 dB(A), mens Københavns Kommune – ihenhold til de af Natur- og Miljøklagenævnet fastlagte retningslinjer – har fast-sat en støjgrænse for det samme arbejde på 90 dB(A).Transportministeriet har på bagrund af disse og andre tilsvarende oplysningerværet af den opfattelse, at de af Natur- og Miljøklagenævnet fastlagte retnings-linjer har ført til fastsættelse af unødigt høje støjgrænser. Problemet med atfastlægge støjgrænsen for højt er, at den i så fald ikke bliver en reel begræns-ning på entreprenørernes arbejde. Entreprenørerne vil populært sagt kunnetænde for samtlige maskiner på én gang eller undlade mulig støjdæmpning ogstadig overholde støjgrænsen. Det er selvsagt ikke ønskeligt.Transportministeriet har nu gennemført en nærmere analyse, og det viser sig,at der ikke er en sådan forskel mellem opgørelsen af støjen i Transportministe-riets supplerende VVM-redegørelse og de af Københavns Kommune fastsattestøjgrænser efter Natur- og Miljøklagenævnets retningslinjer.For så vidt angår det i Politiken anførte eksempel fra Marmorkirken beror stør-stedelen af forskellen på en fejl fra avisens side. Den af Københavns Kommunefastsatte støjgrænse er ikke 90 dB(A), men 80 dB(A). Dette fremgår af en ret-telse i Politiken (under ”Fejl og fakta”) den 2. maj 2014. Af de resterende 7dB(A) beror de 5 dB(A) på en forskel i håndteringen af tone- og impulsstøj, somomtales nærmere senere i notatet. De sidste 2 dB(A), som i øvrigt ligger indenfor den usikkerhed på 3 dB(A), der normalt er ved støjberegninger, skyldesforskelle i placeringen af støjkilderne, jf. nedenfor punkt 1.Transportministeriet har sammen med Metroselskabet gennemgået forskellenei støjgrænser for de enkelte byggepladser, og det viser sig, at forskellene – udover håndteringen af tone- og impulsstøj – beror på følgende faktorer:1.Placeringen af støjkilderne varierer noget i de to sæt støjberegninger.Dette skyldes, at det ikke i alle tilfælde er muligt på nuværende tids-

punkt endeligt at fastlægge, hvor støjkilderne konkret vil blive placeret.Generelt har dette kun mindre betydning for de beregnede maksimalestøjniveauer. Hvis der i den senere detailplanlægning sker væsentligeændringer af kildeplaceringerne i forhold til det forudsatte, forventesdette således ikke at medføre ændringer i støjniveauet, men kan nød-vendiggøre en fornyet beregning af støjudbredelsen (fordelingen) vedfacaderne omkring den berørte byggeplads. På denne måde kan det sik-res, at grundlaget for kompensationerne er korrekt. Transportministe-riet vil i de kommende bekendtgørelser sikre, at en eventuel ændring ifordelingen af støjen på facaderne ikke kan føre til nedsættelse af kom-pensationer.2. For de faser, hvor betonstøbning indgår som en del af det generelle an-lægsarbejde – det vil sige i fase 1 ’Etablering af topdæk’ og fase 2 ’Ud-gravning og støbning af topdæk’, som foregår dag og aften, men ikkeom natten – er der en forskel i den anvendte kildestyrke for betonpum-per. Betonpumper adskiller sig fra det meste af det øvrige materiel vedat bestå af mobile enheder, som tilkaldes i forbindelse med støbearbej-der. Således er det ikke muligt med sikkerhed at forudse, hvilken ma-skine der konkret anvendes i hvert enkelt tilfælde, og dermed at fast-lægge den enkelte betonpumpes præcise kildestyrke.Som grundlag for kommunens påbud er der foretaget måling af kilde-styrken fra en relativt støjende betonpumpe, mens der i forbindelsemed udarbejdelsen af den supplerende VVM-redegørelse er foretageten måling af kildestyrken fra en mindre støjende betonpumpe. Der er ibegge tilfælde tale om målte kildestyrker. Forskellen i de anvendte kil-destyrker er således udtryk for mere eller mindre støjende typer af be-tonpumper. Under hensyn til kravet om anvendelse af BAT-princippet(anvendelse af bedste tilgængelige teknik) er det i den supplerendeVVM-redegørelse forudsat, at det er muligt at udføre arbejderne medde mindre støjende typer af betonpumper eller lignende.3. På en enkelt byggeplads – Poul Henningsens Plads – viser gennemgan-gen, at der i de to sæt støjberegninger er anvendt forskellige størrelserpå hullerne i toppladen. Hullerne i toppladen i påbudsberegningen forPoul Henningsens Plads er markant større, end hvad der anvendes i deøvrige beregninger. Størrelsen på hullerne i toppladen kan ligesom kil-deplaceringen ændres i forbindelse med detailprojekteringen. I densupplerende VVM-redegørelse er det vurderet, at det vil være muligt atreducere størrelsen af de særligt store huller uden at vanskeliggøre ar-bejdet unødigt. På den baggrund er det valgt at foretage støjberegnin-gerne med udgangspunkt i en standard-hulstørrelse på alle byggeplad-ser. I det omfang, det måtte vise sig nødvendigt, vil der midlertidigt bli-ve etableret delvis tildækning af hullerne.

4. På byggepladsen ved Sønder Boulevard anvendes et kraftigt ventilati-onsanlæg for at sikre et arbejdsmiljø uden benzendampe fra den jord-forurening, som er i området efter det daværende Vestre Gasværk. Ipåbudsberegningerne er der anvendt en kildestyrke for det kraftigeventilationsanlæg, mens der i den supplerende VVM-redegørelse er an-vendt kildestyrken fra et normalt ventilationsanlæg. Påbudsberegnin-gerne dækker de tidligere faser af arbejdet, hvor der er mulighed forindtrængen af benzen, mens den supplerende VVM-redegørelse pri-mært dækker perioden efter, at vægge og bund i skakten er etableret ogdermed danner en barriere mod indtrængning af benzen. Det er såledesvurderet, at behovet for ventilation i skakten vil være reduceret, og atdette vil muliggøre anvendelse af et normalt ventilationsanlæg.5. I støjberegningerne i den supplerende VVM-redegørelse indgår kun ef-fekten af de støjdæmpninger, som er gennemført, inden der blev måltkildestyrker. De målte kildestyrker anvendes således uændrede i bereg-ningerne. I de beregninger, der er lagt til grund for kommunens påbud,er effekten af pladsspecifikke støjdæmpningstiltag imidlertid medtaget.Herved bliver støjniveauet på nogle pladser lavere i disse beregningerend i den supplerende VVM-redegørelse. Dette gælder særlig udtalt forarbejdet med ”Kapning af pæletop eller slidsevægstop og rensning”,som imidlertid kun udføres i dagtimerne. Effekten af dette på de resul-terende beregnede støjniveauer vil trække i den modsatte retning af deovenfor beskrevne forskelle i grundlaget for beregningerne.6. På tunnelarbejdspladserne Øster Søgade, Nørrebroparken og Tømmer-graven er der ud over aktiviteterne på stationerne også en fase medtunnelarbejde. Da aktiviteterne i tunnelfasen har været i drift i Nørre-broparken i et stykke tid allerede, og forholdene på tunnelarbejdsplad-serne er meget ensartede og foregår over en længere periode, er det hermuligt at kalibrere støjmodellen med faktiske målinger fra den løbendestøjovervågning af byggepladsen. Således er kildestyrken på den samle-de støj fra portalkranerne m.m. på byggepladsen beregnet ud fra de fak-tiske målte støjniveauer i Nørrebroparken. Konkret er de højeste måltestøjniveauer fra støjovervågningen omregnet til en kildestyrke for de trekraner, når de er placeret over hullerne i toppladen. Det er i denne po-sition, de larmer mest.Dette giver et mere præcist billede af de reelle kildestyrker, idet usik-kerheder omkring driftstider og variationer i kildestyrkerne som følgeaf varierende belastning minimeres. Dog vil metoden overestimere kil-destyrkerne noget, da der ikke kan korrigeres for baggrundsstøj og støjfra andre kilder end kranerne. Ved hjælp af disse kildestyrker er støj-udbredelsen omkring tunnelarbejdspladserne i Nørrebroparken og vedØster Søgade herefter beregnet med samme støjmodel som for statio-nerne. I modellen er indsat de målte kildestyrker for kranerne sammen

med kildestyrkerne for de øvrige kilder. Denne beregningsmetode er afDELTA Akustik vurderet at kunne give en retvisende beregning af faca-destøjen, men adskiller sig fra den beregningsmetode, der ligger tilgrund for støjberegningerne i kommunens påbud. Da afstanden til na-bobeboelser er meget stor ved Tømmergraven, er det vurderet unød-vendigt at foretage en egentlig støjberegning for denne plads.7. På tunnelarbejdspladserne vil tunnelarbejdet delvist overlappe arbejdeti fase 3.1. Dette er indregnet i de beregninger, der danner grundlag forkommunens påbud, mens overlappet ikke er medtaget i de beregninger,der ligger til grund for den supplerende VVM-redegørelse.Forskellene mellem Transportministeriets støjopgørelser og kommunernesstøjopgørelser i henhold til Natur- og Miljøklagenævnets retningslinjer berorsåledes – ud over håndteringen af impulsstøj, jf. nedenfor – på ovennævntefaktorer.Man skal endvidere være opmærksom på, at tal for støjen indgår i tre forskelli-ge – men indbyrdes relaterede – sammenhænge:I VVM-redegørelsen beskrives den forventede støj fra arbejdet. Det skerved, at de forventede støjkilder (pumper, kraner, køretøjer osv.) læggesind i en støjberegningsmodel. Resultatet er de støjkort, der indgår i densupplerende VVM, og som angiver forventningen til den faktiske støj,der efterfølgende vil kunne måles ved byggepladsens naboer.Støjgrænsen er den maksimumværdi for tilladt støj ved nærmeste nabo,der indgår i myndighedens tilladelse. Dvs. Københavns Kommunes på-bud og Frederiksberg Kommunes dispensationer – og efter lovens ved-tagelse transportministerens bekendtgørelse.Den faktiske støj er den støj, der under arbejdet kan måles med enstøjmåler, der normalt opsættes på den facade, hvor det forventes, atstøjen vil være højest, idet der dog også må tages hensyn til baggrunds-støj og muligheden for at opnå tilladelser til opsætning. Der er støjmå-lere på alle byggepladser, der måler alle dage hele døgnet. Myndighe-derne kontrollerer overholdelsen af støjgrænsen ved at sammenligneden målte støj med den fastsatte støjgrænse.

Det såkaldte impulstillæg på 5 dB(A) udgør én måde at håndtere dette forholdpå. Med impulstillægget tages der således hensyn til, at den oplevede genevirk-ning ved byggestøj er større end genevirkningen ved andre former for støj, somikke indeholder impulser, ved at tillægge den målte byggestøj et impulstillæg på5 dB(A). Impulstillægget er således ikke en støjpåvirkning, der måles, men ettillæg til den målte støj, der er udtryk for den større gene af denne type støj iforhold til mere jævne støjpåvirkninger.Der er imidlertid også andre måder, hvorpå man kan tage hensyn til dette for-hold. Det afgørende spørgsmål er, om der er taget hensyn hertil på en passendemåde. Det gælder i alle de sammenhænge, hvor støjtal indgår: den i VVM-redegørelsen beskrevne forventede støj, den i støjgrænsen fastsatte tilladte støjog i forhold til de kompensationer (kompensationsbeløb og genhusning), dergives naboerne. Der er derfor tre spørgsmål, der må belyses:I. Er der taget hensyn til impulsstøj i den supplerende VVM-redegørelse?II. Er der taget hensyn til impulsstøj ved fastsættelsen af støjgrænser?III. Er der taget hensyn til impulsstøj ved fastsættelsen af kompensationer?

I. Er der taget hensyn til impulsstøj i den supplerende VVM-

redegørelse?

De tal, der er angivet i den supplerende VVM-redegørelse for støjpåvirkninger-ne, herunder på støjkortene for de enkelte byggepladser, er de rene beregnings-tal fra den anvendte støjmodel. Det fremgår således af afsnittet om beregnings-forudsætninger, at der ikke er givet noget tillæg for hørbare toner eller impul-ser fra byggestøjen (s. 31 i den supplerende VVM-redegørelse).Der er imidlertid på ingen måde i den supplerende VVM-redegørelse lagt skjulpå den højere genevirkning ved byggestøj som følge af dens indhold af impul-ser. Dette fremgår klart af afsnittet om gener og helbredsvirkning af støj (s. 74-75 i den supplerende VVM-redegørelse).Transportministeriet har således meget vanskeligt ved at se, at der, således somprofessor, dr. jur. Peter Pagh har anført i Politiken den 29. april, skulle væretale om ”en klar og grov overtrædelse af VVM-direktivet”, og at ”ministeriet harlavet så useriøst et arbejde, at man må lave en ny supplerende VVM-redegørelse, hvis man har tænkt sig at overholde reglerne”.Den opgørelse af støjpåvirkningerne, der fremgår af VVM-redegørelsens støj-kort, hvor støjen er opgjort for hver enkelt byggefase på hver enkelt byggeplads,er antagelig den mest omfattende, der nogensinde er lavet i en VVM-redegørelse i Danmark. Det er alene som følge af, at byggeriet er så langtfremme, at det har været muligt at opnå et sådant detaljeringniveau. Dette kanikke gøres i normale VVM-processer, hvor der på tidspunktet for udarbejdelsen

af VVM-redegørelsen endnu ikke er kendskab til detaljer om udførelsen af pro-jektet.Såfremt man ønsker en opgørelse af støjen inklusive impulstillæg på 5 dB(A),kan man uden videre tillægge 5 dB(A) til alle de i VVM-redegørelsen anførtestøjværdier. Det gælder både støjværdierne i selve redegørelsen og støjværdier-ne på støjkortene i redegørelsens bilag.

II. Er der taget hensyn til impulsstøj ved fastsættelsen af støjgræn-

ser?

De i VVM-redegørelsen anførte støjpåvirkninger er beregnet på baggrund af destøjkilder, som skal bruges til arbejdet i de pågældende byggefaser ved anven-delsen af den bedst mulige teknologi (BAT).Den støjgrænse, der fastlægges i kommunernes påbud eller dispensationer, ogsom efter lovens vedtagelse fastlægges af transportministeren i en bekendtgø-relse, udgør grundlaget for det efterfølgende tilsyn. Den faktiske støjpåvirkningmåles ved nærmeste nabobygning, og det kontrolleres, at den faktiske støj ikkehar overskredet støjgrænsen.Hvis støjgrænsen opgøres med tillæg for impulsstøj, skal den fastlægges 5dB(A) højere end den beregnede værdi. I så fald vil der tilsvarende i forbindelsemed tilsynet skulle lægges 5 dB(A) til de målte støjværdier. Tillægget for im-pulsstøj har hermed ikke nogen betydning for, om entreprenøren overholderstøjgrænsen eller ej. Opgjort uden impulsstøj vil en målt værdi på f.eks. 52dB(A) skulle sammenholdes med en støjgrænse på f.eks. 55 dB(A). Inklusivetillæg for impulsstøj vil den målte værdi på 52 dB(A) + 5 dB(A) = 57 dB(A)skulle sammenholdes med en støjgrænse på 55 dB(A) + 5 dB(A) = 60 dB(A).I de seneste påbud, som Københavns Kommune har givet, er støjen i henholdtil Natur- og Miljøklagenævnets forskrifter opgjort inklusive et impulstillæg på5 dB(A). F.eks. er støjgrænsen i påbuddet af 23. april 2014 for Marmorkirkenopgjort til 80 dB(A) om aftenen. Men i påbuddets afsnit om håndhævelse anfø-res det, at de udførte støjmålinger skal sammenholdes med en støjgrænse på 75dB(A), altså uden impulstillæg. Dette skyldes, at støjtallene fra målestationerneikke indeholder noget impulstillæg.Det har således ingen reel betydning for håndhævelsen, om støjgrænsen opgø-res med et impulstillæg. Støjgrænsen kan fastsættes med eller uden impulstil-læg. Den målte støj kan tilsvarende opgøres med eller uden impulstillæg. Detgør ingen forskel for reguleringen af den faktiske støj fra arbejdet. Tilsynetmed, om entreprenørerne overholder støjgrænserne, afhænger således ikke af,om støjen opgøres med eller uden tillæg for impulsstøj. Der skal blot være kon-sistens mellem den måde, støjgrænsen og den faktiske støj opgøres på.

III. Er der taget hensyn til impulsstøj ved fastsættelsen af kompen-

sationer?

Impulsstøj har betydning for omfanget af kompensation til naboerne, idet derskal tages hensyn til, at byggestøj som nævnt er mere generende end f.eks. vej-støj. Det forhold, at byggestøj typisk har et større indhold af impulser, er såle-des indgået ved Ekspropriationskommissionens fastlæggelse af erstatningerne.Ekspropriationskommissionen har behandlet en klage fra en nabo, som mente,at der som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser om impulstillægburde fradrages 5 dB(A) fra de erstatningsberettigende støjniveauer ved opgø-relse af erstatningsbeløbene i henhold til kommissionens tidligere principbe-slutning om erstatningsniveauer. En sænkning af de erstatningsberettigendestøjniveauer med 5 dB(A) har samme virkning som en forøgelse af den måltestøj med 5 dB(A) gennem et impulstillæg.I sin beslutning af 4. februar 2014 skriver kommissionen: ”Det vil ikke værekorrekt at sænke de støjniveauer, som kommissionen tidligere har fastsat medf.eks. 5dB for at kompensere for impulsstøjen, idet kommissionen ved fastlæg-gelsen af støjgrænserne / erstatningsniveauerne allerede har taget højde for, atder er tale om anlægsstøj, herunder bl.a. impulsstøj.” Ekspropriationskommis-sionens siger direkte, at der ”i givet fald [ville] ske en overkompensation af be-boerne”.De støjberegninger, der er udført i forbindelse med den supplerende VVM-redegørelse, danner grundlag for fastlæggelsen af de fremtidige kompensati-onsniveauer frem til afslutningen af anlægsarbejderne.Kompensationsniveauerne følger Ekspropriationskommissionens principbe-slutning, der som anført eksplicit tager højde for, at der er tale om anlægsstøj.Hvis der herudover blev givet et særskilt tillæg for tone- og impulsstøj, villetone- og impulsstøjen blive indregnet i kompensationen to gange.Erstatningsniveauet afhænger således ikke af, om støjen i VVM-redegørelsenopgøres med eller uden et tillæg for impulsstøj. Hvis tallene i VVM-redegørelsen var opgjort med tillæg af impulsstøj, ville dette tillæg skulle fra-drages igen for at kunne opgøre erstatningsbeløbet.