PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2013-14
L 177 Bilag 10
Offentligt

TALEMANUSKRIPT

Side 1 af 25

Talepapir til samrådsspørgsmål E, F og G

[Det talte ord gælder]

Tak for ordet

Tak for ordet.

Med udvalgets tilladelse vil jeg besvare

spørgsmålene E, F og G under ét.

Spørgsmål E, F og

Spørgsmål E: Ministeren bedes i

forbindelse med Københavns

Kommunes høringssvar vedr. ny

regulering af byggeriet af Cityringen

redegøre for, om ministeren ikke finder

det bekymrende, når det påpeges, at der

”kan opstå

tvivl om grundlaget for

reguleringen og for naboernes

mulighed for at modtage

kompensationer”, og om ministeren

fortsat fastholder, at støjgrænsen er 60

dB(A) og ikke 70 dB(A)?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 25

Spørgsmål F: Ministeren bedes oplyse,

hvordan ministeren forholder sig til, at

Københavns Kommune i sit høringssvar

vedr. ny regulering af byggeriet af

Cityringen konstaterer, ”at

støjberegningerne i den supplerende

VVM-redegørelse og

Byggepladsbekendtgørelsen afviger fra

de støjberegninger, der anvendes i

forbindelse med Københavns

Kommunes udstedelse af påbud for

arbejdet.”,

og om dette forhold ifølge

ministeren ikke skaber en voldsom

usikkerhed for hele

myndighedshåndteringen på området?

Spørgsmål G: Ministeren bedes oplyse,

om han ikke finder, at København

Kommunes høringssvar vedr. ny

regulering af byggeriet af Cityringen

ikke sår kraftig tvivl om hele grundlaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 25

for vurderingen af støjniveauet, når det

af høringssvaret fremgår, ”at der

hverken i den supplerende VVM-

redegørelse,

Byggepladsbekendtgørelsen eller

Nabopakkebekendtgørelsen indgår

tillæg på 5dB(A) for toner

og impulser.”,

og hvad ministeren har tænkt sig at

gøre for at sikre, at dette tillæg for

fremtiden indgår i sagsbehandlingen?

Svar på

spørgsmål E, F og

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at

Københavns Kommune endnu ikke har

afgivet et høringssvar over den

supplerende VVM-redegørelse og de to

udkast til bekendtgørelser.

Så vidt jeg er orienteret, vil Københavns

Kommunes Borgerrepræsentation

behandle det udkast til høringssvar, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 25

spørgsmålene E, F og G tager

udgangspunkt i, på et møde senere i

denne måned, så det er altså alene et

udkast til Københavns Kommunes

høringssvar, der nu ligger på

kommunens hjemmeside.

Både samrådsspørgsmål E, F og G

vedrører forhold, som jeg allerede har

belyst adskillige gange tidligere over for

udvalget, men jeg svarer gerne igen her

på samrådet.

Jeg vil nu gennemgå forskellene på de

støjgrænser, der vil være gældende, hvis

lovforslaget vedtages, og de støjgrænser,

der findes i Københavns Kommunes

påbud.

Overordnet er forskellene

dels

begrundet i støjgrænsernes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 25

beregningsforudsætninger og

dels

i den

måde, tone- og impulsstøj håndteres på.

De vigtigste forhold vedrørende

beregningsforudsætningerne

følgende:

For det første

er der forskel på

placeringen af de såkaldte støjkilder

–

altså maskiner, kraner osv. Det skyldes,

at det ikke i alle tilfælde er muligt

allerede nu at fastlægge, hvor

støjkilderne konkret vil blive placeret.

Arbejdet er jo ikke planlagt ned i de

mindste detaljer endnu.

Hvis der viser sig at være behov for at

ændre placeringen af disse støjkilder

senere, kan det blive nødvendigt med en

ny beregning. Det gør vi i givet fald, for

grundlaget for kompensationerne skal

selvfølgelig være korrekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6 af 25

For det andet

er der på

tunnelarbejdspladserne ved Øster

Søgade, Nørrebroparken og

Tømmergraven en særlig fase med

tunnelarbejde. Aktiviteterne i denne fase

har været i drift i Nørrebroparken i et

stykke tid allerede, og forholdene på

tunnelarbejdspladserne er meget

ensartede og foregår over en længere

periode. Det betyder, at det er muligt at

bruge de faktiske målinger af støjen.

Derfor er den støj, som udgør den

samlede støj fra f.eks. portalkranerne på

byggepladsen beregnet ud fra de faktiske

målte støjniveauer i Nørrebroparken. De

højeste målte støjniveauer fra

støjovervågningen er således omregnet

til et støjniveau for de tre kraner, når de

er placeret over hullerne i toppladen.

Det er i denne position, de larmer mest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7 af 25

Dette giver et mere præcist billede af den

reelle støj fra disse kilder.

Ved hjælp af disse kildestyrker er

støjudbredelsen omkring

tunnelarbejdspladserne i

Nørrebroparken og ved Øster Søgade

herefter beregnet med samme støjmodel

som for stationsarbejdspladserne.

Denne beregningsmetode er af DELTA

Akustik, som er et uafhængigt

akustikfirma, vurderet at kunne give en

retvisende beregning af facadestøjen.

Men den adskiller sig altså fra den

beregningsmetode, der ligger til grund

for støjberegningerne i kommunens

påbud.

Nu vil jeg så som lovet gennemgå den

særlige problematik omkring

impulsstøj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8 af 25

Problemstillingen om impulsstøj handler

om, at forskellige former for støj har

forskellig gene- og helbredseffekt, selv

om de har det samme støjniveau i dB(A).

For et givet støjniveau må

byggepladsstøj således antages at være

mere forstyrrende end andre former for

støj med et tilsvarende støjniveau.

Det såkaldte impulstillæg på 5 dB(A)

udgør én måde at håndtere dette forhold

på. Med impulstillægget tages der

hensyn til, at den oplevede genevirkning

ved byggestøj er større end

genevirkningen ved støj, som ikke

indeholder impulser, ved at tillægge den

målte byggestøj et impulstillæg på 5

dB(A). Impulstillægget er med andre ord

ikke en støjpåvirkning, der måles, men

et tillæg til den målte støj, der er udtryk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9 af 25

for den større gene af denne type støj i

forhold til mere jævne støjpåvirkninger.

Der er imidlertid også andre måder at

tage hensyn til dette forhold på. Det

afgørende spørgsmål er,

om der er

taget hensyn til impulsstøjen på en

passende måde.

Dette gælder i alle de sammenhænge,

hvor støjtal indgår: Det gælder den i

VVM-redegørelsen beskrevne forventede

støj, det gælder den i støjgrænsen

fastsatte tilladte støj, og det gælder i

forhold til de kompensationer

(kompensationsbeløb og genhusning),

der gives naboerne.

Og jeg tager så det første af disse

spørgsmål først:

Er der taget hensyn

til impulsstøj i den supplerende

VVM-redegørelse?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10 af 25

Her skal man være opmærksom på, at de

tal, der er angivet i den supplerende

VVM-redegørelse for

støjpåvirkningerne, herunder på

støjkortene for de enkelte byggepladser,

er de rene beregningstal fra den

anvendte støjmodel. Det fremgår af

afsnittet om beregningsforudsætninger,

at der ikke er givet noget tillæg for

hørbare toner eller impulser fra

byggestøjen.

Der er imidlertid på ingen måde i den

supplerende VVM-redegørelse lagt skjul

på den højere genevirkning ved

byggestøj som følge af dens indhold af

impulser. Dette fremgår klart af afsnittet

om gener og helbredsvirkning af støj.

Hvis man ønsker en opgørelse af støjen

inklusive impulstillæg på 5 dB(A), kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11 af 25

man uden videre tillægge 5 dB(A) til alle

de støjværdier, der er anført i VVM-

redegørelsen. Det gælder både

støjværdierne i selve redegørelsen og

støjværdierne på støjkortene i

redegørelsens bilag.

Og nu til det andet af de tre spørgsmål

om impulsstøj:

Er der taget hensyn

til impulsstøj ved fastsættelsen af

støjgrænser?

De støjpåvirkninger, der er anført i

VVM-redegørelsen, er beregnet på

baggrund af de støjkilder, som skal

bruges til arbejdet i de pågældende

byggefaser ved anvendelsen af den bedst

mulige teknologi (altså BAT eller Best

Available Techniques).

Den støjgrænse, der fastlægges i

kommunernes påbud eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12 af 25

dispensationer, og som efter lovens

vedtagelse vil blive fastlagt af

transportministeren i en bekendtgørelse,

udgør grundlaget for det efterfølgende

tilsyn. Den faktiske støjpåvirkning måles

ved nærmeste nabobygning, og det

kontrolleres, at den faktiske støj ikke har

overskredet støjgrænsen.

Hvis støjgrænsen opgøres med tillæg for

impulsstøj, skal den fastlægges 5 dB(A)

højere end den beregnede værdi. I så

fald vil der tilsvarende i forbindelse med

tilsynet skulle lægges 5 dB(A) til de

målte støjværdier. Tillægget for

impulsstøj har dermed ikke nogen

betydning for, om entreprenøren

overholder støjgrænsen eller ej.

I de seneste påbud, som Københavns

Kommune har givet, er støjen i henhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13 af 25

til Natur- og Miljøklagenævnets

forskrifter opgjort inklusive et

impulstillæg på 5 dB(A).

F.eks. er støjgrænsen i påbuddet af 23.

april 2014 for Marmorkirken opgjort til

80 dB(A) om aftenen. Men i påbuddets

afsnit om håndhævelse anføres det, at de

udførte støjmålinger skal sammenholdes

med en støjgrænse på 75 dB(A), altså

uden impulstillæg. Dette skyldes, at

støjtallene fra målestationerne ikke

indeholder noget impulstillæg.

Det har således ingen reel betydning for

håndhævelsen, om støjgrænsen opgøres

med et impulstillæg. Tilsynet med, om

entreprenørerne overholder

støjgrænserne, afhænger med andre ord

ikke af, om støjen opgøres med eller

uden tillæg for impulsstøj. Der skal blot

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14 af 25

være konsistens mellem den måde,

støjgrænsen og den faktiske støj opgøres

på.

Og nu til det tredje spørgsmål om

impulsstøj:

Er der taget hensyn til

impulsstøj ved fastsættelsen af

kompensationer?

Impulsstøj har betydning for omfanget

af kompensation til naboerne, idet der

skal tages hensyn til, at byggestøj som

nævnt er mere generende end f.eks.

vejstøj. Det forhold, at byggestøj typisk

har et større indhold af impulser, er

derfor også indgået ved

Ekspropriationskommissionens

fastlæggelse af erstatningerne.

Ekspropriationskommissionen har

behandlet en klage fra en nabo, som

mente, at der som følge af Natur- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15 af 25

Miljøklagenævnets afgørelser om

impulstillæg burde fradrages 5 dB(A) fra

de erstatningsberettigende støjniveauer

ved opgørelse af erstatningsbeløbene i

henhold til kommissionens tidligere

principbeslutning om

erstatningsniveauer. Her skal man være

opmærksom på, at en sænkning af de

erstatningsberettigende støjniveauer

med 5 dB(A) har samme virkning som

en forøgelse af den målte støj med 5

dB(A) gennem et impulstillæg.

I sin beslutning af 4. februar 2014

skriver kommissionen: ”Det vil ikke være

korrekt at sænke de støjniveauer, som

kommissionen tidligere har fastsat med

f.eks. 5dB for at kompensere for

impulsstøjen, idet kommissionen ved

fastlæggelsen af støjgrænserne /

erstatningsniveauerne allerede har taget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16 af 25

højde for, at der er tale om anlægsstøj,

herunder bl.a. impulsstøj.”

Ekspropriationskommissionens siger på

den baggrund direkte i sin beslutning, at

der ”i givet fald [ville]

ske en

overkompensation af beboerne”.

De støjberegninger, der er udført i

forbindelse med den supplerende VVM-

redegørelse, danner grundlag for

fastlæggelsen af de fremtidige

kompensationsniveauer frem til

afslutningen af anlægsarbejderne.

Kompensationsniveauerne følger

Ekspropriationskommissionens

principbeslutning, der som nævnt

eksplicit tager højde for, at der er tale

om anlægsstøj. Hvis der herudover blev

givet et særskilt tillæg for tone- og

impulsstøj, ville tone- og impulsstøjen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17 af 25

med andre ord blive indregnet i

kompensationen to gange.

Som jeg tidligere har bemærket, har

Københavns Kommune ikke afgivet et

høringssvar over VVM-redegørelsen, og

jeg kan derfor i sagens natur ikke

kommentere kommunens høringssvar

som sådan.

Med hensyn til samrådsspørgsmål G kan

jeg dog konstatere, at der med

lovforslagets ordning tages hensyn til

impulsstøj i den sammenhæng, hvor det

er relevant for naboerne, nemlig i

forhold til den kompensation, de får

udbetalt i medfør af lovforslaget og

nabopakkebekendtgørelsen.

For så vidt angår samrådsspørgsmål F

må jeg desværre konstatere, at

spørgeren har citeret det pågældende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18 af 25

afsnit i Københavns Kommunes udkast

til høringssvar særdeles selektivt. Det,

der fremgår af side 2 i udkastet til

høringssvar er følgende

–

og jeg citerer:

”Københavns Kommune konstaterer, at

støjberegningerne i den supplerende

VVM-redegørelse og

Byggepladsbekendtgørelsen afviger fra

de støjberegninger, der anvendes i

forbindelse med Københavns

Kommunes udstedelse af påbud for

arbejdet. Afvigelserne vurderes at

skyldes bl.a. ændrede

beregningsforudsætninger i form af

antal støjkilder, støjkildernes art,

kildestyrker, driftstider, bevægelige

støjkilder på støjkildernes ruter på

byggepladserne samt midlingstider.” –

citat slut.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19 af 25

Det, der fremgår af citatet, er med andre

ord på linje med, hvad jeg har redegjort

for i en række af mine besvarelser af

udvalgets spørgsmål til lovforslaget og

hvad der også er udførligt redegjort for i

den supplerende VVM-redegørelse

–

nemlig at en række

beregningsforudsætninger mv. i den

supplerende VVM-redegørelse er

anderledes end de

beregningsforudsætninger, der ligger til

grund for Københavns Kommunes

påbud.

Endelig kan jeg ligeledes med hensyn til

samrådsspørgsmål E konstatere, at

spørgsmålet er baseret på et yderst

selektivt citat fra Københavns

Kommunes udkast til høringssvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20 af 25

Det afsnit i udkastet til høringssvar, som

er citeret i samrådsspørgsmål E, lyder i

sin fulde ordlyd som følger

–

og jeg

citerer:

”I det omfang at beregningsmetoden

afviger fra Miljøstyrelsens vejledning om

måling og beregning af ekstern støj, bør

det fremgå klart af bekendtgørelserne.

Københavns Kommune finder det

væsentligt, at der i beskrivelsen af de

fremtidige støjeffekter fra byggepladsen

og reguleringen i

Byggepladsbekendtgørelsen og

Nabopakkebekendtgørelsen foreligger et

sammenhængende grundlag, så der ikke

kan opstå tvivl om grundlaget for

reguleringen og for naboernes mulighed

for at modtage kompensationer.” –

citat

slut.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 21 af 25

Jeg kan blot sige følgende: Jeg er

fuldstændig enig i, at der ikke må kunne

opstå tvivl om grundlaget for

reguleringen og for naboernes mulighed

for at modtage kompensationer. Netop

derfor reguleres disse spørgsmål

indgående i de udkast til

nabopakkebekendtgørelse og

byggepladsbekendtgørelse, der er sendt i

høring.

I øvrigt må jeg understrege, at det er

hensigten, at der til brug for Københavns

Kommunes tilsyn med overholdelsen af

støjgrænserne ved Nørrebroparken

stilles en række sanktioner til rådighed

med henblik på håndhævelse af, at

støjgrænserne bliver overholdt.

Hvis støjgrænsen for byggepladsen ved

Nørrebroparken, som det er hensigten,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 22 af 25

sættes til 60 dB(A) om natten, vil

tilsynsmyndigheden kunne gribe ind

over for byggeriet, såfremt støjen om

natten overstiger 60 dB(A) (målt som

gennemsnit i den mest støjende halve

time). Hvis støjgrænsen sættes til 70

dB(A) inklusive et impulstillæg på 5

dB(A), vil tilsynsmyndigheden først

kunne gribe ind, hvis støjen om natten

overstiger 65 dB(A) (ligeledes målt som

gennemsnit i den mest støjende halve

time). En højere støjgrænse vil således

give Metroselskabets entreprenører en

frihed til at støje mere.

Det er klart, at hvis støjgrænsen

fastsættes højere, vil der efter

bestemmelserne i det fremsatte

lovforslag blive givet mere

kompensation. Men der vil samtidig

også blive mere støj, fordi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 23 af 25

entreprenørerne vil kunne tilrettelægge

deres arbejde efter den højere

støjgrænse.

Jeg agter ikke at fastsætte højere

støjgrænser for byggepladserne end

absolut nødvendigt.

Hvis det alligevel skulle vise sig, at

Metroselskabet selv med anvendelsen af

den bedste tilgængelige teknologi ikke

kan overholde de støjgrænser, der

fremgår af den supplerende VVM-

redegørelse, og det skulle vise sig

nødvendigt at hæve støjgrænserne, vil

metrobyggepladsernes naboer blive

berettigede til kompensation i forhold til

den højere støjgrænse

–

og det med

tilbagevirkende kraft for hele den

pågældende anlægsfase. Naboerne har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 24 af 25

med andre ord sikkerhed for, at de opnår

den fulde kompensation.

På denne baggrund er der altså absolut

ingen grund til at fastsætte for høje

støjgrænser

–

tværtimod. For høje

støjgrænser vil nemlig føre til en unødigt

høj støjbelastning af

metrobyggepladsernes naboer.

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at der på

mit initiativ nu foretages en gennemgang

af alle byggepladsernes støjmålere.

Denne gennemgang udføres af det

uafhængige akustikfirma DELTA

Akustik.

Denne gennemgang forventes færdig,

inden det nye regelsæt for Cityringen

–

hvis lovforslaget vedtages

–

træder i

kraft og har til hensigt at sikre, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 25 af 25

støjmålerne er placeret så korrekt som

muligt og måler støjen fra byggepladsen

ved den mest belastede facade eller

nabo.