Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 26.03.2014).

Forhandlingen er åbnet, og først er det ordføreren for Venstre, hr. Finn Thranum.

Der er ingen grund til, at verdens største offentlige sektor skal blive endnu større. Derfor er der behov for at effektivisere og forenkle den offentlige sektor, hvor man kan. Med dette lovforslag udmøntes den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, der blev præsenteret under den daværende VK-regering og nu positivt videreføres af den nuværende regering. Formålet med forslaget er at effektivisere og forenkle administrationen af ydelser, fremme digitaliseringen af selvbetjeningen og gøre indtægtsreguleringen af social pension og boligstøtte mere præcis, alt sammen noble formål, som Venstre støtter.

Mødet med det offentlige er i dag ofte administrativt tungt for den enkelte borger. Det koster tid, og det koster offentlige kroner. Samtidig er der i dag et vist skøn i reguleringen af offentlige ydelser. Med de nye regler, gøres disse reguleringer mere konkrete og således lettere at forholde sig til. Det er positivt, fordi det gør mødet med det offentlige mere forudsigeligt.

I Venstre har vi den holdning, at man skal have de sociale ydelser, som borgernes indkomst berettiger til. Samtidig skal systemet skabe incitament til at arbejde, hvis det er muligt, ikke til at snyde. I dag er systemet indrettet sådan, at der for visse grupper er incitamenter til at oplyse for lav indkomst og dermed opnå højere boligstøtte og/eller pension. Bagatelgrænserne eliminerer mange steder risikoen for at blive efterreguleret.

Når man med dette lovforslag tager SKATs register i brug og udregner ydelsesniveauet på baggrund af den faktiske indkomst, så eliminerer man incitamentet til at snyde. Samtidig sikrer man, at alle borgere får de ydelser, de rent faktisk er berettiget til, ved at efterregulere, ganske som man kender det fra indkomstskatten, og det er positivt.

Lovforslaget vil betyde en besparelse på op til 50 mio. kr. i 2018. Det er et skridt i den rigtige retning, for med Produktivitetskommissionens anbefalinger in mente er der behov for et langt, sejt træk og en gennemgående indsats for en mere effektiv og moderne offentlig sektor, hvis vi skal høste det store økonomiske potentiale, der er muligt.

Derfor er Venstre glade for, at vi med dette lovforslag reducerer udgifterne til administration og samtidig reducerer borgernes administrative byrder. Sådanne win-win-situationer er vi glade for i Venstre, og derfor støtter vi lovforslaget og ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Ordføreren for Det Konservative Folkeparti er forhindret i fremmøde på grund af halsbetændelse. Derfor har jeg lovet at meddele, at Det Konservative Folkeparti også støtter dette lovforslag.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Pernille Rosenkrantz-Theil

Tak. For en gangs skyld har vi et digitaliseringsforslag, som selv Ældre Sagen bakker op om. Det er jo godt. Dokumenter, der skal findes og kopieres eller printes, og breve, der sendes frem og tilbage, for at man kan få efter reguleret sin folkepension, førtidspension eller boligstøtte, er faktisk fortsat virkeligheden for tusindvis af danskere, der har behov for at få tilpasset deres ydelser. I dag er administrationen af sociale pensioner og boligstøtte i vid udstrækning afhængig af de oplysninger, som den enkelte modtager af ydelsen selv afgiver om sin indkomst. Den nuværende administration er forbundet med en hel del besvær for borgerne, som skal finde og medsende dokumentation for indkomstforhold, som i de fleste situationer jo allerede er tilgængelige i SKATs registre.

Dertil kommer, at reglerne i dag kan være svære at gennemskue for folk, og det indebærer, at det ofte er nødvendigt, at Udbetaling Danmark udøver et konkret skøn ved opgørelsen af indkomsten – et skøn, som får indflydelse på beregningen og størrelsen af pensionen eller boligstøtten. Det skaber selvfølgelig en fuldstændig urimelig risiko for forskelsbehandling af borgere, hvis økonomiske forhold er meget ens. Det er de eksisterende uhensigtsmæssigheder, som vi forsøger at rette op på med det her lovforslag.

Med forslaget skal reglerne for indtægtsreguleringen af sociale pensioner og boligstøtte tilpasses, så det bliver muligt at anvende indkomstoplysninger direkte fra SKATs registre i forbindelse med indtægtsregulering af folkepension og førtidspension og boligstøtte, vel at mærke uden at ændre de grundlæggende betingelser for retten til og principperne for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte. Det foreslås bl.a., at oplysningerne om indkomst fremover som altovervejende udgangspunkt skal hentes automatisk fra indkomstregisteret og andre skatteregistre, så man slipper altså for alt det her brevbøvl. Det betyder, at borgernes oplysningspligt om indkomstforhold kan reduceres i meget væsentligt omfang.

Derudover bliver reglerne for skøn over indkomsten mere objektive. Eksempelvis skal der være en entydig sammenhæng mellem indkomstperioden og ydelsesperioden, ligesom der indføres symmetri omkring beregningen som følge af indkomstændringer. Det vil sige, at ydelsen bliver forhøjet eller nedsat, når modtagernes indkomst henholdsvis falder eller stiger. På samme måde indføres efterregulering af både folkepension, førtidspension og boligstøtte, når den skattemæssige opgørelse foreligger. Det betyder, at modtageren enten vil få krav om tilbagebetaling eller få en efterbetaling af ydelsen, hvis den faktiske indkomst viser sig at være henholdsvis højere eller lavere end forudsat ved udbetalingen i løbet af året.

Dertil kommer, at en række bagatelgrænser på boligstøtteområdet ophæves eller reduceres, ligesom det her forslag indeholder en række forslag til regelforenklinger på boligstøtteområdet, som ikke har relation til ændringerne af reglerne for indtægtsregulering, men som alle har det tilfælles, at de enten har en meget begrænset eller ingen anvendelse. Med forslaget bliver administrationen af social pension og boligstøtte både smartere og mere enkel for den enkelte borger. Der tages et stort skridt i retning af at sikre, at indtægtsafhængige sociale ydelser rent faktisk svarer til indkomsten, og at beregning af social pension og boligstøtte bliver lettere at forstå og bliver mere retfærdig og enklere for den enkelte modtager. Endelig forbedres mulighederne for digital selvbetjening.

Det her er et forslag, som vi er rigtig glade for i Socialdemokratiet, fordi vi mener, at det giver en større gennemsigtighed, i forhold til hvad man har ret til, så man faktisk også får de ting udbetalt. Derfor kan vi selvfølgelig støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Hensigten med det her lovforslag er at effektivisere og forenkle ydelsesadministrationen, forbedre mulighederne for digital selvbetjening og muliggøre en mere præcis og korrekt indtægtsregulering af social pension og boligstøtte. Det overordnede sigte er vi i Dansk Folkeparti fuldstændig enige i, nemlig at få justeret reglerne, så der kommer en mere objektiv tildeling, så tildeling af pension og boligstøtte ikke afhænger af, hvad og hvordan man får oplyst om bl.a. indtægtsforhold, men at det er baseret på faktiske tal og som udgangspunkt kan baseres på oplysninger, som er i systemet i forvejen, så man skal oplyse så lidt som muligt.

Der er nogle enkelte ting, der undrer os. F.eks. er der en formulering om, at i forbindelse med Udbetaling Danmark, hvor det er registreret, at forskudsopgørelserne ikke holder, så skal Udbetaling Danmark så vidt muligt, forinden man ændrer forskudsopgørelsen, gøre pensionisten opmærksom på, at man gør det. Hvorfor står der for så vidt muligt? Hvornår er det ikke muligt at gøre opmærksom på, at man har tænkt sig at ændre på forskudsopgørelsen? Hvis det gælder en af de mange borgere, som kan modtage digital kommunikation, så skulle der jo ikke være noget problem i at sende en meddelelse den vej rundt. Og til dem, der ikke kan det, vil det vel være rimeligt at forvente, at man, før man ændrer på folks forskudsopgørelse, så sender et brev. Så det, at det kun skal ske så vidt muligt, synes vi nok man lige skulle tænke over en ekstra gang.

Grundlæggende er der et problem i det her lovforslag, som ikke specifikt skyldes lovforslaget, men som bliver tydeligt, i forbindelse med at vi kigger på det her. Det er den der markante digitalisering, som faktisk skaber en marginalisering af en gruppe. Digitalisering er fint nok, og for det store flertal vil det helt sikkert også fungere udmærket. Men det ligger i forlængelse af en tendens, som har været kendetegnende i en årrække i den offentlige sektor i tilgangen til borgerne, som vi mener man er nødt til at gøre op med. Det er en tendens, som handler om, at man som offentlig myndighed i mange år har opbygget en praksis med, at det er godt, hvis man kan holde borgeren væk, hvis man kan sende borgeren videre til den næste dør. Det har med rimelighed kunnet fungere, så længe der rent faktisk var en dør rent fysisk og der bag den dør sad en sagsbehandler, som også rent faktisk kunne tage sig af borgerens problemer.

Men i dag er vi derhenne, at når jeg som ældre borger, der ikke har it, ikke forstår det, ikke evner at finde ud af alle, kommer hen til kommunen for at få klarhed over, hvorfor min pension ikke ser ud, som jeg forventer det, så sendes jeg ud af døren igen med to telefonnumre: et til SKAT og et til Udbetaling Danmark. Når jeg så prøver at ringe til dem, kommer jeg igennem et virvar af menuer, og det kan tage timer, før jeg kommer igennem og får et menneske at tale med, hvis jeg ikke giver op undervejs.

Der bliver vi nødt til at gøre noget ved. F.eks. er der i lovforslaget et punkt, hvor der står, at når Udbetaling Danmark sender en agterskrivelse, kan det gøres digitalt med en frist på 8 dage i. Det nævnes, at der etableres en digital selvbetjeningsløsning på besvarelse af partshøringen. Det er meget godt for alle dem, der kan finde ud af det, altså dem, der er digitalt velkørende, dem der har styr på det, men hvad gør den, der ikke kan finde ud af det? Hvor går man hen? Vi bliver nødt til at sikre, at kommunerne både kan og vil og skal hjælpe i den situation.

I min egenskab af lokalpolitiker bliver jeg ofte kontaktet af borgere, som fortæller, at de har været oppe i borgerservice med et spørgsmål om f.eks. pensionen og kommer ud med de her par telefonnumre til SKAT og Udbetaling Danmark, og så ringer de til mig og spørger: Hvad skal jeg så gøre? Min indgang til det er, at kommunen faktisk bør og skal hjælpe dem. Vi bliver nødt til at sikre, at det præciseres, hvordan kommunen er forpligtet til at hjælpe de borgere, som af den ene eller den anden grund ikke kan finde ud af det.

Tag ikke fejl: Det bliver somme tider nævnt, at det her problem med digitalisering forsvinder, når de gamle ikke er her mere. Når den ældre generation er væk, er vi alle sammen i stand til at arbejde digitalt. Prøv lige at se jer om. Prøv at se på alle de unge, som rent faktisk har svært ved at håndtere en reel digital kommunikation, og som rent faktisk vil have brug for håndgribelig hjælp for at finde ud af systemet. Der vil altid være en gruppe, som har brug for hjælp, og vi skal sikre, at den hjælp er der. Det skal være en hjælp i nærområdet. Det skal være den kommunale borgerservice, som skal løse den opgave i samarbejde med SKAT og Udbetaling Danmark. Hvis vi kan finde en god løsning på det problem og få præciseret, hvordan det løses, så vil Dansk Folkeparti gerne støtte det her lovforslag. Tak.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Zenia Stampe.

Forleden var jeg direkte på TV 2/Øst om aftenen for at kommentere en sag, hvor en ældre kvinde – eller det er måske så meget sagt, når man er 65, men det kaldte hun sig selv – var gået glip af folkepension, fordi hun ikke havde fået ansøgt om folkepension, fordi der var et brev, der var blevet væk. Det har jo egentlig ikke så meget at gøre med det her lovforslag, og dog fortæller det jo noget om, hvad borgerne faktisk forventer i Danmark. De forventer, at der er rigtig meget, der sker automatisk, og jeg tror, at de har svært ved at forstå, hvorfor de, når en myndighed som SKAT har adgang til en masse oplysninger, så skal skrive ind og give dem de oplysninger igen.

Det synes jeg sådan set er det bedste, man kan sige om det her forslag, hvor jeg i øvrigt kan tilslutte mig alt, hvad der er blevet sagt før. Der er rigtig meget godt at sige, og det er ikke, fordi jeg har nogen dårlige ting at sige om det. Det allerbedste er jo nemlig, at vi effektiviserer arbejdsgangene, at vi ikke tvinger borgerne til at komme med information flere gange; vi gør det simpelt hen enklere og lettere for borgerne.

Det, man så selvfølgelig skal overveje – og det har så heller ikke så meget at gøre med det her forslag, men er mere fremadrettet – er, at jo mere vi automatiserer, jo mere vil det så også komme bag på borgerne, når de selv skal tage et initiativ. Altså at de f.eks. selv skal ansøge om folkepension. Det er selvfølgelig også en del af hele den her digitalisering, at jo mere man automatiserer, jo bedre skal man så også være til at informere borgerne om, når de selv forventes at tage initiativ, for ellers kan nogle – og med en vis god ret – sige: Jamen jeg anede ikke, at jeg selv skulle tage initiativ her, for jeg er jo vant til, at det hele sker af sig selv, for I har jo oplysningerne.

Vi kan selvfølgelig tilslutte os det her forslag, men er selvfølgelig hele tiden optaget af den her sondring mellem, hvad der automatiseres, og hvad borgeren så selv skal tage initiativ til, og er også opmærksomme på, om det her med, at der er mindre og mindre, man selv skal tage initiativ til, gør, at vi skal blive bedre til at gøre borgerne opmærksomme på, når der så er sager, hvor de altså selv skal tage initiativ, for at de ikke går glip af noget. Men vi kan fuldstændig tilslutte os forslaget.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, fru Pernille Vigsø Bagge.

Som vi har hørt fra alle her, bevæger det her samfund sig mod at være mere og mere digitalt og papirløst. Allerede nu ved vi jo godt, at det er slut med at modtage breve og papirblanketter fra kommunen om kort tid, da al kommunikation med det offentlige i fremtiden kommer til at foregå digitalt, medmindre man af forskellige grunde er undtaget fra den her regel. Det betyder også, at det alt andet lige kan blive lettere for borgerne at interagere med myndighederne, tjekke sin skat, anmelde en flygtning, og at staten samtidig kan se frem til at spare en masse penge, når udgifterne til brevkommunikation bortfalder. Det gør jo også et vist indtryk. Det er også af de her grunde, at SF generelt er positiv over for digitaliseringsbølgen.

Som det fremgår af bemærkningerne til det her forslag, indgår det her forslag jo også som en integreret del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Mere specifikt, som det også er blevet sagt af ordførere, der tidligere her været heroppe, går det her forslag ud på at effektivisere og forenkle ydelsesadministrationen på en række områder, så det bliver lettere for borgerne at bruge digital selvbetjening i forbindelse med indtægtsregulering af social pension og boligstøtte.

I dag er det som bekendt sådan, at borgeren selv skal indhente, indsende og dokumentere en række oplysninger for at være ydelsesberettiget. Den praksis er jo ikke bare uhensigtsmæssig og besværlig, men også utidssvarende, da de pågældende oplysninger i de fleste tilfælde allerede er tilgængelige hos den relevante myndighed.

Det er derfor, at SF støtter forslaget, og fordi man således fremover også kan anvende indkomstoplysninger fra eIndkomst og SKAT direkte i forbindelse med indtægtsreguleringen af disse ydelser. De her ændringer vil lette de administrative opgaver generelt i det her samfund, og da vi, uanset om vi alle sammen kan lide det eller ej, bevæger os mod det digitale samfund i højere og højere grad, ser vi lovforslaget som en helt naturlig del af den her proces.

Med de ord skal jeg meddele, at SF støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Finn Sørensen.

Tak. Enhedslisten synes, det er et godt lovforslag, som retter op på de problemer, der er ved den gældende beregning af pension og boligstøtte. Den gældende regulering medfører, at pensionister bliver snydt, fordi de ikke er opmærksomme på, om kommunen har sat deres indkomst for højt. Det har været fremme flere gange gennem årene, senest sidste forår, hvor medierne kunne fortælle om pensionister, der var blevet snydt for flere hundrede kroner om måneden. Ifølge Ældre Sagen er det helt op imod 300.000 pensionister, der risikerer at blive udsat for det hvert år. Det kommer vi til livs, ved at pensionen beregnes på grundlag af det aktuelle kalenderår, som det bliver foreslået her, med en efterregulering efter årets udløb, altså nøjagtig som med lønindkomst. Det sikrer i langt højere grad, at pensionisten får det, som vedkommende har krav på, hverken mere eller mindre.

Det er da rart, at digitalisering og effektivisering af administrationen for en gangs skyld kan gå op i en højere enhed med en styrkelse af borgernes retssikkerhed. Det tilsvarende er tilfældet, hvad angår boligstøtte, som omlægges, således at perioden for indtægtsregulering bliver den enkelte måned. Det betyder, at husstandens boligstøtte altid vil blive beregnet på grundlag af månedens husstandsindkomst plus 1/12 af de øvrige indkomster.

Desværre kan de ændrede regler om boligstøtte af administrative grunde ikke træde i kraft samtidig med de ændrede regler for beregning af pension. Det bliver 1 år senere, den 1. januar 2016. Vi bør derfor i udvalgsarbejdet overveje, om vi skal følge Ældre Sagens forslag i deres brev til Socialudvalget af 7. april 2014 – forslaget om at lempe reglerne for efterregulering og efterbetaling af boligstøtte. Vi bør også overveje Ældre Sagens forslag om at udskyde tidspunktet for indførelse af obligatorisk digital selvbetjening på boligstøtteområdet, til de nye regler om eIndkomst og efterregulering af boligstøtte træder i kraft den 1. januar 2016.

Det er rigtigt, som Dansk Folkepartis ordfører lige har anført her fra talerstolen, at også denne lov ligesom de andre love, der er et led i folketingsflertallets digitaliseringsstrategi, rummer faren for en marginalisering af de ældre medborgere og andre, som ikke er med på noderne. Vi skal hele tiden huske, at ca. 400.000 ældre medborgere slet ikke er med på digitaliseringsvognen. Det problem, der ligger i lovgivningen, vil Enhedslisten gerne være med til at rette op på, men som ordføreren for Dansk Folkeparti selv siger, er det ikke et resultat af denne lov, men af digitaliseringsstrategien som sådan.

Den strategi og de betingelser, som den bliver udrullet under, er Enhedslisten uenig i og modstander af, og vi vil gerne samarbejde med alle partier, der vil rette op på de svagheder, der er i det. Vi må desværre konstatere, at det er det store flertal af Folketingets partier ikke indstillet på, så derfor må vi jo forholde os til det konkrete lovforslag, der efter vores opfattelse er en klar forbedring af pensionisternes vilkår og en forbedring af retssikkerheden for mennesker, der modtager boligstøtte.

Så vi støtter lovforslaget, men er selvfølgelig åbne over for, om der undervejs i forhandlingerne kan ske nogle forbedringer på det kritiske punkt, som Dansk Folkeparti og Enhedslisten er enige om at pege på.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, fru Thyra Frank.

Formålet med lovforslaget nr. L 166 er at effektivisere og forenkle administrationen af ydelser, at forbedre mulighederne for digital selvbetjening og at muliggøre en mere præcis og korrekt indtægtsregulering af social pension og boligstøtte. Liberal Alliance kan støtte forslaget.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til korte bemærkninger. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Jeg vil meget, meget gerne takke for de forskellige indlæg, og jeg vil også takke for den brede opbakning, der er til forslaget. Som stort set alle ordførerne har været inde på, er forslaget er et led i regeringens moderniseringsdagsorden, 2020-planen, og er samtidig et væsentligt element i regeringens indsats for at sikre korrekt udbetaling af sociale ydelser. Hovedformålet med lovforslaget er at effektivisere og forenkle administrationen, forbedre mulighederne for digital selvbetjening og muliggøre en mere præcis og korrekt indtægtsregulering af social pension og boligstøtte.

Lovforslaget består endvidere af en tilpasning af reglerne, så man kan anvende indkomstoplysningerne fra eIndkomst og SKATs øvrige indkomstregistre direkte i forbindelse med indtægtsregulering af social pension og boligstøtte. Der indføres også en symmetrisk efterregulering på begge ydelsesområder. Det betyder, at der foretages en endelig beregning af ydelsernes størrelse, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Og det betyder selvfølgelig også, som rigtig mange har været inde på, at borgerne får præcis det, som de har ret til.

Lovforslaget er også en fordel for borgere, der ikke længere skal oplyse om ændringer i lønindkomsten til Udbetaling Danmark. De nye regler er samtidig en fordel for Udbetaling Danmark, der ikke længere manuelt skal gennemgå de mange lønsedler fra borgerne, og derfor høstes der også administrative besparelser.

Ud over det har der været en del bekymringer, og det lytter jeg selvfølgelig også til. Jeg vil sige, at borgere, der ikke er digitale, som DF og Enhedslisten var inde på, og som har fået fritagelse fra digital post og digital selvbetjening vedrørende social pension eller boligstøtte, stadig vil kunne modtage breve, herunder breve med partshøringer, med almindelig fysisk post. Så man har selvfølgelig gjort sig nogle tanker om lige præcis de bekymringer, som der også er. På samme måde vil borgerne selvfølgelig også kunne afgive oplysninger eller søge om vejledning pr. telefon eller ved almindelig fysisk post.

Det betyder ikke, at man ikke skal være opmærksom på, at der er en gruppe, som kan have svært ved det, og man indtænker det selvfølgelig også. Jeg vil selvfølgelig være behjælpelig i udvalgsarbejdet, som ordførerne for både Enhedslisten og Dansk Folkeparti har været inde på, og skulle der være nogle ting, som vi kan forbedre, så vil jeg selvfølgelig se velvilligt på det. Jeg vil bare lige i al stilfærdighed oplyse, at jeg f.eks. har holdt møde med Ældre Sagen, som også er meget opmærksom på den her sag, men som siger, at det er muligt at få ældre mennesker, som normalt ikke er digitale, med på vognen, men det kræver selvfølgelig et arbejde. Det er jo ikke sådan, at hensigten er, at vi skal have borgere i Danmark, som ikke kan det, og som skal tvinges til det. Vi er selvfølgelig meget, meget opmærksom på den problemstilling. Det er klart.

Tak for det.

Der er ingen korte bemærkninger, og da der ikke er nogen, der ønsker ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.