BaggrundI 2000 barslede børnelovsudvalget med en betænkning om børns forsørgelse1. Den blev udsat for såmeget kritik, specielt omkring beregningerne af delte familiers økonomi, at daværende justits-minister Frank Jensen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se på kritikken2.Seks år efter - i 2006 udgav justitsministeriet på vegne af Udvalget om Forældremyndighed og Sam-vær en betænkning Barnets Perspektiv3.I betænkningen nævnes Frank Jensens arbejdsgruppe i en ydmyg note, men ellers der står intet ibetænkningen om hvad arbejdsgruppen nåede frem til. I det hele taget står der meget lidt om øko-nomi i den 359 siders tykke betænkning om Barnets Perspektiv. Det virker som om det ellers rela-tivt bredt sammensatte udvalg, ikke har orket at diskutere økonomi.Udvalget anbefalede dog, at der arbejdes videre med afdækning af området herunder at der iværk-sattes et udredningsarbejde af de delte families økonomi3. Udvalget foregreb imidlertid dette udred-ningsarbejde. Således hedder det i en passus i betænkningen at:”Det er veldokumenteret, at skilsmissebørn, som lever i familier med enlige forsørgere, generelthar ringere levevilkår end i andre kategorier af familier, og at dette bl.a. skyldes, at lavind-komstgrupper og overførselsindkomstmodtagere er overrepræsenterede blandt eneforsørgerne”.Betænkningen nævner ingen referencer til den postulerede righoldige dokumentation for at enefor-sørgere skulle være specielt fattige.Selvom Folketinget dengang ikke fulgte udvalgets anbefalinger slavisk, var betænkningen grund-laget for forældreansvarsloven, der blev vedtaget enstemmigt af Folketinget og trådte i kraft i okto-ber 20074. Den blev sidst revideret i 2012.Nederst under aftalen om forældreansvarsloven fra 2007 har;

”aftalepartierne [det vil sige hele Folketinget] endeligt drøftet, om der som led i den øgede mulig-hed for fælles forældremyndighed, der følger af forældreansvarsloven, kunne være andre problem-stillinger i forhold til delte familiers økonomi, der knytter sig hertil. Partierne har ikke taget stillinghertil, men finder det hensigtsmæssigt, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender får ud-arbejdet en oversigt over den eksisterende viden om de faktiske forhold i delte familier”5[fremhæ-velse ff].Der blev så nedsat endnu en arbejdsgruppe, selvom der ikke var noget livstegn fra de øvrige udsend-te ekspeditioner. Da Familieministeriet blev nedlagt i 2007, døde også denne arbejdsgruppe.Der er stillet adskillige spørgsmål i Folketinget til dels de mange forliste arbejdsgruppers skæbne,og dels mere specifikke spørgsmål til de delte familiers økonomi.Fx spørger Mia Falkenberg (DF) den 13. december 2006 familieministeren:”Mener ministeren, at det er rimeligt, at skilsmissefædre skal betale alt selv, når de f.eks. har deresbørn hos sig halvdelen af året, imens moderen modtager al støtte og bidrag trods samme indkomstsom faderen6?”Det så daværende familieminister Carina Christensen (K) ikke nogen problemer i, hun henviser tilden oversigt hun har under udarbejdelse.Den 22. februar 2007 spørges familieministeren igen - denne gang af Retsudvalget. Hun lavede enmindre fortalelse under førstebehandlingen af forældreansvarsloven, hvor hun i et svar afslørede atSorteper (udredningen af de delte familiers økonomi) var sendt ud på Danmarks Statistik, hvorframan forventer en publikation i efteråret 20077. Til den tid skulle forældreansvarsloven være vedta-get og i kraft. Økonomiske forhold der måtte fremgå af publikationen fra Danmarks Statistik, kunnesåledes ikke nå at blive implementeret i hverken loven eller i vejledningen til den, som det ellers varstillet i udsigt. Retsudvalgets spørgsmål til ministeren lyder:”Ministeren bedes i fortsættelse af 1. behandling [af forældreansvarsloven ff] redegøre nærmere forden undersøgelse om delte familiers økonomi, som pågår p.t., og kan ministeren herunder bekræfte,at undersøgelsen vedrører økonomien i bred forstand og herunder eksempelvis inddrager børne-bidrag, SU, boligøkonomi, udgifter i forbindelse med samvær m.m.”7.Den 6. marts 2007 spørger Morten Messerschmidt (DF)”Vil ministeren redegøre for, om de regler for underholdspligt, som man arbejder med i[EU]Kommissionen, vil få national anvendelse eller om det kun vil have betydning for ægteskaber,der er indgået mellem folk, der er omfattet af forskellige nationale lovgivninger?8”Ministerens svar var kort fortalt et”nej”,men bagklogskabens klare lys viser, at det rigtige svarskulle have været et”ja”,idet der blev lavet en parallelaftale.I november 2007 - godt en måned efter at forældreansvarsloven er trådt i kraft, tilsendes Retsudval-get et papir, hvor de sidste 10-12 års undersøgelser på det familieretslige område er ganske kort re-fereret9. Kun et fåtal af undersøgelserne handler om økonomi, de er ret overfladiske, og mange haren feministisk synsvinkel. Man mangler stadig tal.I januar 2008 rykker Retsudvalget. Denne gang er tonen i retsudvalgets henvendelse en smule skarp:”Ministeren bedes tilsende udvalget en udførlig redegørelse for, hvordan økonomien fordeles mel-lem skilte familier, jf. forældreansvarsloven, herunder hvordan der i den forbindelse tages hensyn tildeleordninger (ikke kun ordninger, hvor der er en ligelig fordeling (hver anden uge)).

Ministeren bedes herunder oplyse, hvad der tilfalder bopælsforælderen, og hvad der tilfalder sam-værsforælderen i de forskellige ordninger. Hvordan vurderer ministeren, at lovgivningen fungererpå dette område?Er der opgørelser over sager, hvor forældre klager over økonomi, f.eks. fordi der sker en væsentligøkonomisk belastning for den ene part, og vil ministeren i givet fald orientere udvalget nærmereherom?10”Aben ender hos Velfærdsministeriet, der i sit svar gør rede for flere af de mange forskellige tilskudenlige forældre modtager. Men der sættes stadig ikke tal på. Desuden er der kommet flere nye til-skud til siden. Centralt i ministeriets svar er passusen;”Der eksisterer ikke statistiske oplysninger om, hvorledes økonomien fordeles mellem skilte foræl-dre, herunder hvordan der i denne forbindelse tages hensyn til deleordninger, hvor barnet i varie-rende omfang opholder sig hos hver af forældrene.”Danmarks Statistik nedkom efter utallige forsinkelser med en rapport om Børns Familier i septem-ber 200811. Den indeholder adskillige interessante tal om skilsmissefamiliernes økonomi, men pub-likationen inddrager kun direkte tilskud. Et af de meget vigtige indirekte tilskud som også er inddra-get i opdraget til publikationen - nemlig friplads til daginstitutionen – er fx ikke medregnet. Det erogså særdeles vanskeligt at medregne, idet det af bidragsvejledningen fremgår, at bidragsud-målingen afhænger af om faderen bidrager til betalingen af daginstitution (se herunder). Det er så-dan set en slags cirkelslutning.Den sammenligning af forskellige husstandes økonomi, der var formålet med publikationenBørnsfamilier,bliver dermed misvisende.Således er det på trods af adskillige forespørgelser og kulegravninger begrænset, hvad der er kom-met ud af resultater. I tal! Hovedkonklusionen fra Danmarks Statistik er, at jo mere samvær far har,desto mere bidrager han selv til barnets forsørgelse.Det er selvfølgelig rigtigt et stykke af vejen, men børn har undertiden (fx hvis det regner) behov for bl.a.gummistøvler hos far,uansetsamværets udstrækning. Faktisk er kun kostudgifter direkte proportionalemed samværets udstrækning.Det handler sådan set ikke om statistik, men om simpel købmandsregning, hvor alle de mange til-skud, ydelser mv, lægges sammen til et samlet overblik. Det bliver indviklet, fordi der er mangetilskud fra mange forskellige ministerier, hvor der ikke rigtigt er nogen der har overblik eller ansvar.Ikke sjældent tages der politisk initiativ til nye direkte eller indirekte tilskud, fordi myten om deenlige mødres økonomiske armod trives, og markedsføres ganske professionelt. Nye programmerundfanges i et ministerium, uden nogen samlet set vurderer om de enlige mødres problemer (og ikkemindst deres børns) nu også er af økonomisk art. Senest fik enlige forælder øget deres beskæftigel-sesfradrag, i håb om at det vil øge incitamentet til at arbejde.Med det øgede beskæftigelsesfradrag har man cementeret at enlige og andre ikke får samme (net-to)løn for det samme arbejde. Det er det, der også kaldes uligeløn.I det aktuelle lovforslag henvises der ofte til den gældende praksis, uden nogen egentlig evalueringeller argumentation for at netop den skulle være specielt genial. Hele forsøget på en evaluering ikølvandet på FAL07, som beskrevet herunder, endte netop ikke med en evaluering. Den har vi fort-sat til gode.At henvise til fortidens praksis uden først at evaluere den, er i værste fald blot at opretholde en uhel-dig praksis. Det frarådes. Når loven laves om, må man benytte lejligheden til at undersøge om dennu også er tidssvarende.

Kamp om pengeI forældreansvarslovens kølvand kom en lind strøm af vejledninger om hvordan bidraget skulle ud-måles. Vejledningerne gav i stigende grad fædrene ansvar for selv at forvalte deres forsørger-ansvar12. Netop på grund af bidragets store betydning som substans for konflikter, var betydningenaf ændringerne i bidragsvejledningerne faktisk større end resten af FAL07, der ganske vist gav flerefædre del i forældremyndigheden, men samtidig udhulede indholdet i den.Træerne voksede dog lang fra ind i himlen, far skal have del i forældremyndigheden samt relativtmeget samvær før han selv betros ansvaret for at forvalte sit forsørgeransvar og selv købe gummi-støvler til lillepuller. I vejledningen hedder detDet er kun, hvis en forælder,der har del i forældremyndigheden,ikke opfylder sin forsørgelses-pligt, at der kan fastsættes bidrag. Det afhænger af en konkret vurdering, om en forælder opfyldersin forsørgelsespligt.Men børn af forældremyndighedsløse fædre har i endnu højere grad behov for at have to par gum-mistøvler, da det er tvivlsomt om barnet får lov til at tage de støvler der ”bor” hos mor med på sam-vær, da hun næppe vil dele gummistøvler når hun nu ikke vil dele forældremyndigheden. Så i grun-den burde det netop være omvendt. At gøre netop spørgsmålet om forældremyndighed udslagsgi-vende i afgørelsen af om han kan administrere sin forsørgerpligt selv er absurd, da det netop i prak-sis er moderen der afgøre om hun vel dele eller ej.I vejledningen fra 2011 hedder det om den konkrete vurderingen;”I denne vurdering indgårisær,hvor meget barnet opholder sig hos forældrene”.Vejledningen præcisere at”I tilfælde, hvor barnet opholder sig 4-5 dage hos den ene forælder i en14-dages periode, vil denne forælder kun undtagelsesvist kunne anses for at opfylde sin for-sørgelsespligt over for barnet.I Vejledningen fra 2013 er der strammet op. Her hedder det;I tilfælde, hvor barnet opholder sig hos den ene forælder i 4-5 dage i en 14-dages periode, vil derkun undtagelsesvist være grundlag for atfastsætte bidraget lavere end ellers.13”.Det lille tilføjede (og her fremhævede) ”især” i 2011 vejledningen, tonser sammen med den løsevejledning om samværets varighed og kravet om del i forældremyndighed, benzin på de gnister der iforvejen måtte være omkring dele-/samværsordninger. Eller være i det hele taget. Omfanget af sam-været styres i høj grad af mors vilje og ikke mindst velvilje. Ikke sjældent modsætter hun sig ethvertsamvær. Måske fordi hun indirekte får penge for det! Alene af den grund er det dybt betænkeligt atblande bidragsudmålingen sammen med forældremyndighed og samvær. Det gør det nemlig dyrt forhende at dele14. Det kan ikke være meningen at hun skal gives økonomiske incitamenter til at be-grænse børns og fædres samvær.I øjenfaldende er, at detisærer samværets omfang der skal lægges vægt på, når bidraget skal fast-sættes. Bemærk hvor løs grænsen er lagt. Har far samvær i mindre end 28-37 % af tiden, så skal hanbetale for det. Desuden er der undtagelser. Rigtigt mange samværsordninger ligger i det interval.Mai Heide Ottesen fra Socialforskningsinstituttet (SFI), har stået i spidsen for evalueringen af for-ældreansvarsloven op til revisionen af den. Hun og hendes team har især koncentreret sig om at eva-luere deleordninger. Altså familier hvor børnene opholder sig stort set lige meget i hver af deres tohalve familier. Med andre ord, netop de familier hvor samværet har en udstrækning, så spørgsmåletom der skal betales bidrag eller ej bliver aktuelt.Valget af Mai Heide Ottesen som undersøgelsesleder var kontroversielt, fordi hun som medlem afUdvalget om forældremyndighed og samvær,tilhørte et mindretal, der allerede dengang modsatte

sig deleordninger. Ottesen ”forskning” er også i pressen blevet udsat for kritik fra hendes kollegaerpå Socialforskningsinstituttet.Ottesens evaluering konkluderer, at deleordningerne er årsag til konflikter i de delte familier, og forskilsmissebørns mistrivsel. Evalueringen forholder sig ikke til de delte familiers økonomi, og hellerikke til, at problemerne netop ligger der, hvor bidraget er til diskussion.Baggrunden for at fastslå at problemet er selve deleordningerne, stammer fra samtaler med 24 børnfra 17 familier samt 12 udpegede eksperter, heraf 11 kvinder. Kun mødre er inddraget i afdæknin-gen af børnenes trivsel, fædrene er ikke spurgt. Udenlandske undersøgelser, der inddrager væsent-ligt flere familier, spørger begge forældre, finder at de på mange punkter ser forskelligt på tingene15.Ottesen afviser, at økonomiske forhold har betydning for konfliktniveauet overhovedet.Andre forskere har fundet nøje sammenhæng mellem skilsmisser og økonomi. Fx fik den amerikan-ske sociolog og økonom Gary S. Becker, i 1992 Nobelprisen i økonomi for sin forskning i humanadfærd. Han viste blandt andet, at antallet af skilsmisser i et samfund blandt andet afhænger af hvorstore subsidier samfundet yder til enlige mødre. Her er Danmark pænt placeret på skilsmissernes topti. Både med tilskud og med skilsmisser.Robert Bausermanns er noget mere positiv i sit syn på deleordninger. Han har summeret resultaterne33 undersøgelser af deleordninger, og finder at børnene klare sig næste lige så godt som børn fraintakte familier16.Maria Sveland(”Bitterfissen”)har udgivet en bogHappy happy.Titlen summerer hendes oplevelseaf at være delefamiliemor. Den begejstring hun giver udtryk for i titlen, skyldes ikke mindst hendesøkonomi, da hun netop sidder på bopælsadressen.

De enlige forældres økonomiI Familiens Forening undre vi os over at Folketinget traf et så kontroversielt valg til at lede evalue-ringen af FAL07. Det svækker troen på man politisk faktisk gik efter en objektiv undersøgelse, og atdet i sidste ende faktisk er børns tarv man søger at tilgodese.Nu er børnebidraget langt fra det eneste økonomiske mellemværende forældrene imellem. Hvad enenlig forældres har at gøre med økonomisk afhænger af en række faktorer (se figur 1).Først og fremmest skal hun være reelt enlig. Hvad der menes med det er imidlertid ikke defineretpræcist. Historien om Carina, den fattige enlige mor der faktisk slet ikke var så fattig som i hvertfald Özlem Cekic fra SF troede, er udråbt som en enlig svale. Cekic beklager, at hun havde fundet erdårligt eksempel, fordi hun ikke havde fået sat sig ordentligt ind i Carinas økonomi.Det aktuelle forslag er endnu en tilbagerulning, uden nogen erkendelse af økonomiens betydning forfamiliernes skrøbelighed. Det er der ellers stor politisk erkendelse af, når talen er om proformaskilsmisser. Kommunerne er i gang med en stor kampagne mod ”enlige” mødre der holder lidt formeget af deres eks. Eller samarbejder for meget med ham.Grænsen for hvor gode venner man kan være, før man som ”enlig” forældre ikke længere er beretti-get til tilskud, er vanskelig at trække. Derfor er der reelt heller ikke trukket nogen grænse, det svæ-ver sådan lidt. På forspørgelse har Århus Kommune oplyst, at det for en enlig mor var bedre at gå iseng med 100 forskellige mænd én gang, end at gå i seng med den samme mand 100 gange. Hvisaltså, hun ville beholde sin status som reelt enlig. Man kan prostituere sig på mange måder.Kommunerne standser en gang imellem udbetalingerne af tilskud til enlige mødre, fordi de mener atde fusker, men det er sjældent at nogen anmeldes til politiet for bedrageri. Det er også sjældent at enenlig mor afkræves tilbagebetaling af fortidens synder, dels fordi kommunen næppe vil få noget ud

af det, man kan som bekendt ikke plukke en skaldet, og dels fordi den enlige helst ikke skal klageover afgørelsen, da lovgrundlaget netop er tvivlsomt. Mange får ret, hvis de klager.I foråret 2013 kunne vi følge dyneløftepatruljerne på aktion ude i landet på TV. Utvivlsomt i håb omat få endnu flere til at anmelde slige snyltere. Men det er en illusion at tro at de syndige pligtskyldigtafdrager fortidens synder, og fremover nøjes med 50-100 tusind mindre om året, afhængigt af hvormange børn de nu har.De fleste enlige vil i stedet sørge for at blive skiltordentligt.Man kan jo altid kaste en modbydeligbeskyldning efter sin eks, så ingen kan være i tvivl om, at man er rigtigt meget uvenner, og derforberettiget til rigtigt mange tilskud. At det så er absurd at give forældre penge for at være uvennerbør Folketinget også forholde sig til. De mange penge virker som benzin på de gnister der springer iselv de mest stabile forhold. Selv for de bedste konfliktmæglere er det særdeles vanskeligt at forligeforældre, så længe djævlen - i skikkelse af staten - er med på sidelinien og lokkende vifter med destore checks.

Familiens Forening synes at det vil være smart at forene familierne. Provenuet ved den politik erganske enormt, dels fordi enlige mødre og mænd er dyre i drift, men også fordi såvel de enlige bi-dragsberettigede forældre som de bidragspligtige fædre, fratages en væsentlig del af det økonomiskeincitament til at arbejde. En bruttoindkomststigning på fx 50.000 kr/år, får kun ringe betydning forde enlige mødre, fordi en væsentlig del af provenuet modregnes i de indkomstregulerede tilskud(Figur 1). For bidragspligtige uløser en øget indkomst højere bidrags- og skattekrav (Figur 2).Tænk hvis man i stedet for gav folk penge for at holde hinanden ud!17Utvivlsomt en god forretning,da størstedelen af socialbudgettet da utvivlsomt kunne elimineres.Da krisen ramte Island et par år før vi selv blev ramt, fulgte en kraftig stigning i skilsmissetallet ikrisens kølvand. Man kunne have håbet at familierne i en svær tid stod sammen, men det skete ikkepå Island. For også på Island modtager enlige forældre haglbyger af tilskud.Så når krisen kradser, arbejdsløsheden stiger og de sociale sikkerhedsnet udhules, er en skilsmissedet sidste halmstrå, der fortsat er penge i (Figur 1.). Det virker dog kun for den ene i et forhold. Somregel moderen.De mange familier, hvor en af ægtefællerne falder ud af dagpengesystemet kan selvfølgelig spændelivremmen ind og leve af den anden ægtefælles indkomst. Det er vel kort fortalt den politiske for-ventning? Men når krybben er tom… Vi forudser at mange af dem der falder ud, ikke vil spændelivremmen ind, men i stedet netop prostituere sig til staten, for at høste de mange tilskud det udløser.De bliver skilt. Mere eller mindre proforma, men nok til at det udløser tilskud.Så længe der er rigeligt med sul på det ben, kan samfundets udgifter næppe styres politisk.Med Danmarks tilslutning til den nye EU-pagt risikere vi at blive ramt dobbelt, fordi manglendebudgetdisciplin vil udløse en ”dummebøde” fra EU.Det er derfor heller ikke korrekt, at det aktuelle forslag ikke vil få EU-retslige konsekvenser.

Er alle familieformer lige gode?I sin Nytårstale fra 2013 sagde Statsminister Helle Thorning-Schmidt blandt andet at;“...en familie, som består af mor og et par børn, er en lige så god familie som enhver anden.”For at den ligning kan gå op, skal betydningen af en far i familien, devalueres til – ingenting! Dogskal manglende tilstedeværelse af en far på den enige mors vægtskål, kompenseres med de mangetilskud, blandt andet fra ham selv.Statsministerens synspunkt er faktuelt forkert. Børn af enlige fylder meget på socialkontorerne, ikkefordi de er fattige (se figur 1), men fordi de ikke har nogen far. Desuden er de jo netop dyre.Vi synes det er langt smartere at gå på to ben end at hinke af sted på et.Den primære familiepolitiske udfordring bør være at begrænse antallet af skilsmisser. Allefamilieformer er netop ikke lige gode. Kommunerne er ved at knække sammen over byrden afanbragte børn, der for de flestes vedkommen kommer fra netop enlige mødre.I vore høringssvar til FAL07 skrev vi blandet andet;”§ 18 åbner mulighed for at barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, et forslag Fami-liens Forening kan bifalde, men vi kan forventer at se flere af den salgs konflikter[bidrags-konflikter], og skal beklage at der ikke er mulighed for at træffe økonomisk bindende aftaler.”

Det er vores erfaring at stridighederne forældre imellem, mindst lige så meget handler om de mangeøkonomiske tilskud, som de handler om børnene. Vi ser ofte et scenarium, hvor parterne i udgangs-punktet skilles som gode venner og en fifty-fifty deleordning. Ofte betales der samtidig bidrag, somdog netop på grund af den ligelige forsørgelsesbyrde senere søges nedsat/ophævet. Det vil, især ef-ter den seneste bidragsreform13, sandsynligvis blive imødekommet.Vi har kendskab til flere tilfælde, hvor familierådgivere inddrager de økonomiske vilkår i et samletkompromis omkring forældremyndighed, samvær, bodeling og bopæl. Vi anbefaler undertiden selven sådan løsning i vores rådgivning. Men desværre er den slags aftaler ikke bindende, da de kanophæves af myndighederne,”såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig”18.Adskillelsen af bidragsspørgsmål fra familieopløsningens øvrige spørgsmål som fx forældremyn-dighed, bopæl, bodeling, samvær mv, som det foreslås i de almindelige bemærkninger til lovudka-stet, hvor man forestiller sig at bidragsspørgsmål kan behandles i en specialiseret enhed, adskilt fraden øvrige sagsbehandling er ren utopi.Det er en slags eskapisme, hvor man netop søger at undgå at tage fat om nældens rod men i stedethåber at den går ud af sig selv. Den umuliggøre også et samlet kompromis, hvori økonomien børhave en naturlig plads.Det vil netop umuliggøre rimelige aftaler, da tingene hænger sammen. Nogen af de parameter bi-drag afgøres efter er jo netop forældremyndigheden og samværets udstrækning. Så bidraget spillerunder alle omstændigheder med, når de sager behandles.

Det bedste for barnetAf børneloven fremgår, at alle forældre er pålagt en forsørgerpligt over deres børn. Det er imidlertidudtryk for en særdeles mangelfuld tillid til fædre, når man ikke tiltror dem evne til, at de som voks-ne mennesker, selv er i stand til at udfylde ansvaret og selv administrere forsørgerpligten på en forbørnene fornuftig måde. Vel kan der være såvel fædre som mødre der drikker pengene op, men detlegitimere ikke at alle fædre sættes under administration. At de behandles som børn.Faktisk vil det være bedre for børnene, hvis hver af forældrene selv administrer deres forsørgelses-pligt, da de så hver især kan koncentrere deres forsørgelse om de forbrugsområder hvor de er bedst.Skulle en af forældrene fx have svært ved at lade flasken stå, er det så meget desto vigtigere at barn-et netop i udgangspunktet er udstyret med to forældre og dermed med to lodder i livet. Så den ene afforældrene ikke kan drikke såvel sine egne som børnenes bidragspenge op.I lovudkastet bruges begrebet”det bedste for barnet”eller”barnets bedste”flere gange. Det forståshver gang meget snævret, således at jo mere bidrag bidragsmodtageren (typisk moderen) får, destobedre er det for barnet. Set i lyset af Figur 1 burde skilsmissebørnene, hvis det kun handlede ompenge, faktisk have det glimrende. Det har de ikke. For børn handler det kun i mindre grad om pen-ge. Det handler om forældre. Forstået i ordenes oprindelige betydning. Fædre og mødre!Det er vores erfaring, at økonomiske forhold er den drivende kraft i de fleste skilsmisser, og ikkemindst er det parternes fortsatte økonomiske afhængighed af hinanden, der efterfølgende kaster ben-zin på bålet. I dag vil de fleste mænd og koner nemlig det samme efter en familieopløsning. Så langter ligestillingen slået igennem. Alle vil helst bo sammen med deres børn og den store pengesæk (sefigur 1). Ingen ønsker at bo alene uden børn og at skulle stå for finansieringen af en god del af deøkonomiske subsidier til X-partneren.Ofte kan parterne blive enige meget langt hen af vejen, fx om en deleordning med børnene, Menmed børnenes adresse knækker filmen, fordi der netop er bundet så mange penge i halen på den.

Derfor ender familierne ofte i retten alligevel, hvor de slås om hvem der skal have børn og penge oghvem der skal have gælden og bidragspligten.Bidragsbetaleren har undertiden flere børn, som han måske oven i købet bor sammen med. Det vilnæppe være i deres tarv, at faderen tvinges til at betale bidrag til kone 1 og sine børn af kuld 1. Spe-cielt da hvis han ikke har ret mange penge. Det kan betyde at han så ofte bliver skilt fra kone 2.Overvejelserne (forslagets punkt 3.1.1.3) omkring at animere parterne til selv at indgå en aftale ombidrag, må også kraftigt frarådes. Netop fordi få er klædt på til at overskue konsekvenserne af sådanen aftale, og især fordi kone 2 og kuld 2 sjældent er taget i ed, og fordi de økonomiske aftaler ikkeer bindendeDet er langt vanskeligere at komme ud af sådan en aftale end af et ægteskab. Parternes lønindtægterer således kun en lille del af deres økonomiske virkelighed (Figur 1. og 2.).Hvis man politisk virkelig ønsker at sætte børnenes tarv i centrum, bør man prioritere kerne-familiens tarv. Det er nemlig sådan nogen børn trives i.

Lovforslagets konsekvenserVi forudser at den regelforenkling der aktuelt foreslås, ikke som forslagsstillerne forventer, vil bety-de en besparelse i omegnen af kr. 5 millioner på statsforvaltningen, men tværtimod en betydeligfordyrelse, netop fordi forslaget vil gødske konflikterne i familierne, og i øvrigt gøre skilsmisser tilen endnu bedre forretning end de var i forvejen. For den af forældrene der beholder børnene forstås.I anden omgang vil det begrænse børns samvær med deres fædre. Dels på grund af det forøgedekonfliktniveau, men også af rent økonomiske årsager.Konsekvensen af det kan kort beskrives med et citat fra den amerikanske familieforsker David Blan-kenhorn fra hans bogFatherless America - confronting our most urgent social problems:Missing fathersgives more young boys with guns.And more young girls with babiesDet bliver dyrt. Såvel menneskeligt som økonomisk. De sociale problemer Blankenhorn skriver om,er højaktuelle i en dansk kontekst.

Forventninger til farSamfundets forventninger til nybagte fædre er langt fra entydige. Det ene øjeblik skal han holde sighelt væk fra mor og barn, det barn rager ikke ham, han skal blot koncentrere sig om at få betalt sinebidrag. Barnets introduktion til daginstitutionen prioriteres ofte langt over introduktionen til dets far.Holder han sig ikke væk, står der i første omgang adskillige psykologer og jurister klar i Statsfor-valtningen til at forklare ham, at hanSKAL.Skulle han insistere, er politiet klar med tilhold og det,der er værre. Fædre opfattes ofte som en belastning eller ligefrem som en trussel, selvom de faktiskburde være en ressourceperson i forhold til barnet.Omvendt er der samtidig stærke kræfter der søger at overbevise nybagte fædre om at de skal tagebarselsorlov, og at de svigter hvis de ikke tager broderparten af bleer, vask og opvask, således at deikke fortrænger kvinderne fra arbejdsmarkedets bedste jobs. Ikke sjældent skifter forventningernefra det ene yderpunkt til det andetover night.Meget ofte er forventningerne til ham reduceret til detlivløse bidrag. Det er også ånden i det aktuelle lovforslag. Politisk bør man definerer troværdigeforventninger til mænd der gør kvinder gravide.

gelse og uddannelse. Forsørgelsen er ifølge loven en pligt - uanset forældrenes livsvilkår. Såledespålægges forældre forsørgelsesforpligtigelser de ingen mulighed har for at honorere. Det er ogsåindholdet i det aktuelle lovforslags § 1.Mange forældre er i praksis afskåret fra at udfylde deres opdragelse- og uddannelsesansvar. Ikke pågrund af deres evner eller vilje, men især på grund af deres køn, der ofte medfører at børn ikke levereller har samvær med typisk deres far. Det kan der være mange grunde til, men en af dem er at detkan være besværligt at praktisere et samvær, hvis forældrene bor langt fra hinanden. En anden atsamværet saboteres. 14 % af 3-5 årige børn ser aldrig den ene af deres forældre, som regel faderen.For andre 15 % er samværet begrænset, fx overnatter de ikke i forbindelse med samværet.Tager transporten mellem forældrene mere end 30 minutter, er samværet for 41 % af de 10-11 årigebørn fra sammenbragte familier helt ophørt.Den manglende udfyldelse af opdragelses- og uddannelsesforpligtigelsen problematiseres sjældent,og sanktioneres så at sige aldrig. Det synes vi er en skam. Vi ser også de mange problemer med fxerhvervsskolerne som symptom på at færre og færre børn får lov til at eksperimenterer med farsværktøj i garagen. Fordi de ikke har nogen far. Eller i hvert fald ikke får lov til at se ham.Det erFamiliens Foreningsoverbevisning, at opdragelsen og uddannelsen af børn faktisk har langtstørre betydning for barnet end et livløst økonomisk bidrag, fra en forældre, som har betalt mereeller mindre frivilligt, og som bopælsforældren måske tolder mere eller mindre af.Når det gælder børneydelsen, udbetales den per automatik til moderen, også når forældrene borsammen. Heller ikke her har man tillid til at fædrene kan finde ud af at købe nye vinterstøvler, hvisdet er det barnet har behov for.Det signal forligspartierne sender ud er, at en god far er en far der betaler sine bidrag. Det er en end-og overordentlig lav ambition for, hvad en far er og hvad et barn kan få ud af have en. Fædre er ge-nerelt ganske bevidste om, at man påtager sig et ansvar når man sætter børn i verden.Familiens Forening mener, at fædre generelt selv er i stand til at administrere forsørgeransvaretmindst lige så godt som mødrene. Måske gør de det på en anden måde, men den guitar eller det mi-kroskop han finder på at give sit barn, er måske netop det der kommer til at bestemme dets livsbane.I en tid hvor man netop forsøger at udjævne kønsbestemte kompetenceområder, og kvinder i stigen-de grad overtager de traditionelt maskuline, må fædre omvendt for deres børn og for deres egenskyld, insistere på, at fædre godt kan finde ud af at udfylde og administrere deres forsørgeransvarhelt selv.

Bopælsforældrenes forsørgelsespligtSom nævnt har begge forældre pligt til at forsørge deres børn. Men reelt forsørger de enlige mødrenæppe deres børn. Det tidligere Civilretsdirektoratet har forholdt sig til den situation, at bopæls-forældrenes udgifter til barnets forsørgelse er mindre end de tilskud hun modtager (se figur 1), ogfandt ikke, at der i de tilfælde kunne fastsættes bidrag19.Det vil stort set altid være tilfældet i dag. Summen af tilskud, der er beregnet til at forsørge barnet,overstiger i dag hvad man som voksen kan opnå i kontanthjælp. Således opfylder mange bopæls-forældre ikkederesforsørgerpligt, idet de ikke bruger egne penge. Faktisk er det omvendt, at børn imange tilfælde forsørger bopælsforældrene, hvis de mange tilskudsprogrammer betragtes som barn-ets indkomst.I Familiens Forening tror vi ikke at den model kan holde i længden. Det er en meget konservativforståelse af fædre og mødres kønsroller.

Det er samtidig vores erfaring at netop de økonomiske mellemregninger i delte familier ofte er ho-vedårsagen til konflikter forældrene imellem. Selv hvis børn har glæde af de økonomiske bidrag frafraværende forældre, har de næppe glæde af de konflikter der er bundet i halen af dem20.Vi forudser at konsekvensen af § 1 bliver, at mange fædre vil blive ruineret, og reelt ekskluderet frasamfundet. Ofte på grund af forhold han ikke selv er herre over. Som fx at hans kæreste finder enny.Vi forstår ikke at man politisk er interesseret i at pålægge folk økonomiske forpligtigelser, som deikke har mulighed for at honorere. Det er en politik der ligefrem sluser mænd ud i kriminalitet. Delevnes ikke andre alternativer. Når bidragsrestancerne når et niveau, hvor en betaling af dem forbli-ver en utopi, selv under de mest aggressive inddrivelses- og aktiveringsforanstaltninger.Aktuelt ligger de samlede bidragsrestancer på 6.400.000.000 kr. SKAT betragter knapt halvdelensom – aktuelt - uinddrivlige. Det er ren utopi at tro man nogensinde får inddrevet de penge. Menman får effektivt sparket de bidragspligtige ud af arbejdsmarkedet. De får nemligsletikke noget udaf det.Folketingets ombudsmand kritiserede tilbage i 1982 den praksis, hvorefter folk blev sat i et bidragsom enhver kunne se håbløsheden i. Ombudsmandens kritik udløste et cirkulære fra Justitsministe-riet, hvor myndighederne blev indskærpet en mere moderat fastsættelsespolitik i overensstemmelsemed ombudsmandens kritik21. Det er aldrig blevet brugt. Det kan nås endnu!I flere af de øvrige nordiske lande pålægges fattige forældre ikke bidrag, som det er utopisk at de vilkunne betale.I nogen stater i USA efterlyses slige ”snyltere” på pizzaæsker, på postere på posthuset samt på bus-ser. Uden at det gavner inddrivningen synderligt. Men det besværliggør utvivlsomt de udhængtesbeskæftigelsesmuligheder.Familiens Forening vurderer at nogle børn vil være bedre tjent uden bidrag. Fordi kimen til mangekonflikter hermed undgås, fordi muligheden for kontakt med begge forældre derved øges, og ende-lig fordi det er vores overbevisning, at flere børn vil vokse op sammen med begge forældre, hvis detøkonomiske incitament for at en af forældrene til ikke at bo sammen med den anden, begrænses.Kort sagt. Samfundet bør ikke give forældre økonomiske incitamenter til at være uvenner. Strids-lystne forældre er nemlig ikke godt for hverken børn, forældre eller samfund.Det er vores overbevisning at forældre selv evner at udfylde- og administrere deres forsørgeransvar,især hvis de supplerer hinanden. Det er ligeledes vores overbevisning at netop ved at gøre det, op-drages og uddannes barnet samtidig til blandt andet indsigt i, hvordan man udfylder et forældrean-svar. En særdeles vigtig norm at give videre fra den ene generation til den anden.De massive tilskud til enlige forældre – især kvinder – fungere som en slags offentlig prostitution.Ikke af kød og krop, men af sjæl og kærlighed. En prostitution der ikke blot omfatter kvinderne selv,men også de fælles børn. Med os alle sammen – stat og kommuner som kunder.

I vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl (afsnit 2.3.1)23, er spørgsmål om dag-institution ganske eksplicit defineret som hørende under bopælsforældrenes beslutningsbeføjelse.I vurderingen af om samværsforældre opfylder deres forsørgerpligt, og derfor kan slippe for at betalebørnebidrag, tages blandt andet hensyn til om de bidrager økonomisk til pasning af barnet. Det regne-stykke er imidlertid ret indviklet. Bopælsforælderens udgift begrænses af, at især enlige bopælsforældretypisk får hel eller delvis friplads, foruden søskenderabat - muligvis til halvsøskende. 37 % af de enligeforældre er på overførelsesindkomst, og har derfor slet ikke udgifter til børnepasning, fordi de får 100 %friplads.Hvis en enlig bopælsforælder flytter sammen med en ny kæreste, mister hun først 16 procentpoint ekstrafriplads fordi hun så ikke længere er enlig. Dernæst lægges papfars indkomst til den husstandsindkomsthvor ud fra fripladsprocenten beregnes. Tjener de tilsammen mere end ca. 470.000 kr./år, er der ikkenogen friplads tilbage. Er hun på kontanthjælp ryger den også.Måske har mor valgt at gå hjemme og passe såvel sit eget særbarn med sin X, men især den lille hunnetop har fået med Mr. nY. Så er der slet ikke nogen pasningsudgift. Måske skal lille½bror snart i vug-gestue, og store½søster i børnehave. Det vil udløse en søskenderabat. I praksis ved at store2søster såkun skal betale halv pris.Så selv hvis biofar skulle betale 50 % af den faktiske pasningsudgift til storesøster, så afhænger den ud-gift i høj grad af mors adfærd på arbejdsmarkedet, i familien og for den sags skyld også hvad hun laver ibyen lørdag aften. Da kan lillebror nemlig også blive undfanget.At præmiere far økonomisk for at finansiere pædagogernes pasning frem for selv at lave og flyve meddrager sammen med sønnike, kan aldrig væreAbarnets bedste@. Selvom det sælges sådan. Selve tanke-gangen - at det væsentlige ikke er om far tager sig af sine børn, men om han betaler nogen for at gøre det- er fuldstændig absurd. Børn og fædre ville utvivlsomt foretrække mere samvær med hinanden frem formere institution og flere pædagoger. Ikke sjældent er det netop skilsmissebørn der kommer tidligst oghentes senest i institutionerne. Set i det lys udfører pædagoger konfliktramt arbejde når de passer skils-missebørn. De er med et gammelt socialdemokratisk udtryk skruebrækkere. Hvis børnene ikke skullepasse deres pædagoger, havde de rigelig tid til såvel far som mor og bedsteforældrene. Selv flere hold.Bidragsbetalerens forhold har ikke betydning for prisen på pasning. Er han meget fattig får han ikkerabat på hverken pasning eller børnebidraget. I mange tilfælde ville fripladstilskuddet være større, hvisbørnene havde bopæl hos deres far. Især hvis hun bor sammen med en ny og han ikke gør. Har far enhøj bruttoindkomst bonnes han utvivlsomt ekstra i børnebidrag og måske hustrubidrag, men hans ind-komst har ikke nogen indflydelse på fripladsprocenten.Har han mange børn i flere kuld, får børn han ikke bor sammen med ikke del i en eventuel søskende-rabat, ligesom der for ham ikke er fripladsprocentpoint tjent ved at bo alene. Endelig er der ret stor for-skel på pasningsudgiften, afhængig af bopælskommune og pasningsform. Det er bopælsforældrene derenevældigt træffer afgørelse om netop de ting.Fripladsreglerne er et eksempel på at ét ministerium indretter deres regler efter nogle forhold i etandet ministerium. Forhold som det første ministerium næppe kan overskue, og det andet kan ikkeoverskue den kædereaktion de starter hvis de piller ved knapperne på tastaturet.Halve og hele dageEn institutionsplads er ikke blot en institutionsplads. Kommunerne sælger dem og deres kærlige omsorgpå timebasis. I Århus kommune kan man fx købe sig til 30 timers pasning/uge. Så slipper man lidt billi-gere end fx et 52 timers/uge pasningsklippekort.

Kærlig omsorg på time basis er ellers ret så politisk ukorrekt i feministiske kredse - ikke mindst når dethandler om børn. Måske fordi kommunen vil spare, måske fordi de vil give forældrene incitament tilselv i højere grad at passe deres børn (hvilket bifaldes), måske fordi alle ved, at der burde være dobbeltså mange, kvadratmeter, pædagoger, legesager, grønne områder, sunde måltider, forældre, penge, luk-kedage!, glade børn, tilbydes forskellige pakker. Der er sjældent nok af noget.Hvis barnet har samvær i et omfang af fx 4-5 dage ud af 14 dage - hvilket er ret normalt i dag, sesdet at bopælsforældrene køber en pasningsordning på fx 25 timer, der så er brugt når barnet skal påsamvær. Selvom hun måske er berettiget til 100 % friplads.Så kan samværsforældren ikkeAparkere@barnet i institutionen, de kan heller ikke selv købe et klip-pekort. Pasningsordninger hører nemlig som nævnt under bopælsforælderens ansvarsområde, somdet ikke er meningen at samværsforældre blander sig i, uanset hvor meget forældremyndighed deligger inde med23.Afstanden forældrene imellem kan være så lang, at det i praksis ikke er muligt at benytte dag-institutionen under samvær. Da bliver samværsforældrene undertiden nødt til at arrangere alternativpasning. Det kan ende med at han må hyre en babysitter.Selvfølgelig er det heller ikke meningen, at far tørrer barnet af på en babysitter, når det netop erkommet på samvær. Faktisk bør forældre generelt tage sig mere af deres børn og overlade dem min-dre til fremmede.Omvendt er det klart, at i takt med at samværsordningerne i stigende grad også omfatter hverdage,får far også et pasningsbehov. Selv i weekenden kan det hænde han skal i byen. Fars og mors situa-tion og behov er ikke specielt forskellige - bortset fra netop den økonomiske side af forældreskabet.Så selvfølgelig har han også pasningsudgifter, selvom han ikke direkte betaler til pladsanvisningen(det må han som sagt slet ikke). Ikke sjældent bestikker fædrene pædagogerne og/eller en sød ungpige til lidt sort ekstraarbejde.I den redegørelse Danmarks Statistik har lavet om økonomien i den delte families forskellige frag-menter, har man ikke medtaget blandt andet fripladstilskud11. Betydningen af det er grundigt belyst ien norsk undersøgelse, der bekræfter det gamle ordsprog - om de svar man får når man råber i sko-ven24.Ovenstående redegørelse omkring friplads illustrerer hvor absurd det er at blande spørgsmålet ombetaling af børneinstitution sammen med udmålingen af hans bidragsforpligtigelse. Fordi de udgifteri så høj grad afhænger af hvilke personlige valg bopælsforældren træffer. Samværsforældrenes valghar derimod ingen betydning.

Bidrag og skatDet er uholdbart at bidraget udbetales til moderen (bidrags-modtageren) men beskattes hos barnet. Vi ser at barnet kankomme til at hænge på en skattegæld til nogle penge det aldrighar set. Der er eksempler på at børn fører sag mod skatte-væsnet fordi de får skattesmæk på den baggrund. En 24 årigpige tabte sin sag i Landskatteretten (se box).Det viser meget tydeligt, at bidragsreglerne ikke handler om attilgodese børn, men mødre25.Efter skatteloven kan bidragsbetaleren faktisk forære barnetomkring 57.000 kr/år skattefrit. Gør han det, har han vel ob-jektivt set opfyldt sin forsøgerpligt, eller i hvert fald envæsentlig del af den. Det kan bestemt i nogle tilfælde ogsåvære i barnets interesse, ikke alene fordi de så måske slipperfor at betale skat af de penge de tjener på deres avisjob, menogså fordi børn undertiden selv formår at forvalte et bidrag påen mere hensigtsmæssig måde end bidragsmodtageren.Det samme gør sig også gældende med uddannelsesbidraget,der ikke kan trækkes fra i skat af faderen, men fortsat erskattepligtigt hos barnet, selv hvis det er mor der drikker demop. Her kommer børn typisk til at betale skat af deres SU pågrund af uddannelsebidraget.Det er mange børn ret utilfredse med.Bemærkninger til § 15.Dåbs og navngivning, kon- og nonfirmation

Barnets tarv?En moder modtog i 1998 ca. 9.000kr. som afdrag på børnebidragsre-stancer vedrørende 1993 og 1994.Restancerne vedrørte skyldigt bi-drag ud over normalbidraget.Bidragsrestancen blev med hen-visning til Ligningsloven § 10, stk.1 medregnet til barnets indkomstfor 1998. Barnet gjorde gældende,at bidraget burde henføres til be-skatning i 1993 eller 1994 elleralternativt beskattes hos moderne i1998.Et flertal ved Landsskatterettenophævede beskatningen, da ind-komsten ikke var oppebåret af bar-net, men Skatteministeriet indbragtesagen for landsretten med påstandom beskatning hos barnet.Da restancerne vedrørte 1993 og1994, hvor barnet ikke var fyldt 18år, tilkendegav Østre Landsret, atbeskatning skulle ske hos barnet, ogat beskatningen skulle gennemføresi udbetalingsåret.En dom ville således give mini-steriet medhold, og skatteyderen togderfor bekræftende til genmæle [detvil sige at skatteyderen accepteredeministeriets udlægningkl]25.

Sligt er overordentligt konfliktskabende, men den indskrænkning der er forslået, er i praksis ikketilstrækkelig til at løse problemet. De ”festlige” bidrag opfattes særdeles urimelige. Fordi mangeselv holder fest, men også fordi bidraget jo næsten per definition går til sprut og tant.Endelig synes det ikke i orden for alle landets øvrige (intakte) familier, at festen i praksis kan fra-drages i skat. Nogen kan måske ligefrem spekulere i en proforma skilsmisse lige før konfirmationen.I 1995 nedkom Skattelovrådet med en rapport efter et længere udredningsarbejde. Heri anbefalederådet sammen med mange andre anbefalinger, at bidrag i forbindelse med konfirmation og andenfestivitas afskaffes26. Det er det ikke blevet. Endnu da.Familiens Forening skal opfordre til, at Skattelovrådets synspunkter følges.

Miljømæssige konsekvenser

I den samlede vurdering af lovforslagets konsekvenser (punkt 11) hævdes det, at”lovforslaget ikkehar nogen miljømæssige konsekvenser”.I sin bogThe war between the State and the Familylaver forfatteren professor Patricia Morgan enberegning over henholdsvis kernefamilier og delte familiers energiforbrug. Hun finder at dele fami-lier bruger 40 % mere energi end intakte familier27. Som tidligere sagt kan vi som følge af lovfors-laget og af krisen, forvente en stigning i skilsmissetallet, og dermed også i miljøbelastningen.Der er helt oplagt miljømæssige fordele ved at deles om lys og varme. Måske kan varmeforbrugetnedsættes yderligere, hvis man deler hinandens kropsvarme. De mange offentlige tilskud til enligekunne måske også kanaliseres over på andre mere klimavenlige ting. Det vil vores børn, der for al-vor vil blive ramt af klimaforandringerne, nok sætte pris på.Desuden er det uheldigt at når flere og flere - især mænd - ikke lever sammen med deres børn. 20 %får slet ikke nogen.Uden børn mister man det personlige langsigtede perspektiv på vigtigheden af at passe på naturen,så den kan overdrags til næste generation i lige så god stand, som de selv har fået den overdraget fraden forrige.De mænd der ekskluderes fra børn, hjem, kone, arbejde, formue – samfund, er ofte meget vrede.Politisk kan man ikke forvente det helt store samfundssind, når det fx handler om at sortere sit affaldeller på anden måde udvise samfundssind. De mennesker samfundet ekskluderer, ekskluderer sam-fundet. Den virker begge veje.Så det er næppe korrekt, når det hævdes, at der ikke er miljømæssige konsekvenser af forslaget.

Den lovbestemte diskrimination rammer ikke kun fædre, men også børn, da de netop ikke udstyresmed den skarpeste af de to knive i skuffen. Ikke sjældent benytter hun falske beskyldninger om voldeller overgreb på hende, barnet eller svigermor, som stort set altid tages til troende. Blot for en sik-kerheds skyld.Også i Statsforvaltningen diskrimineres fædre, hvor mødre stort set altid får tildelt forældremyndig-heden, hvis hun søger den opløst. Det gør hun relativt ofte, netop fordi der er så mange rettigheder(og penge) knyttet til den, som hun ikke ønsker at dele.Mange fædre opgiver ganske vist kampen i udgangspunktet, netop på grund af den eksisterendediskrimination. Fx er det langt mere vanskeligt for ham end for hende at få fri proces i en forældre-myndighedssag, selv med de samme indkomstforhold. Ikke blot fordi han skal have en rimeligchance for at vinde, hvilket han næppe har rent statistisk, men også fordi han sjældent får glæde afbørnetillægget. Således gælder der forskellige indkomstgrænser for den fri proces.Hans valg er derfor, om han vil købe en ganske dyr lodseddel, med meget små chancer for at vinde.Hans manglende sagsanlæg tages undertiden til indtægt for at han dybest set er uinteresseret i sinebørn.Det er sjældent tilfældet.Vi er to køn om at definere hvad det vil sige at være menneske. Det ene køn kan derfor ikke gøre sigtil af at være et bedre eksemplar af arten end det andet. Specielt ikke når det handler om opdragelseaf næste generation, hvor de to køn jo netop også er at finde.Det er påfaldende at man ikke her overvejer at indføre kvoter på bopælsafgørelser som der ellerstales meget om i så mange andre – efter vores mening - minder relevante sammenhænge.Familiens Forening skal beklage, at Folketinget ikke tilstræber en ligestilling i forældremyndigheds-sagerne. Gjorde man det, kunne man utvivlsomt undgå mange af dem. Det ville spare børn, samfundog forældre for mange bryderier.Følgevirkningerne af at mødre i udgangspunktet tildeles forældremyndigheden, kan meget vel væreårsagen til mange andre – og langt mere omtalte – kønsforskelle i samfundet. De enlige mødre hæn-ger jo – på godt og ondt – på ansvaret. De har kun et sparsomt økonomisk incitament til at forøgederes lønindkomst, fordi de reelt har en marginal ”skat” på 76 %, stort set uanset deres løntrin (sefigur 1). Det har deres ekstra beskæftigelsesfradrag ikke ændret på.Det forhold betyder utvivlsomt langt mere for kvinders generelle gennembrud på arbejdsmarkedet,end fx barselsperioder, hvis tidsmæssige udstrækning er til at overse sammenlignet med en størreeller mindre del af en barndom.Bidrag på 8-12.000 kr/år netto + eventuelle procenttillæg, er langt fra det væsentligste ved at udfyl-de en faderrolle. For flere og flere børn er det livløse bidrag det eneste de får fra deres far. Specieltsynes det som om at det økonomiske bidrag betragtes som faderskabets primære element, mens foreksempel samvær ofte kun gennemføres, hvis mor synes det er en god idé.Undertiden er det ligefrem enten eller, fordi et samvær heller ikke er gratis. Synd for børn og deresfædre, at man politisk vælger bidraget.Der er intet der tyder på, at børn skulle være bedre tjent med at vokse op hos deres mor end hos de-res far. Den omfattende diskrimination af børn og fædre på det familieretlige område, på trods affædres generelt stigende engagement i deres børn, er ganske uacceptabelt. Så længe den diskrimina-tion fortsætter, kan en forøgelse af bidraget kun opfattes som endnu en diskrimination eller som enkønsbestemt ekstra skat.

Om skilsmissefædres omkostninger.§ 20-spørgsmål S 1517.Mia Falkenberg(DF) 2006Spørgsmål om undersøgelse om delte familiers økonomiL 133 spørgsmål 12.2006Om underholdspligt.§ 20-spørgsmål S 3055.Morten Messerschmidt(DF) 2007.Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familie.SOU alm del Bilag 42112/11/200710. Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmi-nisteren den 21. januar 2008.11.Børns Familie.Anne Nærvig Petersen & Thomas M. Nielsen,Danmarks Statistik 2008.12 Vejledning nr. 9959 af 17/12/2009 om børne- og ægtefællebidrag.13. Vejledning nr. 9003 af 11/1/2011 om børne- og ægtefællebidrag.14.Delte familiers økonomi.Kresten Lidegaard201115.Divorced Dads. Shattering with the myths.Sanford L. Braver199816.Child Adjustment in Joint-Custody Versus Sole-Custody Arrangements:A Meta-Analytic ReviewRobert BausermannJournal of Family Psychology, Vol. 16, No. 1, p 91-102, 2002.17.The Wages of Wedlock,Allan C. Carlson David Blakenhorn.www.famfo.dk/usa.htm18. LBK nr. 352 af 15/05/2003 § 1719. Skarrildhusberetningen 199320.SjälvproträttTrolden og hans datter er tegnet af den svenske tegner og forfatterRolf Lidberg.21. Cirkulærskrivelse nr 11260 af 19/04/1982 om fastsættelse af børnebidrag, der er lavere end normalbidra-get.22. Vejledning nr 9324 af 27/06/2013 om børne- og ægtefællebidrag.23. Vejledning nr. 9654 af 28/11/2013 om forældremyndighed og barnets bopæl24.Mikrosimulering i praksis. Analyser av endringer i offentlige overføringer til barnefamilier.ThorOlav Thoresen199825.ØL 22/9 2003,LV 2003-2 A.A.5.1, A.B.6.1, TfS 2004.28OE.26.Underholdsbidrag.Betænkning 1285 Skattelovrådet 199527.The war between the State and the FamilyProfessor Patricia Morgan, Institute of Economic Affairs2007.28Forældreansvarsloven §§ 6-8.

Om at splejse eller ikke at splejse

Miljømæssige konsekvenser

Ligestillingsmæssige konsekvenser (punkt 4)