Høringsnotat

om

Forslag til Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om indi-

viduel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af

social pension m.v.)

IndledningDen 17. januar 2014 blev ovennævnte lovforslag med høringsfrist den 14. fe-bruar 2014 sendt i høring hos:Ankestyrelsen, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, BørnesagensFællesråd, Danmarks Lejerforeninger, Datatilsynet, Dansk Socialrådgiverfor-ening, Danske Handicaporganisationer, Danske Revisorer, Det Centrale Handi-capråd, Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Social-, Sundheds- ogArbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Huslejenævns- og Beboerklagenævns forening, Jyske Grundejerforeninger,KL, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for SocialtUdsatte, Udbetaling Danmark, Ungdomsboligrådet, Ældre Sagen, Ældrebolig-rådet, Landsforeningen for førtidspensionister, Ældremobiliseringen.Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.Der er modtaget svar fra:Ankestyrelsen, Danmarks Lejerforening, Danmarks Almene Boliger, Datatil-synet, Landsbyggefonden, Rigsrevisionen, Udbetaling Danmark og Ældre Sa-gen.Nedenfor gennemgås og kommenteres de modtagne høringssvar:

Rigsrevisionen

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

1. Generelt

Ældre Sagen

finder som udgangspunkt, at det er et stort fremskridt, at det fo-reslås at indføre en efterregulering af folkepension, førtidspension og boligstøt-te mv., således at indtægtsafhængige sociale ydelser svarer til den faktiske ind-komst i den periode, ydelsen vedrører.Ældre Sagen lægger vægt på, at beregningen af pension og boligstøtte bliverlettere at forstå, mere retfærdig og enklere for den enkelte modtager.Efter Ældre Sagens opfattelse er forslaget et stort og godt skridt i den retning,men der er også punkter, hvor reglerne kan gøres mere retfærdige og enkle, endder lægges op til i lovforslaget.Ældre Sagen har peget på, at der er andre områder, hvor der behov for forenk-ling og anvendelse af oplysninger, der allerede indberettes til fx SKAT. DetSide1af8

gælder bl.a. formueoplysninger, som fremgår af årsopgørelsen på samme mådesom indkomsten, men hvor borgerne – også efter dette lovforslag – fortsat harindberetningspligt.Kommentar:I forhold til genanvendelse af oplysninger fra SKAT af fx formueoplysningerskal det bemærkes, at der fx for boligstøtteberegningen også er behov for op-lysninger om uregistreret formue, og at det derfor ikke på nuværende tidspunktvil være muligt at foretage en opgørelse af formuen alene baggrund af oplys-ninger, der allerede er indberettet til SKAT. Med hensyn til oplysningspligtenfor formueelementer, der allerede indberettes til SKAT, er der næppe tvivl om,at løbende adgang til mere aktuelle formueoplysninger, formentlig vil kunnereducere behovet for pensionisternes oplysningspligt om sådanne formueele-menter. Muligheden for adgang til mere aktuelle formueoplysninger overvejes,men kan dog ikke indarbejdes i dette lovforslag.

Ankestyrelsen

har bemærket, at som det fremgår af bemærkningerne til lov-forslaget, så er formålet med ændringerne af de nævnte love, at der kan ske enyderligere automatisering, forenkling og dermed effektivisering af administra-tionen af reglerne om social pension og boligstøtte. Det er endvidere formåletmed ændringerne at mindske risikoen for fejludbetalinger og forskelsbehand-ling. Ankestyrelsen er enig i, at disse formål tilgodeses med lovforslaget, og atændringerne af reglerne samlet set vil bidrage til at løse en række af de udfor-dringer, der er i praksis ved de nuværende regler om indkomstfastsættelse.

Udbetaling Danmark

ser helt overvejende positivt på de foreslåede lovæn-dringer, der vil indebære fordele for både borgere og administration. Detgrundlæggende princip bag lovændringerne indebærer, at Udbetaling Danmarkfremover skal anvende indtægtsoplysninger fra SKAT's registre i stedet forindtægtsoplysninger, som borgeren afgiver til Udbetaling Danmark. Det bety-der, at borgerne som hovedregel slipper for oplysningspligten i forhold til ind-tægtsændringer. Det betyder også, at den månedlige pensions- og boligstøtte-ydelse kan omregnes automatisk, så den afspejler borgerens aktuelle indtægter.Det vil overordnet set betyde lettelser for både borgere og Udbetaling Dan-mark.

Datatilsynet

henviser til Datatilsynets tidligere høringssvar vedrørende lov omet indkomstregister, og bemærker at lovforslaget herudover ikke umiddelbartgiver Datatilsynet anledning til at komme med bemærkninger.Kommentar:Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har gennem-gået Datatilsynets tidligere høringssvar og vurderer, at lovforslaget er i over-ensstemmelse hermed.

2. Social pension

Ældre Sagen

bemærker, at da ældrechecken og varmetillægget efter forslagetikke efterreguleres, gælder det væsentlige argument for forslaget – at borgerneikke behøver at indberette oplysninger for at få den korrekte ydelse - ikke fordenne gruppe. Der er, så vidt Ældre Sagen kan se, intet teknisk til hinder for, atvarmetillæg og ældrecheck efterreguleres. Ældre Sagen opfordrer derfor til, atlovforslaget ændres, således at også varmetillæg og ældrecheck omfattes af denautomatiske efterregulering.Ældre Sagen anfører endvidere, at Ældre Sagen

går ud fra, at forslaget om ikke at efterregulere ældechecken kun vedrører efter-regulering på grund af ændret indtægt, men ikke formue.Kommentar:Det er ikke noget principielt til hinder for at efterregulere den supplerendepensionsydelse (ældrechecken) og varmetillæg.Som anført af Ældre Sagen, er der en række fordele herved for pensionisterne.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ved ud-arbejdelsen af det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring, lagt vægt pånogle hensyn som talte for ikke at gennemføre efterregulering af disse ydelser.For så vidt angår varmetillæg ydes dette til en konkret udgift, hvorfor en senereregulering, lang tid efter udgiften er afholdt, kan være mindre hensigtsmæssig.For så vidt angår den supplerende pensionsydelse, som udbetales i januar må-neder, vil en efterregulering finde sted ca. omkring halvandet år efter udbeta-lingen, hvilket for nogle pensionister kan antages at medføre en vis usikkerhedift. at disponere over pengene.Ministeriet er enigt med Ældre Sagen i, at det administrativt og forståelses-mæssigt er en klar fordel, at reglerne vedrørende efterregulering bliver ens foralle dele af pensionen. Efter fornyet overvejelse af spørgsmålet er det derforbesluttet at ændre forslaget således, at den supplerende pensionsydelse ogvarmetillæg efterreguleres på samme måde som pensionen i øvrigt.Efterregulering af den supplerende pensionsydelse betyder også, at denne kanberegnes på det samme indtægtsgrundlag, som pensionen i øvrigt. I hørings-versionen af lovforslaget blev den supplerende pensionsydelse fastsat pågrundlag af den personlige tillægsprocent i december måned det foregåendekalenderår (og ikke forskudsopgørelsen som pensionen i øvrigt pr. 1. januar).Hensigten var så vidt muligt at undgå risikoen for forkerte oplysninger omindkomstgrundlaget (via forskudsopgørelsen) alene henblik på at få en størresupplerende pensionsydelse, når denne ikke efterreguleres. Som en konsekvensaf, at den supplerende pensionsydelse efterreguleres, foreslås lovforslaget æn-dret således, at den supplerende pensionsydelse beregnes på grundlag af ind-komsten i det år, den kommer til udbetaling, ligesom tilfældet er for pensionen iøvrigt.For så vidt angår formueopgørelsen, så fastholdes og regelfastsættes den hid-tidige praksis om efterbetaling af den supplerende pensionsydelse, hvis Udbe-taling Danmark inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye op-lysninger fra pensionisten, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen,og betingelserne for tildeling af den supplerende pensionsydelse i øvrig øvrigter opfyldt

Ældre Sagen

finder, at det bør fremgå præcist af lovforslaget, hvordan ikke-digitale borgere skal behandles ved kontakten til Udbetaling Danmark. Ældresagen mener også, at forslaget stiller krav til SKAT om at opretholde en løs-ning for ændring af forskudsopgørelsen, der kan anvendes af ikke-digitale bor-gere. Ældre sagen anfører endvidere under henvisning til ikrafttrædelse af reg-lerne om obligatoriske digital post og digital indberetning af oplysninger tilUdbetaling Danmark, at det er overordentligt hensigtsmæssigt og påkrævet, atreglerne om indberetning og efterregulering ændres ved nærværende lovforslagfra 1. januar 2015, således at behovet for, at borgerne selv indberetter oplys-ninger til Udbetaling Danmark, kan reduceres.

KommentarNærværende lovforslag ændrer ikke på reglerne vedrørende digital eller ikke–digital indberetning af oplysninger til Udbetaling Danmark eller SKAT. Somogså anført af Ældre Sagen medfører lovforslaget derimod en reduktion afborgernes behov for selv at indberette oplysninger til Udbetaling Danmark.I forhold til det lovudkast, der er blevet sendt i ekstern høring, er det nu fore-slået, at ændringerne i lov om individuel boligstøtte i lovforslaget først træder ikraft den 1. januar 2016. Den senere ikrafttrædelse af boligstøtte skyldes hen-synet til gennemførelsen af nødvendige systemtilpasninger af IT-systemerne iforhold til de foreslåede ændringer. Ministeriet har fået oplyst, at det på bag-grund af nærmere analyser er vurderet, at systemtilpasningsopgaven vedrø-rende boligstøtte er så kompleks og omfangsrig, at det vil være for risikofyldt atopretholde det oprindelige ikrafttrædelsestidspunkt. Som følge heraf er lov-forslaget tilpasset med en overgangsbestemmelse, hvorefter der kan ske efter-betaling af boligstøtte i 2016 på baggrund af efterregulering af pension i 2016,hvis boligstøttebeløbet er over 250 kr.

Ældre Sagen

anfører, at efter forslaget til ændring af lov om individuel bolig-støtte afskaffes indberetningspligten for indkomst, der indberettes til eInd-komst, men ikke for andre indkomster, der blot fremgår af årsopgørelsen. Den-ne forskel i indberetningspligten i forhold til pensionsloven, hvor der slet ikkeer indberetningspligt for indkomst, der fremgår af årsopgørelsen, er efter ÆldreSagens opfattelse forvirrende og overflødig.Så vidt Ældre Sagen kan se, har det ingen konsekvenser at tilsidesætte oplys-ningspligten vedrørende indkomstændringer efter boligstøtteloven, udover atdet kan medføre en større efterregulering, end hvis indkomstgrundlaget varblevet ændret på et tidligere tidspunkt. Ældre Sagen opfordrer til, at der indfø-res samme regler for indberetningspligt for indkomst i lov om boligstøtte, somgælder efter lov om social pension.KommentarFor at ensarte oplysningspligten for boligstøtte og pension er lovforslaget ju-steret, således at pensionister og boligstøttemodtagere ikke har oplysningspligtvedrørende indkomstoplysninger medmindre, der er tale om oplysninger omindkomst fra selvstændig virksomhed. Det vurderes, at der er behov for, at derer pligt til at give oplysninger om ændringer af indkomst der hidrører fra selv-stændig virksomhed, for at undgå for store efterreguleringsbeløb.

Udbetaling Danmark

nævner, at man, af hensyn til forståelighed og enkelhedgerne havde set, at varmetillæg og supplerende pensionsydelse kunne omfattesaf efterreguleringen.KommentarSom nævnt i kommentaren til Ældre Sagens høringssvar foreslås disse ydelsernu efterreguleret.

Udbetaling Danmark

nævner, at der ikke med forslaget er taget stilling til,hvordan de tilbagebetalingskrav, der måtte opstå som følge af den årlige efter-regulering af pension, skal opkræves. Udbetaling Danmark må derfor forstå detsådan, at der lægges op til, at de almindelige regler for opkrævning af tilbage-

betalingskrav på social pension skal finde anvendelse. Det anføres, at der måforventes ikke ubetydelige omkostninger ved at varetage denne opgave.Udbetaling Danmark finder på den baggrund, at der bør skabes hjemmel til atforetage modregning af disse krav i den efterfølgende udbetaling af pensionenpå samme måde som det efter lovforslaget skal ske, når pensionen omregnes iløbet af året. På den måde vil modregningen af efterreguleringskravene kunneske helt automatisk til gavn for både pensionister og Udbetaling Danmark.KommentarDet vil blive præciseret i lovforslaget, at lovforslaget forudsætter, at de almin-delige regler for modregning og opkrævning af tilbagebetalingskrav på socialpension finder anvendelse. Efter ministeriets opfattelse er det muligt at indretteadministrationen af tilbagebetalingskrav på en hensigtsmæssig måde via reg-lerne for modregning.

3. Boligstøtte

Ankestyrelsen

har bemærket, at forslaget om, at perioden for indtægtsregule-ring af boligstøtten skal være den enkelte måned, og at de gældende regler ombetingelserne for omberegning ophæves, vil være en forbedring af retstilstan-den for borgerne. En del af Ankestyrelsens klagesager på området vedrørerændringer i husstandens indkomst, som ikke opfylder de nuværende betingelserfor omberegning, men som alligevel påvirker boligstøttemodtagerens indkomstvæsentligt, og hvor en manglende omberegning derfor har forekommet urime-lig for borgeren.For de fleste boligstøttemodtageres vedkommende vil indkomsten fremgå afindkomstregisteret. Fordelen ved at anvende oplysninger fra indkomstregistereter, at det vil give et mere præcist og gennemsigtigt beregningsgrundlag for enstor del af boligstøttemodtagerne.Ankestyrelsen er desuden enig i, at det vil være en forenkling både for bolig-støttemodtageren og for Udbetaling Danmark, at der ikke skal afleveres doku-mentation for den del af indkomsten, der er registeret i indkomstregisteret.Som følge af, at der skal foretages en genberegning ca. hver 6 uge, hvis detviser sig, at husstandsindkomsten fraviger beregningsgrundlaget med 800 kr.og ændringen vil medføre, at boligstøttemodtageren enten skal have 200 kr.mere udbetalt eller skal tilbagebetale 200 kr., forhindres det, at boligstøttemod-tageren får et meget stort tilbagebetalingskrav. Det er tydeligt i Ankestyrelsenssager, at det for mange boligstøttemodtagere har været uoverskueligt, og i vissetilfælde umuligt, at skulle tilbagebetale de meget store beløb.Ulempen ved ændringen er dog, at boligstøttemodtagere med meget skiftendeindkomster ikke vil kunne budgettere med et fast beløb i boligstøtte, fordi dethele tiden vil kunne ændres. Der vil desuden for nogle boligstøttemodtagerevære mange henvendelser fra Udbetaling Danmark med småjusteringer af bo-ligstøtten. Fordelene ved ændringen må dog anses at ophæve ulemperne.Ankestyrelsen anfører, at det er uden tvivl en stor forbedring, at der indføressymmetriske regler for omberegning og efterregulering af boligstøtten. Det harfor mange boligstøttemodtagere forekommet urimeligt, at der ikke har væretmulighed for at få efterbetalt for lidt udbetalt boligstøtte, mens det for megetudbetalte skulle tilbagebetales. Det forhold, at der skal foretages en efterregule-

ring for samtlige boligstøttemodtagere, uanset at der ikke skal ske efterbetalingeller tilbagebetaling vil dog efter Ankestyrelsens vurdering medføre en unød-vendig forøgelse af administration, og virke overflødig for mange boligstøtte-modtagere.Ankestyrelsen bemærker desuden, at reglerne om feriepenge og engangsbeløberfaringsmæssigt har givet anledning til en del klagesager, ikke mindst fordiadministrationen af reglerne har vist sig at volde stort besvær. Ankestyrelsenvurderer, at ændringerne vedrørende engangsbeløb samlet set er en forenkling,der stemmer godt overens med hensigten om en mere ensartet og automatiseretsagsbehandling.Kommentar:I forhold til boligstøttemodtagere, der har meget skiftende indkomster og der-for kan have svært ved at budgettere med et fast beløb i boligstøtte, giver lov-forslaget mulighed for, at boligstøttemodtageren fortsat kan rette henvendelsetil Udbetaling Danmark med henblik på at få omberegnet boligstøtte på et tid-ligt tidspunkt og således ikke behøver at afvente Udbetaling Danmarks genbe-regning af boligstøtte.For så vidt angår efterregulering for samtlige boligstøttemodtagere, er detvurderet, at det både i forhold til boligstøttemodtageren og eventuel solidariskhæfter er mest hensigtsmæssigt, at der gives en endelig status vedrørende bo-ligstøtteberegningen en gang årligt ved efterreguleringen.

Ældre Sagen

bemærker, at der i boligstøtteberegningen foreslås en opdeling afindkomsten på de enkelte måneder i året. Denne ”periodisering” i indkomstenkan forekomme kompliceret sammenlignet med de foreslåede regler for folke-pension, hvor der beregnes en årlig pension ud fra kalenderårets indkomst, menefter Ældre Sagens opfattelse giver den foreslåede opdeling i månedlig ind-komst mening, fordi det sikrer, at der er sammenhæng mellem den enkelte må-neds indtægt og boligstøtten.Ældre Sagen bemærker endvidere, at der i den foreslåede § 47 stk. 4, indføresen bagatelgrænse for tilbagebetalingskrav på 250 kr. og en tilsvarende bagatel-grænse for efterbetaling til borgeren. I lov om pension (§ 39 b, stk. 5) foreslåsder alene en bagatelgrænse for tilbagebetalingskrav på 250 kr., men ingen ba-gatelgrænse for efterbetaling. Der er ikke givet nogen begrundelse for denneforskel. Ældre Sagen skal derfor foreslå, at bagatelgrænsen i § 47 stk. 4, aleneskal gælde tilbagebetalingskrav, således at reglerne er ens i de to love.Ældre Sagen bemærker, at der ikke er en ensartet anvendelse af forskudsopgø-relsen i de to love. Efter lovforslaget beregnes årets pension med udgangspunkti SKAT’s forskudsopgørelse, og pensionen omregnes, hvis forskudsopgørelsenændres i løbet af året. Endvidere er det kun muligt at ændre indkomstgrundla-get ved at ændre forskudsopgørelsen.Efter Ældre Sagens opfattelse er det mest enkelt, hvis forskudsopgørelsen dan-ner udgangspunkt for såvel det kommende års pensionsberegning, som detkommende års boligstøtteberegning, med skyldig hensyntagen til, at der i bo-ligstøtten kan indgå et ”formuetillæg”, og at ”ændringer” i indkomstgrundlagetmeddeles til Udbetaling Danmark ved at ændre forskudsopgørelsen. Det ermest logisk for borgerne, at ændringer kun skal indberettes på en måde, og detmå også administrativt være enklere, at tage udgangspunkt i samme indkomst-

grundlag. Anvendelse af oplysninger, der er indberettet til SKAT, bør dog ikkeudelukke, at det – som foreslået - er muligt at indberette oplysninger om ind-komstændringer direkte til Udbetaling Danmark, for at få en hurtigere ændringaf boligstøtte.Kommentar:Det bemærkes, at bagatelgrænsen på 250 kr. for efterbetaling af boligstøtte erindsat af administrative årsager og ud fra et ønske om en symmetrisk efterregu-lering for tilbagebetaling og efterbetaling. Når der ikke er foreslået en baga-telgrænse på 250 kr. ift. efterbetaling af pension, er det fordi der allerede eftergældende regler er mulighed for efterbetaling af pension og her er ikke fastsaten bagatelgrænse (§ 39, stk. 4, i lov om social pension eller § 38, stk. 4, i lovom højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.)I forhold til en større anvendelse af forskudsopgørelse i boligstøtteberegnin-gen, skal det bemærkes, at dette ikke er fundet hensigtsmæssigt, da forskudsop-gørelsen vedrører hele kalenderåret, og vil være sværere at administrere side-løbende med en tæt månedlig opfølgning via indkomstregisteret. I den forbin-delse er der også lagt vægt på, at ændringer i indkomst, der ikke fremgår afindkomstregisteret, forekommer i langt mindre omfang end ændringer i ind-komst, der fremgår af indkomstregisteret.

Udbetaling Danmark

har bemærket, at efter de eksisterende regler for bolig-støtte foretages en årlig efterregulering, men den er ikke symmetrisk, idet denindebærer, at for meget udbetalt boligstøtte opkræves, men ikke at for lidt ud-betalt boligstøtte efterbetales. Lovændringen indebærer, at der indføres ensymmetrisk efterregulering med en markant sænket bagatelgrænse. UdbetalingDanmark finder det meget positivt, at der introduceres symmetri i efterregule-ringen af boligstøtten.Lovændringen betyder også lettelser for borgerne i forbindelse med ansøgningom boligstøtte. Som følge af de nye regler slipper borgeren for at skulle ind-sende dokumentation for forventet indkomst. De nye regler indebærer, at dennedokumentation ikke længere vil være nødvendig, da den månedlige boligstøtteefterfølgende genberegnes i den følgende måned, hvortil kommer at hver må-neds boligstøtte genberegnes i forbindelse med den årlige efterregulering.Af lovforslaget følger en implementeringsopgave for Udbetaling Danmark, idetlovforslaget nødvendiggør tilretning af systemer og administrative processer.Samlet set er der tale om positive ændringer for borgerne og økonomiske ge-vinster for Udbetaling Danmark.

Landsbyggefonden og Danmarks Almene Boliger

har henvist til, at der vedboligforliget i 2005 blev besluttet at oprette en landsdækkende boligpor-tal/huslejeregister med en samlet oversigt over de almene boliger, deres husle-jer, ventetider, vedligeholdelsesordninger mv.Baggrunden for at oprette Huslejeregistret var dels at lette det offentliges ad-ministrative belastning ved beregning af boligstøtte for en ganske stor del aflejerne i Danmark og dels at sikre, at boligstøtten direkte kan udbetales til bo-ligorganisationerne, som herefter opkræver nettohusleje (huslejen efter bolig-støtte) hos beboerne.

På den måde kan det sikres, at boligstøtten går målrettet til at betale huslejen,hvilket medvirker til at forebygge udsættelser, og i de tilfælde, hvor udsættelsepå grund af manglende huslejebetaling desværre må effektueres, vil det mind-ske huslejerestancen.Det har således været et vigtigt formål med etableringen af Huslejeregistret ogdermed anvendelsen af e-indkomst til beregning af boligstøtten, at der også kanetableres en administrativ rutine for opkrævning af huslejen, som muliggør enudbetaling af boligstøtten til boligselskaberne.Landsbyggefonden og Danmarks Almene Boliger har kvitteret for, at der i lov-forslaget er fundet en løsning, der kan administreres ved at lave en foreløbigopgørelse af boligstøtten den 10. i måneden, som sendes til boligorganisatio-nen, som dermed kan lave en elektronisk opkrævning af nettohuslejen medudgangspunkt i den nyberegnede, lavere boligstøtte. Hvis det så i forbindelsemed partshøringen afgøres, at boligstøtten faktisk burde være større, så udbeta-les dette beløb direkte til beboeren mod slutningen af måneden.

Danmarks Almene Boliger

har yderligere bemærket, at der i lovforslaget des-uden er desuden lagt op til, at særlige forhøjelser af boligstøtten til folkepensi-onister og personer på den gamle førtidspensionsordning fjernes fra boligstøtte-lovgivningen af administrative årsager, og det angives, at den relevante person-gruppe i stedet kan opnå støtten gennem anden lovgivning. Der er her tale ommeget svage persongrupper, og Danmarks Almene Boliger har henstillet, at denadministrative forenkling ikke reelt fører til, at den nødvendige særlige støttebortfalder.

Danmarks Lejerforeninger

har i forhold til bortfald af mange af de nuværen-de bagatelgrænser, udtrykt bekymring over den stræben efter milimeterretfær-dighed, der synes at ligge til grund for forslaget. Det nye system kan risikere atmedføre uhensigtsmæssige tilbagebetalingskrav over for boligstøttemodtager-ne.Kommentar:Det bemærkes, at reglen om boligstøtte udover maksimum anvendes i megetbegrænset omfang og målgruppen udgøres udelukkende af folkepensionsisterog førtidspensionister efter gammel ordning. Denne persongruppe kan ogsåansøge om personligt tillæg.Der er tale om en form for trangsvurdering i forhold til den økonomiske situa-tion, som skal sammenholdes med nødvendigheden af en given bolig ud frapersonlige, helbredsmæssige forhold mv. Der vil i vid udstrækning være taleom samme slags vurdering, som lægges til grund ved ansøgning om personligttillæg til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning.Herudover skal det bemærkes, at de boligstøttemodtagere, der modtager bolig-støtte efter de gældende regler om boligstøtte udover maksimum ved lovensikrafttræden fortsat kan opretholde boligstøtte efter de hidtidige regler.For så vidt angår bortfald af de nuværende bagatelgrænser, har de primærtværet indsat af administrative årsager. Det vurderes, at lovforslaget vil medfø-re en mere retfærdig og gennemsigtig beregning af boligstøtte, som nu admini-strativt er muligt med indkomstregisteret.