Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 167:

Forslag til lov om ændring af lov om børns forsørgelse. (Regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.03.2014).

Forhandlingen er åbnet. Først er det hr. Finn Thranum som ordfører for Venstre.

Det er velkendt, at Venstre ikke er en del af den oprindelige aftale om statsforvaltningerne, som blev indgået i forbindelse med finansloven for 2013. Den aftale blev udmøntet ved lovforslag nr. L 157, som blev behandlet sidste år.

Omorganiseringen af statsforvaltningerne har betydet en centralisering, hvor man bl.a. har rykket arbejdspladser fra udkanten af Danmark til de større byer. Herudover har man indført en række gebyrer for statsforvaltningens ydelser. Selv om der også var elementer i omorganiseringen, som Venstre grundlæggende fandt fornuftige, f.eks. enhedsorganiseringen, valgte vi at stemme nej af de overstående grunde.

Vi behandler nu et lovforslag, som ligger i forlængelse af sidste års L 157, hvor der gennemføres en række regelforenklinger i forhold til børnebidrag. Det synes Venstre er en fornuftig politik, som vil kunne skabe mindre bureaukrati for forældrene og forenkle sagsbehandlingen.

Dertil vil lovforslaget betyde en mindre besparelse på ca. 5 mio. kr. årligt. I Venstre stiller vi os derfor i udgangspunktet positivt over for L 167, selv om det ligger i forlængelse af en aftale om en omstrukturering af statsforvaltningerne, som vi gerne havde set anderledes. Venstre vil derfor deltage aktivt i udvalgsarbejdet med henblik på at kunne stemme for lovforslaget.

Jeg har bl.a. bemærket, at et af høringssvarene har forskellige udlægninger af, hvorledes lovforslaget påvirker barnets tarv og bidragsbetalernes stilling. Vi vil under udvalgsbehandlingen bruge lidt kræfter på at få uddybet dette høringssvar yderligere.

Ordføreren for Det Konservative Folkeparti er forhindret i fremmøde på grund af halsbetændelse. Derfor har jeg lovet at meddele, at Det Konservative Folkeparti støtter dette forslag.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, har statsforvaltningerne levet en noget omtumlet tilværelse. Det økonomiske grundlag har været uholdbart, og siden 2009 har midlertidige bevillinger været det eneste, der har holdt statsforvaltningerne oven vande. Derfor indgik regeringen i 2012 en aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance om en ny struktur for statsforvaltninger, der skal sikre en samlet og holdbar løsning for statsforvaltningerne. Forslaget, vi behandler i dag, er en del af udmøntningen af den aftale og indeholder en række regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet. Ændringerne skal skabe øget gennemsigtighed og mindre bureaukrati for forældre i forbindelse med forsørgelsen af deres børn. Samtidig vil sagsbehandlingen på børnebidragsområdet blive forenklet.

Med lovforslaget foreslås det, at behandlingen af sager om løbende børnebidrag og uddannelsesbidrag forenkles og effektiviseres, så fokus bliver på hensynet til barnets tarv og på bidragsbetalerens indkomstforhold ved vurderingen af bidragets størrelse. Fremadrettet vil bidragsmodtagerens og barnets eller den unges indkomst dermed ikke længere have nogen betydning for vurderingen af bidragets størrelse.

Ansøgningsfristen ved ansøgning om børnebidrag forkortes fra 6 til 2 måneder, og fremadrettet skal der ved fastsættelsen af et løbende børnebidrag kunne gives fradrag for såkaldte uopsættelige faste udgifter til barnets institution, eksempelvis daginstitution eller privatskole, som er betalt af bidragsbetaleren.

Antallet af bidragstrin reduceres ved at afskaffe muligheden for at fastsætte normalbidraget plus 25 pct. og plus 50 pct. Bidragets størrelse vil fremover kun kunne fastsættes til enten normalbidraget, normalbidraget plus 100 pct., normalbidraget plus 200 pct., eller normalbidraget plus 300 pct. – og i sjældne tilfælde plus 400 pct., som efter praksis er maksimum. Det betyder, at der fremover skal være tale om større indkomstændringer, før der er grundlag for at ændre bidraget. Det vil ikke alene give en administrativ lettelse i statsforvaltningerne, men det kan forhåbentlig også bidrage til at holde konfliktniveauet nede, til gavn for både barn og forældre, fordi der rejses færre sager.

Endelig skal behandlingen af sager om særlige børnebidrag forenkles og effektiviseres, og det betyder bl.a., at fristen for ansøgninger om fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag skærpes og tydeliggøres, så vi fremadrettet undgår tvister mellem forældre om brud på mundtlige aftaler, der ikke kan dokumenteres.

Det skulle vist være det. Så er der nogle småtterier, en særlig lille detalje her, jeg er glad for, nemlig en ligestilling mellem børn, der bliver døbt, og børn, der bliver navngivet; jeg ved ikke, om det kommer mange årtier, efter at det burde have været indført, men nu kommer det, og Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karin Nødgaard.

Tak. Jeg skal ikke her gennemgå de forskellige områder, som der er i forslaget, i forhold til hvilke effektiviseringer der er, og hvilke regler der skal forenkles, for det har de to foregående ordførere gjort, men for mig er det vigtigt at sige, at når der er tale om effektiviseringer og regelforenklinger generelt, så er vi i Dansk Folkeparti positivt indstillet. Vi ser på rigtig mange områder, at der er mange arbejdsgange, som måske også er lidt for lange, der er lange sagsbehandlingstider og så også noget bureaukrati, og det er jo ting, som vi ofte hører kritik af i befolkningen, så kan vi lette det, er det jo rigtig fint.

Forslaget her er, som Venstres ordfører også var inde på, en aftale om statsforvaltningerne, som Dansk Folkeparti heller ikke var med i, men derfor er det jo vigtigt, at vi nu i dag tager udgangspunkt i, at loven er vedtaget, og at det ikke er en debat om selve statsforvaltningen som institution, men netop om aftalen, der i sin tid blev besluttet, om, at der skulle foretages nogle besparelser på 5 mio. kr. årligt. Det sker så ifølge forslaget på en hel del områder, og der ser vi, hvis borgerne føler sig godt behandlet og de med de her ændringer får en enklere sagsbehandling, egentlig ikke nogen grund til at stemme imod forslaget.

Men vi synes også, der er nogle ting, som vi måske godt vil have klargjort lidt mere, og derfor vil vi stille nogle skriftlige spørgsmål. Det drejer sig bl.a. om det faktum, at der i forslaget skrives, at der skal ses bort fra modtagerens og barnets indtægtsforhold, og der vil vi jo gerne vide, om det vil medføre flere bidragsbetalere, og hvordan det forholder sig, hvis modtageren f.eks. har en meget stor indtægt eller formue. Så nævnes der også, at der for ansøgninger om børnebidrag indføres en ny frist på 2 måneder. Hvornår begynder den frist reelt? Og hvad skal der egentlig ske, hvis denne frist så ikke overholdes, altså hvad er sanktionsmulighederne osv.? Kan man så ikke modtage børnebidrag? Så det er egentlig bare nogle præciseringer i forhold til det område.

Så står der også det med bidragstillægget, der kan være plus 25 pct. og plus 50 pct., som det bruges dag. Hvordan vil det egentlig komme til at påvirke størrelsen på fremtidige bidrag?

Så der er nogle skriftlige spørgsmål, som vi gerne vil have belyst, og så vil vi som udgangspunkt sige, at vi i Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til bemærkninger. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Zenia Stampe.

Tak for det. Hovedformålet med det her forslag er jo at forenkle sagsbehandlingen af børnebidrag. Det er jo klart, at når man forenkler, så mister man nogle gange nogle nuancer, mulighed for finjustering osv., og det gør vi jo med det her forslag. Men når vi kigger på anvendelsen af de her nuancer, kan vi jo se, at praksis faktisk har bevæget sig hen mod en lidt enklere administration, så langt hen ad vejen følger lovforslaget sådan set bare praksis.

Hvis vi ellers kigger på de finjusteringer, de nuancer, som vi så ikke får mulighed for at anvende i fremtiden, og som heller ikke bliver anvendt så meget, synes vi også, at de ligger inden for rimelighedens grænser, hvor vi kan have god samvittighed både over for det barn, som er splittet mellem sine forældre, men også over for den forælder, der altså har den primære forsørgerpligt, og som barnet bor hos.

Så vi synes, det er rigtig godt at forenkle det her område, og vi synes også, at de steder, hvor vi forenkler og på den måde fjerner nogle muligheder for at nuancere og finjustere, stadig ligger inden for rimelighedens grænser. Så vi kan tilslutte os forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, fru Pernille Vigsø Bagge.

Jamen det er jo fantastisk, så enige vi er, det kan næsten ikke være bedre; derfor skal jeg heller ikke holde nogen lang tale. Jeg vil bare sige, at blandt de konkrete tiltag er vi i SF især positive over for, at der fremover kun tages hensyn til barnets tarv i forhold til bidragsbetalerens indkomstforhold ved afgørelse af børnebidrag. Det betyder nemlig, at bidragsmodtagerens og barnets indkomst ikke længere har betydning, og at der ikke længere skal tages hensyn til bidragsbetalerens erhvervsevne. Det finder vi i sig selv positivt, men samtidig er det også hensigtsmæssigt, at lovgivningen dermed i højere grad kommer til at flugte med den normale praksis i langt størstedelen af sagerne, som imidlertid ikke afspejles i lovgivningen.

Vi er også tilfredse med, at vi øger ansøgningsfristen i sager om konfirmationsbidrag fra 2 til 3 måneder – at det ønske efterkommes, sådan som det har været statsforvaltningens forslag. Alt i alt synes vi, at det her forslag imødekommer intentionen bag aftalen fra december sidste år på en passende måde, der samtidig sikrer en større gennemsigtighed i lovgivningen.

Med disse ord skal jeg meddele, at SF støtter forslaget.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Finn Sørensen.

Tak. Som andre ordførere har nævnt, er det her jo en udløber af forliget om strukturændringen i statsforvaltningen og ændringen af klagestrukturen. Vi har jo endnu til gode at se, om den store omlægning nu også er en samlet og holdbar løsning, sådan som forligspartierne har til intention at den skal blive. I hvert fald følger vi – dvs. regeringen og forligspartierne og mange andre, heldigvis – nøje hele den her omlægning, og hvilke konsekvenser den får for borgerne og borgernes retssikkerhed, og noget tyder jo på, at det ikke går helt så godt, som vi kunne ønske.

Men det, vi har at gøre med her, er jo et lille hjørne af det forlig, nemlig nogle regelforenklinger på børnebidragsområdet. De andre ordførere har jo på udmærket vis gennemgået de væsentligste af ændringerne, så jeg skal bare sige, at set fra Enhedslistens side, er det nogle regelforenklinger, som ikke går ud over børnene, som ikke lægger nye byrder på forældrene – tværtimod er det klare regler, som forhåbentlig er nemmere for forældrene at forholde sig til – og som måske oven i købet også kan bidrage til at nedbringe antallet af konflikter mellem forældre.

Da man samtidig kan spare 5 mio. kr. – loves det – kan man jo ikke sige nej til sådan et lovforslag. Og så er det jo hermed endnu en gang dokumenteret, at Enhedslisten ikke altid bare er ude på at bruge penge. Vi er selvfølgelig åbne for, at der i den videre udvalgsbehandling kan skabes yderligere forbedringer, og man skal selvfølgelig lytte til kritiske spørgsmål og kommentarer, uanset hvor de kommer fra – også når de kommer fra Dansk Folkeparti og Venstre – så vi ser frem til, at vi alle sammen bliver klogere på, hvad det her lovforslag betyder. Og hvis det er muligt at lave nogle forbedringer, der ligger inden for forligets økonomiske ramme, vil Enhedslisten selvfølgelig også støtte det undervejs i udvalgsbehandlingen. Vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Thyra Frank.

Lovforslaget indebærer en række effektiviseringer på børnebidragsområdet. Som de øvrige ordførere på området kan Liberal Alliance også støtte dette lovforslag.

Tak for det. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tak for det. Jeg vil også gerne takke drøftelsen igen i den her omgang og de bemærkninger, der er faldet om lovforslaget. Jeg er, som alle ordførerne også har været inde på, rigtig glad for, at vi med lovforslaget kan forenkle og effektivisere reglerne på børnebidragsområdet, og at det kan være med til at skabe en øget gennemsigtighed og mindre bureaukrati for forældrene i relation til forsørgelsen af deres barn og selvfølgelig også, som hr. Finn Sørensen også lige sagde lige til sidst, være med til at mindske konfliktniveauet. Det synes jeg selvfølgelig også er væsentligt at tage med.

Jeg er også rigtig glad for, at vi samtidig med lovforslaget opnår de nødvendige effektiviseringer i sagsbehandlingen hos statsforvaltningen. Og igen vil jeg sige, at det er anden gang i træk, at vi har så bred opbakning til lovforslaget, og det betyder forhåbentlig, at lovforslaget kan vedtages i det her halvår, så det kan træde i kraft den 1. juli 2014.

Med de ord vil jeg sige tak for debatten, og jeg ser frem til den fortsatte behandling af lovforslaget i udvalget og vil selvfølgelig gerne svare på alle de specifikke spørgsmål, der nu måtte være, ingen tvivl om det. Tak.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til bemærkninger, og dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.