1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget blev i perioden fra den 17. januar 2014 til den 14.februar 2014 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Advokatrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fæl-lesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, DanskSocialrådgiverforening, Et barn to forældre, Foreningen af Advokater og Ad-vokatfuldmægtige, Familiens Forening, Foreningen af Offentlige Chefer iStatsforvaltningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Stats-forvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Kommu-nernes Landsforening, Kvinderådet, Landsforeningen Børn og Samvær, Lands-organisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Mødrehjælpen,Red Barnet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grøn-land og Statsforvaltningen.

2. Modtagne høringsvar

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har modtagethøringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:Advokatrådet, Almannastovan (Færøernes socialforvaltning), Børne- og Kul-turchefforeningen, Familiens Forening, Kvinderådet, Landsforeningen Børn ogSamvær, Rigsombudsmanden i Grønland og Statsforvaltningen.

3. Bemærkninger fra myndigheder og organisationer m.v.

Almannastovan (Færøernes socialforvaltning)

Rigsombudsmanden i

Grønland

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Advokatrådet

støtter lovforslaget. Rådet anfører, at forslaget om, at der ikkelængere skal tages hensyn til bidragsmodtagerens og barnets indkomstforhold,men alene bidragsbetalerens indkomstforhold, vil være mere retssikkerheds-

mæssigt forsvarligt, da det sikres, at sager ikke vil kunne blive genoptaget lø-bende under barnets forsørgelsesperiode, og at barnets tarv er i centrum.Rådet anfører også, at forslaget om, at børnebidrag fremover ikke vil kunnefastsættes lavere end normalbidraget til et barn med bopæl i Danmark, ud fra etretssikkerhedsmæssigt perspektiv vil medføre en styrket mulighed for ro om-kring barnet, og at det antageligt vil være konfliktnedtrappende. Rådet vurdererogså, at det vil være konfliktnedtrappende at afskaffe muligheden for at fravigemånedsvis forfald ved børnebidrag og uddannelsesbidrag. Dette gælder ogsåforslaget om, at afskaffe muligheden for forhøjet konfirmations- og beklæd-ningsbidrag, da der ikke længere mellem parterne vil kunne opstå tvist oguenighed om størrelsen af bidraget.I relation til forslaget om reduktion af antallet af bidragstrin har rådet oplyst, atdet er deres erfaring, at for mange bidragstrin afstedkommer en lang rækkesager og tvister. Rådet er enigt i, at ansøgningsfristen ved børnebidrag skalafkortes fra 6 til 2 måneder, da barnet i ansøgningsperioden erfaringsmæssigt erganske påvirket af tvisten mellem forældrene. En forkortelse af ansøgningsfri-sten vil derfor være til gavn for barnet.Det er Advokatrådes opfattelse, at lovforslaget vil gavne barnet, fordi emnetikke kan tages op til diskussion eller blive anvendt som pressionsmiddel. Rådetfinder, at barnets tarv iagttages bedst ved ikke at lade forældrene have mulig-hed for at have længere forhandling om størrelsen af bidraget, men i stedet formå henholde sig til en fastsættelse af bidrag efter en almindelig rimelighedsbe-tragtning inden for nogle få bidragstrin afhængig af den konkrete families for-hold og indtægtsmuligheder.

Børne- og Kulturforeningen

hilser lovforslaget velkomment.

Familiens Forening

forudser, at lovforslaget ikke vil medføre besparelser,men derimod vil øge udgifterne på området, da foreningen mener, at lovforsla-get vil medføre yderligere konflikter i familierne. Foreningen forventer, at for-slaget vil medføre, at mange fædre vil blive stillet økonomisk dårlige end hidtil.I relation til fristen for ansøgning om konfirmationsbidrag finder foreningen detproblematisk, at en ansøgning herom kan indgives helt frem til dagen før dagenfor konfirmationen. Foreningen foreslår i stedet for, at konfirmations- og be-klædningsbidrag afskaffes.

Kvinderådet

har anført, at forslaget om afskaffelse af bidragstrinnene normal-bidraget + 25 %, normalbidraget + 50 % samt forhøjet konfirmations- og be-klædningsbidrag kan gå ud over de økonomisk svagest stillede mødre. Kvinde-rådet har ikke derudover bemærkninger til lovforslaget.

Landsforeningen Børn og Samvær

er generelt bekymret over den gældendepraksis om, at der ved ordninger, hvor barnet opholder sig nogenlunde ligemeget hos hver forælder, som udgangspunkt ikke fastsættes børnebidrag. For-eningen kan ikke støtte, at bidragsmodtagerens indkomst ikke længere skalkunne have betydning. Foreningen foreslår, at man fastsætter mere standardise-

rede løsninger næsten uden skelen til indkomstforhold. Størrelsen af børnebi-drag bør være ens for alle – evt. således at der kun er to satser normalbidragetog normalbidraget + 100 %, når indkomsten er 550.000 kr. årligt eller derover.Foreningen mener, at den nugældende frist på 6 måneder ved ansøgning ombørnebidrag bør bibeholdes eller eventuelt kun halveres til 3 måneder, og atden foreslåede ansøgningsfrist på 2 måneder før en konfirmation er for kort.Foreningen foreslås, at der gennemføres en grundlæggende undersøgelse afskilsmisseforældres økonomi og dennes betydning for skilsmissebørns levevil-kår.Foreningen er enig i, at barnets indkomst ikke længere skal have betydning forbørnebidrag, og at laveste bidrag skal være normalbidraget. Foreningen er ogsåenig i, at muligheden for at fravige månedsvis forfald afskaffes. Det sammegælder forslaget om afskaffelse af forhøjet konfirmations- og beklædningsbi-drag afskaffes. Foreningen har ingen bemærkninger til forslaget om ændring afreglerne om navngivningsbidrag.

Statsforvaltningen

finder det særdeles velbegrundet, at der tages skridt tilforenkling af bidragsreglerne. Statsforvaltningen bemærker dog, at lovforslagetikke er særligt vidtgående, og at Statsforvaltningen flere gange har påpeget, atdet i forhold til værdien for borgerne er overordentligt ressourcekrævende atopretholde regler om særligt udmålte konfirmations- og beklædningsbidrag.Statsforvaltningen har ingen bemærkninger til forslagene om:at der ved fastsættelse af løbende børnebidrag fremover kun skal tageshensyn til barnets bedste og bidragsbetalerens indkomstforhold,at der fremover ikke kan fastsættes lavere bidrag end normalbidraget tilbørn, der bor i Danmark,at bidragstrinnene normalbidraget + 25 % og normalbidraget + 50 %afskaffes,at ansøgningsfristen ved fastsættelse af løbende børnebidrag fremoverændres fra 6 til 2 måneder, og at der samtidig kun kan gives fradrag foruopsættelige faste udgifter til barnets institution, ogat der fremover ikke kan fastsættes forhøjet konfirmations- og beklæd-ningsbidrag.I relation til lovforslagets forslag om, at der indføres en ansøgningsfrist forkonfirmationsbidrag på 2 måneder før konfirmationen, foreslår Statsforvaltnin-gen, at fristen udvides til 3 måneder før konfirmationen. Statsforvaltningenpåregner at skulle afvise mange tidligst indgivne ansøgninger, hvis fristen kuner på 2 måneder. Desuden vil det være vanskeligt for Statsforvaltningen at nå atbehandle ca. 3.500-5.000 indkomne konfirmationsbidragssager inden for rime-lig tid, medmindre de øvrige bidragssager nedprioriteres. Det vil formentligføre til flere henvendelser fra ansøgere om, hvornår de kan forvente en afgørel-se, da ansøgerne ofte står med udgifter omkring tidspunktet for konfirmationen.Statsforvaltningen bemærker endvidere, at fraværet af en mulighed for at ansø-ge om konfirmationsbidrag efter konfirmationen, kan føre til flere sager i Stats-forvaltningen. For at sikre sig, at bidragsbetaleren også kommer til at betale

konfirmationsbidrag, må bidragsmodtageren sørge for, at der er søgt før kon-firmationen. Statsforvaltningen modtager i dag flere sager, hvor bidragsbetalerikke har overholdt en aftale om f.eks. selv at holde en fest, hvorfor bidragsmod-tager derfor søger om fastsættelse af konfirmationsbidrag efter konfirmationensafholdelse. Den ændrede ansøgningsfrist kan tilskynde flere af de forældre, derellers normalt ville lave en aftale uden om Statsforvaltningen til at søge omfastsættelse af konfirmationsbidrag.Derudover bemærker Statsforvaltningen, at lovforslagets bemærkninger til denforeslåede § 15, stk. 3, i lov om børns forsørgelse, hvorefter Statsforvaltningenskal afvise ansøgninger om konfirmations- og beklædningsbidrag, hvis de retti-digt, men ved en undskyldelig fejltagelse er sendt til den forkerte myndighedog derfor kommer for sent frem til Statsforvaltningen, lader til at stride imodalmindelige forvaltningsretlige principper. Efter normale forvaltningsretligeprincipper sidestilles en henvendelse i god tro til en inkompetent myndighedsom regel med en henvendelse til den kompetente myndighed. Der er ikkeutænkeligt, at en borger kommer til at søge f.eks. Udbetaling Danmark omkonfirmationsbidrag, da borgeren i flere år efter fastsættelse af et løbende bør-nebidrag kun har haft kontakt til netop Udbetaling Danmark.Endelig bemærker Statsforvaltningen, at det i relation til forslaget om at flyttenavngivningsbidraget, herunder ved dåb, til lovens § 19, at det kan være merehensigtsmæssigt helt at fjerne navngivningsbidrag og i stedet hæve satsen forbidrag til udgifterne ved fødsel med det tilsvarende beløb. Forslaget om, atnavngivningsbidrag, herunder ved dåb, kun kan fastsættes efter lovens § 19, vilnemlig forhindre fædre i at søge om navngivningsbidrag, herunder ved dåb, ide situationer, hvor faderen har overtaget hele forsørgelsespligten over for bar-net i perioden mellem fødsel og dåb, ligesom der i visse situationer ikke vilkunne søges om navngivningsbidrag til anbragte børn på grund af fristerneherfor.

4. Ministeriets bemærkninger

Det ligger ikke inden for rammerne af dette lovforslag at ændre grundlæggendepå betingelserne for forældres forsørgelsespligt over for deres børn, herunder irelation til en forælders eventuelle opfyldelse af denne pligt.Der er ikke planer om – udover det, der er anført i lovforslaget – at ændregrundlæggende på den praksis, der er på børnebidragsområdet. Der er hellerikke planer om at iværksætte en undersøgelse af skilsmisseforældres økonomi.I det fremsatte lovforslag foreslås det som følge af Statsforvaltningens hørings-svar, at ansøgningsfristen for så vidt angår konfirmationsbidrag, som i det ud-kast til lovforslaget, der er sendt i høring, er 2 måneder før konfirmationen,ændres til 3 måneder. Økonomi- og Indenrigsministeriet har hertil oplyst, atStatsforvaltningen vurderer, at en udvidelse af ansøgningsfristen ikke vil redu-cere lovforslagets forventede besparelser på sagsbehandlingen hos Statsforvalt-ningen på ca. 5 mio. kr.

I relation til de situationer, hvor forældre før en konfirmation har indgået afta-ler om konfirmationsbidrag, herunder aftaler om at der ikke skal betales bidrag,er det præciseret i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at en ansøgningom ændring af en sådan aftale ikke kan afvises efter de foreslåede bestemmel-ser i § 15, stk. 2 og 3, i lov om børns forsørgelse, da der ikke er tale om en an-søgning konfirmationsbidrag efter lovens § 15, stk. 1, men derimod en ansøg-ning om ændring af en aftale om konfirmationsbidrag efter lovens § 17. Detsamme gælder i relation til beklædningsbidrag. Hvis forældre således f.eks. harindgået en aftale om, at den forælder (bidragsbetaleren), der betaler et løbendebørnebidrag til barnet, ikke skal betale et konfirmations- eller beklædningsbi-drag, da bidragsbetaleren selv vil holde en særskilt fest for barnet i anledning afkonfirmationen eller i anledning af, at barnet har opnået konfirmationsalderen,og det efterfølgende viser sig, at bidragsbetaleren alligevel ikke afholdt festen,vil den anden forælder (bidragsmodtageren) kunne indgive en ansøgning tilStatsforvaltningen om ændring af denne aftale, uanset om fristerne i § 15, stk. 2er udløbet. Hvis betingelserne for at ændre aftalen i øvrigt er opfyldt, vil Stats-forvaltningen kunne ændre aftalen og bestemme, at bidragsbetaleren skal betaleet konfirmations- eller beklædningsbidrag. Det er dog en forudsætning for enansøgning efter lovens § 17, at aftalen om bidrag kan dokumenteres.For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, i lov om børns for-sørgelse, jf. det udkast til lovforslaget, som er sendt i offentlig høring, kan detoplyses, at den foreslåede bestemmelse og bemærkningerne dertil er et forslagom fravigelse af de almindelige forvaltningsretlige principper i relation til an-søgninger, der ved en undskyldelig fejltagelse er sendt til en forkert myndig-hed, og ansøgningen af den grund kommer for sent frem til rette myndighed.Da det imidlertid også er vigtigt at understøtte en serviceorienteret offentligsektor, der sætter borgeren i centrum, foreslås det, at dette ikke medtages i detfremsatte lovforslag.I relation til forslaget om, at navngivningsbidrag, herunder ved dåb, flyttes fra§ 15 i lov om børns forsørgelse til lovens § 19, bemærkes det, at det fremoverkun vil være moderen eller det offentlige, der kan ansøge herom. Dette vil føl-ge af lovens § 19, stk. 4, som ikke foreslås ændret. En far eller medmor til etbarn vil således fremover ikke kunne ansøge om fastsættelse af navngivnings-bidrag, herunder ved dåb. Dette gælder uanset om navngivningsbidrag, herun-der ved dåb, opretholdes som begreb i lov om børns forsørgelse, eller om detafskaffes og erstattes med en samtidig tilsvarende forhøjelse af det gældendefødselsbidrag. Da navngivningsbidrag, herunder ved dåb, er indarbejdede bi-dragsformer i relation til lov om børns forsørgelse, foreslås det, at disse bi-dragsformer opretholdes i loven som begreb. Hertil kommer, at en forhøjelse affødselsbidraget vil kræve en ændring af § 15, stk. 1, i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Oversigt over høringssvar til

forslag til lov om ændring af lov om børns forsørgelse