Til lovforslag nr.
L 175
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning, lov om sikkerhed ved
bestemte idrætsbegivenheder, lov om restaurationsvirksomhed og
alkoholbevilling m.v. og forskellige andre love
(Samling af visse af politiets opgaver i opgavefællesskaber og bortsalg af hittegods ved offentligt tilgængelig internetauktion
m.v.)
[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2014 og var til 1.
behandling den 3. april 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 25. februar
2014 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 149.
Den 28. marts 2014 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Auktionslederforeningen og
kommitteret Sjúrður Rasmussen, Færøerne.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Auktionslederforeningen mundtligt over-
for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF, EL, LA og SIU) indstil-
ler lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsfor-
slag.
Et
mindretal
i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovfor-
slaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for
det stillede ændringsforslag.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folke-
partis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget,
som det foreligger nu. Det er der flere grunde til. Der er slet
ikke argumenteret godt nok for behovet for centralisering af
f.eks. våbenkontorerne. Ministeren skriver direkte i svar til
Folketinget, at der ikke er regnet på de ekstra udgifter, det
vil medføre, kun på et muligt besparelsespotentiale. Det er
med andre ord slet ikke sikkert, at lovforslaget vil have den
ønskede økonomiske effekt. De nye våbenkontorer vil fort-
sat have behov for at tilse f.eks. skydebaner, og det betyder
betydelige køretider med lønudgifter og driftsudgifter til føl-
ge.
Valget af politikredse, som skal have de kommende vå-
benkontorer, er der heller ikke argumenteret for. Når statsli-
ge arbejdspladser lægges ud i landet, er det V, DF og KF’s
opfattelse, at der skal lægges vægt på, at de placeres, hvor
der er behov for arbejdspladser, og de bør placeres uden for
hovedstaden.
Desuden står V, DF og KF uforstående over for, at mini-
steren slet ikke har ønsket at forhandle lovforslaget, inden
det blev fremsat.
AX016237