L 177 - 2013-14 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra transportministeren

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om en Cityring har været sendt ihøring hos de myndigheder og organisationer, der er anført i bilag 1 til dettehøringsnotat. Transportministeriet har på den baggrund modtaget høringssvarsom nedenfor anført.1.Transportministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:Dansk Byggeri, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Me-troselskabet, Rigsrevisionen, Sundhedsstyrelsen.2. Transportministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkningerfra:Advokatsamfundet, By & Havn, Dansk Industri.3. Transportministeriet har ikke modtaget høringssvar fra:Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejdsgiverbevægelsens Erhvervs-råd, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Center for Menneske-rettigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Cyklistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap For-bund, Dansk Handicaporganisation, Dansk Vand- og Spildevandsfor-ening, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Ledningsejerforum, DanskTransport og Logistik, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder,Danske Regioner, DSB, Energinet.dk, Fagligt Fælles Forbund, Frilufts-rådet, Greenpeace Danmark, Håndværksrådet, Kommunernes Lands-forening, KCC v. formand Kim Jensen, Landsorganisationen i Dan-

4. Herudover har Transportministeriet modtaget private høringssvar fra:Birthe Due, Christian V. Alsted – Sortedamsgruppen, Christine KrarupHansen, Claus Hovmand, Ellen Lütken, Erling R. Trudsø, FrederikBjørndal, Iben Keller, Joan Kramer, Kaj Larssen, Karin Voss, KatrineGlejtrup, Lene Fugl Hansen, Lis Garval, Malene Boel, Marianne Skod-borggaard, Maya Glem, Mitte & Carsten Nielsen, Nana Wolrath Jørgen-sen, Niels Kleberg, Nikolaj Stenfalk, Nikolas Rigas & Steen Hansen,Pahl, Peter Pagh, Peter V. Lütken, Peter With, Steen Schierbeck, SteffenHamann, Sten Jauer, Svend Tabor, Tom Manczak, Ulla Kidal.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, derikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsnotatet.I punkt II. nedenfor gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene op-delt efter temaer. Der vil være særlig fokus på de områder, hvor høringssvareneafviger fra lovforslaget, eller hvor høringssvaret har givet anledning til ændrin-ger i lovforslaget. Høringssvarene er alene gennemgået i hovedtræk, hvorforikke alle forhold i høringssvarene er kommenteret.Transportministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.

Tilfredshed med lovforslagets målsætning og midler samt ønskerom hurtig færdiggørelse af CityringenEn række beboere udtrykker tilfredshed med, at der nu tilvejebringes klarerammer for færdiggørelsen af Cityringen. Der gives samtidig udtryk for til-fredshed med, at beboerne sikres en kompensation på et niveau, der giver mu-lighed for effektive afværgeforanstaltninger, og at adgangen til genhusningforbedres. Der gives endvidere udtryk for, at det er positivt, at den nuværendeusikkerhed om de tidsmæssige rammer for afslutningen af anlægget erstattes afen regulering, der sikrer forudsigelighed omkring de kommende års arbejde.Et antal beboere giver endvidere udtryk for, at det er deres primære ønske, atmetrobyggeriet afsluttes hurtigst muligt, således at de snarest kan nyde de for-dele, der er forbundet med naboskabet med en metrostation.Metroselskabet anfører ligeledes, at det er positivt, at der med lovforslagetetableres klare rammer for de kommende års arbejde, således at byggeriet af

Cityringen kan afsluttes hurtigst muligt og med færrest mulige ekstraomkost-ninger.Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune giver på samme måde ud-tryk for, at lovforslaget er en velkommen og nødvendig løsning på den vanske-lige situation, som både borgerne og Cityring-projektet i øjeblikket befinder sigi.Transportministeriet noterer, at der udtrykkes tilfredshed med den ordning,der følger af lovforslaget. Lovforslagets formål er netop at sikre klare ram-mer for den resterende del af metrobyggeriet med henblik på at skabe tryghedog forudsigelighed for metrobyggepladsernes naboer.Behov for hurtig afklaring af supplerende VVMMetroselskabet anfører, at det er positivt, at der skabes klare rammer for fær-diggørelsen af metrocityringen. Metroselskabet tilkendegiver endvidere, at dethurtigst muligt skal afklares, i hvilket omfang der er behov for en supplerendeVVM.Transportministeriet noterer, at Metroselskabet tilslutter sig den foreslåederegulering af rammerne for anlægsarbejdet. Transportministeriet har udar-bejdet en supplerende VVM, som er sendt i høring den 10. april 2014.Metrobyggepladsen ved MarmorkirkenNogle borgere med bolig nær metrobyggepladsen ved Marmorkirken giver ud-tryk for, at det er uacceptabelt, at der på baggrund af lovforslaget kan tilladesdøgnarbejde ved Marmorkirken. Det gøres i den forbindelse gældende, at støj-generne om natten vil være betydelige og indebære sundhedsfare.Nogle andre borgere med bolig nær metrobyggepladsen ved Marmorkirkengiver omvendt udtryk for, at de er meget tilfredse med lovforslaget, og at degerne ser det gennemført så hurtigt som muligt. Nogle borgere nær Marmor-kirken giver endvidere udtryk for, at Beboerforeningerne nær Marmorkirkenssynspunkter efter deres opfattelse ikke længere er repræsentative for beboernenær Marmorkirken, og at Beboerforeningerne nær Marmorkirken ikke har fåetderes mandat fornyet af en række af de borgere, der oprindeligt støttede Bebo-erforeningerne nær Marmorkirken.Transportministeriet anerkender, at der ved metrobyggepladsen ved Mar-morkirken kan forekomme støjniveauer, der kan være sundhedsskadelige. Deter baggrunden for, at der i nabopakken fastsættes regler som giver borgernemulighed for en række forskellige afværgeforanstaltninger, herunder gen-husning.

Transportministeriet bemærker endvidere, at der som udgangspunkt ikke ermulighed for at gennemføre lovforslagets rammer for færdiggørelsen af City-ringen hurtigere end forudsat, bl.a. fordi den supplerende VVM, der er sendt ihøring den 10. april, har en høringsfrist på 8 uger.Overensstemmelse med VVM-regelsættetProfessor, dr.jur. Peter Pagh har efter anmodning fra Beboerforeningerne om-kring Marmorkirken foretaget en analyse af, om lovudkastet er i overensstem-melse med VVM-direktivet og Århuskonventionen.Professor, dr.jur. Peter Pagh anfører bl.a., at uanset at man kan diskutere dethensigtsmæssige ved at meddele tilladelser som en generel regel, er der efterPeter Paghs opfattelse intet i VVM-direktivet, der hindrer, at VVM-tilladelsensvilkår er fastsat i bekendtgørelse, hvorfor denne løsning ikke er i modstrid medEU-retten.Professor, dr.jur. Peter Pagh anfører endvidere, at lovforslagets ordning, hvor-efter transportministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen afVVM-proceduren, herunder høringen, må anses for at være i overensstemmelsemed VVM-direktivet.Herudover anfører professor, dr.jur. Peter Pagh bl.a., at det som minimum måforlanges, at miljøpåvirkningerne af den forventede impulsstøj og lavfrekventestøj er belyst i VVM-redegørelsen, når støjen foregår om natten tæt ved bolig-bebyggelse.Transportministeriet noterer sig professor dr.jur. Peter Paghs vurderinger.Transportministeriet bemærker, at den forventede tone- og impulsstøj og lav-frekvente støj er belyst i VVM-redegørelsen.Afskaffelse af klageadgangEt antal beboere anfører, at det efter deres opfattelse er uacceptabelt, at klage-adgangen til Natur- og Miljøklagenævnet fjernes, og at der ikke med lovforsla-get gives adgang til at påklage reguleringen af vilkårene for byggeriet til en ad-ministrativ myndighed.Et antal beboere giver endvidere udtryk for, at det efter deres opfattelse eruklart, hvortil der er klageadgang for så vidt angår transportministerens afgø-relser vedrørende VVM-redegørelser og VVM-screeninger.Transportministeriet anfører, at det er ministeriets opfattelse, at det er megetuhensigtsmæssigt, at byggeriet – som tilfældet er efter den nugældende regu-lering – kontinuerligt kan forsinkes meget betydeligt på grund af klagesager,der i udgangspunktet har opsættende virkning. Af hensyn til fremdriften af

Cityring-projektet indeholder lovforslaget derfor ikke en klageadgang til Na-tur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår transportministerens reguleringaf anlægsarbejdets rammer. Med lovforslagets regler om kompensation, til-bud om genhusning og overtagelse finder Transportministeriet, at lovforsla-get er udtryk for den rette balance mellem hensynet til enkelte naboer og hen-synet til Hovedstadens borgere og de ambitiøse mål for den kollektive trafik,som Cityring-projektet er udtryk for.Transportministeriet bemærker herudover, at lovforslaget indeholder en re-gel, der sikrer, at borgernes adgang til domstolsprøvelse af forhold omfattetaf loven, der vedrører miljøet, er i overensstemmelse med de krav, der efterEU-Domstolens seneste praksis følger af Århus-konventionen.Tilsyn med byggepladserne og sanktionering af overtrædelserEt antal beboere anfører, at det i lovforslaget bør præciseres, hvorledes der vilblive ført tilsyn med aktiviteterne på byggepladserne, og hvordan tilsidesættel-ser af forskrifterne for aktiviteter for byggepladserne vil blive sanktioneret,herunder i form af straf.Transportministeriet anfører, at der i lovforslaget er hjemmel til at udstedebekendtgørelser, som bl.a. vil regulere tilsynet med byggeriet. Der er endvide-re hjemmel til at fastsætte regler om straf. Disse bekendtgørelser vil blivesendt i høring inden ikrafttræden.Sundhedsskadelig støj og tone- og impulsstøjEt antal beboere påpeger, at embedslægen bør inddrages i forbindelse medvurderingen af den sundhedsskadelige støj, og at der bør tages højde for tone-og impulsstøj i det regelsæt, der skal regulere erstatningsudbetalingerne i for-bindelse med anlægsarbejdet. Det påpeges endvidere, at Transportministerietbør inddrage embedslægen i vurderingen af, hvornår den sundhedsskadeligegrænse er overskredet hhv. dag, aften og nat, samt betydningen af støjens va-righed.Transportministeriet bemærker, at embedslægen (Sundhedsstyrelsen) vil bli-ve hørt om de grænser for støjniveauer på byggepladserne, som Transport-ministeriet fastsætter i bekendtgørelser.Transportministeriet anfører endvidere, at embedslægen har været inddrageti arbejdet med den supplerende VVM-redegørelse for Cityringen, og at tone-og impulsstøj er behandlet i den supplerende VVM-redegørelse, der er sendt ihøring den 10. april.

Ingen genhusningsmulighed for beboere, der ikke er i den højesteerstatningskategoriNogle beboere anfører, at de finder lovforslagets ordning, hvorefter kun beboe-re i lejligheder, der er beliggende i en støjzone, som berettiger beboeren tilkompensation svarende til 100 % af huslejen, vil være berettiget til genhusningeller overtagelse af lejligheden, utilstrækkelig.Transportministeriet anfører, at lovforslaget er baseret på den ordning, atgenhusning eller overtagelse af lejligheden som udgangspunkt kun vil kunnekomme på tale for beboere, der er særligt udsatte for støj, dvs. hvis støjni-veauet berettiger beboeren til en kompensation svarende til 100 % af huslejen.Herudover vil genhusning eller overtagelse af lejligheden være en mulighedfor beboere, som er særligt følsomme over for støj og vibrationer, f.eks. pågrund af dokumenterede helbredsmæssige eller særlige familiemæssige for-hold, hvilket skal forstås i overensstemmelse med praksis i dag hos de takse-rende myndigheder.Sikring af, at Metroselskabets aktiviteter finder sted inden for defastsatte rammerEt antal beboere giver udtryk for, at de har oplevet overtrædelser af de fastsattestøjgrænser fra Metroselskabets side, og at de har oplevet alvorlige uheld påbyggepladserne. Beboerne påpeger, at det på den baggrund er af stor betyd-ning, at der føres kontrol og tilsyn med, at Metroselskabets aktiviteter udøvesinden for de rammer, der følger af lovgivningen, VVM’en og relevante regler ogforskrifter i øvrigt. Beboerne påpeger i den forbindelse, at de ikke i lovforslagetfinder den fornødne regulering af Metroselskabets aktiviteter.Transportministeriet anfører, at der i lovforslaget er hjemmel til, at trans-portministeren kan fastsætte regler om forurening og gener fra anlægget afCityringen. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om egenkon-trol, tilsyn og håndhævelse, ligesom der kan fastsættes bestemmelser om straffor overtrædelse af reglerne.Det er hensigten, at der i medfør af disse regler fastsættes klare og præciserammer for Metroselskabets aktiviteter, samt regler, der skaber grundlag fortilsyn med og håndhævelse af Metroselskabets overholdelse af regler. Der vil imedfør af disse regler blive ført tilsyn med, at Metroselskabet overholder lov-givningen. De bekendtgørelser, der indeholder disse regler, vil blive sendt ihøring inden ikrafttræden.Støjniveauer, der fører til erstatningNogle beboere anfører, at lovforslagets fastlæggelse af, hvilke støjniveauer derfører til erstatning, generelt bør reguleres, således at flere beboere får erstat-

ning, og at beboerne generelt får højere erstatninger. Nogle naboer anfører iden forbindelse, at grænsen for 100 % erstatning bør sættes ved et væsentligtlavere dB-niveau end efter lovforslaget.Nogle beboere anfører endvidere, at der bør tages højde for tone- og impulsstøji det regelsæt, der skal regulere erstatningsudbetalingerne.Transportministeriet anfører, at lovforslagets afgrænsning af støjniveauer,der fører til kompensation, er baseret på Ekspropriationskommissionensprincipbeslutning om erstatningsudmåling til metrobyggepladsernes naboeraf 10. juli 2013. Ekspropriationskommissionens fastlæggelse af støjniveauerog erstatninger er baseret på almindelige naboretlige regler og principper omtålegrænser, således som disse er fastlagt i dansk ret. De kompensationsbeløb,der på denne baggrund udbetales til naboerne til metrobyggepladserne, erherudover i lovforslaget baseret på den tilladte støj og ikke på den faktiskestøj, hvilket yderligere bidrager til et løft i udbetalingerne. Transportministe-riet bemærker, at der efter ministeriets opfattelse ikke er grundlag for at for-høje kompensationen til metrobyggepladsernes naboer yderligere.Transportministeriet anfører endvidere, at Ekspropriationskommissionenhar udtalt, at der er taget højde for tone- og impulsstøj ved fastlæggelsen aferstatningsniveauerne.Kompleks og uforudsigelig reguleringNogle beboere anfører, at den regulering, der følger af lovforslaget, efter deresopfattelse er så kompleks, at det efter deres opfattelse bliver meget vanskeligtat forudse deres retsstilling under nabopakkens regulering, og at denne uforud-sigelighed modvirker den tryghed og stabilitet for metrobyggepladsernes nabo-er, som det bl.a. er lovforslagets formål at fremme. Nogle beboere bemærker iden forbindelse, at denne usikkerhed i sig selv bidrager til sundhedsfaren formetrobyggepladsernes naboer.Transportministeriet bemærker, at det er hensigten, at der på baggrund aflovforslaget fastsættes regler i bekendtgørelser, som regulerer borgernes rets-stilling, herunder krav på kompensation, på en klar og entydig måde. Lov-forslagets ordning indebærer således i modsætning til den nuværende regule-ring en høj grad af forudsigelighed i forhold til, hvordan byggeriet udviklersig, og hvornår de enkelte byggefaser påbegyndes og afsluttes.Transportministeriet bemærker endvidere, at Metroselskabet ligesom efterden gældende ordning vil varetage den fornødne kommunikation med bebo-erne om, hvilke kompensationsniveauer eller afværgeforanstaltninger de erberettigede til, og hvordan byggeriet i øvrigt forløber i de enkelte anlægsfa-ser.

Et antal beboere påpeger, at informationsindsatsen fra Metroselskabet har væ-ret for upræcis og generelt utilstrækkelig.Transportministeriet anfører, at en regulering af Metroselskabets informati-onsindsats ikke er omfattet af lovforslaget. Transportministeriet finder doganledning til at bemærke, at de klare og forudsigelige rammer for færdiggø-relsen af Cityring-projektet, der følger af lovforslaget, i sig selv må antages atfremme Metroselskabets muligheder for en klar og præcis kommunikations-indsats over for beboerne, og Transportministeriet er af den opfattelse, at engrundig og præcis informationsindsats fra Metroselskabets side er af vitalbetydning for projektet.Betydningen af støjberegningsmetoden uklar, støjberegningsmeto-den bør ændresEt antal beboere påpeger, at det efter deres opfattelse ikke fremstår tilstrække-ligt klart i lovforslaget, hvilken støjberegningsmetode der anvendes, ligesomnogle beboere fremkommer med forslag til alternative støjberegningsmetoder.Transportministeriet bemærker, at støjberegningsmetoden er udførligt be-skrevet i den supplerende VVM for Cityringen, der er sendt i høring den 10.april 2014.Behandling af grundvand i den supplerende VVM-redegørelseEt antal beboere gør gældende, at der er behov for, at grundvandsspørgsmåletomfattes af en supplerende VVM-redegørelse, da forudsætningerne er ændretafgørende.Et antal beboere opfordrer endvidere til, at der oprettes et monitoreringspro-gram for det sekundære grundvandmagasin i forbindelse med grundvands-sænkningerne.Transportministeriet anfører, at spørgsmålet om, hvorvidt grundvandsregu-leringen skal behandles i en supplerende VVM-redegørelse, ikke er reguleret ilovforslaget.Transportministeriet anfører endvidere, at spørgsmålet om et eventuelt moni-toreringsprogram for det sekundære grundvandsmagasin i forbindelse medgrundvandssænkningerne heller ikke er reguleret i lovforslaget.Transportministeriet opfatter på den baggrund de nævnte synspunkter sombidrag i idéfasen til den supplerende VVM-redegørelse for Cityringen, der ersendt i høring den 10. april 2014.

Fremskyndelse af lovforslagetKøbenhavns Kommune og Frederiksberg Kommune anfører, at lovforslagetsnabopakke bør gennemføres så hurtigt som muligt. Københavns Kommuneanfører i denne forbindelse, at denne del af lovforslaget ikke nødvendiggør, atden supplerende VVM er udført.Transportministeriet bemærker, at ”nabopakken” – kompensation, genhus-ning og overtagelse – skal udmøntes i en bekendtgørelse, der først kan udste-des, når lovforslaget er vedtaget.Transportministeriet bemærker endvidere, at det er en forudsætning for fast-sættelsen af de regler, der udmønter nabopakken, at VVM’en er gennemført,da de miljømæssige regler – bl.a. de regler der skal fastsættes omkring, hvormeget der må støjes – hænger nøje sammen med, hvilke naboer der har ret tilkompensation, genhusning eller overtagelse.Den supplerende VVM er sendt i høring den 10. april 2014 med en høringsfristpå 8 uger. Efter høringen over den supplerende VVM skal der udarbejdes enhvidbog om denne. Transportministeriet forventer på denne baggrund, at densamlede nabopakke kan træde i kraft den 1. juli 2014.Sociale ydelserKøbenhavn Kommune anfører, at det er vigtigt, at det sikres, at der ikke skermodregning i sociale ydelser.Med lovforslaget sikres det, at kompensation og beløb ydet i forbindelse medgenhusning samt kompensation og beløb, som er udbetalt eller udbetales afMetroselskabet I/S i anledning af gener og ulemper fra anlægget af Cityrin-gen, ikke indgår ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra detoffentlige og ikke medfører reduktion af sådanne ydelser i indtil 1 år efter Ci-tyringens indvielse.Afgrening til NordhavnenKøbenhavns Kommune anfører, at det anses for uhensigtsmæssigt, at de fore-slåede regler om supplerende VVM ikke gælder for ændringer i byggeriet afafgreningen fra Cityringen til Nordhavnen, når de øvrige regler i lovforslaget,herunder de foreslåede bestemmelser om udstedelse af regler om forurening oggener fra byggepladserne, kompensation mv., vil finde anvendelse. Det anføres,at transportministeren også bør have kompetencen til at udføre en eventuelsupplerende VVM på afgreningen til Nordhavnen, således at det sikres, at alleCityringens arbejdspladser inkl. afgreningen til Nordhavnen fremover håndte-res ens.

Transportministeriet anfører, at de foreslåede regler om supplerende miljø-mæssige vurderinger af ændringer i anlægget af Cityringen ikke vil gælde forændringer i byggeriet af afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen, jf. dengældende lov om en Cityring, idet VVM-proceduren for denne del af anlæggetfølger de almindelige regler i planlovgivningen.Transportministeriet anfører endvidere, at det er fundet hensigtsmæssigt, aten eventuel supplerende VVM-redegørelse og miljøvurdering af Cityringenudarbejdes af én enhed – transportministeren – med koordination af de tokommuner. Samme hensyn gør sig ikke gældende for afgreningen til Nord-havnen, da denne alene berører Københavns Kommune.At det ikke er samme myndighed, der står for udarbejdelse af eventuelle sup-plerende VVM-redegørelser mv. for Cityringen og afgreningen til Nordhav-nen, hindrer ikke, at der vil kunne udstedes et ensartet regelgrundlag gælden-de for alle byggepladserne, hvis dette findes hensigtsmæssigt.Regulering af emissionerKøbenhavn Kommune anfører, at reguleringen af de enkelte byggepladser ikkekun omhandler støj, men også støv, luft, vibrationer, kapitel 5-anlæg, muck,jord, affald, kemikalier og grundvand. Disse gener og forureningskilder regule-res umiddelbart af bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven.København Kommune fremkommer med en række anbefalinger i henhold tilfastsættelse af generelle grænseværdier for de nævnte gener og forureningskil-der, herunder hvilke der fortsat bør reguleres af miljøbeskyttelsesloven.Transportministeriet anfører, at det forventes, at de nærmere regler, der fast-sættes om forurening og gener fra anlægget af Cityringen, hovedsageligt vilomhandle grænser for støj samt tilsyn og håndhævelse af reglerne.Hjemmelsgrundlag for kommunal anvisning af boliger til genhus-ningKøbenhavns Kommune og Frederiksberg Kommune anfører, at der bør indsæt-tes en supplerende hjemmel, der sikrer, at kommunerne er berettiget til at an-vende boliger, som kommunerne har anvisningsret til efter almenboligloven,samt boliger, som kommunerne får adgang til efter byfornyelsesloven, til gen-husningsformål.Transportministeriet bemærker, at det med lovforslaget er foreslået, attransportministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i bo-pælskommunen efter beboerens anmodning skal anvise en genhusningsbolig