L 165 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Høring - over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformenvedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiseredespecialundervisningVed e-mail af 28-01-2014 har Social-, Børne- og Integrationsministeriet anmodet omAdvokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.Advokatrådet har følgende bemærkninger:Indledningsvist skal Advokatrådet bemærke, at det ud fra en retssikkerhedsmæssigvinkel er glædeligt, at der tages initiativer til at beskytte og bevare de højtspecialiserede tilbud inden for socialområdet, idet det er Advokatrådets erfaring, atdet i stigende grad har været vanskeligt for borgere at blive visiteret til specialtilbud,hvis disse tilbud ikke har været i borgerens handlekommune.Samlingen af specialviden i VISO er en stor styrke for borgeren, hvis det rent faktiskmedfører, at kommunen inddrager konklusionerne i deres afgørelser. Det må dogsamtidig bemærkes, at det findes retssikkerhedsmæssigt betænkeligt i forhold tilborgeren, hvis kommunerne kan spørge den højeste sagkundskab på området forderefter ikke at følge denne anbefaling.Det er Advokatrådets opfattelse, at borgerens mulighed for at anmode omAnkestyrelsens inddragelse af VISO’s udredning ikke er en tilstrækkelig sikring afborgens retssikkerhed. Advokatrådet henviser i den sammenhæng til, atsagsbehandlingstiden ved Ankestyrelsen er 10-12 måneder, hvilket kan medføre, atden borger, der har brug for genoptræning efter en erhvervet hjerneskade, vil tabeikke blot tiden fra sagsbehandlingsperioden, men måske også muligheden for reelt atblive genoptrænet.Advokatrådet finder det relevant, at det bliver undersøgt nærmere, i hvilket omfangVISO’s rådgivning faktisk medfører, at borgere får tilkendt et højt specialiseret tilbudinden eller i forbindelse med, at man udvider VISO’s område, således som detpåtænkes i lovforslaget.[email protected]www.advokatsamfundet.dk1

For så vidt angår de forløbsbeskrivelser, som Socialstyrelsen fremover vil udarbejdefor nogle særlige målgrupper, skal Advokatrådet opfordre til, at der nærmereredegøres for, hvilken vægt disse skal have i den konkrete sagsbehandling, når detikke er hensigten at borgeren skal kunne støtte ret på dem. De borgere, der vil bliveomtalt i en forløbsbeskrivelse, må antages at være begrænset i deres muligheder forselv at bidrage til sagsbehandlingen. Advokatrådet anser således ikke umiddelbart, atdisse ikke-bindende forløbsbeskrivelser vil medføre forbedringer for den enkelteborgers retsstilling eller medføre en udligning af forskelle i mellem kommunerne.Advokatrådet bemærker, at der fortsat er sammenfald mellem den myndighed(kommunen), der beslutter hvad der er relevant at inddrage i en sag og denmyndighed, der skal betale for tilbuddet. Advokatrådet finder, at det erretssikkerhedsmæssigt betænkeligt for den borger, der ønsker en vurdering af sitbehov og en bevilling efter loven, der modsvarer dette.Advokatrådet anerkender forslaget om, at Socialstyrelsen tillægges mulighed for atudrede højt specialiserede tilbud og om nødvendigt give driftspålæg.I tilknytning hertil opfordrer Advokatrådet til, at der til denne administrative funktiontilføjes en mulighed for, at borgere kan rette henvendelse direkte til Socialstyrelsenom konkrete ”truede” tilbud. Det er nemlig Advokatrådets erfaring, at pårørende elleransatte ofte er vidende om problematikker længe før det ellers vil komme tilSocialstyrelsens kundskab. Hvis man reelt skal forhindre, at en truet institutiondrænes for kvalificeret arbejdskraft som følge af manglende henvisninger og sikre, atinstitutionen kan fastholde positionen som højt specialiseret, er en sådan tidligindgriben efter Advokatrådets opfattelse meget formålstjeneligt.

OverordnetDet er af væsentlig betydning for forslagets succes, at Socialstyrelsen får tilført de nødvendige ressourcer,hvis overvågningen af udviklingen i målgrupper, tilbud og ydelser, den centrale udmelding af målgrupper ogsærlige indsatse, muligheden for at tilbagevise kommunernes løsningsforslag samt muligheden for atpålægge driftspålæg skal forløbe optimalt og til gavn for børn og unge med særlige behov.Børnerådet er bekymret for, om børn med særlige behov på nuværende tidspunkt får den specialiseredeydelse, de har behov for. Børnerådet mener derfor, at der ikke må ske en yderligere afspecialisering påområdet. Det er derimod afgørende, at der sker en øget specialisering på de områder, hvor behovet findes,sådan at de børn og unge, der har behov for det, bliver mødt med de rette kompetencer, som sikrer ogfastholder en positiv udvikling.OvervågningBørnerådet bifalder muligheden for overvågning, men ønsker sig, at det i bemærkningerne til forslagetpræciseres og konkretiseres, hvad overvågningen består af samt konkret kan bruges til. Det er fx ikke udenbetydning, om overvågningen skal bruges til at foretage en kortlægning af inklusionsprocessens effekter,hvad angår den mest specialiserede specialundervisning, eller om den skal bruges til en konkretkortlægning af indsatsen for specialiseret genoptræning af børn med erhvervet hjerneskade, hvad angårdet specialiserede socialområde.Central udmeldingSocialstyrelsen kan med fordel tildeles øgede beføjelser, så den får mulighed for at indskærpenødvendigheden af tilpasninger og forbedringer på kommunalt og regionalt niveau. Som tidligere nævntskal det endvidere sikres, at Socialstyrelsen får de nødvendige ressourcer tildelt til at løfte opgaven med atudføre det undersøgelsesarbejde, der kræves for at kunne lave en central udmelding.Anmodning om fornyet behandlingKommunens fornyede behandling stiller krav om en objektiv og upartisk vurdering, som må forventes atvære svær at overholde, da det er egen indsats, som kommunalbestyrelsen skal foretage vurdering af.Dette er i sig selv problematisk. Til eksempel kan nævnes, at baggrunden for lov om socialtilsyn var, at derskulle sikres et ensartet tilsyn og særligt sikres et objektivt tilsyn. Dette bør også være gældende for

Socialstyrelsens beføjelser, og det er afgørende, at Socialstyrelsen får mulighed for selv at foretageyderligere undersøgelse af egen drift, herunder at kortlægge og analysere hvorvidt et tilbud børopretholdes eller ej.DriftspålægBørnerådet ønsker at kvittere for, at forslaget anerkender vigtigheden af at bevare højt specialiseret viden.Specialviden kræver volumen og ressourcer, hvorfor der er god sammenhæng med, at Socialstyrelsen kanpålægge kommuner at arbejde sammen i større enheder.Bestemmelsen om driftspålæg er indført for at sikre børn og unge med særlige behov en specialiseretydelse. Derfor bør det tilføjes som en del af Socialstyrelsens vurdering, at behovet for en særlig indsats erafgørende for driftspålæg.Formuleringen ”helt særlige tilfælde” på side 13 bør slettes, så det sikres, at kommunernes incitament til atbevare og oprette de specialiserede tilbud bevares, samt at bestemmelsen bliver anvendt ud fra hensynettil børnenes bedste. Socialstyrelsen kan ud fra bestemmelsen i § 13 c, for at sikre detfornødneudbud afhøjt specialiserede tilbud,undtagelsesvistpålægge en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at etablereeller fortsat drive et tilbud eller tilbyde en indsats. At Socialstyrelsen undtagelsesvist kan lave driftspålægmå være tilstrækkelig formulering, der overflødiggør formuleringen ”helt særlige tilfælde”.Børnerådet deler den bekymring, der bliver udtrykt i bemærkningerne til lovforslaget, for om specialiseredeundervisningstilbud fortsat vil være til rådighed for den gruppe af elever med komplicerede ogsammensatte vanskeligheder, som har behov for det, og er af den opfattelse, at forslaget skal afspejledenne bekymring.Øget synergi på området for den mest specialiserede specialundervisningBørnerådet deler som sagt forslagsstillers bekymring og med tanke på flere eksempler, hvor inklusion afbørn med særlige behov ikke er lykkedes, bør den foreslåede ordning være mere vidtrækkende – gerne vedat der indføres flere konkrete initiativer, der i langt højere grad sikrer implementering af faglig viden ipraksis. Der bør i den forbindelse følges op på de initiativer, der iværksættes for eleverne. På nuværendetidspunkt har VISO en rådgivningsfunktion, og opfølgningen kan med fordel ligeledes varetages af VISO elleranden tredjepart med henblik på at sikre en objektiv vurdering.Endelig er det vigtigt, at man i inklusionsprocessen pålægger kommunerne at definere vellykket inklusionud fra parametre, som er fastlagt ud fra centralt fastsatte kriterier (f.eks. via Socialstyrelsen). Vellykketinklusion er ikke, at et barn fysisk integreres i et normalmiljø. Vellykket inklusion er, når både barnet medsærlige behov og alle øvrige elever i klassen støttes i at nærme sig hinanden, og at denne proces sker undertæt og vedvarende bistand fra fagligt veluddannet personale både i undervisningen og i den øvrige skoletid.ØvrigtBørnerådet kvitterer for tiltaget på side 27, som handler om, at der hvert år skal foretages en høring, hvorrelevante organisationer kan komme med input til brug for Socialstyrelsens vurdering af, om der er behovfor en central udmelding af målgrupper og indsatser, for at sikre og videreudvikle den mest specialiseredeindsats på tværs af kommuner og regioner. Det er afgørende, at der indføres tiltag rettet mod at hørenetop de, som har behov for disse tilbud. De handicappede og udviklingshæmmede børn er i denforbindelse en særlig udsat gruppe, da deres stemme ikke nødvendigvis er så tilgængelig som andre børns i

Den 25. februar 2014Høring vedr. det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisningBørnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte.Børnesagens Fællesråd anbefaler,at der sker en øget national overvågning og koordination påtværs af kommuner og regioner i forhold til at understøtte de relevante tilbud og indsatser på demest specialiserede områder med små eller særlige komplekse målgrupper. Det er helt centralt, atspecialkompetencer sikres og styrkes med henblik på de særligt udsatte grupper.Børnesagens Fællesråd hilser det derfor velkommen,at Socialstyrelsen fremover skal foreståovervågningen heraf med henblik på at opnå styrket national faglig planlægning.Børnesagens Fællesråd understreger samtidig, at det bør sikres gennem konkret inddragelse af despecialiserede institutioner, som VISO trækker på for at sikre og udvikle sammenhængen mellemdaglig praksis, rådgivning og koordinering af den samlede ekspertise på området til gavn for ikkemindst børn og unge med særlige behov.Børnesagens Fællesråd anbefalerendvidere, at det i tilknytning til pålæg om at samle småspecialiserede tilbud sikres, at der fokuseres på alle de særlige kompetencer, og at disse børvidereføres i en ny struktur til gavn for målgruppen.Børnesagens Fællesråd gør særligt opmærksom på,at i regler om takstberegninger (§174) børligestille kommunale og selvejende institutioner, så der ikke sker en konkurrenceforvridning somfølge af moms på de selvejende institutioner.

Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformenvedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiseredespecialundervisning.Dansk Blindesamfund takker for muligheden for at fremkomme med kommentarer tilovenstående lovforslag.I januar 2014 havde vi lejlighed til at kommentere udkast til lov om kommunernes overtagelseaf de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud udsendt afundervisningsministeriet. I den afgivne kommentar, som vi tillader os at vedlægge som bilag,anførte vi blandt andet, at det nærværende og det nævnte tidligere fremsendte lovforslagskal ses i sammenhæng, idet de begge er en udmøntning af den aftale, som d. 13. november2013 blev indgået mellem samtlige folketingets partier.Dansk Blindesamfund deler de generelle bekymringer og kritiske vurderinger, som DanskeHandicaporganisationer – DH – har givet udtryk for i organisationens høringssvar til detforeliggende lovforslag.Når dette er sagt finder Dansk Blindesamfund derudover anledning til at knytte noglegenerelle og specifikke bemærkninger til lovforslaget på baggrund af de konsekvenser detefter vores opfattelse synes at ville få for blinde og stærkt svagsynede borgere.Siden decentraliseringen af indsatsen overfor gruppen af synshandicappede tog sinbegyndelse med socialreformen fra 1970’erne, over udlægningen af særforsorgen i 1980,den såkaldte ”lille socialreform” i 1998 og frem til den seneste kommunalreform i 2007 har vikunnet konstatere, at kommunernes indsats overfor den enkelte blinde og stærkt svagsynedeborger har haft til stadighed aftagende effekt. Disse alvorlige konsekvenser har selvsagt ikkeværet et ønsket resultat af de beslutninger som regering og folketing har truffet på området igennem de forløbne godt 40 år.Efter Dansk Blindesamfunds opfattelse har der gennem hele dette forløb været en tro på atdet ville være muligt decentralt i kommunalt regi – gennem sagkyndig bistand fraoverordnede/decentrale statslige, amtskommunale og andre instanser – at tilvejebringe enindsats baseret på høj faglig kvalitet.

I dag kan vi konstatere, at denne tilgang til løsningen af udfordringerne for gruppen afborgere med et alvorligt synshandicap ikke slår til. En række rapporter gennem årene hardokumenteret denne uønskede udvikling. Folketinget behandlede i 2007 beslutningsforslagB130 om blindes befordringsproblemer i lyset af de tiltagende vanskelighedersynshandicappede borgere står overfor og fulgte debatten op med 2 rapporter fra SFI fraoktober 2010 om henholdsvis en vurdering af blinde børns og voksnes situation i Danmark.Begge disse rapporter bekræftede de bekymrende og utilfredsstillende manglende resultateraf den ganske omfattende indsats på området målt i økonomiske- og medarbejdermæssigeressourcer, som har været sat ind på området.I Danmark har vi gennem mere end 150 år erkendt, at en dedikeret faglig indsats ernødvendig for at afhjælpe og kompensere for følgerne af et alvorligt synshandicap. En sådanindsats kan ikke tilvejebringes decentralt i landets 98 kommuner – end ikke regionalt i et landaf Danmarks størrelse. Den samme erkendelse har man gjort i de fleste lande visammenligner os med. I denne forbindelse skal nævnes træning og undervisning i ADL,mobility, skrivning og læsning af punktskrift på dansk og andre relevante fremmedsprog,samt brugen af komplicerede elektroniske hjælpemidler. Hertil kommer opfølgning, efter- ogvidereuddannelse i disse fag, samt uddannelse af fremtidens fagfolk på de her nævnteområder.I Dansk Blindesamfund har vi derfor adskillige gange forsøgt at fremkomme med analyser ogforslag til at imødegå denne udvikling. Senest har vi fremsat forslaget om skabelsen af etnationalt ressourcecenter på området gennem en fusion af de 2 eksisterende centre, seomtalen herom nedenfor.I Dansk Blindesamfund er vi af den opfattelse, at det foreliggende lovforslag på lidt længeresigt betyder en afvikling af Refsnæsskolen i Kalundborg og Blindeinstituttet i Københavnuden at skabe nye rammer for indsatsen overfor blinde og stærkt svagsynede. En sådankonsekvens har næppe været forudset af de politiske partier, som står bag aftalen fra den 13.november 2013.De 6 landsdækkende institutioner på handicapområdet, som i dag forvalter objektive midler tilfinansiering af rådgivning, vejledning og udvikling, modtager til sammen ca. 110 mil kr. Herafmodtager Refsnæsskolen og Blindeinstituttet henholdsvis 17 og 23 mil kr.I Dansk Blindesamfund har vi meget svært ved at forstå, at en overflytning af disse ca. 40mio. kr. til VISO under Socialstyrelsen repræsenterer et svar på den ovenfor beskrevneudvikling på synsområdet.Hvordan skal en dialogbaseret koordinationsstruktur kunne sikre mod den uhensigtsmæssigeafspecialisering, som vi i Dansk Blindesamfund har oplevet på synsområdet?Koordinationsstrukturen adresserer ikke hovedproblemet – nemlig kommunernes manglendeefterspørgsel efter, og brug af,specialiserede tilbud og ydelser.Det fremgår af bemærkningerne, at:”Koordinationsstrukturen skal bidrage til, at der er detfornødne udbud af tilbud til målgrupper med de mest specialiserede behov. Hermedunderstøttes kommunernes anvendelse af tilbuddene, samt at tilbuddene udvikles dynamisk itakt med, at behovene ændrer sig.”Denne begrundelse for det foreslåede system giver

Dansk Blindesamfund anledning til at spørge om gruppen af blinde og stærkt svagsynedebetragtes som hørende til en af de målgrupper som de mest specialiserede tilbud retter sigimod. Dette spørgsmål giver lovforslagets bemærkninger ikke noget entydigt svar på.Tværtimod anføres det under pkt. 2.1.3.1. at,”Der er ikke nogen fast definition på, hvilkemålgrupper der er de mest specialiserede. De konkret omfattede målgrupper kan derforudvikle sig over tid. Der kan opstå behov for specialviden for nye målgrupper. På samme viskan der være indsatser, som i dag er forbeholdt meget små målgrupper, hvor specialvidenom nogle år vil være blevet til almen viden og udbredt til lokale indsatser.”Gennem mere end 150 år har det været en fastslået kendsgerning, at blinde og stærktsvagsynede har brug for særligt tilrettelagt social træning og undervisning i en rækkesynskompenserende færdigheder, som grundlæggende ikke har ændret sig over tid, det haralene været de undervisningsmetoder og tekniske hjælpemidler som over tid har ændret sig.De mange års erfaring har tillige lært os at denne viden og erfaring ikke med tiden spredes tillokale indsatsområder, hertil er kravene for komplekse og fagligt krævende.Lovforslaget og bemærkningerne til dette giver således ikke Dansk Blindesamfundumiddelbart noget svar på, hvorledes det med sikkerhed i fremtiden kan sikres atkommunerne benytter og medvirker til en udvikling af de specialiserede tilbud rettet modgruppen af blinde og stærkt svagsynede i form af Refsnæsskolen, Blindeinstituttet og dekommunale/regionale kommunikationscentre på synsområdet, medmindre man kan forestillesig at Socialstyrelsen straks efter lovens ikrafttræden tager skridt til at bruge kompetencen tilen landsdækkende central udmelding på synsområdet, jf. beskrivelsen af denne nyekompetence under pkt. 2.1.3.2. Det er der imidlertid ikke lagt op til i de generellebemærkninger til lovforslaget.For at understrege hvor alvorligt vi ser på udviklingen af kommunernes indsats overfor blindeog stærkt svagsynede, vil vi i Dansk Blindesamfund henstille til ministeriet og Socialstyrelsenat betragte nærværende høringssvar som en opfordring til at overveje en sådanlandsdækkende central udmelding på synsområdet så snart, der er et lovmæssigt grundlagherfor. Der er jo som anført rigelig dokumentation for et sådant forslag i de nævnte rapporterfra SFI.Ud over disse generelle bemærkninger til lovforslaget skal Dansk Blindesamfund anførefølgende specifikke bemærkninger:Ad 2.3.1.Dansk Blindesamfund skal foreslå, at man identificerer de mest specialiserede tilbud ogindfører en pligt til at disse én gang årligt skal afrapportere til Socialstyrelsen om denøkonomiske og belægningsmæssige status og prognosen herfor, således at der er en reelmulighed for at gennemføre en vurdering af behovet for centralt besluttede foranstaltninger tilimødegåelse af en evt. lukningstrussel.Dansk Blindesamfund finder endvidere, at der i lovforslaget generelt er meget lidt fokus påkvaliteten i tilbuddene, og det er derfor uklart, hvordan Socialstyrelsen i fremtiden vil kunneovervåge, om der er den rette kvalitet i disse. Det skal derfor foreslås, at man iSocialstyrelsen indfører egentlige indholdsmæssige kvalitetskrav i forhold til de mest

specialiserede tilbud og herunder ikke mindst de tilbud, som kommunerne vurderer atrepræsentere tilbud af en tilstrækkelig kvalitet. For nærværende stilles der ingenkvalitetsmæssige krav og det er derfor ikke muligt at gennemføre en kvalificeret dialog medkommunerne om, hvorvidt de tilbud som kommunerne tilvejebringer, indeholder den fornødnefaglige specialiseringsgrad til løsningen af en given opgave.Ad 2.1.3.2.Dansk Blindesamfund har meget svært ved at se, hvilke argumenter der skulle tale i mod atbrugerorganisationerne deltager i det faglige råd. Deltagelsen af interesseorganisationerne viltværtimod kunne være medvirkende til at kvalificere rådets arbejde.Ad pkt. 2.1.3.4.Dansk Blindesamfund skal bifalde bemærkningerne til forslaget under pkt. 2.1.3.4. hvoraf detfremgår, at såfremt der er en række små tilbud som ikke hver for sig er fagligt bæredygtige,så kan socialstyrelsen pålægge en kommune at samle tilbuddene med henblik på enkonsolidering. På synsområdet har Dansk Blindesamfund i 2013 fremlagt et forslag til ensamling af ressourcerne og den tilbageværende højt specialiserede viden i et samletkompetencecenter. Det er Dansk Blindesamfunds opfattelse, at man med fordel kan samlede to centre på synsområdet - Synscenter Refsnæs og Instituttet for Blinde og Svagsynede iKøbenhavn - idet der på synsområdet er et akut behov for konsolidering af den mestspecialiserede viden.Ad pkt. 2.2.1.Af lovforslaget fremgår der ikke noget konkret om, hvordan VISO skal overtagespecialrådgivningsopgaven. Dansk Blindesamfund finder det derfor vanskeligt atkommentere på, om hvorvidt opgaven vil blive løst på tilfredsstillende måde. Hverken i detteeller lovforslaget om overtagelse af de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud erder givet en beskrivelse af hvordan man vil sikre eksistensen af en højt specialiseret viden ogej heller hvordan man vil sikre sig, at borgerne kan få adgang til specialrådgivning indenfordisse områder.Dansk Blindesamfund finder det, som anført ovenfor, stærkt bekymrende, at man mednærværende lovforslag i forening med lovforslaget til lov om kommunernes overtagelse af deregionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i realiteten fjerner sikkerhedenfor at der i det hele taget opretholdes højt specialiserede tilbud til de mindrehandicapområder. I dag giver de eksisterende regler om opretholdelsen af de lands- oglandsdelsdækkende institutioner en sikkerhed for, at vi som samfund har forpligtet os til atsikre en højt specialiseret faglighed også i forhold til meget små handicapgrupper. Med de tonævnte lovforslag fjerner man denne sikkerhed. Det gælder ikke mindst de institutioner, somretter sig imod blinde og stærkt svagsynede.Af forslaget fremgår det bl.a. at den nationale videns og specialrådgivningsorganisation(VISO) i Socialstyrelsen skal sikre koordination og vidensudvikling på området for den mestspecialiserede specialundervisning. Dansk Blindesamfund finder det helt afgørende for atsikre en reel udvikling af specialistviden på de mindre handicapområder, at opgaverneforbundet med videnudvikling forankres i de specialiserede tilbud og at forslaget ikke

indebærer en formodning for at man centralt kan opbygge en specialiseret viden - adskilt frapraksis.I forhold til forslaget om at ansvaret for tilvejebringelsen af specialrådgivningen påspecialundervisningsområdet skal overgå fra de lands- og landsdelsdækkende institutioner tilVISO skal Dansk Blindesamfund specifikt gøre ministeriet opmærksom på, at det er en fejl, atInstituttet for Blinde og Svagsynede står opført som en landsdækkendespecialundervisningsinstitution.Instituttet for Blinde og Svagsynede løser således specialrådgivningsopgaver som i alvæsentlighed relaterer sig til andre lovgivningsområder end specialundervisningsområdet,herunder i særdeleshed lovgivning på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet ogindenfor sociallovgivningen. Det er vurderingen at Instituttets opgaver indenforspecialundervisning udgør under 5 % af aktiviteterne og det må derfor betragtes som en fejlat medtage Instituttet i opgørelsen over specialundervisningsinstitutioner.Ad 3. Økonomiske og administrative konsekvenser.Dansk Blindesamfund finder det meget bekymrende, at det af bemærkningerne tillovforslaget fremgår, at etableringen af den nationale koordinationsstruktur og udvidelsen afVISO-området for den mest specialiserede specialundervisning vil indebære øgedeadministrationsomkostninger svarende til 10 mio. kr., der tænkes finansieret afsatspuljemidlerne som jo rettelig burde anvendes til direkte foranstaltninger til samfundetsmest udsatte. Dette finansieringsbehov til administrative strukturer bør ikke dækkes gennemmidler fra Satspuljen, men derimod sikres permanent via ministeriets budget. Manplanlægger at afsætte 16 årsværk til strukturen, hvad skal disse mennesker lave ud over athave en løbende dialog med kommunerne om afspecialiseringsudfordringen?Allerede i dag er specialundervisningsområdet præget af ikke-ubetydeligeadministrationsomkostninger som følge af at der såvel i de enkelte kommuner og regionersom driftsherrer, i KKRs rammeaftalesekretariater, på de enkelte tilbud, i VISO og isocialstyrelsen er administrative opgaver forbundet med løsning af den mest specialiseredespecialundervisningsopgave. Med forslaget lægger man op til endnu flere administrativeomkostninger i den centrale styring af området, hvilket uundgåeligt vil medføre færreressourcer til den egentlige borgernære opgavevaretagelse. Dansk Blindesamfund efterlyseren oplysning af, hvilke og hvor omfattende de forventede administrative opgaver forventes atville væreAfsluttende bemærkningerFølgende 4 forhold skal nævnes her:1. Der er grund til at notere sig, at det overordnede udgangspunkt for lovforslaget er etstørre statsligt engagement og ansvar på området. Imidlertid finder DanskBlindesamfund til trods herfor anledning til at beklage, at lokale kommunaløkonomiskehensyn fortsat tillægges større betydning end hensynet til en fagligt kvalificeret indsatsoverfor den enkelte borger med et alvorligt synshandicap. Denne prioritering vil også ifremtiden skabe vanskeligheder for en faglig udvikling af den støtte der vil kunne

forventes givet til synshandicappede i forbindelse med skolegang, uddannelse,beskæftigelse og i relation til at mestre den daglige tilværelse.2. Dansk Blindesamfund ser frem til at blive orienteret om resultatet af denundersøgelse, der primo 2014 vil blive gennemført, og som har til formål at sikre ettilstrækkeligt oplyst grundlag for VISO’s overtagelse af ansvaret for koordinering afspecialrådgivningen og vidensudvikling på området for den mest specialiseredespecialundervisning.3. Dansk Blindesamfund har noteret sig at VISO – og dermed staten – i henhold tilforslaget skal sørge for at tilvejebringe en samlet koordination af specialrådgivning ogvidereudvikling på området for den mest specialiserede specialundervisning.Målgrupperne svarer til de borgere, som hidtil har henhørt under de lands- oglandsdelsdækkende institutioner, her under børn og voksne med synshandicap.Ydelserne skal tilvejebringes gennem et leverandørnetværk, således at der fortsat eren tilknytning til praksis. Kommuner, borgere i målgruppen mv. vil fortsat kunnehenvende sig direkte til leverandørnetværket på området, og skal således ikke førstvisiteres af VISO. I Dansk Blindesamfund lægger vi afgørende vægt på denne direkteadgang til disse ydelser.4. VISO’s overtagelse af ansvaret for tilvejebringelse af specialrådgivningsydelser på detmest specialiserede specialundervisningsområde vil medføre en omlægning affinansieringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud på området. De økonomiskekonsekvenser heraf vil blive vurderet på baggrund af den igangværende afdækning afspecialrådgivningen på undervisningsområdet og vil blive forhandlet i forbindelse medde heraf følgende bekendtgørelsesændringer. Dansk Blindesamfund skal i denforbindelse henlede opmærksomheden på de anførte bemærkninger ovenfor omBlindeinstituttets faktiske status på specialundervisningsområdet.

Dansk Blindesamfund takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte udkasttil lov. Fra Dansk Blindesamfunds side kan vi grundlæggende tilslutte os de synspunkter,som fremgår af Danske Handicaporganisationers høringssvar.Imidlertid finder vi anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger, idet det for oser afgørende at sikre, at der også fremadrettet eksisterer et specialiseret, landsdækkendespecialrådgivnings- og undervisningstilbud særligt målrettet blinde og stærkt svagsynedebørn og unge. Vi mener, at dette lovforslag vil føre til yderligere afspecialisering og atkonsekvensen – inden for en overskuelig årrække – vil være, at der ikke længere eksistereret kvalificeret landsdækkende specialundervisningstilbud til blinde og stærkt svagsynedebørn og unge.Om målgruppen og formålet med specialundervisningDer lever kun ca. 500 blinde og stærkt svagsynede børn og unge under 18 år i Danmark. Etbarn eller en ung, der er blind eller stærkt svagsynet defineres ved en synsstatus, der gør atman ser mindre end 10 % af normalt syn eller har en synsfeltsindskrænkning på 10 gradereller mindre. Ca. 140 børn og unge har et synshandicap som det eneste handicap, så der ertale om en meget lille målgruppe.At være blind eller stærkt svagsynet er et livsvilkår, der har indgribende konsekvenser for dendaglige livsførelse. Der kræves derfor en højt specialiseret viden og metodik ispecialundervisningstilbuddet pga. kompleksiteten i de kompenserende foranstaltninger.For at et barn med et alvorligt synshandicap skal være i stand til at deltage i undervisningen iden lokale skole – på lige fod med klassekammeraterne – skal der være et højt specialiseretstøttesystem, der kan lære barnet / den unge at håndtere synskompenserende udstyr,herunder f.eks. læse og skrive punktskrift og kompenserende færdigheder i øvrigt.

Da blinde og svagsynede børn bor med deres forældre spredt ud over det ganske land, kander gå år imellem, at man i den enkelte kommune har et skolesøgende barn med etsynshandicap. Det er derfor illusorisk at forestille sig, at ret mange kommuner vil kunneopbygge, opretholde endsige udvikle denne, fornødne specialiserede viden.Det er her vigtigt at skelne mellem fysiske specialskoletilbud og specialundervisning somspecialrådgivning i at være inkluderet i grundskolen. Da antallet af børn og unge, der erblinde og stærkt svagsynede alt andet lige er ens, uanset om de går på specialskolen påSynscenter Refsnæs eller er i hjemkommunens tilbud, er behovet for specialundervisning iform af specialrådgivning ikke faldende. Det er tværtimod stigende, for der vil være flerelærere, pædagoger og andre grupper på skoler og botilbud, der vil have behov forspecialrådgivning, for ellers vil niveauet af den undervisning, som blinde børn og ungemodtager være faldende, da der ikke er tilstrækkelig viden om nødvendige metoder tilindlæring mv.Denne udvikling vil få fatale konsekvenser for blinde og stærkt svagsynedesuddannelsesgrad, der i forvejen er blevet markant forringet gennem de seneste årtier –jævnfør rapporten ”Blinde og svagsynede – Barrierer for samfundsdeltagelse” udgivet af SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i 2010. En registerkørsel foretaget afDanmarks Statistik i 2012 kunne således også dokumentere, at 56 % af DanskBlindesamfunds ca. 750 medlemmer i alderen 18 til 40 år har en folkeskoleeksamen, somden højest gennemførte uddannelse, hvilket gør det meget vanskeligt at finde fodfæste på ethøjtspecialiseret arbejdsmarked, som det danske. I forvejen er blinde og stærkt svagsynedesbeskæftigelsesgrad meget lav - idet kun under 30 % har en eller anden form for tilknytning tilarbejdsmarkedet. Det kan også nævnes, at hele 35 % af de unge under 30 år harkontanthjælp, som deres forsørgelsesgrundlag.

De landsdækkende tilbud på blinde og svagsynsområdetI forhold til vores målgruppe er de to landsdækkende institutioner Instituttet for Blinde ogSvagsynede (Københavns Kommune) og Synscenter Refsnæs (Region Sjælland), derforestår specialrådgivnings- og specialundervisningsopgaver for samtlige 98 kommuner.Specialrådgivningen og driften af de to institutioner finansieres i dag via objektive midler, somkommunerne betaler. Desuden drives institutionerne via takstfinansierede ydelser.Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at søgning til de eksisterende institutionersspecialundervisningstilbud er drastisk reduceret siden 2007. Det er utvivlsomt korrekt, atantallet af blinde og stærkt svagsynede børn og unge, der bor på og går i specialskole påSynscenter Refsnæs er faldet, men det er sket, fordi kommunerne har hjemtaget ansvaret fordisse børn og unge. Behovet for specialviden og – rådgivning er dermed ikke faldet,tværtimod.Udviklingen siden 2007 er derimod et udtryk for det, Dansk Blindesamfund frygter, vilaccelerere med dette lovforslags vedtagelse. Både Synscenter Refsnæs og Instituttet forBlinde og Svagsynede har oplevet økonomiske problemer siden 2007, men disse er ikke

opstået pga. specialrådgivningsopgaverne men pga. fald i de takstfinansierede ydelser. Deter således faldet i blinde og stærkt svagsynede børn og unge på Synscenter Refsnæs’takstfinansierede botilbud der har medført de store økonomiske problemer her.Med dette lovforslag deles driftsspørgsmålet og betalingen for specialrådgivning og -undervisning i to dele. VISO skal købe specialrådgivning om specialundervisning ved atindgå kontrakter med de eksisterende institutioner, mens kommunerne skal overtage driftenaf disse institutioner. Ved at adskille drift og specialrådgivning skarpt risikerer man dog, atden institution – som VISO har en aftale om landsdækkende specialrådgivning og –undervisning med – risikerer at forsvinde, fordi beliggenhedskommunen ikke kan få driften afinstitutionen til at løbe rundt.Konstruktionen i lovforslaget svarer derfor lidt til, at man forsøger at bygge et hus ved atstarte med at konstruere taget. Men hvis der ikke er et fundament og nogle mure er der ikkenoget, taget kan sidde fast på, og så kommer – i dette tilfælde – specialrådgivningen til athænge i den tomme luft.I forslaget bemærkes det, at strukturreformens nærhedsprincip vil være tilgodeset med enkommunalisering af de landsdækkende tilbud. Men kommunaliseringen medfører som anført,i realiteten en ophævelse af enhver form for landsdækkende forpligtelse. DanskBlindesamfund skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at hensigten med at sikrelandsdækkende tilbud til små handicapgrupper jo altid har været at sikre, at borgeren med etsynshandicap kan få den nødvendige bistand, der skal sikre inklusion, uanset hvorpågældende bor. At kommunerne i mindre grad end tidligere har valgt at gøre brug af denspecialiserede indsats på Refsnæs og Instituttet for Blinde og Svagsynede bør efter voresopfattelse ikke føre til en yderligere decentralisering og svækkelse af disse tilbud, tværtimod.Om rammeaftalerneDet er jo således, at de tilbud, som de landsdækkende institutioner tilbyder, står til rådighedfor alle kommuner. Kommunerne kan i forbindelse med de årlige rammeaftaler tilkendegive ihvilken grad de vil gøre brug af disse tilbud. I det omfang en kommune har fremsendt ensådan tilkendegivelse, er den landsdækkende institution naturligvis forpligtet til at levere.Derimod giver rammeaftalesystemet ingen sikkerhed for den kommune, som ikke har lagtbillet ind på ydelser fra den landsdækkende institution. Dette forhold har 2 konsekvenser. Fordet første får den blinde elev ikke den relevante støtte, og for det andet må denlandsdækkende institution reducere sit beredskab svarende til efterspørgslen.Det fremgår endvidere af § 2, stk. 3, nr. 1, som fastslår, at den årlige rammeaftale mellemkommunerne i regionen og regionsområdet, skal omfatte undervisningstilbuddet, men der eringen garanti for, at et sådant tilbud bliver gjort tilgængeligt for andre kommuner inden for oguden for regionen, idet der ikke foreligger nogen pligt til at tilsikre dette.

men det er nødvendigt, at alle kommuner forpligtes til at sikre, at dette landsdækkende tilbudeksisterer.Dansk Blindesamfund skal derfor foreslå, at § 2 i lovforslaget formuleres således, at enanden kommune end beliggenhedskommunen – efter aftale med beliggenhedskommunen –kan overtage ansvaret for driften af et lands- eller landsdelsdækkende tilbud. Opretholdelsenaf et landsdækkende tilbud er afgørende nødvendig for at sikre og fastholde kvalificeredemedarbejdere, fremme udvikling, forskning og kompetencefastholdelse på et lille og højtspecialiseret fagligt miljø.Dansk Blindesamfund er endvidere af den opfattelse, at det fremlagte lovforslag, som jo kunomhandler den del af det specialiserede område, som vedrører undervisningen, skal ses isammenhæng med de opgaver, omlægning af kompetencer, finansiering og drift, som skaludgå fra socialministeriets ressort, men skal spille sammen med nærværende område. Vifinder, at det ville være langt mere hensigtsmæssigt at få de to områder forelagt som et hele,således at man ikke tager omlægningen i to tempi uden at være i stand til at få hold på desamlede konsekvenser.Dansk Blindesamfund skal derfor foreslå, at dette lovforslag og/eller det kommendelovforslag fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet om de lands- og landsdelsdækkendeinstitutioners specialrådgivning og drift indeholder bestemmelser, der sikrer driften af delands- og landsdelsdækkende tilbud, selv om disse tilbud drives af en kommune.Konkluderende er Dansk Blindesamfund af den opfattelse, at det fremlagte lovforslag – på enlang række områder – går i diametralt modsatte retning i forhold til de løsninger, som vi vedgentagne lejligheder har peget på og at det vil få negative konsekvenser i forhold til blinde ogstærkt svagsynede børn og unges uddannelsesgrad og muligheder for beskæftigelse og aktivsamfundsdeltagelse på længere sigt.Vores forslag til ændringer vil kunne rette en smule op på dette, men generelt set har denøgede decentralisering siden 1980’erne ikke medført bedre livsforhold for en så lilleborgergruppe som vores.Med venlig hilsenDANSK BLINDESAMFUND

Samtidig b0r der skabes langt st0rre gennemsigtigbed pa Tilbudsportalen omkringindboldet i de ydelser, det enkelte tilbud lean levere, og hvad prisen er for disse ydelser.Run derved lean kommunerne sikre sig, at de k0ber de rigtige ydelser til de rigtige priser.DI er derfor enig i bebovet for at underkaste de gaeldende takstregler pa det socialeomrade en revision som beskrevet i lovforslaget. Det er belt afg0rende, at takstreglerne ialle tilfselde skaber et incitament for leverand0ren til at drive et tilbud sa effektivt samuligt. Og det er lige sa vigtigt, at takstreglerne sikrer gennemsigtigbed ogsammenlignelighed pa tvsers af kommunale, regionale og private tilbud - berundersammenhseng mellem ydelsesbeskrivelser og takst/pris.I forbindelse med revisionen af takstreglerne er det afg0rende, at der i fastssettelsen af denasrmere regler om beregningsgrundlaget sikres ensartede vilkar for offentlige og privateleverandorer.

Det betyder for det f0rste, at samtlige direkte og indirekte omkostninger ved leveringenaf ydelsen skal indga. For det andet b0r der vaere fokus pa at tilvejebringe de offentligeleverand0rer de Mdvendige forudsgetninger for at kunne foretage sadanne beregninger.Erfaringerne fra kommunernes beregning af timepriser pa hjemmehjselpsomradet viser,at det kan vaere forbundet med store udfordringer at fa beregnet de gennemsnitlige,langsigtede omkostninger korrekt.DI bar den grundholdning, at alle udbudsegnede opgaver i den offentlige sektor borudssettes for konkurrence. Det gaelder ogsa det specialiserede socialomrade, selvom DIanerkender, at omradet har nogle seeregne karakteristika, der gor det mere komplekst atskabe konkurrence i traditionel forstand.DI opfatter derfor ogsa de foreslaede sendringer af Tilbudsportalen som det forste skridti etableringen af grundlaget for en egentlig konkurrenceudssettelse af opgaverne pa detspecialiserede socialomrade. Fordi aendringerne skaber forudsaetningerne for, at derfremover kan konkurreres pa kvaliteten i ydelserne. Det naeste skridt handler om atunderstotte, at der fremover ogsa kan konkurreres pa prisen. Sa kommunerne kan laegge

Psykologer på det kommunale område, blandt andet i PPR-regi, kan bidrage til, at den nødvendige og re-levante specialrådgivning fortsat udvikles. Foreningen ser desværre, at strukturelle og organisatoriskehindringer medfører, at der ikke gøres brug af de kompetencer, der besiddes af allerede ansatte psykolo-ger. Foreningen opfordrer derfor til, at samarbejdsformerne i langt højere grad organiseres, således atforskellige faggrupper får bedre mulighed for at samarbejde om opgaveløsninger. Specifikt opfordrer For-eningen til, at der fremadrettet udvikles på samarbejdsstrukturer, der gør det muligt for personale i sko-ler, institutioner og på ungdomsuddannelser og –tilbud at få adgang til den psykologiske rådgivning, somallerede er etableret - for eksempel i de kommunale PPR-kontorer og i regi af VISO. En sådan adgang ville ihøj grad kunne virke udviklende for personalets faglighed samt sikre rettidig identifikation af opgaveløs-ninger, som ikke giver udbytte eller direkte skader. Dette er en ganske simpel løsning, da der er tale omomorganisering af allerede ansat personale.

Vedr. høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering afkommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mestspecialiserede specialundervisningVi har fulgt udviklingen tæt og vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at adgangtil vejledning og rådgivning på tegnsprog er central for at sikre døve borgeresretsstilling i samfundet samt korrekt adgang til de forskellige ydelser, som man erberettiget til.Vores erfaring er, at en abonnementsordning, som man lagde op til, vil være megetvanskelig at etablere ligesom vi tvivler på kommunernes vilje til at anerkende døveborgeres behov for rådgivning og vejledning på tegnsprog, når det er forbundet meden konkret udgift. Vi frygter endvidere, at såfremt der skal på forhånd visiteres til atmodtage vejledning og rådgivning, vil mange døve borgere opleve dette som enbarriere, hvorfor man opgiver på forhånd, derved vil den offentlige ikke være i standtil at leve op til dens forpligtelser overfor døve borgere. Vi anerkender derfor deforeløbige udmeldinger fra Socialstyrelsen, at Døvekonsulentordningen vil blivebevaret i den nuværende form og at den objektive finansiering fastholdes, hvorveden solidarisk og landsdækkende kvalificeret rådgivnings- og vejledningstilbud påtegnsprog kan opretholdes.Det er endvidere vores overbevisning, at en samlet og solidarisk løsning er mestsamfundsøkonomisk rentabelt på langt sigt og mest i overensstemmelse med åndeni FN’s Handicapkonvention omkring adgang til information og offentlige tilbud påtegnsprog.

Høringsvar vedr. lov om opfølgning påkommunalreformen vedrørende det specialiseredesocialområde og den mest specialiseredespecialundervisning.Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkastet til lovforslaget, derfølger op på nogle af de problemer på det specialiserede socialområde, derblev afdækket ved evalueringen af kommunalreformen.Foreningen bifalder overordnet set, at der sker en større koordinering, videns-udvikling og vidensopsamling i tilknytning til de specialiserede tilbud. Detsamme gælder forslaget om de udvidede beføjelser til Socialstyrelsen bådehvad angår udmeldingen af særlige målgrupper eller særlige indsatser, hvorder er behov for større koordination eller planlægning på tværs af kommunerog regioner. Og det gælder ligeledes beføjelsen om, at Socialstyrelsen undta-gelsesvist kan udstede driftspålæg til kommuner og regioner.Danske Fysioterapeuter har i en årrække været bekymret for den afspecialise-ring, der har fundet sted efter kommunalreformen. Det har ud fra foreningensperspektiv særligt været et problem på hjerneskadeområdet, hvor nogle kom-muner ikke i tilstrækkelig grad har formået at etablere et fagligt dækkende til-bud til borgerne efter hjemtagelsen af opgaven. Vi ser derfor frem til, at Soci-alstyrelsen som første prioritet vil komme med en udmelding i november ved-rørende mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade.-0-

løbsbeskrivelser på det mest specialiserede socialområde og området for denmest specialiserede specialundervisning. Men det fremgår samtidigt, at for-løbsbeskrivelserne ikke vil forpligte den enkelte kommune i forhold til visitationog fastsættelse af serviceniveauer eller organisering af opgaven mellemkommuner og regioner.Foreningen er af den opfattelse at forløbsbeskrivelserne, der hvor der er ethøjt niveau af viden eller faglige evidens for effekten af bestemte indsatser,skal være forpligtende for kommuner og regioner, og ikke vejledende sådansom det fremgår af udkastet. Dette vil oftest være tilfældet i forhold til desundhedsfaglige indsatser i tilknytning til det meste specialiserede socialom-råde og den mest specialiserede specialundervisning. Erfaringen er desværre,at flere kommuner ikke i tilstrækkelig grad har integreret faglig viden og evi-dens i tilbuddene, men at indholdet i stedet er defineret ud fra et politisk fast-sat serviceniveau, eller ud fra en argumentation om at tilbuddene er tilpassetden enkelte borgers behov.Desuden er det væsentligt, at forløbsbeskrivelserne også forholder sig til an-dre elementer såsom det patientvolume, der er nødvendigt for at kunne driveet dækkende tilbud, hvor der kan etableres et godt fagligt miljø.Hvis forløbsbeskrivelserne ikke bliver mere bindende, er der fare for, at Soci-alstyrelsen - i flere tilfælde end tiltænkt - vil komme i en situation, hvor styrel-sen må gøre brug af et driftspålæg. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt.Danske Fysioterapeuter mener derimod at dialogen mellem Socialstyrelsen ogregioner og kommuner bør være det bærende element på vejen hen mod enbedre og mere ensartet kvalitet via implementeringen af de faglige forløbsbe-skrivelser.Afslutningsvist skal det dog bemærkes, at foreningen er enig i at borgerne ikkebør kun støtte ret på forløbsbeskrivelserne, men at indholdet og kvaliteten i til-buddene bør fremstå klarere for de berørte borgere og deres pårørende.-0-Sundhedsfaglig viden i den specialiserede specialundervisningForening vil opfordre til, at gennemførslen af den samlede koordination afspecialiserede specialundervisning i regi af VISO giver anledning til også atsætte et større fokus på integration af sundhedsfaglige indsatser i de tilfælde,hvor det kan være relevant.Vi ved, at alderssvarende motorik og fysik giver barnet gode forudsætningerfor læring, sociale relationer og mindre risiko for udvikling af sygdomme, hvor-for vi finder det vigtigt, at sundhedsfaglige indsatser integreres.

Danske Handicaporganisationers (DH’s) høringssvar til udkasttil lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen pådet specialiserede social- og uddannelsesområdeDH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lov om opfølgning påevaluering af kommunalreformen.DH havde med evalueringen af kommunalreformen set frem til, at der efterfølgende blevfremsat en række løsninger på nogle af de problemer, som mennesker med handicapåbenlyst har oplevet efter kommunalreformen.DH har dog svært ved at se, hvordan en dialogbaseret koordinationsstruktur vil sikre modden uhensigtsmæssige af-specialisering, som DH oplever på handicapområdet.Koordinationsstrukturen adresserer ikke hovedproblemet – nemlig kommunernesmanglendeefterspørgsel efter, og brug af,specialiserede tilbud og ydelser.Det fremgår af bemærkningerne, at:”Koordinationsstrukturen skal bidrage til, at der er detfornødne udbud af tilbud til målgrupper med de mest specialiserede behov. Hermedunderstøttes kommunernes anvendelse af tilbuddene, samt at tilbuddene udvikles dynamisk itakt med, at behovene ændrer sig.”DH har meget svært ved at se, hvordan det fornødne udbud af tilbud skal understøttekommunernes anvendelse af de specialiserede tilbud. De specialiserede tilbud har jo heletiden været der (indtil de efter kommunalreformen er begyndt at lukke), men det har ikkenødvendigvis betydet, at kommunerne har brugt tilbuddene.Det fremgår af bemærkningerne, at borgerne skal have det rette tilbud. Det sikres ikke itilstrækkeligt omfang med den foreslåede koordinationsstruktur. Koordinationsstrukturensikrer ikke, at enkelte kommuner kan underminere specialiserede tilbud ved at melde sig udaf samarbejder og abonnementsaftaler, da pålæg kun skal benyttes i helt særlige tilfælde.Når kommuner melder sig ud, bliver det dyrere for de andre kommuner at opretholde ettilbud og måske direkte umuligt. Ligesom de borgere, der bor i den kommune, der meldersig ud, ikke får et specialiseret tilbud. Det har der allerede været flere eksempler på, bl.a.ViSP (Videnscenter for Specialpædagogik i Næstved), hvor en af de samarbejdendekommuner trak sig ud for at oprette sit eget tilbud.DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Danske DøvblindesFællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse • Danske DøvesLandsforbund • Diabetesforeningen • Foreningen af Stammere i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge MedHandicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA

Forslaget sikrer ikke, at de kommuner, der ikke løfter deres opgave ordentligt, og ikkevisiterer borgere til specialiserede tilbud, forhindres i dette.DH mener, at hvis det skal sikres, at borgerne får de specialiserede tilbud, de har behov for,skal der stilles krav til kommunernes efterspørgsel. DH må derfor gentage, hvad vipointerede ved høringen af Hovedudvalgets rapport om evalueringen afkommunalreformen:National specialeplanlægning af den specialiserede og tværkommunale indsats påsocial- og specialundervisningsområdet – ikke kun koordinering.DH mener ikke, at den foreslåede model er tilstrækkelig forpligtende og anbefaler i stedeten egentlig national specialeplanlægning på det specialiserede socialområde ogspecialundervisningsområdet. Staten bør have det overordnede ansvar for at sikre dennødvendige tværfaglige og vidensbaserede dokumentation som grundlag for en statsligtforankret planlægning af den specialiserede og regionale/tværkommunale indsats.Planlægningen skal udgøre rammen for organisering, dimensionering og indholdet afindsatsen, herunder fastsætte tydelige kvalitetskriterier for den socialfaglige indsats påområdet. Planlægningen skal også sætte fokus for udviklingen mhp. kontinuerligt at øgekvaliteten og effektiviteten.

MålgrupperneLovforslaget er efter DH’s opfattelse målrettet en alt for snæver målgruppe. Selvom det afbemærkningerne fremgår, at der ikke kan laves en klar definition af, hvem målgrupperne forden specialiserede indsats er, giver retorikken i lovforslaget indtryk af, at det er en megetbegrænset målgruppe, der vil blive underlagt en national koordinering.I lovforslaget henvises til, at Socialstyrelsen i forbindelse med overvågningen skal tageudgangspunkt i målgruppebeskrivelserne omtalt i rapporten fra underarbejdsgruppen omevaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiseredeundervisningstilbud. DH er lidt i tvivl om, hvad der henvises til her. Er det de målgrupper,der henvises til ifm. beskrivelsen af de målgrupper, som regionerne evt. kan overtageansvaret for, eller er det målgrupperne, der opsættes i kortlægningen af den specialiseredeindsats? Under alle omstændigheder mener DH, at det er yderst vigtigt, at lovforslaget ikkegiver indtryk af, at der er tale om en udtømmende liste for hvilke målgrupper, der dækkes afden nationale koordinationsstruktur.DH vil gerne erindre om, at en række borgere med behov for en specialiseret indsats ikke idag henvises til en specialiseret indsats. Det handler ikke kun om, hvorvidt målgruppen erlille eller har komplekse behov, men også om kommunernes forudsætninger for at yde enspecialiseret indsats i forhold til deres størrelse, økonomi og viden om, hvor de kan finde enspecialiseret indsats til en bestemt borger. DH vil opfordre til, at lovforslaget justeres,således at koordinationsstrukturen ikke på forhånd afgrænser målgrupper.

Den nationale koordineringsstrukturMed lovforslaget og etableringen af en national koordinationsstruktur, får staten en størrerolle ift. sikringen af den specialiserede indsats. Socialstyrelsens mulighed for at udmøntesin nye rolle i tilstrækkeligt omfang, afhænger både af de ressourcer, der afsættes, ogSocialstyrelsens anvendelse af de håndtag, som gives med koordinationsstrukturen.DH er bekymret for, om de afsatte ressourcer er tilstrækkelige til at kunne opbygge detmanglende nationale overblik over eksisterende specialiseret viden, opbygge ny viden,overvåge kommunerne, samt opbygge en koordinationsstruktur. Herudover er der stadigspørgsmålet om, hvad der vil ske, når bevillingen udløber. Kan koordinationsstrukturenoppebæres?Hvad angår Socialstyrelsens anvendelse af de givne styringshåndtag, vil DH følge dette tæt.OvervågningDet fremgår af lovforslaget, at Socialstyrelsen via sin overvågningsfunktion, langsomt skalskabe et nationalt overblik over de mest specialiserede målgrupper, tilbud og indsatser. Detoverblik eksisterer ikke i dag. Det betyder, at specialiserede tilbud kan forsvinde, indenSocialstyrelsen har dannet sig dette overblik. DH mener, at man skal sikre sig modyderligere af-specialisering frem mod, at Socialstyrelsen har skabt sig et nationalt overblik.DH foreslår derfor, at alle tilbud fredes indtil koordinationsstrukturen er fuldt udimplementeret 1. juli 2015.Derudover efterlader lovforslaget en række ubesvarede spørgsmål både omkring, hvordanSocialstyrelsen skal opbygge et nationalt overblik over viden, og hvordan Socialstyrelsenskal varetage sin overvågningsfunktion.Det fremgår af bemærkningerne, at dialogen skal være medvirkende til skabelsen af detnationale overblik. Herudover nævnes rammeaftalesystemet og udviklingsaftalerne somkilder til information. DH finder dog ikke, at rammeaftalerne giver det nødvendige indblik imålgrupper og behov. DH finder det vanskeligt at vurdere om, hvorvidt de tiltag, der sættesi værk, vil skabe et nationalt overblik inden koordinationsstrukturen skal være fuldt udimplementeret.Herudover finder DH, at brugernes input også vil være særdeles væsentlige ift.overvågningsfunktionen. Dog nævnes brugerne primært ift. de centrale udmeldinger. DH vilforeslå, at man lige som ved etableringen af de nye socialtilsyn, opretter en form for ’hot-

line’, hvor borgere og pårørende kan henvende sig, hvis de mener, specialiserede tilbud erlukningstruede.DH mener, det er uklart, hvordan Socialstyrelsen skal varetage overvågningsopgaven i denperiode, hvor det nationale overblik over den specialiserede viden opbygges. Hvordan sikresovervågningen i denne periode?Det er uklart, hvorvidt overvågningen rækker ud over den målgruppebeskrivelse, som findesi underarbejdsgruppens rapport. DH mener, at dette vil være en alt for snæver tilgang tilovervågningen.DH finder generelt, at der i lovforslaget er meget lidt fokus på kvaliteten i tilbuddene, og deter uklart, hvordan Socialstyrelsen overvåger, om der er den rette kvalitet i tilbuddene.DH opfordrer til stor gennemsigtighed i udmøntningen af Socialstyrelsensovervågningsfunktion, så det bliver tydeligt, hvad den indebærer og omfatter. Hermed bliverdet muligt at vurdere den ønskede effekt med henblik på eventuelle justeringer.ForløbsbeskrivelserDet fremgår, at der i forlængelse af Socialstyrelsens overvågningsfunktion og opbyggelse afviden skal udarbejdes vejledende forløbsbeskrivelser. DH havde selvfølgelig allerhelst set atforløbsbeskrivelserne fik en mere bindende karakter, hvor de som minimum skal inddragesaf kommunen i forbindelse med afdækning af borgerens behov.Det bekymrer DH, at der kun skal udarbejdes forløbsbeskrivelser, når Socialstyrelsenvurderer, at der er behov for det, og når Socialstyrelsen vurderer, at der er tilstrækkeligsikker viden på et område. Hvad menes der med dette og hvad kommer til at ligge til grundfor en sådan vurdering? DH frygter, at dette vil betyde, at forløbsbeskrivelserne kun vilblive udarbejdet ift. meget få målgrupper, selvom behovet er større.Det fremgår, at ”Forløbsbeskrivelserskal indeholde den aktuelt bedste viden om, hvilketilbud og ydelser der kan være relevante for den omfattende målgruppe, herunder hvilkefaglige kompetencer, der er relevante at inddrage i indsatsen i de forskellige faser.”Det fremgår, at forløbsbeskrivelserne skal udarbejdes af en faglig arbejdsgruppe beståendeaf Socialstyrelsen og KL, samt Undervisningsministeriet på specialundervisningsområdet ogregionerne og Sundhedsstyrelsen, hvor det er relevant. DH opfordrer på det kraftigste til, atarbejdsgruppen besættes af fagfolk med stort indblik i området. Herudover fremgår det, atarbejdsgruppen skal inddrage relevante organisationer, evt. via en referencegruppe. DHmener, at det her vil være relevant at inddrage de faglige råd med repræsentanter frabrugerorganisationerne, som Socialstyrelsen er i gang med at oprette. Herudover vil detogså være relevant at inddrage forskere, eksperter og lign.

Det fremgår, at forløbsbeskrivelserne primært er målrettet kommunale ledere og fagfolk.DH mener, at forløbsbeskrivelserne bør offentliggøres, så de er tilgængelige for alle – ogsåborgerne. Det er væsentligt, at der er størst mulig åbenhed omkring hvilken indsats, somvurderes at være den bedste for en målgruppe, generelt set.Det fremgår, at forløbsbeskrivelserne ikke skal erstatte den individuelle vurdering afborgerens behov: “Forløbsbeskrivelsernevil ikke forpligte den enkelte kommune i forhold tilvisitation og fastsættelse af serviceniveauer eller organisering af opgaven mellemkommuner og regioner. Dette skal fortsat afklares lokalt, herunder bl.a. i regi af sundheds-og rammeaftaler, med mulighed for hensyntagen til lokale strukturer mv. Ligesom borgerenikke vil kunne støtte ret på dem i sin sag. Baggrunden for dette er bl.a., at det skal væremuligt for kommunerne at tilpasse indsatsen i den enkelte sag afhængigt af borgerensbehov.”DH mener, at ovenstående formulering underminerer forløbsbeskrivelsernes effekt. Medformuleringen lægges op til, at kommunerne ikke behøver tage forløbsbeskrivelsernealvorligt. DH tager til efterretning, at politikerne kun ønsker at gøre forløbsbeskrivelsernevejledende, men der burde efter DH’s mening sættes fokus på, hvad forløbsbeskrivelsernekan bruges til, så det fremstår som et positivt hjælperedskab til kommunerne frem for etbegrænsende redskab. Fx bør det fremgå, at forløbsbeskrivelserne kan understøttekommunerne i at finde den rigtige indsats til borgeren.DH mener endvidere, at det er helt essentielt, at der bliver evalueret på, om deforløbsbeskrivelser, som Socialstyrelsen udarbejder, overhovedet benyttes af kommunerne.Idet forløbsbeskrivelserne kun er vejledende, vil det være væsentligt at følge op på brugenaf dem, så der senere kan tages stilling til, om der er behov for at gøre forløbsbeskrivelsernemere bindende.Central udmelding og anmodning om fornyet behandlingDet fremgår af forslag til ny § 13 b, stk. 2, at Socialstyrelsen kan komme med en centraludmelding for at sikre ’detfornødne udbud af specialiserede tilbud som er tilpassetudviklingen i målgruppens behov’.Socialstyrelsen afgør på baggrund af en samletvurdering, om der skal laves en central udmelding.DH foreslår, at § 13b, stk. 2, i stedet formuleres således:”Socialstyrelsen skal udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der erbehov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i enregion…”DH mener, at hvis der ikke er en forpligtelse i loven til at lave en central udmelding, vilkoordinationsstrukturen ikke give staten en større rolle og vi kan i princippet ende med atstå med status quo i forhold til den eksisterende situation. Det vil for DH være en heltuacceptabel situation. Uden en forpligtelse mener DH ikke, at lovgivningen lever op tilaftalens løfte om øget statslig rolle i sikring af den specialiserede indsats.

Ovenstående bekymring forstærkes endvidere af, at der ikke stilles krav til hyppigheden afcentrale udmeldinger. DH frygter, at hvis der hverken bliver en forpligtelse til at lavecentrale udmeldinger eller stilles krav til hyppigheden, vil der gå for lang tid mellem decentrale udmeldinger. Herudover er der en risiko for, at der ikke vil komme flere centraleudmeldinger, når der er lavet udmeldinger for de målgrupper, der nævnes iunderarbejdsgruppens rapport.Det foreslås at relevante brugerorganisationer høres ift. de centrale udmeldinger. Detfremgår af bemærkningerne, at en mulig proces er, at der hvert år i perioden maj-augustforetages en høring, hvor relevante organisationer kan komme med input til brug forSocialstyrelsens vurdering af, om der er behov for en central udmelding på et område. DHmener, at det er helt afgørende, at brugerorganisationerne høres, dog er DH i tvivl om, hvadder ligger i ’høring’. Det er nødvendigt, at høringen bliver substantiel og ikke blot for synsskyld. Det er afgørende, at brugerorganisationernes bekymringer og input tages alvorligt,når der er tale om en dialogbaseret model.DH er fortsat dybt forundret over, at brugerorganisationerne ikke er repræsenteret i detfaglige råd.Det fremgår, at de centrale udmeldinger behandles som særskilt punkt i rammeaftalen. I dager der ikke mange formkrav til rammeaftalerne, herunder oplysninger om fagligheden iindsatsen. DH forslår, at der udarbejdes en særlig skabelon for de oplysninger,Socialstyrelsen har behov for, for at kunne vurdere om kommunernes forslag til løsning afopgaven er tilstrækkelig. På den måde sikres, at Socialstyrelsen har de nødvendigeoplysninger, og at der dermed i mindre omfang bliver behov for, at Socialstyrelsen bederkommunerne om at behandle den centrale udmelding på ny.DriftspålægAf den foreslåede nye § 13c, stk. 2, fremgår det, at Socialstyrelsen kan give pålæg om’samling af små tilbud rettet mod samme målgruppe til ét tilbud’. DH vil her på detkraftigste minde om, at institutionsbegrebet er ophævet i Danmark og at den foreslåedemulighed ikke må blive udnyttet til re-institutionalisering. Desværre erfarer DH, at en rækkekommuner bygger stort og institutionslignende. Det skal garanteres, at samling af tilbudikke betyder re-institutionalisering.

Ydermere er DH stærkt bekymret for tilbuddenes overlevelse og dermed hele VISO’sgrundlag for at kunne varetage sin rådgivningsfunktion. VISO’s grundlag for at kunnelevere specialiseret rådgivning og udredning, er leverandøraftaler med specialiserede tilbud.Dvs. hele VISO’s grundlag er usikkert, når de specialiserede tilbud ikke er sikret.Se uddybende om dette i DH’s høringssvar:http://www.handicap.dk/dokumenter/hoeringssvar/hoering-lov-om-kommunernes-overtagelse-af-de-regionale-lands-og-landsdelsdaekkende-tilbudAf det nærværende lovforslag fremgår der ikke noget konkret om, hvordan VISO skalovertage specialrådgivningsopgaven. DH finder det derfor vanskeligt at kommentere på, omhvorvidt opgaven vil blive løst på tilfredsstillende måde.DH mener, at det med VISO’s fremtidige opgavevaretagelse af rådgivningen skal sikres, atder ikke er rådgivningsaktiviteter, der forsvinder, når den endelige afklaring af, hvilkerådgivningsaktiviteter VISO overtager ansvaret for, er fastlagt. Det skal sikres, at derådgivningsaktiviteter, som VISO ikke overtager ansvaret for, stadig består.Herudover mener DH, at der skal nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fraSocialstyrelsen og brugerorganisationerne til at følge udviklingen på de lands- oglandsdækkende specialundervisningstilbud og hermed holde øje med, hvad ændringernemedfører.Øget synergi med andre områderDH mener, at der udover sammenhæng med specialundervisningsområdet, også er behovfor at skabe sammenhæng og synergi til andre områder såsom beskæftigelsesområdet ogsundhedsområdet. Når der er tale om mennesker med komplekse problemstillinger, er dersom oftest også behov for en helhedsorienteret, tværfaglig og tværsektoriel indsats, derdækker alle livets aspekter.Den nationale koordinationsstruktur må også kunne bevæge sig ind over bådesundhedsområdet og beskæftigelsesområdet, for kun derved sikres koordination,sammenhæng, effektivitet og kvalitet.

Hovedudvalget for evalueringen af kommunalreformen pegede på, er der en rækkeudfordringer ved at benytte en takstfinansiering baseret på en markedsmodel, på et områdesom reelt ikke er et marked. Markedsmodellen sikrer ikke de specialiserede tilbud, hvor derer behov for et stort befolkningsgrundlag, og modvirker på flere områder enomkostningseffektiv drift. Kommunerne bruger mange ressourcer på at lave takstaftaler ogudregne takster og forhandle med tilbuddene. Ressourcer der i stedet burde gå tilkerneydelserne. DH anbefaler, at kommunerne – på baggrund af en analyse – forpligteslovgivningsmæssigt til den finansieringsform, der er mest hensigtsmæssig på de forskelligeområder.Derudover mener DH ikke, at størrelsen på den nuværende statslige refusion sikrer denenkelte kommunes økonomi i tilstrækkeligt omfang. Det bør ikke være sådan, at den enkeltekommunes budget kommer under pres pga. konkrete enkeltsager. Dermed risikerer man, atkommunerne ud fra økonomiske hensyn vælger ikke at visitere borgerne til despecialiserede tilbud, de har behov for. Det var netop derfor, at Folketinget ændrederefusionssatserne på børneområdet, for at sikre, at udsatte børn fik det tilbud, de havdebehov for, samtidig med, at kommunernes budgetter ikke blev væltet over ende. DHanbefaler, at størrelsen på refusionssatsen ændres, samt at der sikres en mere solidariskudligning af udgifterne kommunerne imellem.

Danske Regioners høringssvar til lovforslag om opfølgning på evalue-ring af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområ-de og den mest specialiserede specialundervisningDanske Regioner modtog den 28. januar 2014 høring over lovforslag omopfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialise-rede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning. Dette erDanske Regioners høringssvar.Høringssvaret er med forbehold for politisk behandling.Lovforslaget indeholder fire hovedelementer. Elementerne vil blive kom-menteret i det følgende.1 Styrket vidensopbygning og bedre samarbejde vedrørende det mest spe-cialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisningGenerelt om den nationale koordinationsstrukturRegionerne finder det positivt, at der fra national side bliver taget hånd omsikring af specialviden og tilbud på det specialiserede social- og specialun-dervisningsområde. Men regionerne er bekymrede for, at den nationale ko-ordinationsstruktur kommer til at virke reaktivt frem for proaktivt, og at derførst sker handling, når specialiseret viden eller tilbud allerede er ved at for-svinde. Det skyldes bl.a. at regionerne ser for sig, at processen omkringovervågning af særlige målgrupper og tilbud, vurdering af kommunernestilrettelæggelse og herefter driftspålæg kan være en overordentlig langstraktproces.Regionerne ser fordele ved en mere stram styring af området. Derfor fore-slår regionerne, at man så vidt muligt tænker elementer ind i den nationale

koordinationsstruktur, der i højere grad vil sikre det rette og nødvendigeudbud af specialiserede ydelser. Ved at gøre de nye forløbsbeskrivelser me-re forpligtende ville man kunne sikre, at specialiserede tilbud ikke blot er tilstede men også anvendes. Anvendelse er på lang sigt en forudsætning for,at et tilbud kan opretholdes. I tråd med dette foreslår regionerne desuden, atSocialstyrelsen får beføjelse til at pålægge en kommune at opretholde ellerindgå ny driftsaftale med ikke alene private tilbud men også regionale ogkommunale tilbud.Sikring af fornødent udbud af specialiserede tilbudSocialstyrelsen får med lovforslaget beføjelse til at gribe ind i kommuner-nes tilrettelæggelse og organisering af indsatsen i rammeaftaleregi. Regio-nerne er bekymrede for, at den indsats ikke er tilstrækkelig. Opretholdelseaf det fornødne tilbud kræver en indsats dels i forhold, at udbuddet er tilstede, og dels at tilbuddet bliver anvendt. De løsningsforslag, der fremsæt-tes i lovforslaget, er alene instrumenter til at pålægge en driftsherre at driveet tilbud. Regionerne savner instrumenter til at sikre, at kommunerne an-vender tilbuddene, hvilket på længere sigt vil være forudsætning for drift.Der er på dette område tale om meget små målgrupper. Rammeaftalekon-struktionen har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at håndtere disse pro-blematikker. Rammeaftalerne er politiske aftaler, der ikke indebærer nogenjuridisk forpligtelse for kommunerne til i fællesskab at løse de faktiske pro-blemstillinger. Det er vigtigt, at sikringen af tilbud til de mest udsatte mål-grupper bygger på et stærkt og holdbart fundament. Derfor finder regioner-ne det ikke hensigtsmæssigt, at indsatsen omkring at bevare det fornødentudbud af visse tilbud bygger ovenpå rammeaftalekonstruktionen.ForløbsbeskrivelserForløbsbeskrivelser på det specialiserede område er et positivt tiltag, derpotentielt kan flytte socialområdet mod en mere evidensbaseret kultur. Nårde bliver udarbejdet, er det essentielt at samle ekspertviden på de pågæl-dende områder. Her bemærker regioner, at regionerne bør inddrages i udar-bejdelsen af forløbsbeskrivelserne – også for de forløb, der ikke går påtværs af social- og sundhedsvæsenet. Regionerne er som leverandører afspecialiserede ydelser indehavere af ekspertviden inden for mange mål-grupper. Desuden driver regionerne lands- og landsdelsdækkende tilbud, ogen stor andel af regionernes tilbud er VISO-leverandører.Regionerne er bekymrede for, at forløbsbeskrivelserne ikke får nogen reelbetydning for den enkelte borger. Med lovforslaget er det kommunale ser-

viceniveau fortsat det eneste afgørende for, om en borger får den rette ind-sats. Regionerne så gerne, at beskrivelserne fik en langt mere forpligtendekarakter. I fald forløbsbeskrivelserne bliver mere forpligtende kan de sam-tidig anvendes til at sikre, at de tilbud, som en region eller kommune bliveroplagt at drive, rent faktisk bliver anvendt.2 Øget synergi på området for den mest specialiserede specialundervis-ningRegionerne anerkender, at man samler ansvaret for specialrådgivningsydel-serne samt materialeproduktion. Men det er essentielt, at ydelserne fortsatbliver tilvejebragt decentralt via de lands- og landsdelsdækkende tilbud.Her er der kendskab til og føling med lokale behov. Regionerne noterer sig,at VISO’s rolle alene begrænser sig til den nationale koordinering vedrø-rende vidensudvikling samt udbuddet af specialrådgivning.3 Længere planlægningshorisont for de regionale tilbudRegionerne anerkender, at lovforslaget giver en længere planlægningshori-sont for de regionale tilbud.4 Revision af takstreglerne på det sociale områdeRegionerne finder det hensigtsmæssigt, at lovforslaget skaber mere ensarte-de rammer i forhold til takstreglerne. Det er positivt, at der åbnes op formere fleksible muligheder for at aftale finansiering af ydelser via abonne-mentsordninger. I lovforslaget peges der på, at det skal ses i sammenhængmed den nationale koordinationsstruktur, og de muligheder den giver i for-hold til sikring af de mest specialiserede tilbud. Regionerne ser frem til ar-bejdet omkring at skabe finansieringsmodeller, der sikrer udbud og anven-delse af de mest specialiserede tilbud.

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov omsocial service m.fl. (opfølgning på evaluering af kommunalreform vedrø-rende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede special-undervisning)Ved e-mail af 28. januar 2014 har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrati-on og Sociale Forhold anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger tilovennævnte udkast til lovforslag (herefter ”lovforslaget”).1.Af lovforslagets § 1, nr. 6, følger, at der i lov om social service foreslåsindsat en ny § 13 b. Af den foreslåede § 13 b, stk. 1, følger:”Socialstyrelsen skal overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser samt ind-samle og formidle viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialom-råde og på området for den mest specialiserede specialundervisning, der gives i hen-hold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne.”

Det står ikke Datatilsynet klart, om der vil blive videregivet personoplysnin-ger efter denne bestemmelse, herunder hvilke nærmere oplysninger, som vilkunne blive videregivet.Hvis der vil blive videregivet personoplysninger i medfør af bestemmelsen,skal Datatilsynet anbefale, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration ogSociale Forhold overvejer forholdet til persondataloven1.2.Lovforslaget indeholder endvidere flere bestemmelser vedrørende samlingeller overtagelse af tilbud. Hvis der i forbindelse med sådanne samlinger ellerovertagelser vil blive videregivet personoplysninger mellem forskellige data-ansvarlige kommuner og regioner, skal Datatilsynet anbefale, at Ministerietfor Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold overvejer forholdet tilpersondataloven.

Høringssvar fra de 5 socialtilsyn til udkast til lov om ændring aflov om social service – opfølgning på evaluering afkommunalreformenLovforslaget er en opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende detspecialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning.De 5 socialtilsyn har ingen bemærkninger til de dele, der vedrører den mestspecialiserede specialundervisning, så socialtilsynenes bemærkninger vedrører alenedet specialiserede socialområde.I forhold til det specialiserede socialområde finder de 5 socialtilsyn imidlertid, atforslaget efterlader behov for afklaring af en række centrale spørgsmål vedrørendemyndighedskompetence, opgaver og koordinering mellem socialtilsynene ogSocialstyrelsen, hvortil vi har følgende konkrete bemærkninger:

Der bør derfor ske en klar afgrænsning af henholdsvis Socialstyrelsen ogsocialtilsynets myndighedskompetence, idet et tilbud ikke kan oprettes og indgå i denkommunale forsyning, medmindre det er godkendt af det stedlige socialtilsyn.Kommunalbestyrelser og regionsråd vil ikke med den nuværende kompetencefordelingkunne efterleve et driftspålæg, medmindre socialtilsynene har godkendt depågældende tilbud.Det fremgår desuden af den foreslåede § 13 c, stk. 2, at Socialstyrelsen skal vurdere,om et tilbud inden for den udmeldte målgruppe er fagligt og økonomisk bæredygtigt.Denne kompetence er med lov om socialtilsyn tillagt socialtilsynene, hvorfor der ogsåfor så vidt angår dette forhold er behov for en vurdering af myndighederneskompetencer.Den foreslåede § 174, stk. 1 og 4 vedrørende godkendelse af budgetter mv. efterladerligeledes behov for afklaring af myndighedskompetencen mellem socialtilsynene ogSocialstyrelsen.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet har den 28. januar 2014 sendt lovforslaget,der følger op på evalueringen af kommunalreformen vedrørende det specialiseredesocialområde og den mest specialiserede specialundervisning, i høring.Socialstyrelsen skal som følge af lovforslaget spille en større rolle for at sikre, at derikke sker en uhensigtsmæssig af-specialisering på det mest specialiserede social-område og specialundervisningsområdet. Socialstyrelsen skal fremover overvågeudviklingen på det mest specialiserede sociale område, hvor der gradvist skal ska-bes et nationalt overblik over de mest specialiserede målgrupper, tilbud og indsatser.Ergoterapeutforeningen har længe haft en bekymring for, at der foregår en af-specialisering og at faglige miljøer går tabt. Ergoterapeutforeningen mener, at dettekan imødegås gennem en national koordinationsstruktur og videnopsamling, dertilvejebringer en tværfaglig, videns- og evidensbaseret dokumentation, som denspecialiserede og tværfaglige indsats kan planlægges ud fra.Socialstyrelsen skal fremover kunne komme med centrale udmeldinger for målgrup-per og særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægningpå tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Ergoterapeutforeningen er tilfredsmed, at Socialstyrelsen fremover kan komme med en central udmelding, der skalvære med til at sikre forsyningen af egnede tilbud på det mest specialiserede social-område og området for den mest specialiserede specialområde.Det første område, der kommer en central udmelding på, bliver mennesker medkompleks erhvervet hjerneskade. Det er netop et af de områder, som Ergoterapeut-foreningen har gjort opmærksom på, at der er sket en uhensigtsmæssig afspeciali-sering. I lovforslaget står der dog ikke noget om, hvor hyppigt der skal laves centraleudmeldinger, men de skal være årlige. Ergoterapeutforeningen går ud fra, at der kankomme flere centrale udmeldinger på et år.Socialstyrelsen kan med lovforslaget i helt særlige tilfælde give et driftpålæg. Detbetyder, at en kommune eller region pålægges et driftsansvar for at opretholde ellervidereføre et tilbud på et område. Et pålæg kan maksimalt vare i to år, og Socialsty-relsen skal efter en periode genoverveje pålægget. Det fremgår ikke i af lovforslaget,hvad der vil ske efter de to år, hvis der ikke er fundet en holdbar løsning, hvilket Er-Region Midt-NordMindegade 10DK-8000 Århus CTlf: +45 88 82 62 70Region ØstHøje Taastrup Boulevard 82, 1.tv.DK-2630 TaastrupTlf. + 45 88 82 62 70Region SydLumbyvej 11DK-5000 Odense CTlf: + 45 88 82 62 72

Efter strukturreformen blev gennemført har vi set, at mange kommu-ner har hjemtaget opgaverne, og de gamle amtsinstitutioner blevkommunale i stort tal. Det har givet stor usikkerhed for beboere ogpersonale. Derfor ser FOA med tilfredshed på, at dette kun kan ske engang i hver valgperiode fremadrettet.FOA har kritiseret ændringerne på de specialiserede socialområde efterstrukturreformen for at have medført en afspecialisering. Lovforslagetforsøger på forskellige måder at håndtere dele af dette problem. Vi serderfor positivt på, at der sker en øget central overvågning af de kom-munale tilbud og med mulighed for pålæg til følge. Vi tror, at det vilvære bedre for den enkelte borgers tarv, og det vil mindske noglekommuners lappeløsninger og trang til at kikke mere på økonomienend på borgerens behov.Vi mener også, at det er positivt, at der i lovforslaget lægges op til atgøre takstsystemet mere gennemsigtigt. De konkrete ændringer frem-går dog ikke af lovforslaget og FOA ser frem til at se de konkrete æn-dringer.I FOA mener vi dog, at selve takstsystemet og økonomien på områdetbør omlægges mere grundlæggende. Det nuværende system gør denenkelte kommune unødigt økonomisk sårbar og giver den enkeltekommune et incitament til at tilbyde de billigste og ikke nødvendigvisde bedste tilbud til borgerne. Derfor bør man ændre finansieringen, såkommunerne i højere grad i fællesskab løfter de økonomiske omkost-

ninger. Det kan man gøre ved at udbygge det nuværende refusionssy-stem, således at kommunerne betaler et langt større beløb til det fæl-les refusionssystem og dermed i højere grad deler udgifterne på områ-det.Vi finder endvidere, at det er positivt, at Socialstyrelsen vil kunne på-lægge en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at etablere, fortsatdrive et tilbud eller en indsats efter lovens indholdsbestemmelser. Detgælder også i forhold til at Socialstyrelsen vil kunne pålægges at opret-holde eller forny en driftsaftale med et eksisterende privat tilbud, hvisdet vel at mærke er til fordel for borgerens tarv.FOA mener dog, at det altid bør være barnets eller borgerens tarv derkommer i første række, og man skal ikke opretholde et privat tilbudalene for det private tilbuds egen skyld.FOA- Fag og Arbejde finder samlet set, at udspillet er kommet rigtiglangt i forhold til at imødekomme handlinger på baggrund af kommu-nalreformen. Kommunalreformen handlede om, at være tæt på borge-ren, hvilket må siges at udspillet intenderer. Når det er sagt, så kunnedet også være relevant at vurdere, om det sker med borgeren og medborgerens behov for øje. En del af udfordringerne på det specialiseredesocialområde handler om, at det er vanskeligt for borgeren at få til-kendt eller blive visiteret til rette tilbud, da det betyder, at kommunenpåtager sig en økonomisk udgift. Denne problematik synes vi ikke, eren markant del af opfølgningen i nærværende høringsmateriale, selvomdet er den grundlæggende præmis for etablering af opfølgningen.Venlig hilsenJakob SølvhøjSektorformand, Pædagogisk sektorKaren StæhrSektorformand, social- og sundhedssektoren

25. februar 2014Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende detspecialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisningSocial -, Børne – og Integrationsministeriet har den 28. januar 2014 bedt FADD om eventuellebemærkninger til lov om evalueringen af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområdeog den mest specialiserede specialundervisningBemærkninger fra FADD:Det er positivt at man vil styrke vidensopbygning og deling i forhold til særligt udsatte grupper medsærlige behov, herunder at man har øje for de behov der kan være påspecialundervisningsområdet.Positivt at man etablerer rammer for hjemtagning af regionale tilbud for på den måde at skabemere ro om driften.Positivt med omkostningsbestemte takster, gennemsigtighed, sidestilling og sammenlignelighedmellem private og offentlige aktører samt at der åbnes for abonnementsaftaler, som i nogen gradvil kunne opbløde den usikkerhed omkring drift og udvikling der følger af markedsstyringen.FADD bifalder desuden, at der hvert år foretages en høring, hvor relevante organisationer kankomme med input til brug for Socialstyrelsens vurdering af behov for videreudvikling af indsatsen.Det højt specialiserede socialområdeFADDs holdning til udvalgets definition på ’særlig specialviden’ er, at man med fordel vil kunne medtænkeandet end’svær autisme sammen med misbrug, svær udviklingshæmning og udadreagerende adfærd,komplekse hjerneskader’.Vi tænker her på visse komplekse behandlingsopgaver og andre opgaver, der kræver specialviden og andresærlige kompetencemæssige forudsætninger, som enkeltkommuner har begrænset interesse i at drive.Dels ift det konkrete arbejde med børn og unge, dels i forhold til arbejdet med børnenes familier ognetværk.Manglende overblikVi deler desuden udvalgets opfattelse af, at der mangler opsamlet vidensoverblik om området.Vi har i den forbindelse med tilfredshed noteret os, at Socialstyrelsen skal udmelde målgrupper og særligeindsatser mhp. at sikre og udvikle den specialiserede viden og indsats. Et arbejde vi i FADD ser frem til atdeltage i.Herudover anbefaler FADD:Flerårige samarbejdsaftaler - i stedet for driftsoverenskomsterMere ledelse - mindre styring: Opbygning af reelle ledelsesrum for de driftsansvarlige ledere – istedet for den massive og allestedsnærværende styringsintention

Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformenvedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiseredespecialundervisning.LOS – De private sociale tilbud takker for muligheden for at komme med et høringssvar tilovennævnte.Generelt er LOS tilfreds med, at man vil fastholde den specialiserede viden til gavn forudsatte grupper.LOS forudsætter, at private tilbud stadig inddrages som leverandører til VISO.I forhold til takstfastsættelsen jf. § 174 er LOS meget positiv stemt over for den ensartethedi reglerne, der nu bliver lagt op til i forhold til regionale, kommunale og private tilbud. LOSser frem til en større økonomisk sammenlignelighed mellem de regionale, kommunale ogprivate tilbud.Med venlig hilsenGeert Jørgensen

Landssamrådet af PPR-chefer kan tilslutte sig intentionerne baglovforslaget, om at sikre en kvalificeret indsats for grupper med særligebehov, med følgende bemærkninger:Landssamrådet finder det positivt, at Socialstyrelsen fremadrettetønsker at overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og ydelser, såledesat der skabes et nationalt overblik, der kan medvirke til at sikre enspecialiseret viden og indsats i forhold til små og kompleksemålgrupper.Landssamrådet stiller sig dog kritisk overfor udarbejdelsen afforløbsbeskrivelser i forhold til de målgrupper og den viden deridentificeres qua overvågningen.Forløbsbeskrivelserne er i forslaget beskrevet som en faglig ramme fortilrettelæggelsen af kommunernes indsats og ikke en erstatning af enkonkret, faglig og individuel vurdering. På trods af, at borgeren ikke vilkunne støtte ret på forløbsbeskrivelserne og at dette ikke forpligter deenkelte kommuner, har Landssamrådet en bekymring for, atforløbsbeskrivelserne, de facto, vil betyde at der anlægges et nationaltserviceniveau.Landsamrådet henviser i stedet til, at VISO vil kunne støttekommunernes tilrettelæggelse og varetagelse af de mest specialiseredeydelser og at man samtænker overvågningen af målgrupper ogindsatser med VISOs kompetencer og viden på det specialiseredeområde. Hermed vil kommunernes lokale råderum i de enkelte sagerfastholdes.Landssamrådet finder, at VISO er en kompetent aktør og finder detpositivt, at man, ved at samle specialrådgivningen påspecialundervisningsområdet og materialecentrene på de regionaleundervisningstilbud, styrker VISOs position og understøtterfastholdelse, udvikling og udbredelse af den mest specialiserede viden.Det fremgår endvidere af lovforslaget, at etableringen af en nationalkoordinationsstruktur til sikring af de fornødne tilbud til de mestspecialiserede målgrupper, giver Socialstyrelsen og

Rigsrevisionen har i mail af 28. januar 2014 modtaget høring om forslag til lovom opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det speciali-serede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning.Rigsrevisionen har gennemgået udkastet for bestemmelser om regnskab, re-vision samt placering af ansvar for økonomistyring. Rigsrevisionen har noteretsig, at hjemlen til at udstede regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen foreslåsflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Social-, Børne- og Integrationsministeri-et.Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til udkastet.Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon 33 92 83 86 ellervia e-mail på [email protected] med anførelse af det i brevhovedet anførtejournalnummer.

Høringssvar til høring over forlsag til lov om opfølgning på evaluering afkommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mestspecialiserede specialundervisningSelveje Danmark har gennemgået forslaget til ændring af lov om social service, og har i den forbindelsefølgende bemærkninger.Forlaget indebærer en større grad af centralisering og tillægger Socialstyrelsen beføjelser i forhold til atunderstøtte styrket kvalitet og samarbejde på det mest specialiserede socialområde samt området forden mest specialiserede specialundervisning. Ligeledes sikre, at der i hver region er de fornødne tilbudog at disse udvíkles i takt med at behovene ændrer sig. Der sikres en samlet koordination af rådgivningog vidensudvikling samt større sikkerhed for regionale tilbuds fremtidige placering. Sluttelig skal dermed forslaget skabes incitament til effektiv drift, gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs afprivate, kommunale og regionale tilbud samt understøtte udbuddet af særligt specialiserede tilbud.Med forslaget vil Socialstyrelsen derved få mulighed for at påvirke kommuner og regionerstilrettelæggelse og organisering af indsatsen i forhold til specifikke målgrupper og i helt særligetilfælde pålægge en kommune eller region egentlige driftspålæg.Inddragelse af aktørerSelveje Danmark, der repræsenterer en lang række selvejende aktører på det specialiseredesocialområde og den mest specialiserede specialundervisning, er generelt meget enig i ambitionen om,at sikre, at der ikke sker en afspecialisering og deler derfor også ønsket om større central koordinering.Vi deler bekymringen for, at kommunerne i stigende grad visiterer borgere til egne tilbud afdriftsmæssige og økonomiske hensyn fremfor faglige. Med lovforslaget får Socialstyrelsen beføjelser tilat medvirke til at sikre, at dette ikke sker.

Det bør i forhold til hele processen understreges, at Socialstyrelsens fremtidige indsats på området børsikre, at både private, selvejende og frivillige aktører godkendt på Tilbudsportalen inkluderes. Det vilvære væsentligt at Socialstyrelsen inddrager disse organisationer, når området skal monitoreres, nyetilbud skal udmeldes og andre nedlægges.Der bør derfor tydeliggøres, at der skal tages udgangspunkt i den samlede kapacitet på området ogikke kunkapaciteten i regionale eller kommunale tilbud.TaksterSelveje Danmark lægger stor vægt på at takstberegningerne på er ensartede i såvel offentlige somikke-offentlige tilbud. Det er derfor positivt, når det af ændringen til § 174, anføres, at takster skalberegnes med udgangspunkt i samtlige direkte og indirekte omkostninger. Derved vil denskævvridning af priser der tidligere har været mellem offentlige og ikke-offentlige tilbud kunneundgås.HøringSelveje Danmark er positivt indstillet overfor forlaget om gennemførelse af en årlig høring.ArbejdsgrupperSelveje Danmark vil gerne, som repræsentant for det selvejende område, deltage i processer omkringforløbsbeskrivelserne.

Høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommu-nalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og denmest specialiserede specialundervisningSocial-, Børne- og Integrationsministeriet har den 4. februar 2014 bedt So-cialpædagogernes Landsforbund om eventuelle kommentarer til lovforslaget,som udmønter dele af den aftale, der i november 2013 blev indgået mellemalle Folketingets partier om en kvalificeret indsats for grupper med særligebehov – en aftale, der fulgte op på den rammeaftale, der i juni 2013 blevindgået af partierne om en justering af kommunalreformen.Med lovforslaget får Socialstyrelsen en central rolle for det mest specialise-rede sociale område og specialundervisningsområde i form af en ny dialog-baseret national koordinationsstruktur og vidensopbygning, som Socialsty-relsen skal stå for.Socialstyrelsen skal fremover overvåge udviklingen på det mest specialise-rede sociale område, hvor der gradvist skal skabes et nationalt overblik overde mest specialiserede målgrupper, tilbud og indsatser. Her skal Socialsty-relsen blandt andet tage udgangspunkt i de målgruppebeskrivelser, der eromtalt i rapporten fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalre-formen på det sociale område og for det specialiserede undervisningstilbud.Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der ikke ernogen fast definition for, hvilke målgrupper der er de mest specialiserede,og at det er noget, der kan udvikle sig over tid. Der kan fx opstå nye mål-grupper.

Der nævnes to kriterier i bemærkningerne, hvoraf mindst et skal være op-fyldt. At der er tale om målgrupper, der er meget små, og hvor der er etmeget begrænset underlag for at opbygge specialiseret viden, og at der ertale om målgrupper, hvor der er kompleksitet i målgruppernes problemstil-ling eller en flerhed af problemstillinger, som kræver faglig specialviden,herunder tværfaglig viden.Efter Socialpædagogernes opfattelse er det helt nødvendigt, at der hurtigstmuligt er fokus på følgende målgrupper, og at de med det samme bliver endel af den nationale koordinationsstruktur:Særligt skadede spæd- og småbørnMennesker med sjældne diagnoser med komplekse behovMennesker med svære spiseforstyrrelserMennesker med sjældne og komplekse kommunikationshandicapMennesker med en kompleks erhvervet hjerneskadeMennesker, som er udadreagerende og krimi-nelle/kriminalitetstruede, herunder mennesker, der kræver en skær-met indsatsBørn og unge med selvskadende adfærdMennesker med stærke udviklingsforstyrrelserMennesker med svære psykiatriske diagnoser

Endvidere skal der være opmærksomhed på andre små målgrupper, hvorder er brug for tilbud, som slet ikke eksisterer i dag. Det gælder for eksem-pel udviklingshæmmede, der er stofmisbrugere.Efter forslaget får Socialstyrelsen kompetence til at udmelde målgrupper ogsærlige indsatser, hvor der er brug for en øget koordination på tværs afkommunegrænser og på tværs af regionsgrænser.Der skal ved overvejelser om centrale udmeldinger tages afsæt i en løbendefaglig dialog med kommuner, regioner og bruger- og interesseorganisatio-ner, som har grundigt kendskab til behovet for små målgrupper på det spe-cialiserede sociale område samt de tilbud, de har brug for. Det foreslås des-uden, at der foretages en høring af relevante brugerorganisationer.For Socialpædagogerne er det centralt, at der sker en reel inddragelse afden viden, der findes hos brugerorganisationer og organisationer, der ipraksis arbejder med området. Det må ikke begrænses til de gængse dia-logmøder og høringer. Der skal konstrueres en form, der sikrer en kon-struktiv inddragelse.Efter en samlet vurdering træffer Socialstyrelsen en endelig afgørelse om encentral udmelding på et område, - en central udmelding vil både kunnevære regional og landsdækkende.

Den første udmelding kommer 1. november 2014 for ”Mennesker med kom-pleks erhvervet hjerneskade” samt området for den mest specialiseredespecialundervisning. Det nævnes, at ”Mennesker med svær spiseforstyr-relse” vil være blandt de næste målgrupper, der omfattes af en central ud-melding.Der er ikke fastlagt krav til hyppigheden af de centrale udmeldinger, herun-der at de skal være årlige. Socialpædagogerne går ud fra, at det også bety-der, at der kan komme flere centrale udmeldinger på et år.Når Socialstyrelsen er kommet med en central udmelding, går en sindrigprocedure i gang. Udmeldingen behandles i forbindelse med rammeafta-lerne, hvor kommunerne træffer en politisk beslutning om, hvordan indsat-sen på det pågældende område skal håndteres.Beslutningen afrapporteres til Socialstyrelsen. Afrapporteringerne fra kom-munerne behandles af Socialstyrelsen ud fra en såkaldt ”dialogbaseret tilba-gemelding”.Socialstyrelsen får beføjelse til at tilbagevise løsningsforslagene, hvis devurderes til ikke at være fagligt tilstrækkelige, og dialogen ikke har medførtde nødvendige kvalificerede ændringer. Det indebærer, at kommunerne i éneller flere regioner skal lave en fornyet behandling af deres håndtering afindsatsen over for de centralt udmeldte målgrupper og indsatser. I dissetilfælde skal Socialstyrelsen igen være i dialog med kommunerne om, hvadder skal fokuseres på i forbindelse med den fornyede behandling.Hvis det også ender uden et tilfredsstillende resultat, har Socialstyrelsenmulighed for at give et driftspålæg. Et driftspålæg betyder, at en kommuneeller region pålægges et driftsansvar for at opretholde eller videreføre ettilbud på et område.Det forudsættes, at driftspålæg kun anvendes undtagelsesvist i helt særligetilfælde. Det kan dreje sig om, at Socialstyrelsen identificerer et behov foren specialiseret indsats, som ikke er til stede. Eller at et konkret tilbud meden helt særlig indsats er lukningstruet, uden at der er andre, der kan vare-tage den pågældende opgave. Endelig nævnes det, at der kan være enrække små tilbud til en målgruppe, som hver for sig ikke er fagligt bære-dygtige. Her kan en region eller en kommune få besked på at samle tilbud-dene med henblik på en konsolidering. I perioden, hvor dette pålæg er igang, vil andre kommuner eller regioner ikke kunne oprette nye tilbud be-regnet for den pågældende målgruppe.Det fremgår som nævnt, at et driftspålæg kun anvendes undtagelsesvist ihelt særlige tilfælde. Socialpædagogerne mener, at det bør understreges, atder i en given situation skal bruges et driftspålæg, så man ikke risikerer, atet helt nødvendigt socialt tilbud forsvinder i løbet af processen.

I forbindelse med et driftspålæg vil der kunne aftales en særlig finansie-ringsordning mellem de relevante kommuner – her vil Socialstyrelsen i densidste ende kunne træffe afgørelse om en finansieringsmodel.Et pålæg kan maksimalt vare i to år og undervejs skal Socialstyrelsen efteren periode genoverveje pålægget. Det fremgår ikke, hvad der vil kunne skeefter de to år, hvis der ikke er tilvejebragt en holdbar løsning, bortset fra atSocialstyrelsen inden fristens udløb kan træffe afgørelse om at forny pålæg-get. Det bør efter Socialpædagogernes opfattelse overvejes.Alt i alt og på de givne præmisser betragter Socialpædagogernes Landsfor-bund den nye nationale koordination som et godt forsøg på at standse denafspecialisering på det sociale område, der har været i gang gennem nogleår, og som har medført færre kvalificerede tilbud for små målgrupper påområdet.Helt afgørende bliver det, at overvågningen resulterer i, at vi får overblik,viden og data om de mest specialiserede målgrupper, tilbud og indsatser.Der vil under alle omstændigheder være god grund til at følge udviklingenløbende – også i perioden indtil der, i 2017 ifølge aftalen mellem partierne,skal ske en opfølgning.Lovforslaget indebærer også, at ansvaret for den specialrådgivning, der idag hører under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud over-går til VISO. VISO skal desuden sørge for en koordineret videreudvikling afden mest specialiserede specialundervisning.Endvidere ændres der på beliggenhedskommunernes muligheder for atovertage regionale sociale tilbud. I dag kan det ske én gang om året. Detændres til, at det kun kan ske hvert fjerde år.Desuden ændres takstreglerne, så der blandt andet bliver større mulighederfor, at kommuner kan indgå aftaler om abonnementsordninger eller andreordninger, der indebærer en fælles finansiering af tilbud uden direkte sam-menhæng med brugen af de pågældende tilbud.

Statsforvaltningen