Svar:

Det foreslås bl.a. i lovforslaget, at lov om børns forsørgelse ændres således,at derfremover ved fastsættelse af et børnebidrag kun tages hensyntil bar-nets bedste og til bidragsbetalerens indkomstforhold.Bidragsmodtagerensindkomst vil således ikke længerehave betydning for vurderingen af bidra-gets størrelse.Forslaget vil medføre, at Statsforvaltningen fremover ikkevil være forpligtet tilat undersøge bidragsmodtagerens økonomiskeforhold. Herved kan statsfor-valtningen fremoverundgå mange tidskrævende og ofte unødige sagsskridtiform af indhentelse af oplysninger om bidragsmodtagerensøkonomiskeforhold.Forslaget vil formentlig ikke medføre et fald i antallet af ansøgningerom fast-sættelse af børnebidrag. På længere sigtkan forslagets tydeliggørelse afbidragspraksis dog muligvismedføre, at flere forældre bliver enige om beta-lingen af børnebidrag,og at de indgår aftaler herom i stedet for at sendeenansøgning til Statsforvaltningen.

Det forventes ikke, at forslaget om, at bidragsmodtagerens økonomiskeforhold ikke længere skal have betydning i sager om børnebidrag, vil medfø-re en stigning i antallet af sager, hvor en forælder (bidragsbetaleren) pålæg-ges at betale børnebidrag.Dette skyldes, at man allerede efter praksis somhovedregel kun lægger vægt på bidragsbetalerens økonomiske forhold. Detnævnte forslag vil tydeliggøre dette i loven og vil samtidig medføre besparel-ser i relation til Statsforvaltningens sagsbehandling.Da det fremover kun vil være barnets bedste og bidragsbetalerens indkomst-forhold, der har betydning for børnebidragets størrelse, vil ovennævnte for-slag også medføre, at den gældende praksis om, at barnets indkomst kanhave betydning ved vurderingen af et børnebidrags størrelse, vil bortfalde.Jeg kan oplyse, at et børnebidrag, der er fastsat til normalbidraget efter gæl-dende praksis, normalt kun kan bortfalde, hvis barnets indkomst overstigerca. 5.000 kr. om måneden. Hvis bidraget er fastsat højere end normalbidra-get, kan bidraget efter en konkret vurdering normalt kun bortfalde, hvis bar-net har en indkomst, der væsentligt overstiger ca. 5.000 kr. om måneden.Da indkomstgrænsen for barnets indkomst således er forholdsvis høj, og dadet normalt kun er børn i den lidt ældre aldersgruppe, der har en indtægt afen vis betydning, må det antages, at barnets indkomst i dag kun har betyd-ning i et fåtal af sager om børnebidrag. Afskaffelse af den nævnte praksismå således forventes kun at have betydning i et tilsvarende lille antal sager.Der vil dog være forældre (bidragsbetalere), der i dag er fritaget for at betaletil barnets forsørgelse på grund af barnets egen indkomst, der fremover måforvente at skulle betale bidrag til barnet.Jeg mener, at lovforslaget er afbalanceret i sin hensyntagen til både bi-dragsmodtagere, til bidragsbetalere og til børnene. Lovforslagets formål er atregelforenkle og effektivisere på børnebidragsområdet. De foreslåede æn-dringer vil samtidig kunne skabeøget gennemsigtighed og mindre bureau-krati for forældre irelation til forsørgelsen af deres børn, og dette vil kunnevirke konfliktdæmpende. Samtidig vil man kunne forenkle sagsbehandlin-genpå børnebidragsområdet og derved opnå økonomiske besparelser fordet offentlige.

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgsbrev af14. april

2014følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forholds endelige svarpå spørgsmål nr.2 ad L 167.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).

Spørgsmål nr. 2:

Svar: