Transportudvalget 2013-14
L 177 Bilag 13
Offentligt
1378707_0001.png
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 72 54 10 00
[email protected]
www.nmkn.dk
04. juni 2014
J.nr.: NMK-10-00778
Ref.: FLEKB
DELAFGØRELSE
om delvis opsættende virkning af klage over Københavns Kommunes påbud af 23. april
2014 vedrørende metrobyggepladsen ved Marmorkirken i København
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet delafgørelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 95, stk. 2.
Natur- og Miljøklagenævnet har besluttet at klagen over Københavns Kommunes påbud af 23. april
2014 tillægges opsættende virkning for aftentimerne kl. 18-22, således at støjende aktiviteter ude-
lukkende kan finde sted i hverdagene kl. 7-18 og om lørdagen kl. 9-15.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen
skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1.
Afgørelsen er truffet enstemmigt af kombinationsnævnet, jf. § 7 i lov om Natur- og Miljøklagenæv-
net.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet
Københavns Kommunes påbud af 23. april 2014 er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af profes-
sor, dr.jur. Peter Pagh på vegne af beboerforeningen ved Marmorkirken. Klagerne har anmodet om,
at klagen tillægges opsættende virkning.
Sagens oplysninger
Den 28. januar 2014 ansøgte Metroselskabet Københavns Kommune om udvidet arbejdstid i forbindelse
med fase 2 og 3 af byggeriet af metrostationen ved Marmorkirken. Af en aktivitetsplan vedlagt
ansøgningen fremgik, at Metroselskabet på vegne af Copenhagen Metro Team ønskede at udføre
arbejdet forbundet med fase 2 og 3 af byggeriet i døgndrift, dog ikke for så vidt angår pælekapning.
Med ansøgningen var endvidere vedlagt en støjrapport, hvoraf fremgik støjberegninger for de mest stø-
jende aktiviteter i hele døgnet.
Den 23. april 2014 meddelte Københavns Kommune et påbud til Copenhagen Metro Team om støjende
aktiviteter forbundet med fase 2 af byggeriet. Af påbuddet fremgik, at arbejdet med betonnedbryd-
ning/kapning og etablering af topdæk kunne foretages i dagtimerne på hverdage kl. 7-18 med en støj-
grænse på 95 dB(A) og i de senere aftentimer på hverdage kl. 18-22 på 80 dB(A), samt på lørdage
kl. 9-15 med en støjgrænse på 77 dB(A). Påbuddet udløber 15. august 2015.
Den 24. april 2014 påklagede professor, dr.jur. Peter Pagh påbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet
på vegne af Beboerforeningerne ved Marmorkirken.
Den 7. maj 2014 traf Københavns Kommune afgørelse om, at klage af 24. april 2014 vedrørende
støjforholdene på metrobyggepladsen ved Marmorkirken, ikke tillægges opsættende virkning for
påbud af 23. april 2014. Af afgørelsen fremgik blandt andet:
Center for Miljøbeskyttelses har den 25. april 2014 modtaget en klage dateret den 24. april 2014 over påbud
af 23. april 2014 til Copenhagen Metro Team I/S og relevante underentreprenører. Påbuddet vedrører støj-
forholdene på metrobyggepladsen ved Marmorkirken.
Center for Miljøbeskyttelse træffer afgørelse om, at klagen modtaget den 25. april 2014 vedrørende støjfor-
holdene på metrobyggepladsen ved Marmorkirken ikke skal have opsættende virkning for påbud af 23. april
2014, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 78, stk. 2.
Begrundelse for afgørelsen
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 95, stk. 1, at klager over påbud har opsættende virkning. Det følger
af lovens § 78, stk. 2, at Center for Miljøbeskyttelse kan træffe afgørelse om, at klagen ikke skal have op-
sættende virkning. Center for Miljøbeskyttelse træffer herved afgørelse om, at klagen over påbuddet ikke
tillægges opsættende virkning.
Center for Miljøbeskyttelse har lagt vægt på, at det meddelte påbud har til formål at begrænse støjen og at
metrobyggepladsen ved Marmorkirken vil være ureguleret i forhold til støj, såfremt påbuddet ikke får virk-
ning efter sit indhold.
Center for Miljøbeskyttelse har vurderet, at støjniveauer på over 70 dB (A) i tidsrummet kl. 7.00-18.00 i rela-
tiv langt tid kan give anledning til væsentlige gener for de omboende og normalt kun kan accepteres, hvis
det er strengt nødvendigt for projektet af enten tekniske, trafikale eller sikkerhedsmæssige grunde.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Naboerne til byggepladsen har i ca. 1 år via hidtidige påbud til metrobyggepladsen ved Marmorkirken været
udsat for en støjbelastning på over 70 dB(A) i dagtimerne Det er ikke muligt at udføre byggeriet med lavere
støjpåvirkning.
De af Center for Miljøbeskyttelses fastsatte støjgrænser er udtryk for det nødvendige og tilstrækkelige og er
fastsat på baggrund af en støjredegørelse. Støjredegørelsen er baseret på støjmålinger og beregninger ud-
ført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning om
beregning af ekstern støj fra virksomheder. Grænseværdierne er fastsat på baggrund af kendskab til hvilken
støjbelastning virksomheden maksimalt kan give anledning, således at der ikke fastsættes støjgrænser, som
virksomheden ikke kan overholde ved maksimal drift. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at det i støjrede-
gørelsen indeholdte er baseret på realistiske forudsætninger under repræsentative driftsforhold.
Støjpåvirkningen er hidtil sket uden kompensation, som giver beboerne mulighed for at vælge forskellige
afværgeforanstaltninger bl.a. genhusning.
Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at det kan medføre alvorlige gener for især svagere grupper af ombo-
ende, der opholder sig i deres boliger, fortsat at være udsat for den høje støjpåvirkning uden af have mulig-
hed for at vælge afværgeforanstaltninger som genhusning eller støjdæmpende tiltag i boligerne fx via kom-
pensationer.
Som det fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag NMK-10-00682 har Center for Miljøbeskyt-
telse efter det gældende retsgrundlag ikke beføjelse til at træffe afgørelse om genhusning eller erstatning.
Center for Miljøbeskyttelse har derfor ved fastsættelsen af påbuddets vilkår 3 tillagt hensynet til berørte na-
boers adgang til at indrette sig på støjende arbejder i den udvidede arbejdstid væsentlig vægt, ligesom det
er tillagt vægt, at omkringboendes sundhedsmæssige interesser reguleres efter anden lovgivning.
Overfor berørte naboers interesser har Center for Miljøbeskyttelse lagt vægt på den forudsatte tidsramme for
anlægsarbejdet ved vedtagelsen af lov om en Cityring, de store samfundsmæssige interesser i Cityringens
færdiggørelse samt Metroselskabet I/S’ behov for den udvidede arbejdstid til færdiggørelse af projektet in-
denfor rammerne af lovgivningen. Center for Miljøbeskyttelse lægger herved vægt på, at Metroselskabet
I/S/Copenhagen Metro Team I/S i umiddelbar forlængelse af modtagelsen af påbuddet har varslet udnyttelse
af den udvidede arbejdstid overfor omkringboende naboer.
Dertil kommer, at en samlet udsættelse af byggeriet bil betyde, at støjforureningen og øvrig forurening fra
byggepladsen ved Marmorkirken og de lastvogne, der kører til og fra byggepladsen, strækkes ud over en
periode, som bliver væsentligt længere end ved situationen med udvidet arbejdstid.
Ved afgørelsen har Center for Miljøbeskyttelse endvidere foretaget den samme afvejning af hensynene til
fremdriften af byggeriet og den samfundsmæssige betydning af anlægsarbejderne, som ved tidligere med-
delte påbud.
Sammenfattende er det på denne baggrund Center for Miljøbeskyttelses opfattelse, at der foreligger sådanne
særlige grunde til, jf. miljøbeskyttelseslovens § 78, stk. 2, at klager over kommunes påbud ikke skal have
opsættende virkning.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den 8. maj 2014 påklagede professor, dr.jur. Peter Pagh Københavns Kommunes afgørelse om ikke
at tillægge klage af 24. april opsættende virkning til Natur- og Miljøklagenævnet på vegne af Beboer-
foreningerne ved Marmorkirken. Af klagen fremgik blandt andet:
På vegne af sammenslutningen, Beboerforeningerne omkring Marmorkirken, vil jeg herved påklage Køben-
havns Kommunes afgørelse af 7. maj 2014 om ikke at tillægge klage over påbud af 23. april 2014 opsætten-
de virkning. Københavns Kommunes afgørelse af 31. januar 2014 er vedlagt som bilag 19 – idet jeg tidligere
har fremsendt genpart til Natur- og Miljøklagenævnet af den indgivne klage af 24. april 2014 med bilag 1-18.
Da Københavns Kommunes afgørelse nødvendigvis må betyde, at Københavns Kommune ikke i anledning af
den af mig indsendte klage vil ændre påbuddet af 23. april 2014, har jeg valgt at fremsende nærværende
klage direkte til Natur- og Miljøklagenævnet med kopi til Københavns Kommune.
Jeg anmoder venligst Natur- og Miljøklagenævnet om, at denne klage vedrørende opsættende
virkning behandles som en hastesag. Som Natur- og Miljøklagenævnet er bekendt med, har jeg på vegne af
sammenslutningen, Beboerforeningerne omkring Marmorkirken, den 24. april 2014 indgivet klage over
Københavns Kommunes påbud af 23. april 2014 (tidligere fremsendt som bilag 1). I anledning af klagen har
Natur- og Miljøklagenævnet den 2. maj 2014 oplyst, at den indgivne klage har opsættende virkning for på-
buddet.
Den 5. maj 2014 sendte Københavns Kommune et udkast til afgørelse om at ophæve opsættende virkning af
klage i høring (udkastet er vedlagt som bilag 20). Samtidigt modtog jeg e-mail (bilag 21), hvor kommunen
over for Metroselskabet bekræftede, at der var sket varsling af aftenarbejde den 25. april 2014, og at aften-
arbejdet derfor tidligst kunne iværksættes den 9. maj 2014. Dette gav anledning til, at jeg
på klagers vegne den 7. maj 2014 afgav høringssvar, der vedlægges som bilag 22. Samtidigt med fremsen-
delse af afgørelsen af 7. maj 2014 meddelte Københavns Kommune i e-mail (bilag 23):
”Center for Miljøbeskyttelse er enig i professor, dr. jur. Peter Paghs betragtning om, at da påbuddet har
været uden retskraft i perioden fra klagens modtagelse i Center for Miljøbeskyttelse og frem til nu, skal der
ske en fornyet varsling af de omkringboende i henhold til påbuddets vilkår 7. Aftenarbejder kan således tid-
ligst iværksættes med 14 dages skriftligt varsel.”
Jeg forstår kommunens meddelelse således, at kommunen er enig i, at der må ske ny varsling af aftenarbej-
de med en 14 dages frist, før Metroselskabet vil kunne påbegynde aftenarbejde på metrobyggepladsen ved
Marmorkirken, idet jeg antager, at det er en fejl, at der er henvist til vilkår 7, da det skulle have været vilkår
3.
Som det fremgår, er kernen i Københavns Kommunes begrundelse for, at klagen ikke har opsættende virk-
ning, at metrobyggepladsen ved Marmorkirken vil være ureguleret, hvis klagen tillægges opsættende virk-
ning, idet den øvrige del af kommunens begrundelse er stort set enslydende med begrundelsen for påbuddet
af 23. april 2014 og dermed angår påbuddets gyldighed. Kommunens begrundelse for afgørelsen efter miljø-
beskyttelseslovens § 78, stk. 2, om ikke at tillægge klagen opsættende virkning må derfor forstås på den
måde, at det er hensynet til, at naboerne ikke udsættes for alvorlige miljømæssige gener ved et ureguleret
byggeri, der begrunder, at klagen ikke tillægges opsættende virkning. Jeg er enig i, at hensyn til naboerne
og omgivelserne undtagelsesvis kan begrunde, at en klage over påbud ikke tillægges opsættende virkning
efter miljøbeskyttelseslovens § 78, stk. 2, men jeg er uenig i, at dette hensyn gør sig gældende i den fore-
liggende sag.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Københavns Kommune begrundelse for at ophæve opsættende virkning af klage forudsætter således, at på-
buddet af 12. november 2012 og det senere strakspåbud af 6. februar 2014 ikke længere er gældende, fordi
metrobyggeriet er gået ind i en ny fase, idet det er ubestridt, at påbuddet af 12. november 2012 ikke er op-
hævet eller gyldigt tilbagekaldt, ligesom det er ubestridt, at strakspåbuddet af 6. februar 2014 ifølge sit eget
indhold ”er gældende indtil videre.”
Kommunens udlægning af retsstillingen må afvises, da den vil have helt uoverskuelige konsekvenser og i
praksis vil overlade det til den enkelte virksomhed at afgøre, hvor længe en virksomhed er bundet af et § 42
påbud. Når der er meddelt en gyldig forvaltningsafgørelse uden udtrykkelig tidsbegrænsning, og afgørelsen
ikke er påklaget, er forvaltningsakten gældende, indtil den gyldigt er ophævet eller gyldigt tilbagekaldt.
Kommunens udlægning forudsætter modsat, at når en myndighed har meddelt påbud til en virksomhed om
begrænsning af støj fra forskellige bestemte aktiviteter, vil virksomheden ikke være omfattet af påbuddet,
hvis den pågældende virksomhed iværksætter nye aktiviteter, eller tilrettelægger aktiviteterne på en anden
måde, og det ikke herefter er muligt at overholde de i påbuddet fastsatte krav til forureningsbegrænsning.
Som jeg forstår kommunen, baserer kommunen denne (mis)forståelse af § 42-påbuds gyldighed på, at der
ved meddelelse af påbud om fx støjbegrænsning stilles store krav til myndighedens oplysning af sagen, og at
der ikke ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 kan stilles krav, som det er umuligt for virksomheden
at opfylde, idet myndigheden i sådanne tilfælde som udgangspunkt kan meddele forbud mod den pågælden-
de drift. Jeg er helt enig i, at der stilles sådanne krav, men disse krav til gyldigheden af et § 42 påbud har
imidlertid ikke den retsvirkning, at de i påbuddet fastsatte krav til forureningsbegrænsning bortfalder, når
virksomheden udvider eller ændrer med nye aktiviteter. Påbud til en virksomhed om begrænsning af forure-
ning, er således fortsat gældende, indtil påbuddet erstattes af et nyt gyldigt påbud, eller den pågældende
virksomhed indstiller driften. Forklaringen på, at § 42 påbud til en bestemt virksomhed fortsat gælder uanset
ændringer i produktionen, er, at formålet med § 42 påbud ikke er at facilitere produktionen, men at beskytte
omgivelserne mod den forurening, som virksomheden giver anledning til.
Medfører vilkårene i et gyldigt påbud problemer for virksomheden, kan virksomheden naturligvis søge miljø-
myndigheden om at få ændret vilkårene, men en sådan ansøgning betyder ikke, at det hidtidige påbud bort-
falder. Dette kan først ske, når der gyldigt er meddelt et nyt påbud, og det gamle påbud gyldigt er ophævet
eller gyldigt er tilbagekaldt. Da det i den foreliggende sag som nævnt er ubestridt, at påbuddet af 12. no-
vember 2012 og strakspåbuddet af 6. februar 2014 er meddelt uden tidsbegrænsning, og ingen af de to på-
bud gyldigt er tilbagekaldt eller ophævet, må det derfor lægges til grund, at der fortsat vil være miljøregule-
ring af metrobyggepladsen ved Marmorkirken, hvis klagen over påbuddet af 23. april 2014 tillægges opsæt-
tende virkning. Det er derfor uden betydning, at det meddelte strakspåbud af 3. april 2014 er udløbet, da de
to tidligere påbud må anses for gældende.
Heraf følger med andre ord, at kernen i Københavns Kommunes begrundelse for at ophæve opsættende
virkning af klagen beror på en grundlæggende fejlfortolkning af miljøbeskyttelseslovens § 42. Det må såle-
des afvises, at ophævelse af opsættende virkning af klage kan begrundes med miljømæssige hensyn, hvilket
må være forudsætningen for, at anvende den særlige undtagelse i miljøbeskyttelseslovens § 78, stk. 2. Da
de øvrige argumenter for at ophæve opsættende virkning af klage, angår påbuddets gyldighed, og disse ar-
gumenter alle er imødegået i klagen af 24. april 2014, vil jeg henvise hertil og indskrænke mig til enkelte
bemærkninger.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For det første vil opsættende virkning af klage ikke bevirke en væsentlig indskrænkning af den tid, hvor byg-
geriet kan foregå, da det alene vil hindre arbejde i aftentimer og på lørdage, hvorimod aftenarbejdet væ-
sentligt forøge de skadelige sundhedsmæssige virkninger af byggeriet i forhold til naboerne. For det andet
nærmer det sig det ufrivilligt komiske, når kommunen begrunder ophævelsen af opsættende
virkning af klage med, at naboerne på denne måde skulle få bedre mulighed for at vælge afværgeforanstalt-
ninger (herunder genhusning) mod støjen fra metrobyggeriet, fordi naboerne herved skulle have lettere ad-
gang til kompensation, når naboerne udsættes for større sundhedsmæssige gener ved aften- og lørdagsar-
bejde. Dels inddrager kommunen herved et ulovligt hensyn, da argumentationen forudsætter, at der ved
meddelelse af påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 kan tages hensyn til muligheden for økonomisk kom-
pensation. Dels er det praktisk umuligt inden for den i påbuddet fastsatte tidsfrist at iværksætte
nævneværdige afværgeforanstaltninger, hvortil kommer, at der som følge af nærværende klagesag mangler
den endelige afgørelse, der er nødvendig for at fastsætte kompensation.
Det kan endelig i forbifarten konstateres, at kommunens afgørelse er præget af hastværk og manglende om-
hu, hvilket illustreres på afgørelsens første side, hvor det bl.a. anføres om kommunens vurdering af klagers
høringssvar:
”Center for Miljøbeskyttelse har den 7. maj 2014 modtaget høringssvar fra klageren. Center for Miljøbeskyt-
telse har vurderet de fremkomne bemærkninger og finder på det foreliggende grundlag ikke at bemærknin-
gerne giver anledning til – at påbuddet ikke tillægges opsættende virkning”.
Holder man sig til denne del af kommunens afgørelse, er kommunen således enig med klager i, at klagen bør
have opsættende virkning!
Jeg vil på ovenstående baggrund venligst anmode Natur- og Miljøklagenævnet om snarest
muligt at ophæve Københavns Kommunes beslutning af 7. maj 2014 om, at klagen over påbud af 23. april
2014 ikke har opsættende virkning.
Ved e-mail af 16. maj 2014 oplyste Peter Pagh blandt andet følgende:
Københavns Kommune har i går den 15/5 fremsendt den af mig på vegne af Beboerforeningerne omkring
Marmorkirken indgivne klage over afgørende opsættende virkning til Natur- og Miljøklagenævnet med Kø-
benhavn Kommunes bemærkninger. I følgeskrivelsen har Københavns Kommune anført, at klager har en frist
frem til den 5. juni 2014 til at fremsætte bemærkninger.
Jeg har drøftet kommunens bemærkninger med repræsentanter for beboerforeningerne og kan meddele, at
de af Københavns Kommune fremsendte bemærkninger ikke giver anledning til nye kommentarer, idet de af
kommunen anførte synspunkter i forvejen er imødegået i den fremsendte klage over opsættende virkning,
hvor det helt afgørende er, at jeg fastholder, at de tidligere påbud ikke er bortfaldet, hvilket er forudsætnin-
gen for Københavns Kommunes ophævelse af opsættende virkning af klage.
Jeg vil derfor venligst anmode Natur- og Miljøklagenævnet om snarest muligt at træffe afgørelse i klagesa-
gen over ophævelse af opsættende virkning af klage.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved brev af 22. maj 2014 fremkom Metroselskabet med bemærkninger til spørgsmålet om opsættende
virkning. Af brevet fremgik blandt andet:
For det tilfælde at spørgsmålet om opsættende virkning måtte blive relevant, herunder ved en høring eller
udsættelse af sagen, henviser Metroselskabet til selskabets indlæg af 30. april 2014 til Københavns Kommu-
ne med anbringender til støtte for, at klagen ikke tillægges opsættende virkning.
I relation til klagernes synspunkter om konsekvensen af en opsættende virkning bemærkes desuden, at det
fremgår af Københavns Kommunes redegørelse af 15. maj 2014, at hverken påbuddet af 12. november 2012
eller strakspåbuddet af 6. februar 2014 regulerer de anlægsaktiviteter, som er aktuelle og omfattet af på-
buddet af 23. april 2014.
For så vidt angår påbuddet af 6. februar 2014 fremgår det tydeligt af ordlyden, at påbuddet kun regulerer
slidsevægge og nedtagning af anlæg og klargøring til næste fase. For så vidt angår påbuddet af 12. novem-
ber 2012 regulerer dette, som det også fremgår af kommunens redegørelse, kun de aktiviteter, som fremgår
af påbuddets vilkår 2, og som det var påbuddets formål at regulere. Vilkår 1 i dette påbud vedrører alene
aktiviteter, som er accessoriske hertil.
Metroselskabet vil herom endeligt fremhæve, at de aktuelle aktiviteter, som er omfattet af påbuddet af 23.
april 2014, ikke kan gennemføres inden for de støjgrænser som følger af vilkår 1 i påbuddet af 12. november
2012.
Ved brev af 26. maj 2014 fremkom Peter Pagh med yderligere bemærkninger i relation til metrosel-
skabets indlæg af 22. maj 2014. Af brevet fremgik blandt andet:
Hverken Københavns Kommunes redegørelse af 15. maj 2014 eller Metroselskabets seneste bemærkninger
giver anledning til at frafalde påstand om, at påbuddet af 23. april 2014 er ugyldigt, og at klagen burde være
tillagt opsættende virkning. Tilsvarende fastholdes de anførte begrundelser for, at påbuddet af 23. april 2014
er ugyldigt.
Københavns Kommunes redegørelse af 15. maj 2014 og Metroselskabets seneste bemærkninger giver imid-
lertid anledning til at understrege et helt centralt tvistepunkt i den foreliggende klagesag. Både kommunen
og Metroselskabet har som den centrale begrundelse for, at kommune og bygherre mener, at påbuddet af
23. april 2014 er nødvendigt, lagt til grund, at en ophævelse af påbuddet vil betyde, at miljøforholdene for
metrobyggepladsen ved Marmorkirken vil være uregulerede, hvis påbuddet af 23. april 2014 ophæves som
ugyldigt, idet kommune og bygherre mener, at det oprindelige påbud af 12. november 2012 og strakspåbud-
det af 6. februar 2014 er bortfaldet.
Kommunens begrundelse for denne antagelse er de krav, som Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelse af 7.
november 2013 anførte vedrørende gyldigheden af det tidligere påbud, hvor Natur- og Miljøklagenævnet an-
førte:
”Et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42, der fraviger de vejledende støjgrænser, skal såvel i
udformning som ved fastsættelse af konkrete støjgrænser være udformet sådan, at fravigelsen sker i det
nødvendige, tilstrækkelige og begrundede omfang. Heri ligger, at fravigelse ikke kan ske uden begrundet
nødvendighed af såvel tidsintervaller som konkrete støjgrænser”
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge kommunen
”følger det heraf, at de af CMB fastsatte tidsintervaller og konkrete støjgrænser for de aktiviteter, der [er]
omfattet af påbuddet af 6. februar 2013 – dvs. slidsevægge og nedtagning af anlæg og klargøring til næste
faste – ikke kan udstrækkes til at omfatte andre aktiviteter. For hver aktivitet, der overskrider de vejledende
støjgrænser, skal der således foretages en konkret vurdering af, hvilke tidsintervaller og støjgrænser, der er
nødvendige, tilstrækkelige og begrundede for den enkelte aktivitet.”
Efter min opfattelse må denne fortolkning af et gyldigt påbuds rækkevidde afvises, da kommunen sammen-
blander to helt forskellige spørgsmål. Det ene spørgsmål er, hvilke krav der må stilles til et § 42-påbud, for
at et § 42-påbud er gyldigt, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet meget præcist belyser i afgørelsen af 7. no-
vember 2013. Det andet spørgsmål er, hvornår et påbud ophører med at være gyldigt, når påbuddet ikke
indeholder en udløbsdato. Modsat kommunen gør jeg gældende, at et påbud til en virksomhed eller en byg-
herre om forureningsbegrænsning bevarer sin gyldighed, indtil det er gyldigt tilbagekaldt. Hvis virksomheden
eller bygherren mener, at der som følge af ændrede produktionsgange er behov for at ændre vilkårene, kan
virksomhed/bygherre naturligvis ansøge om sådanne ændringer, men indtil der gyldigt er truffet beslutning
om et nyt påbud og samtidigt gyldigt er sket ophævelse af det oprindelige påbud, bevarer det oprindelige
påbud sin gyldighed. En virksomhed kan således ikke ophæve gyldigheden af bindende miljøvilkår ved at
ændre produktionen, hvilket er konsekvensen af Københavns Kommunes og Metroselskabets fortolkning.
Da det i den foreliggende sag er ubestridt, at påbuddet af 12. november 2012 og strakspåbuddet af 6. fe-
bruar 2014 er meddelt uden tidsbegrænsning, og ingen af de to påbud gyldigt er tilbagekaldt eller ophævet,
må det derfor afvises, at metrobyggepladsen ved Marmorkirken vil være ureguleret, hvis Natur- og Miljøkla-
genævnet ophæver påbuddet af 23. april 2014 som ugyldigt. Da strakspåbuddet af 6. februar 2014 anfører,
at det ”gælder indtil videre”, vil det være mest nærliggende at lægge til grund, at strakspåbuddet af 6. fe-
bruar 2014 er gældende.
Dermed bortfalder Københavns Kommunes og Metroselskabets helt centrale begrundelse for, at påbuddet af
23. april 2014 er gyldigt, da det seneste påbud i lyset af det fremsatte lovforslag om ændring af Cityringlo-
ven i alle tilfælde må forventes at have begrænset levetid, som Metroselskabet ligeledes anfører.
De centrale spørgsmål i sagen er herefter, (1) om kommunens påbud af 23. april 2014 vil medføre alvorlige
miljøgener og sundhedsskader for naboerne, (2) om påbuddet kan antages væsentligt at bidrage til opfyldel-
se af den i de oprindelige lovbemærkninger anførte tidsplan for byggeriet af Cityringen, og om der er sket
den i miljøbeskyttelsesloven krævede afvejning.
Jeg forstår på kommunens og Metroselskabets svar, at der er enighed om, at den i påbuddet indeholdte til-
ladelse til udvidelse med aftenarbejde og lørdagsarbejde med de anførte støjgrænser vil påføre naboerne
alvorlige miljøgener og medføre sundhedsproblemer for især børnefamilier og særligt følsomme naboer, hvil-
ket ligeledes bekræftes af den vurdering, der foreligger fra embedslægen.
Jeg gør principalt gældende, at de sundhedsmæssige konsekvenser i sig selv er så alvorlige, at de går ud
over, hvad der i miljøbeskyttelseslovens § 42 er hjemmel til. Men hvis Natur- og Miljøklagenævnet alligevel
måtte lægge til grund, at der i miljøbeskyttelseslovens § 42 er hjemmel til at tillade så alvorlige miljøgener
over for borgerne i deres hjem i aftentimerne og lørdage, gør jeg subsidiært gældende, at påbuddets tilla-
delse til aften- og lørdagsarbejde ikke kan anses for en korrekt anvendelse af den i miljøbeskyttelsesloven
forudsatte afvejning af miljøhensyn over for økonomiske og samfundsmæssige hensyn, da påbuddet er be-
grundet med ulovlige hensyn, og der ikke på nogen måde er sandsynliggjort forholdsmæssighed mellem de
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
alvorlige gener, som naboerne påføres naboerne, og den tidsmæssige gevinst, de opnås ved at tillade aften-
arbejde.
Det fremgår således af begrundelsen i påbuddet, at kommunen har udformet påbuddets bestemmelser om
aften- og lørdagsarbejde ud fra naboernes mulighed for at undgå støjen ved et passende varsel og under
hensyn til muligheden for økonomisk kompensation på grundlag af Ekspropriations-kommissionens bestem-
melser. Jeg gør gældende, at dette er ulovlige kriterier. Dels har Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen om
Nørrebroparken afvist, at der ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 kan tages hensyn til muligheden
for erstatning fra Ekspropriationskommission. Dels er der ikke i miljøbeskyttelseslovens § 42 hjemmel til at
tillade gener med den begrundelse, at ofrene for generne har fået et varsel til at flygte eller forsøge at støj-
afskærme deres hjem.
Ganske vist hævder kommunen i den fremsendte redegørelse af 15. maj 2014, at adgangen til økonomisk
kompensation ikke er inddraget som et kriterium, men ”er alene medtaget som et indrettelseshensyn.” Hertil
må imidlertid bemærkes, at fristen på 2 uger nødvendigvis må være udtryk for, at kommunen har lagt vægt
på, at naboerne kan komme væk eller foretage afværgeforanstaltninger, hvilket i øvrigt også direkte er an-
ført i påbuddet, hvorfor det fastholdes, at det ulovlige hensyn er indgået i afvejningen, hvilket i sig selv må
bevirke ugyldighed.
Hertil kommer i øvrigt, at konsekvenserne af kommunens argumentation har vist sig de seneste dage, hvor
Metroselskabet har fremsendt erstatningstilbud til naboerne i forbindelse med, at der er varslet aftenarbejde.
Det har inden for de snævre tidsrammer været umuligt at gennemgå alle Metroselskabets erstatning tilbud,
men det kan eksempelvis oplyses, at formanden og næstformanden for Beboerforeningerne omkring Mar-
morkirken begge bor i lejligheder få meter fra byggeriet, og at de af Metroselskabet er tilbudt en erstatning
på 1/5 af deres nuværende månedlige boligudgift frem til og med juni 2014. En anden beboer, hvis stue og
soveværelse i den 2-værelses lejlighed vender direkte ud til byggepladsen, er slet ikke tilbudt erstatning. Det
er således positivt vildledende, når Metroselskab og kommunen fremstiller Metroselskabets erstatningstilbud
som et bidrag til en løsning, da der hverken er penge eller tid til at flygte fra den sundhedsskadelige støj fra
byggepladsens aftenarbejde.
Vedrørende Københavns Kommunes betragtninger om, at der ikke i miljøbeskyttelseslovens § 42 er regler om
høring af berørte naboer, er jeg enig i, at der ikke i miljøbeskyttelseslovens § 75 er regler om varsling af na-
boer. Det ændrer imidlertid ikke ved, at i det omfang som naboerne må anses for part i sagen, er naboerne
omfattet af forvaltningslovens § 19 om partshøring, hvortil i øvrigt kommer, at naboerne efter Århus-
konventionens art. 6(3) og (4) har krav på at blive hørt i rimelig tid. Uanset om Københavns Kommune er
klar over det, er disse regler også gældende for Københavns Kommune – og det er som anført i klagen
åbenbart, at de er tilsidesat, ligesom kommunen har tilsidesat de almindelige regler om aktindsigt i forvalt-
ningsloven og miljøoplysningslovens udvidede krav på udlevering af ’oplysninger om miljøet’, som dette be-
greb er fortolket af EU-domstolen.
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og delafgørelse
I sagens behandling har deltaget 11 af Natur- og Miljøklagenævnets medlemmer. Pernille Christen-
sen har deltaget som formand. Fra det læge nævn har deltaget Ole Pilgaard Andersen, Martin Gle-
rup, Leif Hermann, Peter Thyssen, Per Larsen, Marion Pedersen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Fra
det sagkyndige nævn har deltaget ingeniør Torben Astrup og fhv. kontorchef, overlæge Anders
Carlsen.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378707_0010.png
Såfremt Natur- og Miljøklagenævnet skal tillægge en klage opsættende virkning i en sag, hvor kom-
munen har bestemt, at klage over det meddelte påbud ikke har opsættende virkning, kræver det, at
nævnet har et særligt grundlag, der taler for, at påbuddet skal sættes ud af kraft, mens klagesagen
behandles. Om der foreligger et særligt grundlag må afgøres på grundlag af en umiddelbar vurdering
af de sundhedsmæssige og/eller miljømæssige risici som virksomheden giver anledning til overfor
virksomhedens og samfundets interesser i virksomhedens drift.
For så vidt angår aftentimerne (kl. 18-22) finder et enigt nævn efter en samlet vurdering, at der ikke
kan accepteres en støjbelastning på 80 dB(A). Nævnet har herved lagt afgørende vægt på, at de
omkringboende ved en støjbelastning på 80 dB(A) i aftentimerne udsættes for sundhedsmæssigt
skadelig støjforurening, som påvirker deres mulighed for hvile og restitution i betydeligt omfang.
Uanset den samfundsmæssige betydning knyttet til rettidig færdiggørelse af cityringen finder nævnet
derfor, at der ikke kan accepteres en udvidet arbejdstid med så voldsom en støjbelastning.
Natur- og Miljøklagenævnet bemærker i den forbindelse, at den af Københavns Kommune acceptere-
de støjbelastning i aftentimerne (kl. 18-22) efter den kommende støjmæssige regulering af metro-
byggepladsen vil betyde, at de hårdest ramte af naboerne vil opnå et retskrav på genhusning eller
Metroselskabets overtagelse af deres lejlighed. Nævnet finder ikke, at der med den nuværende
gældende regulering efter miljøbeskyttelsesloven kan accepteres en sådan voldsom støjbelastning.
Efter en samlet vurdering finder Natur- og Miljøklagenævnet herefter, at der foreligger et særligt
grundlag for at tillægge klagen delvis opsættende virkning. Nævnet finder, at den opsættende virk-
ning skal gælde for støjbelastningen på hverdage kl. 18-22. Det betyder, at Københavns Kommunes
påbud af 23. april 2014 står ved magt, mens Natur- og Miljøklagenævnet behandler spørgsmålet om
påbuddets gyldighed, dog med den begrænsning at de af påbuddet regulerede aktiviteter ikke kan
udføres i aftentimerne kl. 18-22.
På Natur- og Miljøklagenævnets vegne
Flemming Krog Bjerre
Fuldmægtig
Afgørelsen er sendt pr. e-mail til:
Metroselskabet I/S, Metrovej 5, 2300 København S,
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Københavns Kommune,
Njalsgade 13-15, 2300
København S,
[email protected]; [email protected]
Copenhagen Metro Team I/S, Metrovej 11, 2300 København S,
[email protected]
Peter Pagh, Degnehusene 70, 2620 Albertslund,
[email protected]
10