Til lovforslag nr.
L 164
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 20. maj 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens)
[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2014 og var til 1.
behandling den 1. april 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggel-
sesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse
sendte den 24. januar 2014 dette udkast til udvalget, jf. SUU
alm. del – bilag 244. Den 26. marts 2014 sendte ministeren
for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 33 spørgsmål til ministeren for sund-
hed og forebyggelse til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DF) vil ved 3. behandling af lov-
forslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, En-
hedslistens, Liberal Alliances og Det Konservative Folke-
partis medlemmer af udvalget konkluderer, at det ikke er
hensigtsmæssigt at fuldføre lovbehandlingen af lovforslaget,
da Socialudvalget ikke har afgivet betænkning over L 147
om BPA-ordningen, og da disse to love hænger sammen
bl.a. også i forhold til takstsystemet m.v., ser vi en række
udfordringer ved at vedtage lovforslaget om hjælperordnin-
ger til respirationsinsufficiens.
Derudover har vi ikke været inddraget i bekendtgørelses-
arbejdet på sundhedsområdet som lovet.
Disse partier er bekymrede for, hvilke konsekvenser det
vil have at gennemføre behandlingen af lovforslaget, da det
hænger sammen med lovforslag nr. L 147 på socialområdet,
hvor der er en række uafklarede spørgsmål, i forhold til hvil-
ke konsekvenser det vil have, hvis taksterne sættes for
lavt, og samtidig er der en række uafklarede spørgsmål om
hjælpernes arbejdsvilkår, lønninger m.m.
Partierne opfordrer ministeren for sundhed og forebyg-
gelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold til at indkalde de relevante parter til et møde, for
at finde nogle løsninger på de udfordringer, der er på områ-
det.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Annette Lind (S) Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S)
fmd.
Anne Sina (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Orla Hav (S) Camilla Hersom (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV)
AX016208