L 167 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Høring - over udkast til forslag til lov om ændring af børns forsørgelse(Regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet)Ved e-mail af 17-01-2014 har Social-, Børne- og Integrationsministeriet anmodet omAdvokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.Advokatrådet har følgende retssikkerhedsmæssige bemærkninger til lovudkastet,herunder formålspunkterne:Advokatrådet finder, at varetagelse af barnets tarv i høj grad handler om, at den deroppebærer bidrag fra den anden part (forælder) ikke bør kunne spekulere i bidragetsstørrelse og fastsættelse under hensyntagen til barnets eller bidragsmodtagersindkomstforhold. Man bidrager med et beløb, der er ganske uafhængig afmodtagerens mulighed for selv at oppebære indtægt. Hver part bliver objektivtforpligtet, idet bidraget vil blive beregnet ud fra den indkomstmæssigebeløbsstørrelse og taksering af bidragets størrelse i procent. Advokatrådet tilsluttersig derfor denne retssikkerhedsmæssigt forsvarlige beregningsmetode, idet det sikres,at sager ikke vil kunne blive genoptaget løbende under barnets forsørgelsesperiodeog at barnets tarv er i centrum.Med hensyn til det forhold, at der ikke længere vil kunne fastsættes lavere bidrag endnormalbidraget, er det Advokatrådets opfattelse, at normalbidraget efter fastlåsningenaf beløbsstørrelsen vil blive af en størrelsesorden, hvor alle borgere må antages athave en kvalificeret mulighed for at erlægge vederlaget til barnets forsørgelse. Etmindre bidrag end det beløbsmæssige fastsatte vil ikke dække de reelleomkostninger, der følger med et barns almindelige underhold. Ud fra etretssikkerhedsmæssigt perspektiv vil fastlåsningen af bidraget medføre en styrketmulighed for at få ro omkring barnet, og det vil antageligt være egnet til at forhindreforældrenes anmodning om bidragsforhøjelse/fastsættelse, som erfaringsmæssigt erkonfliktoptrappende i særlig svær grad.

For så vidt angår reduktionen i af antallet af bidragstrin, kan det bemærkes, at det erAdvokatrådets erfaring, at for mange bidragstrin afstedkommer en lang række sagerog tvister, idet de involverede parter ofte mener sig berettiget til forhøjet bidrag.Afslag hos myndigheden kan give anledning til en ny proces efter kort tid, idet derhidtil har været åbnet mulighed herfor.Det fremgår endvidere, at lovforslagets formål er at afskaffe muligheden for atfravige reglen om, at et løbende børnebidrag og uddannelsesbidrag forfaldermånedsvis.I forhold til den foreslåede lovændrings formål med at afskaffe muligheden for atfravige reglen om, at et løbende børnebidrag og uddannelsesbidrag forfaldermånedsvis, er det Advokatrådets opfattelse, at også denne ændring må anses forpositiv, idet der er tale om en konfliktnedtrappende lovændring. Ændringen vil ogsåmedføre, at der ikke vil kunne oparbejdes en større restance i bidraget. Dertilbemærker Advokatrådet, at de danske myndigheder tidligere har afholdt de skyldigebidrag på vegne bidragsyderen. På denne baggrund bifalder Advokatrådet også dennedel af lovforslaget, idet det vil medføre, at bidragsmodtageren og dermed barnet ikkelide tab eller skade som følge af bidragsyderens manglende betalingsvilje- og evne.Det fremgår endvidere af lovforslagets formål, at ansøgningsfristen ved ansøgningom børnebidrag forkortes fra 6 til 2 måneder, og at praksis om fradrag ibørnebidraget for udgifter til barnets forsørgelse ændres sådan, at der fremover vedfastsættelse af et løbende børnebidrag kun kan gives fradrag for uopsættelige fasteudgifter til barnets institution (daginstitution og evt. privatskole), som er betalt afbidragsbetaleren.Advokatrådet er enig i, at ansøgningsfristen skal afkortes fra 6 til 2 måneder, idetbarnet i ansøgningsperioden erfaringsmæssigt er ganske påvirket af tvisten mellemforældrene. Derfor er en kortere ansøgningsperiode en ændring, der er til gavn forbarnet.Advokatrådet finder, at den foreslåede ændring for så vidt angår afskaffelse afmuligheden for forhøjet konfirmations – og beklædningsbidrag er meget relevant.Ændringen vil forhåbentlig være konfliktnedtrappende, idet der mellem parterne ikkelængere vil kunne opstå tvist og uenighed omkring selve størrelsen af bidraget.Erfaringen viser, at konflikter om økonomien opstår under konfirmationstiden.Barnet bliver omdrejningspunktet for konflikten, fordi det er barnets fest, ogkonflikterne omhandler typisk selve finansieringen heraf.Det er Advokatrådets opfattelse, at lovændringen vil gavne barnet, fordi emnet ikkekan tages op til diskussion eller blive anvendt som pressionsmiddel. Advokatrådetfinder derfor, at barnets tarv iagttages bedst ved ikke at lade forældrene havemulighed for at have en længere forhandling om størrelsen af bidraget, men i stedet

BaggrundI 2000 barslede børnelovsudvalget med en betænkning om børns forsørgelse1. Den blev udsat for såmeget kritik, specielt omkring beregningerne af delte familiers økonomi, at daværende justits-minister Frank Jensen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se på kritikken2.Seks år efter - i 2006 udgav justitsministeriet på vegne af Udvalget om Forældremyndighed ogSamvær en betænkning Barnets Perspektiv3.I betænkningen nævnes Frank Jensens arbejdsgruppe i en ydmyg note, men ellers der står intet ibetænkningen om hvad arbejdsgruppen, nåede frem til. I det hele taget står der meget lidt om øko-nomi i den 359 siders tykke betænkning om Barnets Perspektiv. Det virker som om det ellers rela-tivt bredt sammensatte udvalg, ikke har orket at diskutere økonomi.Udvalget anbefalede dog, at der arbejdes videre med afdækning af området herunder at der iværk-sattes et udredningsarbejde af de delte families økonomi3. Udvalget foregreb imidlertid dette udred-ningsarbejde. Således hedder det i en passus i betænkningen at:”Det er veldokumenteret, at skilsmissebørn, som lever i familier med enlige forsørgere, generelthar ringere levevilkår end i andre kategorier af familier, og at dette bl.a. skyldes, at lavind-komstgrupper og overførselsindkomstmodtagere er overrepræsenterede blandt enefor-sørgerne”.Betænkningen nævner ingen referencer til den postulerede righoldige dokumentation for at enefor-sørgere skulle være specielt fattige.Selvom Folketinget dengang ikke fulgte udvalgets anbefalinger slavisk, var betænkningen grund-laget for forældreansvarsloven, der blev vedtaget enstemmigt af Folketinget og trådte i kraft i okto-ber 20074. Den blev revideret i 2012.Nederst under aftalen om forældreansvarsloven fra 2007 har;

”aftalepartierne [det vil sige hele Folketinget] endeligt drøftet, om der som led i den øgede mulig-hed for fælles forældremyndighed, der følger af forældreansvarsloven, kunne være andre problem-stillinger i forhold til delte familiers økonomi, der knytter sig hertil. Partierne har ikke taget stillinghertil, men finder det hensigtsmæssigt, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender fårudarbejdet en oversigt over den eksisterende viden om de faktiske forhold i delte familier”5[frem-hævelse ff].Der blev så nedsat endnu en arbejdsgruppe, selvom der ikke var noget livstegn fra de øvrige ud-sendte ekspeditioner. Da Familieministeriet blev nedlagt i 2007, døde også denne arbejdsgruppe.Der er stillet adskillige spørgsmål i Folketinget til dels de mange forliste arbejdsgruppers skæbne,og dels mere specifikke spørgsmål til de delte familiers økonomi.Fx spørger Mia Falkenberg (DF) den 13. december 2006 familieministeren:”Mener ministeren, at det er rimeligt, at skilsmissefædre skal betale alt selv, når de f.eks. har deresbørn hos sig halvdelen af året, imens moderen modtager al støtte og bidrag trods samme indkomstsom faderen6?”Det så daværende familieminister Carina Christensen (K) ikke nogen problemer i, hun henviser tilden oversigt hun har under udarbejdelse.Den 22. februar 2007 spørges familieministeren igen - denne gang af Retsudvalget. Hun lavede enmindre fortalelse under førstebehandlingen af forældreansvarsloven, hvor hun i et svar afslørede atSorteper (udredningen af de delte familiers økonomi) var sendt ud på Danmarks Statistik, hvorframan forventer en publikation i efteråret 20077. Til den tid skulle forældreansvarsloven være vedta-get og i kraft. Økonomiske forhold der måtte fremgå af publikationen fra Danmarks Statistik, kunnesåledes ikke nå at blive implementeret i hverken loven eller i vejledningen til den, som det ellers varstillet i udsigt. Retsudvalgets spørgsmål til ministeren lyder:”Ministeren bedes i fortsættelse af 1. behandling [af forældreansvarsloven ff] redegøre nærmerefor den undersøgelse om delte familiers økonomi, som pågår p.t., og kan ministeren herunder be-kræfte, at undersøgelsen vedrører økonomien i bred forstand og herunder eksempelvis inddragerbørnebidrag, SU, boligøkonomi, udgifter i forbindelse med samvær m.m.”7.Den 6. marts 2007 spørger Morten Messerschmidt (DF)”Vil ministeren redegøre for, om de regler for underholdspligt, som man arbejder med i[EU]Kommissionen, vil få national anvendelse eller om det kun vil have betydning for ægteskaber,der er indgået mellem folk, der er omfattet af forskellige nationale lovgivninger?8”Ministerens svar var kort fortalt et”nej”,men bagklogskabens klare lys viser, at det rigtige svarskulle have været et”ja”,idet der blev lavet en parallelaftale.I november 2007 - godt en måned efter at forældreansvarsloven er trådt i kraft, tilsendes Retsudval-get et papir, hvor de sidste 10-12 års undersøgelser på det familieretslige område er ganske kortrefereret9. Kun et fåtal af undersøgelserne handler om økonomi, de er ret overfladiske, og mangehar en feministisk synsvinkel. Man mangler stadig tal.I januar 2008 rykker Retsudvalget. Denne gang er tonen i retsudvalgets henvendelse en smuleskarp:”Ministeren bedes tilsende udvalget en udførlig redegørelse for, hvordan økonomien fordeles mel-lem skilte familier, jf. forældreansvarsloven, herunder hvordan der i den forbindelse tages hensyntil deleordninger (ikke kun ordninger, hvor der er en ligelig fordeling (hver anden uge)).

Ministeren bedes herunder oplyse, hvad der tilfalder bopælsforælderen, og hvad der tilfalder sam-værsforælderen i de forskellige ordninger. Hvordan vurderer ministeren, at lovgivningen fungererpå dette område?Er der opgørelser over sager, hvor forældre klager over økonomi, f.eks. fordi der sker en væsentligøkonomisk belastning for den ene part, og vil ministeren i givet fald orientere udvalget nærmereherom?10”Aben ender hos Velfærdsministeriet, der i sit svar gør rede for flere af de mange forskellige tilskudenlige forældre modtager. Men der sættes stadig ikke tal på. Desuden er der kommet flere nye til-skud til siden. Centralt i ministeriets svar er passusen;”Der eksisterer ikke statistiske oplysninger om, hvorledes økonomien fordeles mellem skilte foræl-dre, herunder hvordan der i denne forbindelse tages hensyn til deleordninger, hvor barnet i varie-rende omfang opholder sig hos hver af forældrene.”Danmarks Statistik nedkom efter utallige forsinkelser med en rapport om Børns Familier i septem-ber 200811. Den indeholder adskillige interessante tal om skilsmissefamiliernes økonomi, men pub-likationen inddrager kun direkte tilskud. Et af de meget vigtige indirekte tilskud som også er ind-draget i opdraget til publikationen - nemlig friplads til daginstitutionen – er fx ikke medregnet. Deter også særdeles vanskeligt at medregne, idet det af bidragsvejledningen fremgår, at bidragsud-målingen afhænger af om faderen bidrager til betalingen af daginstitution (se herunder). Det er så-dan set en slags cirkelslutning.Den sammenligning af forskellige husstandes økonomi, der var formålet med publikationenBørnsfamilier,bliver dermed misvisende.Således er det på trods af adskillige forespørgelser og kulegravninger begrænset, hvad der er kom-met ud af resultater. I tal! Hovedkonklusionen fra Danmarks Statistik er, at jo mere samvær far har,desto mere bidrager han selv til barnets forsørgelse.Det er selvfølgelig rigtigt et stykke af vejen, men børn har undertiden (fx hvis det regner) behov for bl.a.gummistøvler hos far,uansetsamværets udstrækning. Faktisk er kun kostudgifter direkte proportionalemed samværets udstrækning.Det handler sådan set ikke om statistik, men om simpel købmandsregning, hvor alle de mange til-skud, ydelser mv, lægges sammen til et samlet overblik. Det bliver indviklet, fordi der er mangetilskud fra mange forskellige ministerier, hvor der ikke rigtigt er nogen der har overblik eller ansvar.Ikke sjældent tages der politisk initiativ til nye direkte eller indirekte tilskud, fordi myten om deenlige mødres økonomiske armod trives, og markedsføres ganske professionelt. Nye programmerundfanges i et ministerium, uden nogen samlet set vurderer om de enlige mødres problemer (ogikke mindst deres børns) nu også er af økonomisk art. Senest fik enlige forælder øget deres beskæf-tigelsesfradrag, i håb om at det vil øge incitamentet til at arbejde.Med det øgede beskæftigelsesfradrag har man cementeret at enlige og andre ikke får samme (net-to)løn for det samme arbejde. Det er det, der også kaldes uligeløn.I det aktuelle lovforslag henvises der ofte til den gældende praksis, uden nogen egentlig evalueringeller argumentation for at netop den skulle være specielt genial. Hele forsøget på en evaluering ikølvandet på FAL07, som beskrevet herunder, endte netop ikke med en evaluering. Den har vi fort-sat til gode.At henvise til fortidens praksis uden først at evaluere den, er i værste fald blot at opretholde enuheldig praksis. Det frarådes. Når loven laves om, må man benytte lejligheden til at undersøge omden nu også er tidssvarende.

Kamp om pengeI forældreansvarslovens kølvand kom en lind strøm af vejledninger om hvordan bidraget skulle ud-måles. Vejledningerne gav i stigende grad fædrene ansvar for selv at forvalte deres forsørgeransvar.Netop på grund af bidragets store betydning som substans for konflikter, var betydningen af æn-dringerne i bidragsvejledningerne faktisk større end resten af FAL07, der ganske vist gav flere fæd-re del i forældremyndigheden, men samtidig udhulede indholdet i den.Træerne voksede dog lang fra ind i himlen, far skal have del i forældremyndigheden samt relativtmeget samvær før han selv betros ansvaret for at forvalte sit forsørgeransvar og selv købe gummi-støvler til lillepuller. Børn af forældremyndighedsløse fædre har i endnu højere grad behov for athave to par gummistøvler, da det er tvivlsomt om barnet får lov til at tage de støvler der ”bor” hosmor med på samvær, da hun næppe vil dele gummistøvler når hun nu ikke vil dele forældremyndig-hed.Den seneste vejledning om udmålingen af bidrag kom i 2011, og indeholder kun få, men væsentligestramninger i forhold til den næstsidste vejledning fra 2009. Vejledningen præcisere at”I tilfælde,hvor barnet opholder sig 4-5 dage hos den ene forælder i en 14-dages periode, vil denne forælderkun undtagelsesvist kunne anses for at opfylde sin forsørgelsespligt over for barnet12”.I øjenfaldende er, at detisærer samværets omfang der skal lægges vægt på, når bidraget skal fast-sættes. Bemærk hvor løs grænsen er lagt. Har far samvær i mindre end 28-37 % af tiden, så skal hanbetale for det. Desuden er der undtagelser. Rigtigt mange samværsordninger ligger i det interval.Det lille tilføjede ”især” i 2011 vejledningen, tonser sammen med den løse vejledning om samvæ-rets varighed og kravet om del i forældremyndighed, benzin på de gnister der i forvejen måtte væreomkring dele-/samværsordninger. Eller være i det hele taget. Omfanget af samværet styres i højgrad af mors vilje og ikke mindst velvilje. Ikke sjældent modsætter hun sig ethvert samvær. Måskefordi hun indirekte får penge for det! Alene af den grund er det dybt betænkeligt at blande bidrags-udmålingen sammen med forældremyndighed og samvær. Det gør det nemlig dyrt for hende at de-le13. Det kan ikke være meningen at hun skal gives økonomiske incitamenter til at begrænse børnsog fædres samvær.Mai Heide Ottesen fra Socialforskningsinstituttet (SFI), har stået i spidsen for evalueringen af for-ældreansvarsloven op til revisionen af den. Hun og hendes team har især koncentreret sig om atevaluere deleordninger. Altså familier hvor børnene opholder sig stort set lige meget i hver af deresto halve familier. Med andre ord, netop de familier hvor samværet har en udstrækning, så spørgsmå-let om der skal betales bidrag eller ej bliver aktuelt.Valget af Mai Heide Ottesen som undersøgelsesleder var kontroversielt, fordi hun som medlem afUdvalget om forældremyndighed og samvær,tilhørte et mindretal, der allerede dengang modsattesig deleordninger. Ottesen ”forskning” er også i pressen blevet udsat for kritik fra sine kollegaer påSocialforskningsinstituttet.Ottesens evaluering konkluderer, at deleordningerne er årsag til konflikter i de delte familier, og forskilsmissebørns mistrivsel. Evalueringen forholder sig ikke til de delte familiers økonomi, og hellerikke til, at problemerne netop ligger der, hvor bidraget er til diskussion.Baggrunden for at fastslå at problemet er selve deleordningerne, stammer fra samtaler med 24 børnfra 17 familier samt 12 udpegede eksperter, heraf 11 kvinder. Kun mødre er inddraget i afdæknin-gen af børnenes trivsel, fædrene er ikke spurgt. Udenlandske undersøgelser, der inddrager væsent-ligt flere familier, spørger begge forældre, og finder at de på mange punkter ser forskelligt på tinge-ne14. Ottesen afviser, at økonomiske forhold har betydning for konfliktniveauet overhovedet.

Andre forskere har fundet nøje sammenhæng mellem skilsmisser og økonomi. Fx fik den amerikan-ske sociolog og økonom Gary S. Becker, i 1992 Nobelprisen i økonomi for sin forskning i humanadfærd. Han viste blandt andet, at antallet af skilsmisser i et samfund afhænger af hvor store subsi-dier samfundet yder til enlige mødre. Her er Danmark pænt placeret på skilsmissernes top ti. Bådemed tilskud og med skilsmisser.Robert Bausermanns er noget mere positiv i sit syne på deleordninger. Han har summeret re-sultaterne 33 undersøgelser af deleordninger, og finder at børnene klare sig næste lige så godt sombørn fra intakte familier15.Maria Sveland(”Bitterfissen”)har udgivet en bogHappy happy.Titlen summerer hendes oplevelseaf at være delefamiliemor. Den begejstring hun giver udtryk for i titlen, skyldes ikke mindst hendesøkonomi, da hun netop sidder på bopælsasressen.

De enlige forældres økonomiI Familiens Forening undre vi os over at Folketinget traf et så kontroversielt valg til at lede evalue-ringen af FAL07. Det svækker troen på man politisk faktisk gik efter en objektiv undersøgelse, ogat det i sidste ende faktisk er børns tarv man søger at tilgodese.Nu er børnebidraget langt fra det eneste økonomiske mellemværende forældrene imellem. Hvad enenlig forældres har at gøre med økonomisk afhænger af en række faktorer (se figur 1).Først og fremmest skal hun være reelt enlig. Hvad der menes med det er imidlertid ikke defineretpræcist. Historien om Carina, den fattige enlige mor der faktisk slet ikke var så fattig som i hvertfald Özlem Cekic fra SF troede, er udråbt som en enlig svale. Cekic beklager, at hun havde fundeter dårligt eksempel, fordi hun ikke havde fået sat sig ordentligt ind i Carinas økonomi.Det aktuelle forslag er endnu en tilbagerulning, uden nogen erkendelse af økonomiens betydning forfamiliernes skrøbelighed. Det er der ellers stor politisk erkendelse af, når talen er om proformaskilsmisser. Kommunerne er i gang med en stor kampagne mod ”enlige” mødre der holder lidt formeget af deres eks. Eller samarbejder for meget med ham.Grænsen for hvor gode venner man kan være, før man som ”enlig” forældre ikke længere er beretti-get til tilskud, er vanskelige at trække. Derfor er der reelt heller ikke trukket nogen grænse, det svæ-ver sådan lidt. På forspørgelse har Århus Kommune, at det for en enlig mor var bedre at gå i sengmed 100 forskellige mænd én gang, end at gå i seng med den samme mand 100 gange. Hvis altså,hun ville beholde sin status som reelt enlig. Man kan prostituere sig på mange måder.Kommunerne standser en gang imellem udbetalingerne af tilskud til enlige mødre, fordi de mener atde fusker, men det er sjældent at nogen anmeldes til politiet for bedrageri. Det er også sjældent at enenlig mor afkræves tilbagebetaling af fortidens synder, dels fordi kommunen næppe vil få noget udaf det, man kan som bekendt ikke plukke en skaldet, og dels fordi den enlige helst ikke skal klageover afgørelsen, da lovgrundlaget netop er tvivlsomt. Mange får ret hvis de klager.I foråret 2013 kunne vi følge dyneløftepatruljerne på aktion ude i landet på TV. Utvivlsomt i håbom at få endnu flere til at anmelde slige snyltere. Men det er en illusion at tro at de syndige pligt-skyldigt afdrager fortidens synder, og fremover nøjes med 50-100 tusind mindre om året, afhængigtaf hvor mange børn de nu har.De fleste enlige vil i stedet sørge for at blive skiltordentligt.Man kan jo altid kaste en modbydeligbeskyldning efter sin eks, så ingen kan være i tvivl om, at man er rigtigt meget uvenner, og derforberettiget til rigtigt mange tilskud. At det så er absurd at give forældre penge for at være uvennerbør Folketinget også forholde sig til. De mange penge virker som benzin på de gnister der springer i

selv de mest stabile forhold. Selv for de bedste konfliktmæglere er det særdeles vanskeligt at forligeforældre, så længe djævlen - i skikkelse af staten - er med på sidelinien og lokkende vifter med destore checks.Familiens Forening synes at det vil være smart at forene familierne. Provenuet ved den politik erganske enormt, dels fordi enlige mødre og mænd er dyre i drift, men også fordi såvel de enlige for-ældre som de bidragspligtige, fratages en væsentlig del af det økonomiske incitament til at arbejde.En bruttoindkomststigning på fx 50.000 kr/år, får kun ringe betydning for dem fordi en væsentligdel af provenuet modregnes i de indkomstregulerede tilskud (Figur 1). De bidragsberettigede fordien øget indkomst udløser større bidrags- og skattekrav (Figur 2).Tænk hvis man i stedet for gav folk penge for at holde hinanden ud!16Utvivlsomt en god forretning,da størstedelen af socialbudgettet da utvivlsomt kunne elimineres.Da krisen ramte Island et par år før vi selv blev ramt, fulgte en kraftig stigning i skilsmissetallet ikrisens kølvand. Man kunne have håbet at familierne i en svær tid stod sammen, men det skete ikkepå Island. For også på Island modtager enlige forældre haglbyger af tilskud.

Så når krisen kradser, arbejdsløsheden stiger og de sociale sikkerhedsnet udhules, er en skilsmissedet sidste halmstrå, der fortsat er penge i (Figur 1.). Det virker dog kun for den ene i et forhold. Somregel moderen.De mange familier, hvor en af ægtefællerne falder ud af dagpengesystemet kan selvfølgelig spændelivremmen ind og leve af den anden ægtefælles indkomst. Det er vel kort fortalt den politiske for-ventning? Men når krybben er tom… Vi forudser at mange af dem der falder ud, ikke vil spændelivremmen ind, men i stedet netop prostituere sig til staten, for at høste de mange tilskud det udlø-ser. De bliver skilt. Mere eller mindre proforma, men nok til at det udløser tilskud.Så længe der er rigeligt med sul på det ben, kan samfundets udgifter næppe styres politisk.Med Danmarks tilslutning til den nye EU-pagt risikere vi at blive ramt dobbelt, fordi manglendebudgetdisciplin vil udløse en ”dummebøde” fra EU.Det er derfor heller ikke korrekt, at det aktuelle forslag ikke vil få EU-retslige konsekvenser.

Er alle familieformer lige gode?I sin Nytårstale fra 2013 sagde Statsminister Helle Thorning-Schmidt blandt andet at;“...en familie, som består af mor og et par børn, er en lige så god familie som enhver anden.”For at den ligning kan gå op, skal betydningen af en far i familien, devalueres til – ingenting! Dogskal manglende tilstedeværelse af en far på den enige mors vægtskål, kompenseres med de mangetilskud, blandt andet fra ham selv.Statsministerens synspunkt er også faktuelt forkert. Børn af enlige fylder meget på socialkontorerne,ikke fordi de er fattige (se figur 1), men fordi de ikke har nogen far. Desuden er de jo netop dyre.Vi synes det er langt smartere at gå på to ben end at hinke af sted på et.Den primære familiepolitiske udfordring bør være at begrænse antallet af skilsmisser. Allefamilieformer er netop ikke lige gode. Kommunerne er ved at knække sammen over byrdenaf anbragte børn, der for de flestes vedkommen kommer fra netop enlige mødre.I vore høringssvar til FAL07 skrev vi blandet andet;”§ 18 åbner mulighed for at barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, et forslag Fami-liens Forening kan bifalde, men vi kan forventer at se flere af den salgs konflikter[bidrags-konflikter], og skal beklage at der ikke er mulighed for at træffe økonomisk bindende aftaler.”Det er vores erfaring at stridighederne forældre imellem, mindst lige så meget handler om de mangeøkonomiske tilskud, som de handler om børnene. Vi ser ofte et scenarium, hvor parterne i udgangs-punktet skilles som gode venner og en fifty-fifty deleordning. Ofte betales der samtidig bidrag, somdog netop på grund af den ligelige forsørgelsesbyrde senere søges nedsat/ophævet. Det vil, isærefter den seneste bidragsreform12, sandsynligvis blive imødekommet.Vi har kendskab til flere tilfælde, hvor familierådgivere inddrager de økonomiske vilkår i et samletkompromis omkring forældremyndighed, samvær, bodeling og bopæl. Vi anbefaler undertiden selvsådan en løsning i vores rådgivning. Men desværre er den slags aftaler ikke bindende, da de kanophæves af myndighederne,”såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig”17.Adskillelsen af bidragsspørgsmål fra familieopløsningens øvrige spørgsmål som fx forældre-myndighed, bopæl, bodeling, samvær mv, som det foreslås i de almindelige bemærkninger til lov-udkastet, hvor man forestiller sig at bidragsspørgsmål kan behandles i en specialiseret enhed, adskiltfra den øvrige sagsbehandling om bopæl, forældremyndighed, samvær og sligt.

Det bedste for barnetAf børneloven fremgår, at alle forældre er pålagt en forsørgerpligt over deres børn. Det er imidlertidudtryk for en særdeles mangelfuld tillid til fædre, når man ikke tiltror dem evne, at de som voksnemennesker, selv er i stand til at udfylde ansvaret og selv administrere forsørgerpligten på en forbørnene fornuftig måde. Vel kan der være såvel fædre som mødre der drikker pengene op, men detlegitimere ikke at alle fædre sættes under administration. At de behandles som børn.Faktisk vil det være bedre for børnene, hvis hver af forældrene selv administrer deres forsørgelses-pligt, da de så hver især kan koncentrere deres forsørgelse om de forbrugsområder hvor de er bedst.Skulle en af forældrene fx have svært ved at lade flasken stå, er det så meget desto vigtigere at barn-et netop i udgangspunktet er udstyret med to forældre og dermed med to lodder i livet. Så den ene afforældrene ikke kan drikke såvel sine egne som børnenes bidragspenge op.I lovudkastet bruges begrebet”det bedste for barnet”eller”barnets bedste”flere gange. Det for-stås hver gang meget snævret, således at jo mere bidrag bidragsmodtageren (typisk moderen) får,desto bedre er det for barnet. Set i lyset af Figur 1 burde skilsmissebørnene, hvis det kun handledeom penge, faktisk have det glimrende. Det har de ikke.For børn handler det kun i mindre grad om penge. Det handler om forældre. Forstået i ordenes op-rindelige betydning. Fædre og mødre!Det er vores erfaring, at økonomiske forhold er den drivende kraft i de fleste skilsmisser, og ikkemindst er det parternes fortsatte økonomiske afhængighed af hinanden, der efterfølgende kasterbenzin på bålet. I dag vil de fleste mænd og koner nemlig det samme efter en familieopløsning. Sålangt er ligestillingen slået igennem. Alle vil helst bo sammen med deres børn og den store penge-sæk. Ingen ønsker at bo alene uden børn og at skulle stå for finansieringen af en god del af de øko-nomiske subsidier.Ofte kan parterne blive enige meget langt hen af vejen, fx om en deleordning med børnene, Menmed børnenes adresse knækker filmen, fordi der netop er bundet så mange penge i halen på den.Derfor ender familierne ofte i retten alligevel, hvor de slås om hvem der skal have børn og penge oghvem der skal have gælden og bidragspligten.Bidragsbetaleren har undertiden flere børn, som han måske oven i købet bor sammen med. Det vilnæppe være i deres tarv, at faderen tvinges til at betale bidrag til kone 1 og sine børn af kuld 1. Spe-cielt da hvis han ikke har ret mange penge. Det kan betyde at han så ofte bliver skilt fra kone 2.Overvejelserne (forslagets punkt 3.1.1.3) omkring at animere parterne til selv at indgå en aftale ombidrag, må også kraftigt frarådes. Netop fordi få er klædt på til at overskue konsekvenserne af sådanen aftale, og især fordi kone 2 og kuld 2 sjældent er taget i ed.Det er langt vanskeligere at komme ud af sådan en aftale end af et ægteskab.Parternes lønindtægter er således kun en lille del af deres økonomiske virkelighed (Figur 1. og 2.).

Lovforslagets konsekvenserVi forudser at den regelforenkling der aktuelt foreslås, ikke som forslagsstillerne forventer, vil be-tyde en besparelse i omegnen af kr. 5 millioner på statsforvaltningen, men tværtimod en betydeligfordyrelse, netop fordi forslaget vil gødske konflikterne i familierne, og i øvrigt gøre skilsmisser tilen endnu bedre forretning end de var i forvejen. For den af forældrene der beholder børnene forstås.I anden omgang vil det begrænse børns samvær med deres fædre. Dels på grund af det forøgedekonfliktniveau, men også af rent økonomiske årsager.Konsekvensen af det kan kort beskrives med et citat fra den amerikanske familieforsker DavidBlankenhorn fra hans bogFatherless America - confronting our most urgent social problems:Missing fathersgives more young boys with guns.And more young girls with babiesDet bliver dyrt. Såvel menneskeligt som økonomisk. De sociale problemer Blankenhorn skriver om,er højaktuelle i en dansk kontekst.

Forventninger til farSamfundets forventninger til nybagte fædre er langt fra entydige. Det ene øjeblik skal han holde sighelt væk fra mor og barn, det barn rager ikke ham, han skal blot koncentrere sig om at få betalt sinebidrag. Barnets introduktion til daginstitutionen prioriteres ofte langt over introduktionen til detsfar.Holder han sig ikke væk, står der i første omgang adskillige psykologer og jurister klar i Statsfor-valtningen til at forklare ham, at hanSKAL.Skulle han insistere, er politiet klar med tilhold og det,der er værre. Fædre opfattes ofte som en belastning eller ligefrem som en trussel, selvom de faktiskburde være en ressourceperson i forhold til barnet.Omvendt er der samtidig stærke kræfter der søger at overbevise nybagte fædre om at de skal tagebarselsorlov, og at de svigter hvis de ikke tager broderparten af bleer, vask og opvask, således at deikke fortrænger kvinderne fra arbejdsmarkedets bedste jobs.Ikke sjældent skifter forventningerne fra det ene yderpunkt til det andetover night.Meget ofte erforventningerne til ham reduceret til det livløse bidrag.Det er også ånden i det aktuelle lovforslag.Politisk bør man definerer troværdige forventninger til mænd der gør kvinder gravide.

indholdet i det aktuelle lovforslags § 1.Mange forældre er i praksis afskåret fra at udfylde deres opdragelse- og uddannelsesansvar. Ikke pågrund af deres evner eller vilje, men især på grund af deres køn, der ofte medfører at børn ikke levereller har samvær med typisk deres far. Det kan der være mange grunde til, men en af dem er at detkan være besværligt at praktisere et samvær, hvis forældrene bor langt fra hinanden. En anden atsamværet saboteres. 14 % af 3-5 årige børn ser aldrig den ene af deres forældre, som regel faderen.For andre 15 % er samværet begrænset, fx overnatter de ikke i forbindelse med samværet.Tager transporten mellem forældrene mere end 30 minutter, er samværet for 41 % af de 10-11 årigebørn fra sammenbragte familier helt ophørt.Den manglende udfyldelse af opdragelses- og uddannelsesforpligtigelsen problematiseres sjældent,og sanktioneres så at sige aldrig. Det synes vi er en skam. Vi ser også de mange problemer med fxerhvervsskolerne som symptom på at færre og færre børn får lov til at eksperimenterer med farsværktøj i garagen. Fordi de ikke har nogen far. Eller i hvert fald ikke får lov til at se ham.Det erFamiliens Foreningsoverbevisning, at opdragelsen og uddannelsen af børn faktisk har langtstørre betydning for barnet end et livløst økonomisk bidrag, fra en forældre, som har betalt mereeller mindre frivilligt, og som bopælsforældren måske tolder mere eller mindre af.Når det gælder børnefamilieydelsen, udbetales den per automatik til moderen, også når forældrenebor sammen. Heller ikke her har man tillid til at fædrene kan finde ud af at købe nye vinterstøvler,hvis det er det barnet har behov for.Det signal forligspartierne sender ud er, at en god far er en far der betaler sine bidrag. Det er enendog overordentlig lav ambition for, hvad en far er og hvad et barn kan få ud af have en. Fædre ergenerelt ganske bevidste om, at man påtager sig et ansvar når man sætter børn i verden.Familiens Forening mener, at fædre generelt selv er i stand til at administrere forsørgeransvaretmindst lige så godt som mødrene. Måske gør de det på en anden måde, men den guitar eller det mi-kroskop han finder på at give sit barn, er måske netop det der kommer til at bestemme dets livsbane.I en tid hvor man netop forsøger at udjævne kønsbestemte kompetenceområder, og kvinder i stigen-de grad overtager de traditionelt maskuline, må fædre omvendt insistere på, at fædre godt kan findeud af at udfylde og administrere deres forsørgeransvar helt selv.Et bidrag på 8-15.000 kr/år netto er langt fra det væsentligste ved at udfylde en faderrolle. Men forflere og flere børn er det livløse bidrag detenestede får fra deres far. Specielt synes det som om atdet økonomiske bidrag betragtes som faderskabets primære element, mens for eksempel samværofte kun gennemføres, hvis mor synes det er en god idé.Der er intet der tyder på, at børn skulle være bedre tjent med at vokse op hos deres mor end hosderes far. Den omfattende diskrimination af fædre på det familieretlige område, på trods af fædresgenerelt stigende engagement i deres børn, er ganske uacceptabelt.Så længe den diskrimination fortsætter, kan en forøgelse af bidraget kun opfattes som endnu enstramning af diskrimination eller som en kønsbestemt ekstra skat.

Det vil stort set altid være tilfældet i dag. Summen af tilskud, der er beregnet til at forsørge barnet,overstiger i dag hvad man som voksen kan opnå i kontanthjælp. Således opfylder mange bopæls-forældre ikkederesforsørgerpligt, idet de ikke bruger egne penge. Faktisk er det omvendt, at børn imange tilfælde forsørger bopælsforældrene, hvis de mange tilskudsprogrammer betragtes som barn-ets indkomst.I Familiens Forening tror vi ikke at den model kan holde i længden. Det er en meget konservativforståelse af fædre og mødres kønsroller.Det er samtidig vores erfaring at netop de økonomiske mellemregninger i delte familier ofte er ho-vedårsagen til konflikter forældrene imellem. Selv hvis børn har glæde af de økonomiske bidrag frafraværende forældre, har de næppe glæde af de konflikter der er bundet i halen af dem.Vi forudser at konsekvensen af § 1 bliver, at mange fædre vil blive ruineret, og reelt ekskluderet frasamfundet. Ofte på grund af forhold han ikke selv er herre over. Som fx at hans kæreste finder enny.Vi forstår ikke at man politisk er interesseret i at pålægge folk økonomiske forpligtigelser, som deikke har mulighed for at honorere. Det er en politik der ligefrem sluser mænd ud i kriminalitet. Delevnes ligesom ikke andre alternativer. Når bidragsrestancerne når et niveau, hvor en betaling afdem forbliver en utopi, selv under de mest aggressive inddrivelses- og beskæftigelsesforanstaltnin-ger.Aktuelt ligger de samlede bidragsrestancer på 6.400.000.000 kr. Det svarer til gennemsnitligt20.000 kr/skilsmissebarn. Det er ren utopi at tro man nogensinde får inddrevet de penge. Men manfår effektivt sparket de bidragspligtige ud af arbejdsmarkedet.Folketingets ombudsmand kritiserede tilbage i 1982 den praksis, hvorefter folk blev sat i et bidragsom enhver kunne se håbløsheden i. Ombudsmandens kritik udløste et cirkulære fra Justitsministe-riet, hvor myndighederne blev indskærpet en mere moderat fastsættelsespolitik i overensstemmelsemed ombudsmandens kritik19. Det er aldrig blevet brugt. Det kan nås endnu!I nogen stater i USA efterlyses slige ”snyltere” på pizzaæsker, på postere på posthuset samt på bus-ser. Uden at det gavner inddrivningen synderligt. Men det besværliggør utvivlsomt de udhængtesbeskæftigelsesmuligheder.Familiens Forening vurderer at nogle børn vil være bedre tjent uden bidrag. Fordi kimen til mangekonflikter hermed undgås, fordi muligheden for kontakt med begge forældre derved øges, og ende-lig fordi det er vores overbevisning, at flere børn vil vokse op sammen med begge forældre, hvis detøkonomiske incitament for at en af forældrene til ikke at bo sammen med den anden begrænses.Kort sagt. Samfundet bør ikke give forældre økonomiske incitamenter til at være uvenner. Strids-lystne forældre er nemlig ikke godt for hverken børn, forældre eller samfund.Det er vores overbevisning at forældre selv evner at udfylde- og administrere deres forsørgeransvar,især hvis de supplerer hinanden. Det er ligeledes vores overbevisning at netop ved at gøre det, op-drages og uddannes barnet samtidig til blandt andet hvordan man udfylder et forældreansvar.En særdeles vigtig norm at videregive fra den ene generation til den anden.De massive tilskud til enlige forældre – især kvinder – fungere som en slags offentlig prostitution.Ikke af kød og krop, men af sjæl og kærlighed. En prostitution der ikke blot omfatter kvinderneselv, men også de fælles børn. Med os alle sammen – stat og kommuner som kunder.

Bidragsbetalerens betaling til barnets pasningsordnings betydning for udmå-ling af størrelsen af hans bidrag.I den gældendeVejledning om børne- og ægtefællebidraghedder det omkring udmålingen af bidra-get blandt andet:Hvem betaler for eksempel de større faste udgifter (daginstitution, skolegang, fritidsaktiviteterog lignende)20.I vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl (afsnit 2.3.1)21, er spørgsmål om dag-institution ganske eksplicit defineret som hørende under bopælsforældrenes beslutningsbeføjelse.I vurderingen af om samværsforældre opfylder deres forsørgerpligt, og derfor kan slippe for at betalebørnebidrag, tages blandt andet hensyn til om de bidrager økonomisk til pasning af barnet. Det regne-stykke er imidlertid ret indviklet. Bopælsforælderens udgift begrænses af, at især enlige bopælsforældrefår hel eller delvis friplads, foruden søskenderabat - muligvis til halvsøskende. 37 % af de enlige foræl-dre er på overførelsesindkomst, og har derfor slet ikke udgifter til børnepasning, fordi de får 100 % fri-plads.Hvis en enlig bopælsforælder flytter sammen med en ny kæreste, mister hun først 16 procentpoint ekstrafriplads fordi hun så ikke længere er enlig. Dernæst lægges papfars indkomst til den husstandsindkomsthvor ud fra fripladsprocenten beregnes. Tjener de tilsammen mere end ca. 470.000 kr./år, er der ikkenogen friplads tilbage. Er hun på kontanthjælp ryger den også.Måske har mor valgt at gå hjemme og passe såvel sit eget særbarn med sin X, men især den lille hunnetop har fået med Mr. nY. Så er der slet ikke nogen pasningsudgift. Måske skal lillesøster snart i vug-gestue. Det vil udløse en søskenderabat. I praksis ved at store2søster så kun skal betale halv pris. Såselv hvis biofar skulle betale 50 % af den faktiske pasningsudgift til storesøster, så afhænger den udgift ihøj grad af mors adfærd på arbejdsmarkedet, i familien og for den sags skyld også hvad hun laver i byenlørdag aften. Da kan lillebror nemlig også blive undfanget.At præmiere far for at finansiere pædagogernes pasning frem for selv at lave og flyve med drager sam-men med sønnike, kan aldrig væreAbarnets bedste@. Selvom det sælges sådan. Selve tankegangen - atdet væsentlige ikke er om far tager sig af sine børn, men om han betaler nogen for at gøre det - er fuld-stændig absurd. Børn og fædre ville utvivlsomt foretrække mere samvær med hinanden frem for mereinstitution og flere pædagoger. Ikke sjældent er det netop skilsmissebørn der kommer tidligst og hentessenest i institutionerne. Set i det lys udfører pædagoger konfliktramt arbejde når de passer skilsmisse-børn. De er med et gammelt socialdemokratisk udtryk skruebrækkere. Hvis børnene ikke skulle passederes pædagoger, havde de rigelig tid til såvel far som mor og bedsteforældrene. Selv flere hold.Bidragsbetalerens forhold har ikke betydning for prisen på pasning. Er han meget fattig får han ikkerabat på hverken pasning eller børnebidraget. I mange tilfælde ville fripladstilskuddet være større, hvisbørnene havde bopæl hos deres far. Især hvis hun bor sammen med en ny og han ikke gør. Har far enhøj bruttoindkomst bonnes han utvivlsomt ekstra i børnebidrag og måske hustrubidrag, men hans ind-komst har ikke nogen indflydelse på fripladsprocenten.Har han mange børn i flere kuld, får børn han ikke bor sammen med ikke del i en eventuel søskende-rabat, ligesom der for ham ikke er fripladsprocentpoint tjent ved at bo alene. Endelig er der ret stor for-skel på pasningsudgiften, afhængig af bopælskommune og pasningsform. Det er bopælsforældrene derenevældigt træffer afgørelse om netop de ting.Fripladsreglerne er et eksempel på at ét ministerium indretter deres regler efter nogle forhold i etandet ministerium. Forhold som det første ministerium næppe kan overskue, og det andet kan ikkeoverskue den kædereaktion de starter hvis de piller ved knapperne på tastaturet.

Halve og hele dageEn institutionsplads er ikke blot en institutionsplads. Kommunerne sælger dem og deres kærlige omsorgpå timebasis. I Århus kommune kan man fx købe sig til 30 timers pasning/uge. Så slipper man lidt billi-gere end fx et 52 timers/uge klippekort.Kærlig omsorg på time basis er ellers ret så politisk ukorrekt i feministiske kredse - ikke mindst når dethandler om børn. Måske fordi kommunen vil spare, måske fordi de vil give forældrene incitament tilselv i højere grad at passe deres børn (hvilket bifaldes), måske fordi alle ved, at der burde være dobbeltså mange, kvadratmeter, pædagoger, legesager, grønne områder, sunde måltider, forældre, penge, luk-kedage!, glade børn, tilbydes forskellige pakker. Der er sjældent nok af noget.Hvis barnet har samvær i et omfang af fx 4-5 dage ud af 14 dage - hvilket er ret normalt i dag, sesdet at bopælsforældrene køber en pasningsordning på fx 25 timer, der så er brugt når barnet skal påsamvær. Selvom hun måske er berettiget til 100 % friplads.Så kan samværsforældren ikkeAparkere@barnet i institutionen, de kan heller ikke selv købe et klip-pekort. Pasningsordninger hører nemlig som nævnt under bopælsforælderens ansvarsområde, somdet ikke er meningen at samværsforældre blander sig i, uanset hvor meget forældremyndighed deligger inde med21. Afstanden forældrene imellem kan være så lang, at det i praksis ikke er muligt atbenytte daginstitutionen under samvær. Da bliver samværsforældrene undertiden nødt til at arrange-re alternativ pasning. Det kan ende med at han må hyre en babysitter.Selvfølgelig er det heller ikke meningen, at far tørrer barnet af på en babysitter, når det netop erkommet på samvær. Faktisk bør forældre generelt tage sig mere af deres børn og overlade dem min-dre til fremmede.Omvendt er det klart, at i takt med at samværsordningerne i stigende grad også omfatter hverdage,får far også et pasningsbehov. Selv i weekenden kan det hænde han skal i byen. Fars og mors situa-tion og behov er ikke specielt forskellige - bortset fra netop den økonomiske side af forældreskabet.Så selvfølgelig har han også pasningsudgifter, selvom han ikke direkte betaler til pladsanvisningen(det må han som sagt slet ikke). Ikke sjældent bestikker fædrene pædagogerne og/eller en sød ungpige til lidt sort ekstraarbejde.I den redegørelse Danmarks Statistik har lavet om økonomien i den delte families forskellige frag-menter, har man ikke medtaget blandt andet fripladstilskud11. Betydningen af det er grundigt belysti en norsk undersøgelse, der bekræfter det gamle ordsprog - om de svar man får når man råber i sko-ven22.Ovenstående redegørelse omkring friplads illustrerer hvor absurd det er at blande spørgsmålet ombetaling af børneinstitution sammen med udmålingen af hans bidragsforpligtigelse. Fordi de udgif-ter i så høj grad afhænger af hvilke personlige valg bopælsforældren træffer. Samværsforældrenesvalg har derimod ingen betydning.

Bidrag og skatDet er uholdbart at bidraget udbeta00les til moderen (bidragsmodtageren) men beskattes hos barnet. Vi ser at barnet kan komme til athænge på en skattegæld til nogle penge det aldrig har set. Der er eksempler på at børn fører sag modskattevæsnet fordi de får skattesmæk på den baggrund. En 24 årig pige tabte sin sag i Landskatte-retten (se box).Det viser meget tydeligt, at bidragsreglerne ikke handler om at tilgodese børn, men mødre23.Efter skatteloven kan bidragsbetaleren faktisk forære barnet omkring 57.000 kr/år skattefrit. Gørhan det, har han vel objektivt set opfyldt sin forsøgerpligt, eller i hvert fald en væsentlig del af den.Det kan bestemt i nogle tilfælde også være i barnets interesse, ikke alene fordi de så måske slipperfor at betale skat af de penge de tjener på deres avisjob, men også fordi børn undertiden selv formårat forvalte et bidrag på en mere hensigtsmæssig måde end bidragsmodtageren.Det samme gør sig også gældende med uddannelsesbidraget, der ikke kan trækkes fra i skat af fade-ren, men fortsat er skattepligtigt hos barnet, selv hvis det er mor der drikker dem op. Her kommerbørn typisk til at betale skat af deres SU på grund af uddannelsebidraget. Det er mange børn ret util-fredse med.Bemærkninger til § 15. Dåbs og navngivning, kon- og nonfirmationBarnets tarv?En moder modtog i 1998 ca. 9.000kr. som afdrag på børnebidragsre-stancer vedrørende 1993 og 1994.Restancerne vedrørte skyldigt bi-drag ud over normalbidraget.Bidragsrestancen blev med hen-visning til Ligningsloven § 10, stk.1 medregnet til barnets indkomstfor 1998. Barnet gjorde gældende,at bidraget burde henføres til be-skatning i 1993 eller 1994 elleralternativt beskattes hos moderne i1998.Et flertal ved Landsskatterettenophævede beskatningen, da ind-komsten ikke var oppebåret af bar-net, men Skatteministeriet indbragtesagen for landsretten med påstandom beskatning hos barnet.Da restancerne vedrørte 1993 og1994, hvor barnet ikke var fyldt 18år, tilkendegav Østre Landsret, atbeskatning skulle ske hos barnet, ogat beskatningen skulle gennemføresi udbetalingsåret.En dom ville således give mini-steriet medhold, og skatteyderen togderfor bekræftende til genmæle [detvil sige at skatteyderen accepteredeministeriets udlægningkl]23.

Satsningen på det enstrengede forældreskab er i praksis atfratage barnet halvdelen af dets stamtræ, af dets potentiellesociale netværk. Netop netværk er af ganske stor betydningnår barnet skal videre i livet. Så samværsforældre kan havenok så meget grund til at holde fest for barnets sammen medden gren af barnets stamtræ han repræsentere. Farmor ermåske nok så stor en ressourceperson for barnet som fx mor-far?Vi tror at denne ligestilling af barnets to familiegrene, i højeregrad vil resultere i, at de holder festen sammen. Selvom detnæppe altid vil ske. Men så kan man netop holde to fester.Da ansøgningen om konfirmationsbidrag ifølge lovforslagetkan indsendes helt op til dagen før en fælles fest, kan bidrags-betaleren meget vel være uvidende om at en ansøgning ersendt når festen holdes, og på den baggrund splejse om udgif-terne, for så at blive præsenteret for regningen er par månedersenere, når Statsforvaltningen er nået ned til moderens ansøg-ning i bunken. Det var netop den situation man ifølge be-mærkningerne søger at undgå. Men et har man ikke.Sligt er overordentligt konfliktskabende, men den indskrænk-ning der er forslået, er i praksis ikke tilstrækkelig til at løseproblemet. De ”festlige” bidrag opfattes særdeles urimelige.Fordi mange selv holder fest, men også fordi bidraget ofte gårtil sprut og tant.Endelig synes det ikke i orden for alle landets øvrige (intak-te)familier, at festen i praksis kan fradrages i skat. Nogen kan

måske ligefrem spekulere i en proforma skilsmisse lige før konfirmationen.I 1995 nedkom Skattelovrådet med en rapport efter et længere udredningsarbejde. Heri anbefalederådet sammen med mange andre anbefalinger, at bidrag i forbindelse med konfirmation og andenfestivitas bør afskaffes24. Det er det ikke blevet. Endnu da.Familiens Forening skal opfordre til at Skattelovrådets synspunkter følges.Miljømæssige konsekvenserI den samlede vurdering af lovforslagets konsekvenser (punkt 11) hævdes det, at”lovforslaget ikkehar nogen miljømæssige konsekvenser”.I sin bogThe war between the State and the Familylaver forfatteren Patricia Morgan en beregningover henholdsvis kernefamilier og delte familiers energiforbrug. Hun finder at dele familier bruger40 % mere energi end intakte familier25. Som tidligere sagt kan vi som følge af lovforslaget og afkrisen, forvente en stigning i skilsmissetallet, og dermed også i miljøbelastningen.Der er helt oplagt miljømæssige fordele ved at deles om lys og varme. Måske kan varmeforbrugetnedsættes yderligere, hvis man deler hinandens kropsvarme. De mange offentlige tilskud til enligekunne måske også kanaliseres over på andre mere klimavenlige ting. Det vil vores børn, der foralvor vil blive ramt af klimaforandringerne, nok sætte pris på.Desuden er det uheldigt at når flere og flere - især mænd - ikke lever sammen med deres børn. 20 %får slet ikke nogen, fordi de samtidig mister det personlige perspektiv på vigtigheden af at passe pånaturen, så den kan overdrags til næste generation i lige så god stand, som de selv har fået denoverdraget fra den forrige.De mænd der ekskluderes fra børn, hjem, kone, arbejde, formue – samfund, er ofte meget vrede.Politisk kan man ikke forvente det helt store samfundssind, når det fx handler om at sortere sit af-fald eller panden måde udvise samfundssind. De mennesker samfundet ekskluderer, ekskluderersamfundet. Den virker begge veje.Så det er næppe korrekt, når det hævdes, at der ikke er miljømæssige konsekvenser af forslaget.Ligestillingsmæssige konsekvenser (punkt 4)Det heder i lovforslaget, at”en stor del af [skilsmissefamilierne] indretter sig sådan, at barnet fårbopæl hos moderen”.Her er ikke tale om at familierne frivilligt indretter sig sådan, men netop om en politisk diskrimina-tion26. Mødre får automatisk forældremyndighed i udgangspunktet, fædre kun, hvis hun er interes-seret i at dele den med ham.Den lovbestemte diskrimination rammer ikke kun fædre, men også børn, da de netop ikke udstyresmed den skarpeste af de to knive i skuffen. Ikke sjældent benytter hun falske beskyldninger om voldeller overgreb på hende, barnet eller svigermor, som stort set altid tages til troende. Blot for en sik-kerheds skyld.Også i Statsforvaltningen diskrimineres fædre, hvor mødre stort set altid får tildelt forældremyndig-heden, hvis hun søger den opløst. Det gør hun relativt ofte, netop fordi der er så mange rettighederknyttet til den, som hun ikke ønsker at dele.

Mange fædre opgiver ganske vist kampen i udgangspunktet, netop på grund af den eksisterendediskrimination. Fx er det langt mere vanskeligt for ham end for hende at få fri proces i en forældre-myndighedssag, selvom med samme indkomstforhold. Dels fordi hans skal have en rimelig chancefor at vinde, men især fordi han sjældent får glæde af børnetillægget. Hans valg er derfor at købe enganske dyr lodseddel, med meget små chancer for at vinde. Hans manglende sagsanlæg tages under-tiden til indtægt for at han dybest set er uinteresseret i sine børn. Det er sjældent tilfældet.Vi er to køn om at definere hvad det vil sige at være menneske. Det ene køn kan derfor ikke gøresig til af at være et bedre eksemplar af arten end det andet. Specielt ikke når det handler om opdra-gelse af næste generation, hvor de to køn jo netop også er at finde.Det er påfaldende at man ikke her overvejer at indføre kvoter på bopælsafgørelser som der ellerstales meget om i så mange andre – efter vores mening - minder relevante sammenhænge.Familiens Forening skal beklage, at Folketinget ikke tilstræber en ligestilling i forældremyndig-hedssagerne. Gjorde man det, kunne man utvivlsomt undgå mange af dem. Det ville spare børn,samfund og forældre for mange bryderier.Følgevirkningerne af at mødre i udgangspunktet tildeles forældremyndigheden, kan meget vel væreårsagen til mange andre – og langt mere omtalte – kønsforskelle i samfundet. De enlige mødrehænger jo – på godt og ondt – på ansvaret. De har kun et sparsomt økonomisk incitament til at for-øge deres lønindkomst, fordi de reelt har en marginal ”skat” på 76 %, stort set uanset deres løntrin(se figur 1). Det har det ekstra beskæftigelsesfradrag ikke ændret på.Det forhold betyder utvivlsomt langt mere for kvinders generelle gennembrud på arbejdsmarkedet,end fx barselsperioder, hvis tidsmæssige udstrækning er langt mindre end en større eller mindre delaf en barndom.Bidrag på 8-12.000 kr/år netto + eventuelle procenttillæg, er langt fra det væsentligste ved at udfyl-de en faderrolle. For flere og flere børn er det livløse bidrag det eneste de får fra deres far. Specieltsynes det som om at det økonomiske bidrag betragtes som faderskabets primære element, mens foreksempel samvær ofte kun gennemføres, hvis mor synes det er en god idé.Undertiden er det ligefrem enten eller, fordi et samvær heller ikke er gratis. Synd for børn og deresfædre, at man politisk vælger bidraget.Der er intet der tyder på, at børn skulle være bedre tjent med at vokse op hos deres mor end hosderes far. Den omfattende diskrimination af børn og fædre på det familieretlige område, på trods affædres generelt stigende engagement i deres børn, er ganske uacceptabelt. Så længe den diskrimina-tion fortsætter, kan en forøgelse af bidraget kun opfattes som endnu en diskrimination eller som enkønsbestemt ekstra skat.

Om skilsmissefædres omkostninger.§ 20-spørgsmål S 1517.Mia Falkenberg(DF) 2006Spørgsmål om undersøgelse om delte familiers økonomiL 133 spørgsmål 12.2006Om underholdspligt.§ 20-spørgsmål S 3055.Morten Messerschmidt(DF) 2007.Oversigt over eksisterende viden fra nyere undersøgelser af delte familie.SOU alm del Bilag 42112/11/200710. Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmi-nisteren den 21. januar 2008.11.Børns Familie.Anne Nærvig Petersen & Thomas M. Nielsen,Danmarks Statistik 2008.12. Vejledning nr. 9003 af 11/1/2011 om børne- og ægtefællebidrag.13.Delte familiers økonomi.Kresten Lidegaard201114.Divorced Dads. Shattering with the myths.Sanford L. Braver199815.Child Adjustment in Joint-Custody Versus Sole-Custody Arrangements:A Meta-Analytic ReviewRobert BausermannJournal of Family Psychology, Vol. 16, No. 1, p 91-102, 2002.16.The Wages of Wedlock,Allan C. Carlson David Blakenhorn.www.famfo.dk/usa.htm17. LBK nr. 352 af 15/05/2003 § 1718. Skarrildhusberetningen 199319. Cirkulærskrivelse nr 11260 af 19/04/1982 om fastsættelse af børnebidrag, der er lavere end normalbidra-get.20. Vejledning nr 9324 af 27/06/2013 om børne- og ægtefællebidrag.21. Vejledning nr. 9654 af 28/11/2013 om forældremyndighed og barnets bopæl22.Mikrosimulering i praksis. Analyser av endringer i offentlige overføringer til barnefamilier.ThorOlav Thoresen199823.ØL 22/9 2003,LV 2003-2 A.A.5.1, A.B.6.1, TfS 2004.28OE.24.Underholdsbidrag.Betænkning 1285 Skattelovrådet 199525.The war between the State and the FamilyPatricia Morgan, Institute of Economic Affairs2007.26Forældreansvarsloven §§ 6-8.

Sagsnr. 2013-1221 – Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børns for-sørgelse.Landsforeningen Børn og Samvær skal hermed knytte følgende bemærkninger til udkastet tillovændringer.Indledningsvis noterer vi, at der reelt alene foreligger et forslag til regelforenkling stort setuden andet realindhold end administrative besparelser.Økonomispørgsmål fylder rigtig meget hos forældrene.Vi opfordrer til, at spørgsmålet om skilsmisseforældres økonomi for alvor kommer på den poli-tiske dagsorden.Spørgsmålet er os bekendt ikke undersøgt. Betragtningerne her er derfor baseret på de for-nemmelser, man får gennem samtaler med forældrene.I dag udbetales de offentlige børnetilskud til bopælsforælderen, der også i mange tilfælde kanfå forhøjet tilskud.Udover de offentlige ydelser spiller børnebidraget en rolle. Disse fastsættes efter den bidrags-pligtiges indkomst. Det spiller herudover en rolle, om pågældende reelt opfylder sin forsørgel-sespligt. Udover fysiske bon’er træffes afgørelserne så vidt ses på baggrund af parternes (oftemeget forskellige) påstande om bidragene - samt af den faktiske samværsordning.Det vil være ønskværdigt med så objektive regler som muligt – og dermed med så få kamp-pladser som muligt.Den politiske realitet er vel, at de formål, som beskrives i punkt 2 under ”indledning og bag-grund” ikke umiddelbart står til at ændre. Alligevel finder vi anledning til at knytte nogle be-mærkninger med den understregning, at vi ikke er en politisk organisation i forståelsen højre-venstre, men at vi forsøger at vurdere ethvert emne ud fra, hvad der er bedst for barnet.I det følgende forekommer derfor synspunkter, som umiddelbart vil kunne opfattes for noglesvedkommende som støtte til den venstre side – og for andre til den højre side i det politiskespektrum. Det burde give reelle muligheder.Vi er generelt meget bekymrede over, at især deleforældre bliver klemt, fordi der ikke fastsæt-tes bidrag for dem. Vi ser således mange tilfælde, hvor forældrene trækker i hver sin retning

2med den konsekvens, at ”den ansvarlige forælder” i praksis kommer til at stå med det fuldeansvar for barnets fornødenheder, herunder i særlig grad påklædning.Spørgsmålet om bidragsmodtagerens og barnets økonomi.Ethvert familieopbrud er økonomisk belastende for såvel mor som far. Langt de fleste børnebi-dragsproblematikker er følger af familieopbrud med etablering af to nye udgangspunkter.Den nye tilstand for hver af forældrene sætter en ny tilværelse op for børnene. Ingen skilsmis-se går uberørt hen over dem.Stort set alle forældre indregner børnebidragene i den fremtidige økonomi. Begge forældre harbehov for betydelig plads i et nyt hjem, hvor der skal være plads til børnene begge steder.Mange forsøger at gennemtvinge deleordninger ud fra den økonomiske spekulation, at denegentlige deleordning fritager den ene part for at betale et børnebidrag, som (typisk han) el-lers ville blive pålagt.Modsat er der formentlig en del, som kæmper imod en deleordning ud fra samme men mod-satrettede økonomiske tanker.Med andre ord fører bidragsovervejelser ganske ofte til et valg af samværsordning, som dybestset slet ikke er bedst for barnet ud fra alle andre kriterier.Landsforeningen Børn og Samvær er enig i, at barnets egenindtægt ikke bør have afgørendebetydning for fastlæggelse af bidrag. Det forekommer usundt, at det spørgsmål skal påvirkeden unges incitament til at skaffe en vis egenindtægt. Selv om bidraget i sit udgangspunkt hartil formål at støtte barnet gennem begge forældres forsørgelsespligt, må det erkendes, at endel af den forsørgelsespligt indirekte sker gennem sikring af de grundydelser, som et hjemme-boende barn med egen fritidsbeskæftigelse får gennem bopælsforælderen.Derimod kan Landsforeningen Børn og Samvær ikke støtte, at der ikke længere overhovedetskal ses på, hvilken økonomi bidragsmodtageren har. Der kan forekomme situationer, hvor detvil være næsten direkte krænkende, at en meget formuende eller højt indtjenende bopælsfor-ælder oppebærer et betydeligt bidrag fra en forælder, som trods pæn indtægt har vanskeligtved at få enderne til at nå sammen økonomisk.Vi finder derfor, at ønsket om at spare den del af sagsbehandlingen, som i disse relativt få sa-ger, ikke opvejer de urimeligheder, der kan forekomme.En kompromisløsningkunne her være, at man fastsætter begrænsninger i bidragsstørrel-sen, således at man nærmer sig standiserede løsninger næsten uden skelen til indkomstofor-hold overhovedet, jfr. nedenfor.En anden men måske mere bureaukratisk model kunne bestå i at fastsætte regler for bidrags-modtagerens indkomst og formue, således at en indtægt over et vist beløb og en formue overen vis størrelse skulle medføre nedsættelse af bidraget efter en konkret vurdering.Ikke lavere bidrag end normalbidraget.Landsforeningen Børn og Samvær er enig i, at laveste bidrag skal være normalbidraget.BidragstrinDet er vanskeligt at argumentere for, at børnebidrag skal betales efter en indtægtsskala hosden bidragspligtige.

3Satsen bør derfor være ens for alle. Bopælsforælderens forpligtelser bør stort set være somnu. Samværsforælderens eventuelle øgede muligheder bør så komme til udtryk ved de facto afegen fri vilje ydede bidrag til barnet. Vi er opmærksomme på, at det i visse tilfælde vil oplevessom et forsøg på at ”købe barnet” med dyrt tøj og store gaver. Men vi tror, at en objektiviseretmodel nedtoner konflikterne.Grundtanken bag de stærkt graduerede satser er, at barnets hidtidige livsvilkår skal ændre sigså lidt som muligt efter forældrenes samlivsbrud. Sandheden er, at livsvilkårene ændrer sig foralle, som er involverede i et familiebrud.Barnet bør grundlæggende tilpasses de livsvilkår, som eksisterer hos bopælsforælderen medde normalbidrag, som samværsforælderen yder.Vi er som nævnt foran ikke i tvivl om, at en del krav om deleordninger i virkeligheden dækkerover, at det indebærer muligheden for at undgå at betale bidrag.Vort kompromisforslag vil derfor være, at der alene skal være to satser med et større spring iindtægten. F.eks, normalbidrag ved et barn indtil en indtægt på 550.000 og tillæg på 100%derover og nogenlunde reguleret efter antal børn som nu.Muligheden for månedsvise bidrag.Vi har ingen indvendinger mod forslaget på det punkt.Ansøgningsfristen.Vi finder, at en 2 måneders frist er lige kort nok og forstår ikke ønsket om overhovedet at for-korte fristen. Ganske mange forsøger sig med aftaler i forbindelse med familieopbruddet. Pådet tidspunkt opleves mange at tilkendegive et ønske om samarbejde også om børneøkonomi-en, som viser sig ikke at holde.Derfor finder vi, at den nuværende ansøgningsfrist bør fastholdes, subsidiært halveres til 3måneder.Forhøjet konfirmations- og bekældningsbidrag.Vi er af de grunde, som allerede er nævnt, enig i forslaget på dette punkt.Tidspunktet for ansøgning om konfirmations- og beklædningsbidrag.Landsforeningen Børn og Samvær er uenig i forslaget om, at konfirmationsbidrag først skalkunne søges 2 måneder forud for konfirmationen.Allerede fordi Statsforvaltningens sagsbehandlingstid i al fald i dag er helt urimelig lang, fore-kommer forslaget at være en fornærmelse mod den forælder, som i praksis står med ansvaretfor konfirmationen. I praksis vil der med forslaget ikke foreligge en afgørelse og slet ingen be-taling til konfirmationen.Konfirmationer planlægges meget lang tid før det tidspunkt. Mange bopælsforældre har etøkonomisk behov for at få bidraget inden konfirmationen, fordi de simpelthen ikke er i stand tilat lægge ud for den bidragspligtige.Navngivningsbidrag.Vi har ingen bemærkninger til forslaget på det punkt.Afslutning: forslag til nøje afdækning af skilsmisseforældres økonomi.

Hø ri ng ssv a r v e d rø re nd e u dk a s t ti l f o r sl a g til l o v o m æ n -d ri ng af lo v o m bø r n s f o r sø rg e l s eSo c ia l- , Bø r ne - o g In t eg rat io n sm i n i st er iet h ar v ed brev a f17. j a nu ar 20 14 (j . n r. 20 13 - 12 21 ) a nm o det o m e n u dt a-le l se o v er u dk ast t il fo rs lag t i l l o v o m ænd ri ng a f lo v o mbø r n s fo r sø rg el s e (R eg e l fo r e nk l i ng er o g e ffekt iv is er i ng erpå bø r ne b id rag so m rå det ).St at s fo rv a lt n i ng e n fi nd er d et sæ r de le s v elb eg ru nd et , atder t ag e s skr i dt t i l fo re nk l i ng a f b idr ag sr eg ler n e m edh en b li k p å st ø rre g e n nem sig t ig h e d fo r fo ræ ldr e ne o g e nm ere e ffekt iv sag sb e h an dl i ng . B i drag sr eg ler n e er præ g eta f at v æ re blev et t il u nd er h e lt a n dre sa m fu n d s fo rh o l d, o gen m o d er n is er i ng er på d e nn e b ag g ru nd y der st v el beg ru n-det .S t at s fo rv a lt n i ng e n fi nd er do g a n le d ni ng t il at bem æ rk e, atu dka st et i fo rh o ld t i l det er klæ r e de fo rm å l ik ke er sæ r l ig tv idt g åe n de , o g at Stat s fo rv a lt n i ng e n fle r e g ang e t i d l ig erebl .a. h a r på peg et , at det i fo rh o ld t il v æ rd ie n fo r bo rg er neer o v ero rd e nt l ig t re s so u r ce kræ v en de at o pret h o ld e reg l ero m sæ r lig t u dm ålt e k o n firm at io n s - o g b ek l æ dn i ng sb i drag .St at s fo rv a lt n i ng e n h ar i ng e n bem æ rk n i n g er t i l fo r s lag eto m , at der v ed a fg ø r el s er o m bø r ne b idr a g ku n sk al t ag e sh en s y n t i l bar net s t arv o g t il b idr ag sb e t aler s i nd ko m s t -fo r h o l d. D et t e sv are r t il d e n pra k s is , d er er i la ng t h o v e d-par t e n a f sag e rn e, h v o r bidrag sm o dt a g ers i nd ko m st fo r-h o ld ku n sj æ ld e nt u n derg iv e s næ rm er e u n der sø g e ls e.St at s fo rv a lt n i ng e n h ar lig e le de s i ng en b em æ rkn i ng er t ilfo rs lag et o m fr em o v er ik ke at fa st sæ t t e la v ere b idr ag e ndno rm a lb i drag et t il b ø rn , d er bo r i Da nm ark. D et t e sv ar ert il d en pr ak s i s, der er i st o rt s et a l le d e sag e r, h v o r b i-drag s bet a ler o p l y ser i kk e a t ku n n e bet ale bø rn e bi drag .Reg e læ n dr i ng e n fø r e r im id l ert i d i kk e n ø d v end ig v i s t i l fæ r-re h e nv e nd e l ser a ng å en de m an g l e nd e bet a li ng s ev ne , h v o r-fo r S t at s fo rv alt n i ng e n fo rm ent l ig st ad ig v il s ku ll e fo rh o l des ig t il d et i se lv e a fg ø rel s e n.

St at s fo rv a lt n i ng e n h ar v ide re in g e n b em æ rkn i ng er t i l fo r-s lag et o m at a fs ka ffe m u lig h ed e n fo r at fast sæ t t e no rm a l-bi drag et +2 5% o g +5 0% . F o r s lag et v il fo re n kl e sag s b e-h an dl i ng en o g r e du c e re a nt a l let a f sag er.St at s fo rv a lt n i ng e n h a r en de l ig i ng e n bem æ rkn i ng er t i l fo r-s lag et o m at a fska ffe adg a ng e n t il at fr av i g e reg le n o m , atet lø be n de bø r n e - o g u dd an n el s e sb i drag f o r fa ld er m å ne d s-v is. D et t e sv arer t i l pra ks i s, da d et er m eg et sj æ l d ent , atpart er a nm o d er o m e n a n de n o r dn i ng .St at s fo rv a lt n i ng e n h ar i ng e n bem æ rk n i n g er t i l fo r s lag eto m at fo rko rt e a n sø g n i ng s fr ist e n fra 6 t il 2 m åne de r fo rfast sæ t t e ls e a f bø rn eb id rag o g s am t id ig ku n at g iv e fr a-drag fo r u o p sæ t t e lig e fa st e u dg i ft er t il bar net s i nst it u t i-o n. U m idd e lba rt v il fo r sl ag et i kk e fø re t i l fæ rr e sa g er ,m en d et v il g iv e fæ r re ko m p l ic e r ed e sag er, h v o r d er ska lt ag es st i l l in g t il bi d rag s bet a l er s ev ent u e ll e u dg i ft e r. Do gka n det t æ n ke s , at d er v il b l iv e l idt fle re an sø g n i ng er o mbø r ne b idr ag . De n r e l at iv t ko rt e fr ist k a n nem lig t æ nk e s atbev ir ke , at fl ere v i l an sø g e o m bø r ne bi d rag u m id de lb arte ft er et sam l iv so ph ø r fo r på de n m åd e at si kr e s ig et fo r-sø rg el s e sg ru nd lag , s elv o m det s en er e v is er s ig , at fo ræ l-dre n e fl yt t er sam m e n ig e n.St at s fo rv a lt n i ng e n h ar e nd e lig i ng e n b em æ rkn i ng er t i lfo r s lag et o m , at d er ik ke k a n fa st sæ t t e s fo rh ø j et ko n fi r-m at io n s- o g b ek læ d n i ng sb id rag .Når d er m ed u dka st et ø n sk e s o pr et h o l dt en a dg a ng t i l atan sø g e o m fa st sæ t t el se a f ko n firm at i o n sb i drag , sk alSt at s fo rv a lt n i ng e n b em æ rke, at fo r s lag e t o m at skæ r pean sø g n i ng s fr ist e n så le de s , at a ns ø g ni ng t id l ig st ka n in d-g iv es 2 m ån ed er fø r ko n firm at io n e n, v i l bet yd e, at S t at s-fo r v alt n i ng en m å pår eg n e at s ku l le a fv i se m ang e fo r t i d-li g t i nd ko m n e a n sø g n in g er . De su d e n v il det b l iv e v an sk e-li g t at n å at b eh a nd l e d e c a. 3 .5 00 – 5. 0 00 in d ko m n e ko n-firm at i o n s b idr ag s s ag er in de n fo r e n r im el ig fri st , m e d-m in dre d e ø v rig e b id rag s sa g er n ed pr io r it ere s. Det v i l fo r-m eli g t fø re t i l fler e h env e nd e ls er fra a n s ø g ere o m , h v o r-når de ka n fo r v e nt e en a fg ø r el s e, da de o ft e st å r m ed u d-g i ft e rn e o m k ri ng t i d s pu n kt et fo r ko n firm at io ne n.St at s fo rv a lt n i ng e n fo re sl år der fo r, at an sø g n i ng s fr ist e nu dv id es m ed 1 m ån e d, s ål ed e s der t i d l ig st ka n a n sø g e s 3m åne der fø r ko n firm at io ne n . D et v il sv ar e t il , at de fø r st eret t i dig e a n sø g n in g e r no rm a lt ka n m o dt ag e s i St at s fo r-v alt n in g e n i lø bet a f j anu ar m ån ed .St at s fo rv a lt n i ng e n v i l e n dv id ere bem æ rk e, at fr av æ ret a fm u lig h e de n fo r at s ø g e k o n fi rm at io n sb i d rag e ft er ko n fi r-

m at io n e ns a fh o l de l s e ka n fø r e t i l fl er e sag er i St at s fo r-v alt n in g e n. F o r at s i kre s ig , at bi drag s b et al er o g så ko m -m er t i l at b et al e ko n firm at io n s bi dra g , m å b i drag sm o dt a-g er sø r g e fo r , at der er an sø g t fø r ko n fir m at io n e n. St at s-fo rv alt n i ng en m o dt ag er i dag fl er e sag e r, h v o r bid rag sb e-t aler i kk e h ar o v erh o ldt e n a ft a l e m ed bi drag sm o dt ag ero m f.e k s. s e lv at h old e e n fe st , h v o rfo r bi drag sm o dt ag erder fo r sø g er o m fa st sæ t t e l s e a f ko n firm a t io n s b idr ag e ft erko n fi rm at io ne n s a fh o ld e ls e. D en æ ndr e de an sø g ni ng s fri stka n t i l sk y nd e fle re a f de fo ræ l dre , so m el l ers no rm alt v il l elav e e n a ft al e u de n o m St at s fo rv a lt n i ng e n, t i l at sø g e o mfast sæ t t e ls e a f ko n fir m at io n s bi dra g .D et s ka l v id ere på pe g es , at lo v fo r s lag et s bem æ rk n i ng er t i lde n fo re s lå ed e § 15 , st k . 3, h v o re ft er S t at s fo rv a lt n i ng e nsk al a fv i s e an sø g n i ng e r o m ko n firm at i o n s - o g bek læ d-n in g s b idr ag , h v i s de ret t id ig t , m e n v ed en u nd s k yl de l igfej lt a g e l se , er s e ndt t il d en fo r kert e m y n dig h ed o g der fo rko m m er fo r se nt fr e m t il St at s fo rv alt n i n g en , la der t i l atst ri d e im o d a lm i n de l ig e fo rv alt n i ng s ret lig e pr i n ci p per . E f-t er no rm al e fo rv alt n i ng sret li g e pr i nc i pp e r s i de st i l le s e nh env e nd e ls e i g o d t r o t i l e n i nko m p et e nt m y nd ig h e d so mreg e l m ed e n h e nv e n de l se t i l d e n ko m pet ent e m yn d ig h e d.D et er i kk e u t æ nk el i g t , at en bo rg er ko m m er t il at sø g ef.e k s. U db et al i ng D anm ar k o m ko n fi rm at io n sb id rag , dabo rg e re n i fl ere år e ft er e n fa st sæ t t e l se a f et lø be n de b i-drag ku n h ar h a ft ko nt akt m ed n et o p U db et al i ng D a nm ark.Ti l fo r s lag et o m at fl yt t e nav ng iv n i ng sb i drag et , h eru n d erv ed då b, t i l lo v e n s § 19 ska l St at s fo rv alt n i ng e n bem æ rk e,når der e ft er d et fo r es lå ed e ska l sø g e s o m nav ng iv ni ng s-bi drag i fo rb i n de l se m ed fø ds e l, så ka n det v æ re m ereh en s ig t sm æ ss ig t h e l t at fj er ne nav ng iv ni ng sb i drag et o g ist e det h æ v e sat se n fo r b idr ag t i l u dg i ft er ne v ed fø d se lm ed det t i l sv are nd e be lø b. K rav et o m at nav ng iv ni ng s b i-drag , h eru nd er v ed d åb, ku n ka n fa st sæ t t es e ft er § 1 9 v ilnem lig fo rh i n dre fæ d re i at sø g e nav ng iv n i ng sb id r ag , h e r-u nd er v ed då b, i de s it u at io ne r, h v o r fa d ere n h ar o v ert a-g et h e le fo r sø rg e ls e sp l ig t e n o v er fo r b a rn et i p er io d e nm ell em fø ds e l o g då b, l ig e so m d er i v i s s e s it u at io ner i kk ev il ku n n e sø g e s o m nav ng iv n i ng sb i drag t il a nb rag t e bø r n ,da b i drag et v il s ku l l e sø g e s se ne st 2 m å ne de r e ft er b a r-net s fø ds e l, e l ler se ne st 2 m ån ed er e ft e r fa de rs ka bet erfast s lået , h v i s det s k er i nd e n 2 år e ft er b arn et s fø d se l.