Transportudvalget 2013-14
L 177 Bilag 1
Offentligt
Transportministeriet
Frederiksholms
Kanal
27
F
1220
København
K
Høringssvar
Vedr.
”Nabopakken”
og
lovændring
i
lov
om
en
cityring
Fra
Tom
Manczak
&
Jeanna
Lendzian,
Nordbanegade
4,
3.
tv,
2200
København
N
Vedr.
Tunnelarbejdsplads
i
Nørrebroparken
(NØP).
Indledningsvis
vil
vi
fremføre,
at
den
såkaldte
nabopakke,
er
en
”fremdriftspakke”
og
ikke
en
”nabopakke”
da
den
skal
sikre
fremdrift
dog
med
minimale
forbedringer
for
de
ramte
naboer.
I
det
følgende
vil
vi
fremsætte
de
punkter
som
vi
finder
væsentlige
ift.
Den
omtalte
lovændring.
1)Ekspropriationskomissionens
principbeslutning
tager
kun
højde
for
materielle
værdier
og
ikke
mennesker.
Støjen
påvirker
mennesker
og
ikke
lejligheder/antal
værelser,
hvorfor
det
er
forkert
at
udmåle
kompensation
ift.
Antal
værelser.
a. BBR
registrerer
sammenslåninger
af
værelser
og
lejligheder.
Det
medfører
derfor
at
visse
lejligheder
har
et
lavt
antal
værelser
ift.
Kvadratmeter,
og
kompensationen
er
derfor
for
lav.
Der
har
været
en
del
eksempler
på
at
boliger
med
sammenslåede
værelser
har
modtaget
lavere
kompensation
end
lejligheder
med
identitisk
størrelse
hvor
værelser
ikke
er
slået
sammen.
b. Principbeslutningen
tager
ikke
højde
for
eksempelvis
familier
som
bor
trangt,
eller
i
det
hele
taget
hvor
mange
personer
bor
på
adressen,
hvilket
er
en
væsentlig
faktor.
c. Principbeslutningen
tager
ikke
højde
for
lejligheders
indretning,
fx
hvor
beboere
sover
ud
til
byggepladsen.
Hvis
man
kunne
sove
ind
mod
gården
ville
der
være
bedre
muligheder
for
at
undgå
støjen.
d. Principbeslutningen
har
tidligere
medført
at,
boliger,
hvor
generne
ikke
er
mærkbare,
har
fået
erstatning.
Disse
mennesker
burde
ikke
have
kompensation,
hvis
de
ikke
er
generet.
e. Principbeslutningen
bør
henholde
sig
til
antal
kvadratmeter
og
ikke
værelser,
herved
undgås
problemer
med
Sammenslåede
værelser
og
derved
for
lavt
sat
kompensation.
2)
3)
f. Principbeslutningen
bør
også
henholde
sig
til
det
antal
mennesker
som
har
adresse
i
lejligheden.
Det
er
eksempelvis
ikke
rimeligt,
at
en
lejlighed
beboet
af
1
person
modtager
samme
erstatning
som
en
identisk
lejlighed
som
beboes
af
fx
3.
Derved
har
familierne
mindre
at
gøre
godt
med,
på
trods
af
at
deres
udgifter
ifm.
Afhjælpende
tiltag
osv.
vil
være
højere.
Der
bør
indføres
et
index
som
relaterer
antal
personer
i
husstanden
til
kompensationens
størrelse.
Desuden
har
en
stor
lejlighed,
beboet
af
1
person,
bedre
muligheder
for
at
flytte
rundt,
eller
sove
mod
gården
med
mindre
støj
end
ud
til
byggepladsen,
end
fx
en
identisk
lejlighed
hvor
der
bor
3
personer.
Hvorfor
er
det
kun
boliger
i
100%
kategorien
(70dB)
som
får
ret
til
genhusning,
skønt
det
er
kendt
at
støj
over
40-·‐55dB
om
natten
kan
være
sundhedsskadelig?
Det
bør
være
sådan
at
hvis
det
natlige
støjniveau
overstiger
50dB
(A),
bør
man
blive
tilbudt
genhusning.
Fra
50dB
er
der
meget
langt
op
til
100%
kategorien.
Forskellen
er
faktor
8,
jf.
Logaritmeskalaen,
og
en
6
dB
forøgelse
vil
svare
til
en
fordobling
af
den
opfattede
støj.
Der
lægges
i
lovforslaget
op
til,
at
naboer
som
vælger
at
indgive
individuelle
sager
til
ekspropriationskommisionen,
vil
alligevel
modtage
den
erstatning
som
er
indklaget
til
komissionen,
mens
sagen
behandles.
Dette
er
i
modsætning
til
tidligere,
hvor
individuelle
sager
sætter
erstatningen
i
bero.
Det
må
nødvendigvis
medføre,
at
de
klausuler
i
kompensations
”kontrakten”,
hvor
man
frasiger
sig
yderligere
krav,
må
bortfalde.
Transportministeren
og
ekspropriationskomissionen
bør
sikre,
at
metroselskabet
fjerner
denne
klausul
fra
alle
kontrakter.
a. De
naboer
som
p.t.
har
individuelle
sager
kørende,
skal
have
deres
initielle
kompensation
udbetalt,
hvorefter
kommisionens
afgørelse
af
en
individuel
sag
kan
medføre
tillæg
til
den
oprindelige
kompensation.
Det
er
ikke
rimeligt,
at
naboer
som
klager
over
deres
kompensation
får
sat
deres
kompensation
i
bero
indtil
komissionen,
i
al
deres
langsommelighed,
afgører
en
individuel
sag.
b. Metrobyggeriet
er
uforudsigeligt
og
komplekst,
og
der
kan
ske
utilsigtede
hændelser
som
kan
medføre
helbredsmæssige
konsekvenser.
Derfor
er
det
ikke
rimeligt,
at
man
skal
frasige
sig
yderligere
krav,
idet
man
selvsagt
ikke,
pga.
Byggeriets
kompleksitet
og
uforudsigelighed,
kan
vide
om
det
kan
have
helbredsmæssige
konsekvenser
på
lang
sigt.
Støj
kan
medføre
helbredsmæssige
konsekvenser
som
muligvis
først
viser
sig
efter
en
længere
periode,
og
hvor
de
sundhedsmæssige
konsekvenser
kan
være
så
fremskredne,
at
de
ikke
kan
reverteres
eller
behandles,
og
på
det
tidspunkt
har
konsekvenser
for
hverdag,
arbejde,
m.v.
Af
eksempler
kan
nævnes:
Højt
Blodtryk,
hjertekarsygdomme,
depression,
søvnløshed.
Mht.
Søvnløshed,
er
det
kendt,
at
det
kan
medføre
mange
forskelligartede
konsekvenser.
På
sigt,
eksempelvis
demens
og
4)
5)
alzheimers,
da
det
er
kendt,
at
en
ordentlig
søvn
beskytter
hjernen
mod
skader,
da
det
udløser
hormoner
som
er
vigtige
for
restitution.
Det
er
stærkt
utilfredsstillende,
at
klageadgangen
til
Natur
og
miljøklagenævnet
(NMKN)
fjernes.
Forholdene
bør
være
så
gode,
at
det
ikke
er
nødvendigt
at
klage
til
NMKN.
At
klage
til
NMKN
er
IKKE
trivielle
opgaver,
og
det
er
heller
ikke
en
morsom
og
glædelig
aktivitet.
Med
det
vil
vi
blot
sige,
at
vi
klager
ikke
til
NMKN
for
sjov,
eller
blot
fordi
man
kan.
Vi
gør
det
fordi,
metroselskabet,
entreprenøren,
Kommunen
og
til
dels
Transportministeriet
har
ført
Naboerne
bag
lyset
ift.
Reelle
støjgener.
Hvordan
kan
man
regne
så
meget
forkert,
hvis
det
ikke
er
med
vildledning
for
øje,
og
godkendelse
af
et
i
forvejen
budget-·‐
og
tidsmæssigt
presset
projekt
som
kun
har
bygget
på
best-·‐case
scenarier?
Hvordan
kan
man
regne
så
forkert,
at
de
forventede
40-·‐45dB(A)
om
natten,
jvf.
VVM
redegørelse
og
Ekspropriationskomissionens
besigtigelse
i
2009
og
2011,
bliver
til
67-·‐72
dB(A)
i
virkeligheden?
Der
er
tale
om
fejlestimering
på
over
faktor
8!
a. Fjernelse
af
den
billige
klageadgang
til
NMKN
er
i
direkte
strid
med
århuskonventionen.
Dette
er
allerede
påpeget
af
flere
eksperter
på
området.
Derved
er
der
også
tale
om
en
krænkelse
af
menneskerettigheder.
Transportministeren
bør
erkende,
at
planlægningen
har
været
elendig,
og
overveje,
om
visse
højtstående
embedsmænd
bør
modtage
en
fyreseddel.
Man
har
vildledt
naboer
ift.
De
reelle
gener
,
for
at
nedtone
evt.
modstand
INDEN
projektet
blev
endeligt
vedtaget.
Enhver
beklagelse
om
at
”det
kunne
ikke
forudsiges”
eller,
at
”de
banebrydende
og
støjnedbringende
metoder
vi
forventede
at
skulle
anvende,
kunne
alligevel
ikke
implementeres”
er
dybt
uacceptable.
Det
er
bestemt
ikke
ubetydelige
detaljer,
og
der
er
kun
to
muligheder
for
disse
fejlagtige
antagelser:
Vildledning
med
vinding
for
øje,
eller
reel
inkompetence.
Med
”vinding
for
øje”
menes
der,
at
nedtone
de
miljømæssige
(Herunder
støj)
indvirkninger
for
at
få
projektet
vedtaget
som
det
er
fremlagt
uden
store
.
Hvis
VVM
rapporten
havde
kunnet
behandles
af
NMKN,
ville
den
utvivlsomt
have
været
kendt
ulovlig,
idet
de
samme
påtaler
som
ved
påbud
gør
sig
gældende
ved
VVM,
nemlig
metroselskabets
egen
metode
til
støjberegning,
og
hvorvidt
kildestyrkerne
for
støjkilderne
er
realistiske,
og
om
der
er
medregnet
impulsstøj.
Der
er
netop
tale
om
impulsstøj
som
er
den
mest
generende,
og
den
som
vækker
os
midt
om
natten.
Vi
ser
frem
til
et
endeligt
lovforslag
som
tilgodeser
naboerne
væsentligt
bedre,
samtidig
med
at
fremdriften
på
cityringen
sikres,
og
de
demokratiske
rettigheder
i
form
af
Klageadgang
til
NMKN
Bibeholdes.
Med
Venlig
Hilsen
Tom
Manczak
og
Jeanna
Lendzian.