Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 168:

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om forpligtende kommunale samarbejder. (En tidlig forebyggende indsats m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.03.2014).

Forhandlingen er åbnet. Det er først fru Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre.

Tak for det, formand. Venstre mener, at det fortsat er nødvendigt og at vi har et behov for at forbedre indsatsen over for udsatte børn og unge og deres familier, og derfor ønsker vi at styrke og målrette en tidlig og forebyggende indsats i kommunerne. Den tidlige og forebyggende indsats skal jo så sikre, at udsatte børn og unge får den hjælp, de har brug for, inden deres problemer vokser sig for store. Derfor – skal jeg så sige på den ordentlige måde – indgik Venstre en aftale med regeringen. Det er en aftale, der netop hedder »Tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier«. Det foregik i forbindelse med finansloven for 2014, og dette forslag er så et af initiativerne i den aftale. Konkret foreslår man hermed – og nu hedder det så L 168 – at tydeliggøre kommunernes forpligtelse til en tidlig og forebyggende indsats. Lovforslaget har til formål at understrege vigtigheden af, at man får grebet tidligt ind, og det kan være så tidligt, at problemerne ikke er større, end at de vil kunne løses sammen. Det er vigtigt, at vi får lavet nogle gode eksempler, og de er derfor skrevet med i lovforslaget.

Derudover giver lovforslaget også hjemmel til, at kommunen som led i det her forebyggende arbejde kan give økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge med særlige behov. Sådanne tiltag har vi prøvet tidligere i satspuljen, og det har fungeret godt, men sådan en pulje udløber jo også, så derfor er det rigtig fint, at det er kommet med igen i denne aftale, for disse børn har typisk glæde af at være med i nogle fritidsaktiviteter, være med i nogle fællesskaber og være med sammen med andre børn og unge, som måske også kan være som rollemodeller for dem.

I Venstre er vi positive over for forslaget. Vi mener, det er vigtigt, at vi er meget målrettede, og at vi går ind og laver forebyggende indsatser hurtigt. Vi mener også, at det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning og et meget vigtigt et af slagsen. Alt, hvad vi kan gøre, skal vi gøre for at hjælpe de unge og de børn, som måske er ved at træde lidt ved siden, på fode igen.

Jeg skal hilse fra De Konservative og give samme støtte, som Venstre hermed også giver forslaget.

Tak for det. Det giver ikke anledning til nogle bemærkninger fra salen. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

For Socialdemokratiet er det et kardinalpunkt, at alle får lige muligheder, at alle børn får chancen for at få et godt børneliv. Heldigvis vokser de fleste børn i Danmark op i gode og trygge omgivelser med kærlighed og engagerede voksne og masser af muligheder, men der er desværre også børn, der ikke får den nødvendige støtte hjemmefra. Det kan være børn, hvis forældre ikke magter at give den tilstrækkelige omsorg eller i de værste tilfælde udsætter dem for deciderede overgreb. Derfor er der igennem de senere år taget væsentlige og store skridt for at forbedre indsatsen for udsatte børn og unge.

Med Barnets Reform kom der for alvor fokus på det enkelte barns retssikkerhed og tarv frem for forældrenes. Reformen skulle bl.a. sikre kontinuitet i anbringelsen, en stabil og nær voksenkontakt og bedre rammer for kommunernes indsats og en tidligere indsats. Efter regeringsskiftet er indsatsen styrket yderligere. Reglerne om statsrefusion er ændret, så særlig små og fattige kommuner ikke står helt alene med udgiften til at anbringe meget store børneflokke, og i 2013 kom overgrebspakken, som skal forebygge overgreb og sikre en styrket indsats for de børn og unge, som har været udsat for overgreb. Frem mod 2020 har regeringen sat konkrete mål for den indsats, som skal støtte udsatte børn og unge. Det drejer sig bl.a. om, at flere udsatte børn og unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, så de får mulighed for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, tjene deres egne penge og leve et selvstændigt voksenliv, hvor de selv tager fat om tøjlerne i deres eget liv.

Men der er fortsat behov for at forbedre den tidlige indsats for udsatte børn og unge og deres familier. Formålet med lovforslaget er at styrke og målrette den tidlige og forebyggende indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte familier, så vi undgår, at barnets, den unges eller familiens problemer vokser sig så store, at de både bliver vanskeligere og dyrere at løse. Sagt med andre ord: Vi skal tage bedre hånd om de udsatte børn og unges problemer så tidligt som overhovedet muligt, så alle børn og unge reelt får lige muligheder, uanset hvor de vokser op og med hvilken familie de vokser op.

Med lovforslaget ændres servicelovens § 11, så det bliver helt tydeligt, at der er tale om en forebyggelsesparagraf, som skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem kommunens generelle forebyggende arbejde og de målrettede indsatser, som tilbydes børn og unge med et særligt behov for støtte, dvs. børn med sociale problemer og børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Præcisering er nødvendig, så kommunerne er opmærksomme på, at børn og unge, der har behov for en mere indgribende foranstaltning, skal have den efter servicelovens kapitel 11 og ikke efter § 11. På samme måde skal børn og unge, der kan hjælpes med en forebyggende indsats, ikke have en ... Det er vist et eller andet vrøvl, jeg har fået skrevet her, det beklager jeg – det handler grundlæggende om at få sikret, at det er den rette indsats til det enkelte barn og den enkelte unges behov.

Med lovforslaget får kommunalbestyrelserne desuden mulighed for at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge med behov for særlig støtte, så udsatte børn og unge, som ellers ikke deltager i fritidsaktiviteter, får mulighed for at deltage i almindelige fritidsaktiviteter på lige fod med andre børn og unge. Der er ikke tale om en pligt, men om en mulighed, som kommunerne ikke har i dag. Det er et rigtig godt initiativ, for vi ved fra satspuljeprojekterne, at det såkaldte fritidspas kan være et rigtig godt redskab for kommunerne i den forebyggende indsats, så flere udsatte børn og unge tager del i de organiserede fritidsaktiviteter og på den måde får et godt socialt netværk og får en tilknytning til nogle voksne uden for de andre institutionelle rammer. Den gode udvikling skal vi selvfølgelig bakke op herindefra.

For udsatte børn og unge er deltagelse i fritidsaktiviteter med til at forbedre både præstationen i skolen, altså hvor gode de er til at gå i skole, men også til at styrke deres selvtillid, og det forbedrer deres trivsel og så det, som jeg sagde før: Det styrker deres netværk, og det giver et bedre psykisk helbred. Derfor vil det være ærgerligt, hvis vores lovgivning her fra Christiansborg skal stå i vejen for det kommunale ønske, der er, om at give økonomisk støtte til fritidsaktiviteter. Så alt i alt er det her er et rigtig godt lovforslag, som Socialdemokratiet selvfølgelig kan støtte.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karin Nødgaard.

Et idealsamfund er nok svært at definere helt præcist, men der er for mig ikke tvivl om, at noget, der kan medvirke til, at et samfund nærmer sig den ideelle tilstand, vil være et samfund, hvor man trives og lever et liv, hvor man har mulighed for at udvikle sig og påvirke sin egen tilværelse, man lever i harmoni med sine nærmeste, og der er ikke tvivl om, man er holdt af – det gælder både for børn og for voksne. Skal man tage virkeligheden anno 2014-briller på, er man nok tilbøjelig til at kunne konstatere, at sådan er forholdene ikke for alle – heller ikke i Danmark. Vi har store udfordringer i forhold til de grupper, som har nogle andre og sværere livsvilkår, end de fleste af os andre har. Her gælder det så om, at netop dem, der har overskuddet, kan være med til at gøre en forskel. Det kan både være dem, der engagerer sig frivilligt, og det kan være myndigheder. Det ene skal absolut ikke udelukke det andet.

Der hersker ikke tvivl om, at der i indsatsen for bedre vilkår for de udsatte borgere i vores samfund er en stor hjælp at hente via det frivillige arbejde, som en stor del af danskerne heldigvis engagerer sig i. Men der er også områder, som det er vigtigt, at myndighederne påtager sig et ansvar for. Det kan der være økonomiske årsager til, men så er der selvfølgelig også hensynet til den faglige indsigt, der er, når professionelle er involveret.

Danmark er et land, hvor vi trods velstand og velfærdsydelser har en gruppe borgere, der er udsatte. Udsat kan man være på flere forskellige måder – det nævnes også i forslaget – og det mener jeg er vigtigt at holde øje med. Det at være udsat er ikke ensbetydende med, at man er kriminel eller har en blakket fortid. Det kan også være på grund af forskellige sociale problemer, eller det kan være børn, som har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den hjælp, som de forskellige kan have behov for, kan variere meget. For nogle er det en individuel hjælp, for andre er det en mere familierettet hjælp, der skal til, og det skal der være mulighed for og lovhjemmel til.

Ordet forebyggende anvendes ofte, og det er der en grund til. For som det på flere socialpolitiske områder ofte er fremme, er det netop en forebyggende, eller som lovforslaget lægger op til, en tidlig indsats, som kan være den positive medvirkende årsag til, at der foretages noget, som netop ikke forårsager større skade og gør, at et barn eller en ung eller hele familien smuldrer og ender i en uoverskuelig situation.

Når man befinder sig i en situation, som både for den enkelte og for hele familien synes uoverskuelig, er det vigtigt, at kommunen foretager sig noget aktivt og har lovhjemmel til det. Det skal med dette forslag sikres, at bestemmelserne udvides, så der kommer eksempler på mulige forebyggende indsatser, kommunen kan sætte i værk, samt at der skabes en overensstemmelse mellem de forebyggende indsatser og de muligheder, kommunalbestyrelsen har for at yde økonomisk støtte. Det har der åbenbart været usikkerhed om tidligere i forhold til reglerne, og derfor skal der selvfølgelig ske en præcisering, hvilket Dansk Folkeparti bakker op om.

For os har der altid været en stor interesse for at bakke det frivillige foreningsliv op. Det, der i regi af foreninger tilbydes alle danskere, er forbundet med øget velvære og livskvalitet – ingen tvivl om det. Det er ikke alle, der benytter sig deraf, og det kan der selvfølgelig være flere årsager til. Men det må aldrig være således, at en begrundelse for, at man ikke kan være aktiv og have en fritidsaktivitet, er, at der ikke er økonomi til det. Derfor finder Dansk Folkeparti det positivt, at der i det her forslag lægges op til, at kommunerne kan yde støtte til fritidsaktiviteter, både rådgivningsmæssigt, men også økonomisk. Så vil jeg selvfølgelig gerne have, at vi får indskærpet over for kommunerne, at det er vigtigt, at der fastsættes kriterier for tildeling af en sådan økonomisk støtte, som der er nævnt i lovforslaget. Det er vigtigt, at man får defineret målgruppen for støtten i den enkelte kommune, og at det er de reelt mest trængende, som så også modtager den.

Som idrætsordfører og tidligere idrætslærer har jeg oplevet, hvor meget det positivt kan påvirke børn fra udsatte familier at være en del af et socialt netværk, at være aktiv, og at trivslen øges, at selvtilliden vokser, og at det påvirker hele familien. Med vedtagelsen af det her forslag er man måske ikke helt nået i mål. Men for Dansk Folkeparti er det vigtigt, at der fortsat er fokus på, hvorledes man forhindrer og forebygger skaden, inden den bliver for stor, og vi synes i hvert fald, at det her forslag er et skridt i den rigtige retning.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre. ( Zenia Stampe (RV): Tænk, er det Venstre?) Fru Zenia Stampe, det skulle være korrekt.

Jeg hørte ikke lige »Det Radikale«, så jeg troede lige, det var Venstre, men vi er vist rimelig enige her, så den rolle tør jeg godt spille. Men okay! Jeg står her jo for Det Radikale Venstre.

Vi er også meget positive over for det her forslag, som jo handler om at blive bedre til at målrette indsatsen i forhold til udsatte børn og unge, så vi kan gribe ind så tidligt, men samtidig også så ikkeindgribende som muligt, og sådan at der selvfølgelig bliver lavet de nødvendige indgreb senere, hvis det bliver påkrævet.

Vi kan forstå, at der hersker sådan lidt uklarhed i kommunerne om, hvordan paragrafferne skulle anvendes. Det prøver vi nu at gøre mere klart, samtidig med at vi giver kommunerne mulighed for at støtte deltagelse i fritidsaktiviteter. Og det synes vi alt sammen er meget, meget positivt, og vi håber, at det så også kommer til at gøre den positive forskel for de her børn og unge mennesker, som jeg tror vi alle sammen brænder meget for.

Så vi støtter forslaget.

Tak for det. Så er det ordføreren for SF, fru Pernille Vigsø Bagge.

SF har i mange år haft fokus på arbejdet med hjælp til udsatte børn og unge, fordi vi grundlæggende mener, at alle har ret til et godt liv. Derfor var det også med SF som drivkraft i regeringen, at vi første gang formulerede nogle sociale 2020-mål, ligesom vi var med til at øremærke 280 mio. kr. på finansloven til gavn for socialt udsatte børn og unge. Ved at øge bidraget til investeringer i de her udsatte børn og unge kan vi forhåbentlig give mulighederne tilbage til en stor samfundsgruppe, som i mange år desværre er blevet forsømt.

SF er derfor også tilfreds med, at det fremgår af lovforslaget, at det vil blive tydeligt i serviceloven, at kommunerne har pligt til at sørge for en tidlig og forebyggende indsats. Ved at formulere servicelovens § 11 som en egentlig forebyggelsesparagraf understreges det nemlig, at det er vigtigt med en forebyggende indsats, og samtidig stilles der krav om og gives eksempler på, hvad en forebyggende indsats kan bestå af. Det betyder altså, at vi for alvor tager hul på arbejdet med at evaluere, hvad der rent faktisk virker, og gør en indsats for at udbrede de gode initiativer og ideer til andre kommuner.

Det er samtidig meget tilfredsstillende, at lovforslaget vil gøre det muligt for en kommunalbestyrelse at yde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, som ellers ikke kunne deltage i fritidsaktiviteter. Det betyder jo, at de her børn i højere grad kan tilbringe tid sammen med kammeraterne og indgå i sociale fællesskaber, og derigennem styrkes deres trivsel og livskvalitet.

Når SF slår et slag for de udsatte børn og unge, gør vi det først og fremmest, fordi det vil give det enkelte barn en bedre chance for at skabe sig et godt liv, sådan som vi mener det bør være alle børn forundt. Vi synes i den forbindelse, at det er afgørende, at man ved at ændre loven sender et klart signal om, at det er vigtigt at gribe tidligt ind, så man derved undgår, at barnets og den unges eller familiens problemer vokser sig så store, at de både bliver vanskeligere og dyrere at løse.

Det er jo rigtig, rigtig glædeligt, at det nu er sådan, at ingen partier i Folketinget – heller ikke de partier, der normalt ville støtte nulvækst – kan være tvivl om, at man gennem en forebyggende indsats kan spare samfundet for rigtig mange penge.

SF støtter forslaget.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, fru Pernille Skipper, der også ligner sig selv.

Ja, vi har alle sammen styr på vores identiteter i dag – det er rigtig fint.

Det her er jo en implementering af en del af den finanslovsaftale for 2014, som blev lavet mellem regeringen, Venstre og Konservative, og som har til formål at styrke den tidlige og forebyggende indsats. Det kan man jo som udgangspunkt ikke have noget imod overhovedet. Som også tidligere ordførere har været inde på, kan forebyggelse virkelig betale sig, både på et rent menneskeligt plan, fordi vi kan undgå en social deroute for et barn eller en ung voksen eller en hel familie – og hvis vi kan det, skal vi det – men også på et samfundsøkonomisk plan. Alle sådanne ting som investering i tidlige indsatser, større fokus på de børn, der er i risiko for at få sociale problemer – også senere i livet – der kan udvikle sig endnu værre, fritidstilbud, rådgivning, mentorordning, forældre- og familiekurser kan faktisk betale sig; det kan spare samfundet for mange milliarder på sigt, på den lange bane. For hvis vi kan undgå familier og mennesker med store sociale problemer, undgår vi også hospitalsregninger, overførselsindkomster, manglende skatteindbetalinger osv. osv.

Det er derfor også så fuldstændig uforståeligt, at regeringen og Venstre og Konservative har hældt millioner og milliarder i selskabsskattelettelser og har nøjedes med sådan lettere symbolske peanuts, hvis jeg skal være ærlig, til de børn og unge, som er i risiko for at vokse op med social udsathed, altså uden uddannelse og ved at være uden for arbejdsmarkedet måske resten af livet med de risici for misbrug, vold osv., som følger deraf. Det er ikke kun at svigte de enkelte mennesker, det er også er at svigte vores fællesskab, når man foretager sådan nogle prioriteringer.

Det er nemlig en politisk prioritering, og det er en prioritering, som vi ikke begriber i Enhedslisten, ligesom vi ikke begriber, at regeringen fastlægger nogle 2020-mål, om end de er ambitiøse – det er der også diskussioner om. Men jeg synes jo sådan set, at det er positivt, at man fastlægger målene; det giver bare ikke nogen mening, at der ikke er en krone med til finansieringen af de mål. Man har på ingen måde peget på, hvordan de skal opnås, og man har på ingen måde sagt til vælgere og befolkning eller de mennesker, der har behov for det, at vi også gerne vil investere i bedre sociale forhold i vores samfund. Vi vil gerne investere i de udsatte grupper, som har brug for vores fællesskab.

Når det er sagt, er det selvfølgelig positivt, at der så er en lille smule mere fokus på det forebyggende arbejde. Her vil jeg jo så påpege, at lovforslaget også giver mulighed for, at der kan ydes økonomisk støtte til fritidsaktiviteter som en del af det forebyggende arbejde, og altså ikke først, når det er gået rigtig galt for en familie og et barn – og det er rigtig godt. Det burde afspejle sig i nogle økonomiske prioriteringer, men muligheden i sig selv er positiv.

Der er meget mere, vi kan gøre, og heldigvis tyder det jo på, at regeringen og Venstre og Konservative også har fastholdt store dele af den aftale om en særlig indsats for udsatte børn, som Enhedslisten forhandlede på plads, indtil den skæbnesvangre dag, hvor tingene ændrede sig. Så vi ser selvfølgelig frem til den endelige udformning af det hele, og selv om det betyder, at samfundet stadig væk står over for kæmpestore udfordringer, og selv om det betyder, at vi stadig mangler at prioritere området ordentligt, så støtter vi det her forslag, som det ligger.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Thyra Frank.

Lovforslaget er en del af aftalen »En tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier«, som skal støtte den tidlige og forebyggende indsats i kommunerne og bidrage til at øge børn og unges trivsel. Liberal Alliance støtter aftalen, og vi kan derfor også støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Som socialminister vil jeg gerne sige tak til partiernes bemærkninger til lovforslaget. Jeg er glad for at kunne konstatere, at forslaget ligesom de to foregående forslag har bred opbakning, og jeg vil især gerne sige tak til fru Karin Nødgaard, som vanen tro holdt en fin, fin ordførertale, som lige kom rundt om hele området. Det syntes jeg var rigtig fint.

Jeg er selvfølgelig også tilfreds med, at vi med forslaget tydeliggør kommunernes forpligtelse til en tidligere forebyggende indsats ved at formulere servicelovens § 11 som en egentlig forebyggelsesparagraf. Der understreger vi vigtigheden af en forebyggende indsats og giver samtidig kommunerne konkrete eksempler på, hvad en forebyggende indsats kan bestå af. Vi giver også mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge med behov for særlig støtte, så udsatte børn og unge, som ellers ikke deltager i fritidsaktiviteter, får mulighed for at deltage i fuldstændig almindelige fritidsaktiviteter på lige fod med andre børn og unge.

Jeg synes, det har været en god debat med nogle gode synspunkter. Jeg ser frem til en velvillig behandling i udvalget og vil selvfølgelig være klar, hvis der skulle være specifikke spørgsmål.

Tak for det.

Der er ingen, der ønsker ordet, og da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.