Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Forstærket indsats mod asocial adfærd ved etablering af netværkssamråd, udvidelse af målgruppen for magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.03.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første er fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører for Venstre.

Det er jo en dag i dag, hvor vi er inde at kigge på forebyggelse. Det er vigtigt. For Venstre har det haft stor betydning, at vi kan gå ind og lave forebyggelse og gøre noget i forhold til at bekæmpe kriminalitet. Det er vigtigt, at vi sætter ind med en præcis indsats over for vores børn og unge, og derfor skal det også være muligt at skærpe det forebyggende arbejde i kommunerne, sådan at vi, hvis vi møder et ungt menneske eller et barn, der er ved at komme på afveje, kan guide dem ind på den rette vej igen.

Det er jo en konstatering, at ungdomskriminalitet er et problem, og det er nødvendigt at håndtere det meget tidligt og konsekvent. Vi skal undgå, at unge, der er i en risikogruppe, ender som voksne kriminelle. Derfor har vi i Venstre i satspuljeforhandlingerne, altså i en meget bred kreds, været med til at indgå aftalen, der hedder »Ny indsats mod asocial adfærd – Ansvar og Konsekvens«.

Det er et godt forslag. Det er med det her forslag, for lige at læse lidt op, nu muligt at lave netværkssamråd, og bestemmelsen er igen rettet mod disse unge, som jeg talte om lidt tidligere, som er ved at komme ud på en skæv bane, fordi de er i gang med at lave kriminalitet. Hvordan skal sådan et netværkssamråd så være? Jo, det skal arrangeres som et møde mellem repræsentanter for kommunen, den unge selv, familien eller andre pårørende eller relevante personer, som har betydning for den unge. Og ved det netværkssamråd er det meningen, at der skal udarbejdes en meget specifik handleplan for, hvilke initiativer der kan sættes i værk for at hjælpe den unge på ret kurs igen.

Det er nødvendigt at give mulighed for at gøre en konsekvent indsats. Det skal ikke være sådan, at man kan belønnes for at have en asocial og kriminel adfærd. Indsatsen skal, som jeg sagde tidligere, ske meget hurtigt, og derfor er der faktisk også lagt op til, at der skal være en responstid på 7 dage. Nogle kan måske sige, at det er for tidligt, og andre vil sige, at det fuldstændig ligner det, der foregår i børn og unge-udvalg. Det er helt andre ting, man arbejder med der, men der kan man også tage en beslutning, som skal efterbehandles inden 7 dage.

Det er godt, at man sikrer inddragelsen af nogle relevante aktører omkring den unge. Det er godt, at der bliver givet et meget klart signal, og det er godt, at der bliver sikret et netværk omkring den unge, som så er med til at skabe nogle holdbare løsninger. For det skal være meget tydeligt over for disse unge mennesker, at det, de har gang i, ikke er accepteret, at det afføder en reaktion, som er meget alvorlig, og at der bliver taget fat med det samme.

Det er et lovforslag i to dele. Den anden del handler om, at vi ændrer regler for magtanvendelse, og det drejer sig bl.a. om, at vi har unge mennesker på anbringelsessteder, som, når de runder 18 år, kommer uden for det område, hvor det ellers ville give dem god mening at fortsætte ad vejen. Derfor er der nu er lavet en ændring her, så vi kan gå ind og sige, at når unge opholder sig på anbringelsessteder og man har brug for f.eks. at undersøge personerne eller opholdsrummet, de er i, så kan det altså lade sig gøre nu med denne ændring, som vi giver hjemmel til med det her forslag.

Venstre støtter ændringerne. Vi mener, det er urimeligt, at man ikke kan være konsekvent og handle hurtigt efter behov på disse anbringelsessteder. Det har været et ønske i flere år, ved jeg, så derfor er det faktisk rigtig godt, at vi nu har fundet en vej og en formulering, så de kan komme videre, så de føler sig mere veltilpas, havde jeg nær sagt, og så de er sikre på, at de har et godt grundlag at arbejde på, og at de ikke nødvendigvis skal ringe efter politiet for at tjekke den unges opholdsrum. Så det er rimeligt.

Venstre støtter de ændringer, der ligger her, og jeg kan sige fra Konservative, at de også støtter lovforslaget.

Tak for det. Det gav ikke anledning til ønsker om bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Karen J. Klint.

Tak for det. Det er rigtigt, som Venstres ordfører pointerer, at i hvert fald dele af lovforslaget er en udmøntning af en satspuljeaftale. og det er den del, der handler om netværksmøder, netværkssamråd med unge, der optræder på politiets ugeliste.

Jeg tror godt, vi kan få det begreb frem her i debatten i dag, det er der vist tid til. Det er vigtigt, at det er før, man bliver dømt for noget, så bare man optræder på ugelisten, som politiet åbenbart sender hver uge til kommunerne, er det nok til, at kommunen har en forpligtelse til inden for 7 dage at indkalde til et netværkssamråd. Om mødet så skal holdes på dag 7 eller 14 er noget andet, for det er jo lidt vigtigt, at der netop kommer en stemning om de nye møder her, sådan at den unge og forældrene eller andre i netværket har tid og mulighed for at deltage, for ellers bliver det med en begrænset personkreds, der så ikke kan hjælpe eller guide den unge ind på en bedre løbebane, end der måske er sandsynlighed for, når man optræder på ugelisten hos politiet. Formålet er jo, at det skal være et supplement til de eksisterende møder, og det understreges også, at det er meget vigtigt, at det er et frivilligt møde netop for at holde fast i, at man skal forsøge at motivere den unge, men også den unges omgivelser, til at samarbejde med myndighederne. Det er et samarbejde, som måske ikke helt opstår på de samme gode betingelser, hvis man får pålagt en handleplan eller bliver pålagt en visitation til et sted.

Så det er også for at give et nyt værktøj, der giver, inden en person for alvor er fanget af kriminalitet, et tilbud om at blive hjulpet og guidet, men også med en forpligtelse til at møde op og at samarbejde og få en mere og bedre indsigt i konsekvenserne af personens handlinger. Derfor er det her netværk rigtig godt, synes jeg. Det bygger ikke kun på, at det er forældrene og den unge, der skal have et indblik. Men det lukker også op for, hvis den unge ikke har forældre eller ikke har det så godt med sine forældre, men har det godt med en anden netværksperson, at netværkspersonen også kan komme med. Jeg tror, det er rigtig godt, man giver plads til, at der er en ekstra voksen i den unges liv, en voksen, som den unge er fortrolig med, og derfor bliver der en større chance for succes med at udvide de mange redskaber, der ellers er for at hjælpe de unge.

Så er der en gammel forglemmelse. Jeg er jo en af dem, der kan magtbekendtgørelsen næsten udenad. Det er måske lidt nørdet. Jeg har fulgt den i rigtig mange år, så derfor blev jeg også lidt overrasket, da det her lovforslag kom, over, at der faktisk stadig væk i serviceloven er en hjemmel til at fiksere børn. I mit hoved har det jo været totalt forbudt i rigtig, rigtig mange år. Det er jo, fordi vi har afskaffet det i kraft af magtbekendtgørelsen, og så har vi bare glemt også at fjerne hjemmelen i serviceloven, og det er jo sådan set meget godt lige at få samlet op på det.

Så er det også godt, at det nu bliver tydeliggjort, at hvis en ung er blevet anbragt på bestemte steder, men bliver 18 år under anbringelsens forløb, er man også beskyttet eller har de samme rettigheder i henhold til magtbekendtgørelsen både på personalesiden og på den unges side, uanset om det er før eller efter ens fødselsdag, når det er på samme sted.

Den sidste ændring, som Venstres ordfører også gjorde noget ud af i sin tale, er, at der ikke har været hjemmel til på de bosteder her at kunne gå ind og se, om den unge har noget med ind, som ikke hensigtsmæssigt, eller som er decideret ulovligt. Så skulle man faktisk have en ransagning, eller der skulle i hvert fald være hjemmel til at lave en undersøgelse. Jeg taler ikke om visitation af kroppen. Det er en undersøgelse af person og værelse, og den hjemmel får vi nu. Der er det jo rigtig godt, at vi har det samarbejde, at det er Ombudsmanden, der har gjort opmærksom på, at vi faktisk manglede noget her.

Så alt i alt er det et nyt værktøj, der bliver taget i brug, og så er det også en tydeliggørelse af serviceloven, så den bliver mere brugbar. Og så får vi også afskaffet en gammel regel, som i praksis har været afskaffet, men som ikke juridisk har været afskaffet.

Så vi støtter naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karin Nødgaard.

Når man med jævne mellemrum støder ind i nyheder i aviser eller på tv om, at et barn eller et ungt menneske er involveret i kriminalitet af mere eller mindre grov karakter, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad der egentlig er årsagen til, at nogle ender i sådan en situation. Hvad er det, der gør, at netop den person og ikke ham eller hende fra naboejendommen er involveret i noget ulovligt, at netop denne unge har overtrådt loven og ikke valgt et liv på lovens rette sti?

Jeg tror bestemt ikke, at der er en bestemt forklaring, men der hersker ikke tvivl om, at netop det helt nære miljø, og her tænker jeg primært på familien, spiller en stor rolle i det enkelte menneskes udvikling på godt og ondt. Ofte er man nok ikke selv herre over, hvordan ens liv udvikler sig, man er vel snarere en part i det. At ansvaret dog primært ligger hos den enkelte, er indiskutabelt, og især når man når en vis alder. For det lille barn, der skal vokse op, er der sjældent et ansvar, man kan pålægges. Her er der ikke tvivl om, at det miljø, man vokser op i, er udslagsgivende for ens adfærd både på kortere og på længere sigt.

Når der i lovforslaget her skal tages stilling til, hvordan man kan gribe det an, når et barn eller et ungt menneske er kommet ud i et uheldigt, ja måske endda kriminelt adfærdsmønster, er det vigtigt, at der sker en tidlig og konsekvent indsats, og at den er målrettet og involverer den personkreds, der kan være med til at forbedre situationen for den involverede unge person. Det må være det primære, men det skal heller ikke glemmes, at kommer den unge på ret køl, er der også sandsynlighed for, at resten af netværket får det bedre, og at samfundet som sådan kan spare ressourcer på flere områder.

Dansk Folkeparti finder det fornuftigt, at der iværksættes et projekt, som skal fremme og understøtte kommunens brug af netop netværkssamråd i praksis. Det er noget, som vi drøftede i satspuljekredsen sidste år, kan jeg huske, og som vi besluttede at arbejde videre med for at fokusere på den gruppe, der netop har det, vi kalder for bekymrende asocial adfærd, men som jo egentlig ikke er kriminelle.

Når der så om 3 år skal evalueres, bliver det interessant at se, om det så også er noget, der virker. Det håber jeg selvfølgelig det er, for for Dansk Folkeparti har det på mange andre områder også været vigtigt, at vi netop har involveret netværket som noget af det mest væsentlige i alt, hvad vi foretager os.

Det blev i satspuljeaftalen aftalt, at der også skal være fokus på at få mentorer til unge, der er ude på en glidebane. Der skal sættes kræfter ind på at få de unge ud af det belastede miljø og ændre adfærd, og der tror jeg helt klart at netop frivillige mentorer vil være en stor fordel.

Den anden del af forslaget, som drejer sig om ændring af regler vedrørende magtanvendelse på anbringelsessteder, vil jeg også lige nævne lidt om. Umiddelbart kan man jo sige, at ordet magtanvendelse kan have en negativ klang. Derfor er det så også væsentligt, at magt er noget af det allersidste, der gribes til, og at det kun sker for at beskytte den unge, hvis man skønner, at han eller hun er til fare for sig selv, eller hvis opførslen ses som en trussel mod de øvrige beboere og ansatte på et anbringelsessted. Det er vigtigt, at en situation ikke udvikler sig uheldigt, hvis man kunne have stoppet den meget tidligere, inden skaden var for stor. Det kan jeg se at der tages højde for, og det bakker vi selvfølgelig op om.

Så er vi selvfølgelig også stadig væk meget optaget af, at al form for magtanvendelse skal indberettes og registreres efterfølgende. Det tror jeg er vigtigt for alle parter, men det er også vigtigt at slå fast, at drejer det sig om meget kriminelle, er det jo et helt andet regi, man skal behandles i, nemlig Kriminalforsorgen, og så er det selvfølgelig en anden lovgivning, som træder i kraft.

Så vil jeg også ligesom fru Karen J. Klint komme ind på det med fiksering, fordi det jo er sådan et voldsomt udtryk, og jeg må da indrømme, at det vækker nogle associationer hos mig om nogle film, jeg så, dengang jeg gik på seminariet, hvor man netop så noget om det her. Jeg mener jo, at fiksering kan være voldsomt grænseoverskridende, og når det så kommer frem i det her lovforslag, skyldes det jo netop, som fru Karen J. Klint nævnte, at der i lovgivningen faktisk står, at det er muligt at fiksere – det er en regel helt tilbage fra 1970'erne – men at det så ikke ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsen er tilladt at benytte sig af det, der hedder mekaniske tvangsmidler, og derfor skal de selvfølgelig fjernes, så der er helt overensstemmelse med hensyn til, hvad der er muligt.

Det sidste, jeg så lige vil kommentere, er den del af forslaget, hvor der står noget om anbringelsesstedets personale, og at de ikke har indgrebsmuligheder over for unge over 18 år, da de ikke er omfattet, og det synes jeg ikke er hensigtsmæssigt, da vi jo netop ved, at det ved akut opståede krisesituationer kan være en nødvendighed, at man griber ind for at sikre, at tingene ikke udvikler sig til skade hverken for den unge eller for omgivelserne.

Vi bakker selvfølgelig op om det her forslag, også fordi vi er en del af satspuljekredsen, men jeg vil også gerne tilkendegive, at jeg mener, at det er et område, som vi fortløbende skal følge udviklingen på, og jeg håber selvfølgelig også, at ministeren vil gøre det, sådan at vi hele tiden har fokus på, om det er nødvendigt at foretage sig nogle yderligere skridt for at forbedre vilkårene både for de unge, som måske er på vej ud i noget, og dem, der har påbegyndt en kriminel løbebane, men vi skal være sikre på, at den bagage, som de unge mennesker får med sig, er en bagage, de kan drage nytte af og ikke er noget, som skader dem eller samfundet på sigt.

Tak for det. Det gav ikke anledning til korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Zenia Stampe.

Tak for det. Vi synes, det her er et vældig godt forslag. Den første del omkring netværkssamråd er vi meget spændte på at følge. Vi tror på, det er noget, der kan få en effekt i forhold til de unge, for jeg tror også, at de fleste af os ved, at hvis man som ung først kommer ind på en kriminel løbebane, kan det være rigtig svært selv at komme væk derfra. Og når man i første omgang er endt der, er det måske, fordi der er nogle voksne omkring en, der ikke rigtig har været opmærksomme på de problemer, man havde, eller de problemer, man i hvert fald var ved at rode sig ud i. Derfor synes vi, det er rigtig godt, at man med netværkssamråd for det første reagerer hurtigt, når man får en mistanke om, at unge altså er på vej ud på en kriminel løbebane, men også at man samler alle de voksne, som har et ansvar over for de unge, for vi må jo nok også erkende – ikke fordi man altid kan skyde skylden over på de voksne – at der jo også må være tale om en eller anden form for voksensvigt, eller der er i hvert fald baggrund for, at der er nogle voksne, der kan tage et ansvar på sig, når et ungt menneske først er kommet ud på en kriminel løbebane. Så vi håber virkelig, at det her kan være med til at gøre en forskel for de unge mennesker, som vi måske kan nå at hjælpe på ret kurs igen.

Så er vi også glade for de nye regler om magtanvendelse – man skal selvfølgelig ikke kunne fiksere børn og unge. Det er vi rigtig glade for bliver slået fast nu, også selv om der er flere, der har sagt, at det egentlig burde være utænkeligt, at det kunne forekomme i Danmark. Det bliver det så nu, og det bliver også ulovligt nu.

Så synes vi også, det er godt, at de her unge over 18 år, som er anbragt, får de samme rettigheder, eller hvad man nu vil kalde det, efter de her regler om magtanvendelse over for børn og unge. Endelig kan vi også godt forstå behovet for at gribe ind og undersøge en person og et opholdsrum for det unge menneskes egen skyld – det unge menneske, der kan være til fare for sig selv – men måske også for de andre unge mennesker og personale, som er omkring den unge.

Alt i alt er det et rigtig godt forslag, som vi kan støtte i Det Radikale Venstre.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, fru Pernille Vigsø Bagge.

I SF synes vi, det er godt og fornuftigt, at man fremover etablerer netværksfællesskab for unge med en kriminel eller asocial adfærd, fordi man med en samlet og solid indsats vil styrke muligheden for, at nogle kan komme på rette spor igen.

Der kan være mange forskellige årsager til, at børn og unge begår kriminalitet, f.eks. sociale problemer i skolen eller i hjemmet. Men med et netværksfællesskab, bestående af den unge, den unges familie samt andre relevante personer og fagpersoner, vil man i langt højere grad få mulighed for at komme de konkrete problemer til livs, før de for alvor opstår og eskalerer.

Overordnet set er SF glad for, at opbakningen til forebyggende indsatser i disse år synes at være stigende, da vi i mange år har haft den holdning, at det er bedre at forebygge, at problemerne opstår, end at bruge ressourcer på anbringelse af børn og unge og senere hen i værste fald fængsling, når det allerede er for sent.

I forhold til forslagets anden del mener SF tilsvarende, at der er ræson i at ændre loven for at præcisere, hvilke regler der gælder vedrørende magtanvendelse over for børn og unge. Det er selvfølgelig klart, at magtanvendelse altid må være sidste udvej, men det er også klart, at det ikke er hensigtsmæssigt, at loven forhindrer personalet i at gribe ind over for voldelige unge, før situationen har udviklet sig så dramatisk, at der skal gøres brug af straffelovens bestemmelser om nødværge.

Derfor hilser vi også denne ændring velkommen, og derfor kan jeg også meddele Folketinget, at SF støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren fra Enhedslisten, fru Pernille Skipper.

Tak for det. Som der er flere, der har sagt, handler hoveddelen af det her forslag om oprettelse af såkaldte netværkssamråd, hvor unge, som måske har begået noget kriminelt eller er det, man kan kalde kriminalitetstruede, kan komme ind i et hurtigt forløb, hvor de voksne mennesker, der er omkring dem, de positive kræfter, der er i deres netværk, i form af forældre eller en folkeskolelærer eller en fodboldtræner, og så kommunen sætter sig sammen med den unge og forsøger at lave en plan. Det positive ved det er, at det giver ansvar til den unge person, man beder dem om at tage ansvar for egne handlinger, men mest af alt er det, fordi det her er et udtryk for noget af det mest effektive kriminalpræventive arbejde, man overhovedet kan lave, hvilket forskningen har vist i årtier, nemlig social kontrol, altså at man oplever, at ens omgangskreds, ens netværk og sociale forhold bliver påvirket, hvis man træder ved siden af. Det er langt, langt mere effektivt end retssale, politibetjente i uniformer og fængselsstraffe, eller hvad man ellers kan finde på, og derfor er det her så positivt.

Det er også godt, at der er en fleksibilitet i de aftaler, som så skal komme ud af de her netværkssamråd, altså at man forsøger at udvikle best practice, det vil vi i hvert fald i Enhedslisten meget gerne holde øje med bliver virkelighed, altså at man løbende finder ud af, hvad det bedste indhold er, som man får ind i de her aftaler, så det ikke kun er netværkssamrådet, der bliver det essentielle, men hvordan man bruger det til at udvikle et forløb fremover. Det leder mig hen til noget af det, som undrer Enhedslisten en lille smule ved det her lovforslag, og det er, at det øjensynlig ikke er en mulighed – jeg vil i hvert fald gerne spørge ministeren om det, eventuelt på skrift – at en eventuel handleplan eller en aftale mellem netværket og den unge kunne være, at netværket mødtes igen og fulgte op på aftalen. Noget tyder på, at det er meningen, at der kun skal være ét møde, og så er det slut med netværkssamrådene. Men det kunne jo godt være, at det, at netværket mødtes løbende og fulgte op på den unges aftale og udvikling, kunne have en positiv effekt, fordi det netop er den sociale forpligtelse, der som sagt ligger i det her forslag, som er det rigtig, rigtig brugbare. Og det, at man føler en forpligtelse over for netværket, kunne også betyde, at så ved man, at man skal møde op og stå til ansvar for dem igen samlet, og at det så også betød, at man i højere grad holdt sig til aftalen.

Samtidig må jeg sige, at det lugter lidt af et forslag, som Enhedslisten har slået sig op på nogle gange – vi vil gerne lige slå et slag for det igen i dag – og det er et forslag, der hedder konsekvens med virkning, som betyder, at man sætter unge i gang med et socialt forløb, hvor de mærker en hurtig konsekvens af deres handlinger, nemlig at de eventuelt er med til at rydde op efter deres handlinger, hvis det er hærværk eller lignende, der har været tale om, men at det så også betyder, at de bliver holdt ude af det strafferetlige system. Lige så godt som social kontrol er til kriminalprævention, lige så dårligt er det strafferetlige system – groft sagt – til at holde unge ude af en kriminel løbebane. Tværtimod, kommer man først ind i det system, er risikoen for, at man ikke kommer ud igen, altså noget større.

Til slut skal jeg så sige, at forslagets elementer om mentorpuljer og projekt »Aftale om god opførsel« selvfølgelig også er rigtig gode initiativer, som der er andre, der har sagt. Som andre også har sagt, er elementet omkring tilrettelse af magtanvendelsen jo logisk. Det er helt klart, og ligesom Socialdemokratiets ordfører blev også jeg noget overrasket over, at vi stadig væk havde en bestemmelse, der gjorde fiksering af unge mennesker mulig. Det er da fuldstændig forældet og på tide, at vi får det ud. Det er også fuldstændig logisk, at unge, der er anbragt på den samme institution, er underlagt de samme regler om magtanvendelse. Men som der også er andre, der har sagt, vil jeg minde om, at det at bruge magt over for unge ikke kun er en krænkelse af deres integritet og deres rettigheder, det er også et af de mindst effektive socialpædagogiske redskaber, man overhovedet kan forestille sig. Så det her må bestemt ikke betyde, at man, blot fordi man udvider målgruppen, også udvider antallet af magtanvendelser. Det vil vi selvfølgelig også forsøge at holde øje med, i takt med at vi generelt holder øje med antallet af magtanvendelser i det socialpædagogiske arbejde.

Vi støtter forslaget.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til bemærkninger fra salen. Så er det fru Thyra Frank som ordfører for Liberal Alliance.

Lovforslaget har til hensigt at forstærke indsatsen mod asocial adfærd med to initiativer.

Det ene initiativ skal støtte indsatsen over for unge med asocial eller kriminel adfærd ved at indføre en bestemmelse om netværkssamråd i lov om social service. Bestemmelsen er rettet mod unge, der er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, og netværkssamrådet betegner et møde mellem kommunen og den unge, familien, netværket og fagpersoner, hvor der drøftes en handleplan, der kan hjælpe den unge på ret kurs igen.

Med det andet initiativ vil man ændre i reglerne om magtanvendelse over for børn og unge og bl.a. sikre, at der ikke længere er en hjemmel til at fiksere børn og unge.

Dernæst foreslås det, at der skabes hjemmel til, at unge over 18 år, der er anbragt på et anbringelsessted som led i en strafferetlig afgørelse eller kendelse, bliver omfattet af reglerne om magtanvendelse over for børn og unge i serviceloven.

Endelig foreslås det at tydeliggøre, at undersøgelse af person og opholdsrum kan finde sted uden retskendelse, hvis betingelserne er opfyldt.

Liberal Alliance kan således støtte forslaget.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til bemærkninger fra salen. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tak for det. Jeg vil også igen takke for de gode kommentarer til lovforslaget, og jeg er igen rigtig glad for at kunne konstatere, at der er bred opbakning til det samlede forslag. Det er sjældent, at jeg har fire lovforslag i træk, hvor der er fuld opbakning fra samtlige partier, og det kan man kun glæde sig over som minister; det er der ingen tvivl om. Jeg synes også, at det er vigtigt, at vi med lovforslaget styrker indsatsen for hjælpe unge ud af kriminalitet.

Kravet om netværkssamråd vil støtte kommunerne i at sikre en konsekvent og effektfuld indsats over for unge mennesker. Jeg er fuldstændig enig med fru Pernille Skipper – der står derovre – i, at den sociale kontrol er et rigtig, rigtig brugbart og vigtigt redskab, altså lige præcis tankerne om, at folk i ens omgangskreds ved, hvad man går rundt og laver. Og der kan man sige at netværkssamrådet måske også er tæt på det, for det her vidner jo lige præcis om, at der er et øje på et ungt menneske.

Men jeg synes også, der er en anden ting, som er en lille nuance i forhold til det med netværssamrådene, som jeg hørte at en af ordførerne var inde på, nemlig at det her unægtelig også vil have en effekt på forældrene; det går jo helt klart begge veje, og det er jo rigtig, rigtig positivt.

Jeg vil også lige sige til fru Pernille Skipper i forhold til det der med at have flere møder, at der jo ikke er noget, der hindrer det; det kan man jo sagtens gøre. Sådan som jeg også kender den sociale verden, kunne jeg sagtens forestille mig, at hvis der er logik og fornuft i det, så vil man selvfølgelig gøre det; det er jeg helt sikker på.

Samtidig er jeg også tilfreds med, at vi foretager de nødvendige ændringer og præciseringer af reglerne om magtanvendelse over for børn og unge; især det der med fiksering af børn var noget, som hørte til i gamle dage. Men der var noget, som ikke lige kom med sådan rent lovgivningsmæssigt, og det har Ombudsmanden så gjort os opmærksom på, og det er jo rigtig fornuftigt. På den måde sikres det også, at lovgivningen er klar og entydig, og det er jo vigtigt i den her sammenhæng, og det er selvfølgelig helt afgørende på et område, der er så indgribende for det enkelte individ.

Jeg synes som sagt, det igen har været en rigtig, rigtig god debat, og jeg ser frem til en velvillig behandling i udvalget og stiller mig selvfølgelig til rådighed, hvis der skulle være specifikke spørgsmål. Tak for det.

Tak til ministeren. Der er et enkelt spørgsmål, nemlig fra fru Karen Klint. Værsgo.

Det er nu mere en bemærkning, for jeg glemte faktisk at rose lovforslaget, særlig dets generelle bemærkninger, så det er mere som en service, men jo også for, at ministeren kan rose dem bag ministeren, der har skrevet det. For for en gangs skyld får vi her en rigtig fin opsamling af, hvilke muligheder der er. Så i stedet for at man skal læse ti lovforslag og ti sæt bemærkninger, er det faktisk et rigtig godt resumé af den brede vifte af muligheder, der er i børne- og ungearbejdet, og det vil jeg bare gerne kvittere for.

Giver det anledning til kommentarer fra ministeren?

Ikke til andet, end at rosen vil blive givet videre; der sidder i hvert fald nogle mennesker omme bag ved fru Karen Klint, som smiler, og det er et udtryk for, at man har hørt rosen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.