Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forslag til lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden.

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 26.03.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første i ordførerrækken er hr. Kim Andersen, Venstre.

Tak for det, formand. Det forslag, vi her har til forhandling, er fra erhvervsministeren og drejer sig om Nordsøenheden og Nordsøfonden. Det tager udgangspunkt i, at Nordsøfonden medio 2012 er indtrådt i DUC, Dansk Undergrunds Consortium, og den indtræden har medført en stigende forretningsmæssig kompleksitet, hvorfor rammerne for Nordsøenheden og Nordsøfonden ifølge ministeren bør justeres. Det skal ske for at varetage statsdeltagelsen bedst muligt, således at der sikres størst muligt udbytte til staten.

Noget af det, som lovforslaget tager højde for, og som med forslaget søges gennemført, er at omdanne Nordsøenheden til en selvstændig offentlig virksomhed, en såkaldt SOV, med egen bestyrelse for Nordsøfonden, som bevares som en offentlig fond. Den eksisterende driftsbevilling på finansloven for 2014 til dækning af Nordsøfondens administrationsudgifter bliver ophævet. Udgifterne til administration vil fremover blive dækket af Nordsøfondens indtægter inden for fondens udbytte, inden det optages som indtægt hos staten, og så indføres der et loft for administrationsudgifter på de årlige finanslove, som overføres til Nordsøenheden. Forslaget vil også gøre det muligt for fonden at erhverve andele af licenser, som grænser op til licenser, som fonden allerede er en del af.

Det er vi positive over for, og vi er også positive over for det element, at Nordsøenheden ved omdannelse til en SOV via en bestyrelse kan trække på yderligere relevante kompetencer, samtidig med at enheden signalerer et fokus på forretningsmæssige kompetencer. Enheden vil desuden få en klar opdeling mellem bestyrelsen og direktionen. Direktionen skal naturligvis tage sig af de forretningsmæssige beslutninger, og ministeren har jo så altså det politiske ansvar.

Vi synes, at det er et fornuftigt forslag. Det er for så vidt et teknisk forslag og en opfølgning på en realitet. Men det skal jo også til en gang imellem, at det skal formaliseres, og det er vi positive over for.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Nordsøenheden er jo i virkeligheden opfundet af bl.a. Venstre, i forbindelse med at man i 2004 genforlængede A.P. Møller - Mærsks eneret til den største del af olien ude i Nordsøen, og så lavede man den her aftale om, at staten skulle overtage 20 pct. af det selskab, der driver olieefterforskning og -indvinding. Så vil jeg bare spørge: Hvorfor lavede man den aftale i sin tid? Hvorfor skulle staten lige pludselig ind og have 20 pct., hvis man i dag siger, at formålet alene er at køre det forretningsmæssigt? Var der ikke oprindelig en politisk hensigt med, at staten skulle have større indsigt i og kontrol med, hvad der foregår i Dansk Undergrunds Consortium? Det er jo sådan set det, der er spørgsmålet i dag. Hvorfor har man ændret mening i forhold til 2004? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

Ordføreren.

Interesserne er jo fortsat at få flest mulige værdier op af Nordsøen på kulbrinteområdet, og at staten for sin part varetager sine interesser bedst muligt. Aftalen fra dengang var jo også for at sikre fremtidige vilkår for koncessionshaverne, sådan at de kunne foretage investeringer – betragtelige investeringer – i en merudnyttelse af forekomsterne derude til gavn for det danske samfund med det skattesystem, der nu fulgte med nordsøaktiviteterne.

Hr. Frank Aaen.

Jo, men jeg tror da, at A.P. Møller - Mærsk A/S og Shell og de andre er lige så interesserede i at optimere udvindingen. Men der må da være en grund til, at man synes, det var en god idé, at staten fik en 20-procentsandel, og det kan ikke bare være, at man har den samme målsætning som Mærsk og Shell. Det må da være, fordi man havde en særlig offentlig interesse i at få direkte indflydelse i selskabet. Og derfor: Hvad er det, der har ændret sig? Hvorfor gør man det nu udelukkende til et helt forretningsmæssigt spørgsmål og ikke så meget et politisk spørgsmål?

Ordføreren.

De skattemæssige betingelser og politiske vilkår i øvrigt bestemmes jo ved lovgivning, og det er det, der er taget højde for i skattereglerne vedrørende nordsøaktiviteterne. Det, det jo også drejer sig om, er at sikre, at der er et perspektiv i investeringer og et incitament til at foretage de fornødne investeringer for at få den størst mulige udnyttelsesgrad af forekomsterne i Nordsøen, og der skal man jo se tingene i en sammenhæng. Både skattelovgivningen og DUC-aktiviteterne, herunder statens ejerandel, er jo en sammenhæng, der skal ses som sådan.

Tak til ordføreren. Næste i ordførerrækken, hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Nordsøenheden og Nordsøfonden varetager som bekendt statens deltagelse i kulbrintelicenser. Det er licenser, som er af betydelig værdi, og derfor er det naturligvis i vores alles interesse, at Nordsøenheden får de bedste forudsætninger for at varetage statens og dermed vores alles interesser – med andre ord, at Nordsøenheden får de bedste forudsætninger for at skabe størst mulig værdi for det danske samfund. Derfor vil vi gerne styrke rammerne for Nordsøenheden og Nordsøfonden. Det gør regeringen ved at lægge Nordsøenheden om, og fra at være en statslig enhed ønskes den omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed, en såkaldt SOV. Det giver god mening at ændre styringsmodellen, så Nordsøenhedens struktur kommer til at ligne en selvstændig virksomhed. Det er også set i andre statslige sammenhænge, og det giver også erhvervsmæssige fordele.

Nordsøenheden vil i modsætning til i dag få en bestyrelse, og på den måde vil der for første gang være mulighed for at trække på en masse relevante kompetencer, og det giver mulighed for at give endnu større kvalitet i de beslutninger, som skal træffes, og så vil det signalere fokus på det, som fokus skal være på, nemlig de forretningsmæssige interesser, og ikke mindst vil Nordsøenhedens arbejde, dens rolle og dens ansvar i endnu højere grad komme til at matche de andre licensdeltageres, som i sagens natur også har kommercielle interesser. Omdannelsen til en SOV understøtter med andre ord Nordsøenhedens arbejde, dens rolle og dens ansvar, der i stigende grad svarer til de øvrige kommercielle licensdeltageres.

Lovforslaget åbner, som Venstres ordfører også nævnte, op for, at der i de kommende vedtægter for Nordsøfonden gives mulighed for, at fonden kan erhverve andele i nabolicenser. De foreslåede ændringer vil bidrage til en styrkelse af statsdeltagelsen og dermed til udbytte fra undergrunden og ligger derfor i en naturlig forlængelse af de initiativer, som regeringen allerede har taget på området, eksempelvis i »Vækstplan for Energi og Klima« fra efteråret 2013, hvor der tages initiativ til et samarbejde med branchen, som vil udarbejde en langsigtet strategi for en optimering af indvindingen af olie og gas fra felterne i Nordsøen.

Nordsøenheden vil altså på alle mulige måder være bedre rustet til at skabe værdi for det danske samfund med dette forslag, og til det har jeg kun at sige, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Der er en enkelt kommentar. Hr. Frank Aaen.

Jo, men altså, hvad skal staten lave i det selskab, hvis det udelukkende er forretningsmæssigt? Hvilken forskel skal staten gøre i forhold til Shell, i forhold til Mærsk og Chevron, som jo også går ind i det her forretningsmæssigt, og som håber på at tjene flest mulige penge? Var det det, der var baggrunden for, at den danske stat i 2004 fik en aftale om, at man nu skulle overtage 20 pct. af rettighederne og produktionen derude? Var det kun meningen, at man ville understøtte den samme målsætning som de andre selskaber, eller var der også en politisk vilje i forhold til at bruge en indflydelse direkte ind i ledelsen af selskabet? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Altså, hvad var formålet med de 20 pct. i sin tid? Og er det det formål, man nu er i gang med at underminere eller måske endda helt fjerne sig fra?

Ordføreren.

Nu var jeg af indlysende årsager ikke selv med til at forhandle den aftale i 2004, bl.a. fordi jeg på daværende tidspunkt ikke var medlem af Tinget, så de præcise historiske detaljer for det tror jeg ikke jeg er den rette til at redegøre for. Men jeg opfatter i hvert fald ikke det forslag, der ligger nu, som et spørgsmål om, at staten får en mindre indflydelse; det er mere et spørgsmål om at spille den rette rolle i den her sammenhæng. Og det synes jeg er godt og fornuftigt.

Hr. Frank Aaen.

Jo, men det bliver både i forslaget og i det, som ordføreren siger, jo hele tiden understreget, at det her sker for at styrke den forretningsmæssige tilgang til energiudvindingen i Nordsøen. Men det tror jeg gælder alle derude. Er der nogen forskel på det, som nu åbenbart skal vedtages i dag, og det, som man også må regne med står i papirerne fra Mærsks og Shells ledelse? Det kan jeg ikke få øje på, og det er derfor, jeg spørger: Var det ikke en bedre idé at fokusere på, at staten har en indflydelse, som skal bruges, f.eks. ud fra klimamæssige formål, og ikke kun for at tjene penge?

Ordføreren.

Så det, jeg kan høre hr. Frank Aaen sige, er, at man ønsker, at der bliver indvundet mindre olie og gas i Nordsøen? Det er selvfølgelig også et synspunkt, man kan argumentere for, men det vil jo give nogle færre indtægter. Jeg synes, det giver god mening at se på de ressourcer, der ligger, og få det optimale ud af dem og så i øvrigt investere klogt og hensigtsmæssigt i en grøn omstilling, som vi jo i den grad er i fuld gang med i Danmark, og som skal sikre, at vi også er klar til at kunne forsvare vores position som en grøn energileverandør og ikke mindst som en grøn vindernation.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak. Flere ordførere før mig har nævnt, hvorfor det her lovforslag er fremsat, og i Dansk Folkeparti er vi sådan set også af den overbevisning, at det er fornuftige ting, der ligger bag fremsættelsen af det her lovforslag.

Status er jo, at det er af principiel stor vigtighed at justere rammerne for Nordsøenheden og Nordsøfondens virke, fordi vi jo skal være sikre på, at vi fra statens side varetager vores opgaver bedst muligt og forsvarer den kapital og den værdi, som vores undergrund har. Konkret er det jo sådan, at det her lovforslag betyder, at vi får en selvstændig offentlig virksomhed under Nordsøenheden, som så får ansvaret for Nordsøfondens virke, og Nordsøfonden bevares som en offentlig fond.

Vi er af den opfattelse i Dansk Folkeparti, at det er fornuftigt, fordi det på den her måde også bliver mere kommercielt funderet. Man kan også agere bedre over for de samarbejdspartnere, som den danske stat har i forbindelse med forskellige licenser osv. Det vil være med til at gøre, at det bliver mere driftsbetonet, og at man får en bedre styring af de værdier, som vi har i undergrunden.

Oven i det indeholder lovforslaget jo også en åbning, således at det i de kommende vedtægter for Nordsøfonden bliver muligt at erhverve andele i andre licenser, som grænser op til de licenser, som den danske stat varetager og ejer i dag. Det synes vi også er fornuftigt.

Vi kan på den baggrund støtte lovforslaget, men vi vil selvfølgelig ikke afvise, at der må stilles enkelte udvalgsspørgsmål.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lone Loklindt, Det Radikale Venstre.

Da Det Radikale Venstres ordfører ikke kan være til stede i dag, læser jeg lige følgende tale op:

For Radikale Venstre er det vigtigt, at der bliver skabt størst mulig værdi for staten og dermed for danskerne i forbindelse med statens deltagelse i indvinding af olie og gas i den danske undergrund. Nordsøfonden trådte i 2012 ind i Dansk Undergrunds Consortium; derfor er det nødvendigt at justere rammerne for Nordsøenheden og Nordsøfonden. Nordsøenheden skal fortsat administrere Nordsøfonden, men med dette lovforslag bliver Nordsøenheden omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse. Bestyrelsen skal sammen med ledelsen sikre kvaliteten i alle trufne beslutninger. Som offentlig virksomhed vil Nordsøenheden bedre kunne matche de øvrige kommercielle aktører, og der kommer større klarhed omkring Nordsøenhedens arbejde, rolle og ansvar.

Vi ændrer også lidt i finansieringen af Nordsøenheden. I stedet for at blive finansieret særskilt over finansloven, kan Nordsøenheden nu finansieres af en del af Nordsøfondens indtægter. Derudover justeres i Nordsøfondens mulighed for at erhverve licenser, og Nordsøfonden gøres skattepligtig for såvel indvindingsvirksomhed som tilknyttede aktiviteter. På den måde sidestilles Nordsøfonden med andre private aktører og kommer dermed til at operere på lige fod med sine samarbejdspartnere.

Det Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Da SF's ordfører, hr. Steen Gade, i dag deltager i Nordisk Råds møde på Island, skal jeg i stedet for redegøre for SF's stillingtagen. Forslaget handler om at ændre opbygningen af Nordsøenheden og Nordsøfonden, der i dag er Danmarks tredjestørste olie- og gasproducent og afleverer 5-6 mia. kr. til staten hvert år. Formålet med lovforslaget er at styrke statens deltagelse.

Fonden blev oprettet, efter at der i 2004 blev besluttet et delvist salg. Dermed blev det tydeligt, at statens interesser i nye olie- og gaslicenser i stedet skulle sikres et andet sted. Nordsøfonden er således hundrede procent statens med den mission at sikre et højt økonomisk udbytte til staten samt at blive en aktiv og kompetent samarbejdspartner.

SF støttede i 2005, at statens ejerandele i nye licenser blev administreret i en fond. Dengang var mit parti sammen med Socialdemokraterne bekymret over, om der var tilstrækkelig viden knyttet til fonden. I dag er fonden meget større og problemstillingerne mere komplekse, så behovet for at sikre viden fra GEUS og Energistyrelsen er mere påtrængende. Vi vil i udvalgsarbejdet stille spørgsmål til, om det er sikret tilstrækkeligt i forslaget, for vi har brug for, at staten sikrer den sammenhængende viden om Danmarks energireserver

SF er positiv over for grundtanken om, at statens deltagelse skal varetages bedst muligt, og derfor ser vi også positivt på at lave en ny styringsmodel, hvor Nordsøenheden omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed med en selvstændig bestyrelse. Men om modellen lige skal være som foreslået, vil vi kigge på i udvalgsarbejdet.

Vi er glade for, at der åbnes op for, at fonden kan erhverve andele af licenser, der grænser op til de eksisterende. Det er en vigtig styrkelse. Og derfor forstår vi heller ikke, hvorfor det er udtrykt så forsigtigt i forslaget. Der er en overgrænse på 40 pct. for en licensandel, en grænse, som vi ikke ser som nødvendig, især når vi netop nu styrker fonden og ønsker et mere aktivt statsligt engagement.

Forslaget fastholder et alt for ensidigt fokus på indtjening uden at sikre klare formuleringer om fondens samfundsansvar. Det understreger, at Danmark har brug for en ejerskabspolitik, og det vil vi i SF bringe ind i diskussionen om det her forslag med henblik på at få sikret, at staten udarbejder en sådan ejerskabspolitik. SF vil altså stille en række spørgsmål i udvalget og vil gå positivt til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Jo, men der er da gode ting i forslaget, f.eks. er der muligheden for at købe licenser i nabodistrikter eller på anden måde at udvide sin aktivitet. Det er vi sådan set positive over for. Men et eller andet sted er det her jo i familie med DONG-diskussionen. Nu er det ikke sådan, at man vil sælge dele af det her selskab til Goldman Sachs, og tak for, at det ikke har bredt sig – den uskik.

Men det er jo alligevel lidt samme tankegang, at staten, når den har et energiselskab, skal optimere ud fra økonomiske interesser. Det er jo også det, der gennemsyrer det her forslag: at det er de økonomiske interesser i forhold til olieudvinding og energiproduktion, som skal være det dominerende. Og så vil man importere en masse af de ledelsesinstrumenter, man kender fra den private sektor, sådan forstår jeg i hvert fald forslaget, nemlig at man også er i stand til at kunne ansætte en direktion og give den løn til en direktion, som direktioner får, og den er jo som bekendt ikke ret lille, den er sådan set stor, altså i det hele taget indføre økonomiske principper i ledelsen af selskabet Nordsøfonden.

Det gør, at vi godt nok kan se de positive elementer i forslaget, men at vi nok ender med at stemme imod det, fordi vi ikke synes, at fonden af hensyn til statens interesser og den magt, staten jo i virkeligheden har fået i forhold til DUC og andre selskaber ude i Nordsøen, kun skal ledes ud fra økonomiske principper – altså, hvad tjener skatteyderne? – og det kan jeg godt forstå, men alligevel.

Man siger: Hvad tjener skatteyderne talt i penge bedst? I stedet for kunne man måske sige: Hvad tjener skatteyderne bedst i forhold til klimaet, i forhold til samfundsøkonomien som helhed, i forhold til miljøet? Jeg synes, der er mange ting, som burde være de faktorer, som staten arbejder efter, og som er de vigtigste, og der er økonomi selvfølgelig en af dem, men absolut ikke den eneste.

Så det er altså ikke sådan, at vi synes, at det er vigtigt, at vi ikke tjener penge ude på Nordsøen, vi synes, vi skal tjene så mange penge som overhovedet muligt på Nordsøen, men i virkeligheden synes vi, man skal gennemtænke udvindingen af olie i Nordsøen i forhold til den samlede danske energipolitik. Vi går jo ind for, at man skal nedbringe CO 2 -udledningen, og der er jo en modsætning her. For jo mere olie, man hiver op fra Nordsøen, jo større er CO 2 -problemet i virkeligheden, og der bruger vi så penge på andre områder til at nedbringe CO 2 -udledningen og dermed forbedre klimaet.

Det skulle man måske tænke meget mere ind end bare at tænke ind, at vi ud fra økonomiske interesser skal have det maksimale ud af olien ude i Nordsøen; måske skal man tænke det ind i den samlede energipolitik. Måske var det den ansvarlige for regeringens energipolitik, der skulle sidde her i dag, og ikke erhvervsministeren, for måske er det her mere energipolitik, end det er erhvervspolitik.

Derfor tror jeg som sagt ikke, vi stemmer for forslaget, selv om der er positive elementer i det. Vi synes, det er forkert at lave så ensidig en satsning på, at det er økonomiske interesser, der skal være styrende for statens engagement ude i Nordsøen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Flere af de andre ordførere har redegjort for indholdet af lovforslaget. Vi ser det fra Liberal Alliances side som et skridt i den rigtige retning. Nordsøenheden omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed med egen bestyrelse, og så længe Nordsøfonden ikke frigøres fra de fortrolighedsbestemmelser, de har påtaget sig, kan vi godt støtte det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti, som ordfører.

Der er betydelige samfundsressourcer knyttet til Nordsøfonden og Nordsøenheden. Der er betydelige interesser på spil, så jo mere man kan sikre tidssvarende regler, jo mere man kan give mulighed for, at man så at sige ved at omdanne Nordsøenheden til en selvstændig offentlig virksomhed kan sørge for, at vi kan komme ud og tage del i licensjagten og forøgelsen af værdiskabelsen af enheden og de ressourcer og de aktiver, vi har, jo bedre. Forslaget her lægger jo op til, at man kan drage nytte af den viden, der er, og at man så at sige kan sørge for at modernisere muligheden for, at vi får mere ud af vores ressourcer ved at omdanne det til et SOV. Så vi er fra konservativ side positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg skal sige tak for den meget positive modtagelse af forslaget. Jeg bemærkede, at der kunne blive stillet enkelte spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet, og vi skal bestræbe os på at gå konstruktivt ind i samarbejdet – for at få så bred en tilslutning som muligt til det her. Jeg tror, det var Venstres ordfører, der formulerede det meget praktiske forslag, som egentlig bare ligger i naturlig forlængelse af noget, som allerede er der. Så jeg siger mange tak for opbakningen til forslaget.

Dog har jeg selvfølgelig bemærket, at Enhedslisten og hr. Frank Aaen ikke har været helt så tilfredse med forslaget. Jeg skulle ellers mene, at det her for hr. Frank Aaen og Enhedslisten gik i den rigtige retning. Jeg mener: Her er der jo tale om noget, der går fra at være privat til at være offentligt og sådan noget. Det plejer at være det modsatte, man kritiserer, så vidt jeg forstod i forbindelse med DONG. Men her er man da i hvert fald gået i den rigtige retning.

Så kan man selvfølgelig altid diskutere, hvad formålet skal være, når man går ind i forbindelse med en selskabskonstruktion. Men jeg synes jo, det er et entydigt godt råd, at vi sætter nogle til at drive forretning og tjene penge og så sætter nogle andre til at drive klimapolitik og miljøpolitik, eller hvad man nu ellers har lyst til. Det afgørende er selvfølgelig, at hvis vi skaffer os et stort provenu her, så øger det jo i meget stort omfang vores handlemuligheder.

Det er jo det, som er formålet med det. At – hvilket jeg tror at mange, inklusive hr. Frank Aaen, har kæmpet for – staten fik øget sin ejerandel i forbindelse med Nordsøen, skulle jo helst også gerne medføre, at vi fik et øget provenu. Og det er lige præcis, hvad man sørger for her. Så derfor er forslaget særdeles fornuftigt.

Tak til ministeren. Der var så lige et enkelt spørgsmål fra hr. Frank Aaen.

Nå, jamen provenuet kan vi jo sikre gennem skattelovgivningen. Vi er sådan set i fuld gang med at øge provenuet fra en del af Nordsøen. Det er vi helt med på, men statslig ejerandel har jo ikke noget at gøre med at øge provenuet; det har noget at gøre med at øve indflydelse. Hvorfor skal man øge indflydelse, hvis målsætningen bare er akkurat den samme som for de andre ejere? Det er det, jeg ikke kan forstå. Det er derfor, jeg synes, at det her er en skæv udvikling: at man bare siger, at nu skal vi dyrke det endnu stærkere forretningsmæssigt for at tjene mere, for at få et større provenu.

Altså, hvis der skal være et formål med, at staten har en indflydelse i DUC og de andre olieselskaber, så må det da være at styrke det politiske, herunder f.eks. klimamæssige formål.

Ministeren.

Jeg vil jo strengt taget mene, at man sagtens kan lave en case for, at det, at staten er kommet ind som aktiv ejer i bestyrelsessammenhæng og andet, også hænger direkte sammen med, hvor mange penge der kan blive investeret derude, henholdsvis hvor stort et udbytte man vil få. Det at have en aktiv ejerandel, hvor vi prøver at gøre vores indflydelse gældende – ud fra at vi har det erklærede mål at øge indtjeningen – kunne da måske være meget fornuftigt, altså at man sidder lige præcis i en bestyrelse og gør det. Eksempelvis kunne der jo måske – jeg siger ikke, at det er sådan, for jeg har ikke indgående kendskab til, hvordan koncessioner og andet ser ud i øjeblikket derude – være nogle, som mente, at vi skulle udsætte eller helt lade være med at foretage de nødvendige investeringer. Det kunne man sagtens støde på nogle steder, så derfor synes jeg ud fra alle betragtninger, at det er meget hensigtsmæssigt, at vi har en aktiv bestyrelse.

Hr. Frank Aaen.

Men så vidt jeg forstår det lovforslag, vi behandler nu, har det kun fokus på øget indtjening. Hvorfor står der ikke et ord om, at man også kan bruge indflydelsen til at sikre de maksimale hensyn til klimaet, hvis ændringer vi jo alle sammen ved er en enorm trussel mod det danske samfund med oversvømmelser og alle de ting, der er, og som vi hver eneste dag bruger energi på at diskutere? Vi har lige gjort det under et af de foregående punkter, nemlig diskuteret, hvordan vi hjælper folk i forbindelse med stormflod. Altså, hvorfor indgår det ikke som en del af formålet med at lave den her ændring? Det er jo det, der er tankevækkende.

Ministeren.

Jamen jeg synes jo, det ville være en rigtig dårlig idé, hvis man satte en professionel ledelse til at varetage vores klimapolitik og så, om jeg så må sige, privatiserede den. Den synes jeg skal føres i Folketinget.

Det, som jeg sætter de her mennesker til, er helt professionelt at sørge for, at vi får et størst muligt provenu til statskassen, og for det provenu kan man faktisk også lave klimapolitik, miljøpolitik, eller hvad man nu engang ønsker. Jeg synes, det ville være en rigtig dårlig disposition at pålægge nogle mennesker, som er udpeget til en bestyrelse, at varetage nogle klimapolitiske målsætninger. Det er noget, som jeg synes vi skal holde for os selv her i Folketinget og hos energiministeren, miljøministeren og andre.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.