Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 176 , L 176 A , L 176 B
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
23. maj 2014
Besvarelse af spørgsmål 45 ad L L176 stillet af udvalget den 2. maj
2014.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. maj 2014 fra Aalborg
PilotApS, jf. L 176 - bilag 9.
Svar:
Jeg vil ikke kommentere nærmere på Aalborg PilotAps oplysninger om,
at lodser ansat i DanPilot tjener 1-1,4 mio. kr. om året, mens lodser ansat
i Aalborg PilotAps tjener mellem 540.000 kr. og 800.000 kr. om året.
I henvendelsen rejser Aalborg PilotApS to overordnede problemstillin-
ger: For det første fremgår det af henvendelsen, at Aalborg PilotApS er af
den opfattelse, at DanPilot udelukker private lodserier fra markedet for
regionallodsninger ved at holde fast i forsyningspligten. Det fremgår
endvidere, at dette skyldes, at DanPilot får finansieret underskuddet ved
forsyningspligten ved krydssubsidiering og fremadrettet via forsynings-
bidraget (benævnes fordelingsfonden i henvendelsen). For det andet
fremgår det af henvendelsen, at DanPilot selv skal forestå udlicitering af
forsyningspligtige lodsninger.
Til den første problemstilling vil jeg slå fast, at markedet for regional-
lodsninger har været konkurrenceudsat siden 2006, hvilket fastholdes i L
176. Såfremt private lodserier kan foretage regionallodsninger til en lave-
re pris end DanPilot, har de således mulighed for at få opgaven med at
udføre disse lodsninger.
Det følger endvidere af L 176, at DanPilot fortsat vil blive pålagt forsy-
ningspligten. Konkret betyder det bl.a., at DanPilot skal udføre regional-
lodsninger, på trods af, at omkostningerne ved at udføre disse lodsninger
eventuelt overstiger den takst, som DanPilot kan opkræve for lodsninger-
ne, når der er tale om havne, hvor der er lodspligt, og hvor lodsningerne
gennemføres inden for havnenes åbningstider.
Dette betyder, at DanPilot evt. vil have underskud på at udføre forsy-
ningspligten, hvorfor der med L 176 gives mulighed for, at DanPilot i
visse situationer kan kompenseres for et sådant underskud. En kompensa-
tion vil dog alene kunne komme på tale, såfremt underskuddet på at vare-
tage forsyningspligten ikke modsvares af de fordele som virksomhed har
via sin funktion som forsyningspligtsoperatør og sin i øvrigt dominerende
stilling på markedet. Viser det sig, at der er grundlag for at udbetale en
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk