Tak.
Baggrunden for dette forslag er jo sådan set alvorligt nok.
Den handler jo om, at der er alt for mange tilfælde af hudkræft, og det har man haft en stor debat om.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi synes, at kræft er en forfærdelig sygdom, og at vi synes, at det er frygteligt med de lidelser og jo i mange tilfælde også dødsfald, som kommer ud af den pågældende sygdom.
Man kan jo have en lang diskussion om, hvordan man så vil indrette sundhedsvæsenet, og det får vi sikkert ganske givet ved andre lejligheder, i forhold til hvordan man kan gøre det bedst muligt for de danske kræftpatienter.
Det er i hvert fald en sag, der ligger både mig og Liberal Alliance meget på sinde.
Så har vi jo diskuteret solarier i årevis, og vi har heldigvis kunnet se, hvordan den debat, der har været, faktisk har rykket rigtig meget hos folk.
I løbet af, jeg tror, det er en periode på kun 3 år, fra 2008-2011, er det, når man ser på, hvor mange af de 15-25-årige, der har været i solarie inden for de seneste 12 måneder, gået fra 41 pct.
i 2008 til 16 pct.
i 2011.
Så det er faktisk et meget markant fald.
Set fra vores perspektiv er det jo et udtryk for, at folk faktisk lytter til debatten og faktisk hører, hvad der bliver sagt om den farlighed, der også er i forhold til solarier.
Og det vil jo alt andet lige på sigt få en vis betydning, også for det antal af tilfælde, som vil komme fremadrettet, af de her frygtelige sygdomme.
Så er det sådan, at der også er mange, der får det fra – jeg tror, det var hr.
Flemming Møller Mortensen, der rigtigt sagde det – den store sol, så at sige, og det er jo lidt sværere at regulere på den, end det er på solarierne.
Man kan sige, at der er nogen, der har tænkt lidt på det i dag
(Ordføreren peger mod vinduet)
, men det kommer jo faktisk også igennem, når vejret ikke er så godt, selv om folk ikke lige regner med det altid.
Tidligere har man diskuteret, om der skulle sættes aldersgrænser ind i forhold til brugen af solarier, og det er ikke noget, vi er særlig begejstret for i Liberal Alliance; det ligger vel nærmest i vores politik at være imod.
Jeg vil godt medgive, at når man ser på det her forslag, er der faktisk en del fornuftige ting i det, bl.a.
at man selvfølgelig tager højde for, kan man sige den stråling, der er fra rørene osv.
i solarierne, sådan at der er en eller anden form for rimelighed i det.
Vi synes så, man går lidt langt i forhold til nogle af tingene, i forhold til hvilke konkrete funktioner der skal være, bl.a.
også det, at man nævner uddannelse og træning af medarbejderne, at der skal være adgang til bestemte beskyttelsesbriller, og hvad ved jeg.
At stille den slags krav er måske ikke lige det, der er lettest for os.
Så synes jeg også, man skal have med, at det jo ikke er helt, som hvis det handlede om trafikforhold.
I trafikken laver vi reglerne for – jeg var lige ved at sige – at beskytte den enkelte imod andre.
Altså, hvis jeg nu kører for stærkt og kører ind i en anden, er der en risiko for, at jeg påfører skade på liv og legeme, og derfor går vi ind og regulerer.
Der er heldigvis ikke nogen, i hvert fald ikke så vidt jeg har hørt, der har tvunget folk ind i solarier, og hvis der er tale om det, må det jo høre under lovgivning om ulovlig tvang, og dermed er der også tale om et strafbart forhold.
Derfor må man sige, at det jo er en fare, man udsætter sig selv for.
Når vi skal veje tingene op mod hinanden, synes vi, at der kommer for skrappe krav og for meget regulering med hensyn til de her ting, i forhold til at det er noget, folk udsætter sig selv for.
Vi synes, det er fint med oplysning og fint med debat og synes, det er dejligt at se, at danskerne reagerer på den diskussion, der har været.
Men vi synes altså, at man er gået for langt.
Man skal passe på, hvad man siger fra den her talerstol, det ender jo med at blive forslag senere, men det kan jo også overvejes, hvilke portionsbegrænsninger der skal være for forskellige fødevarer osv.
Det er der vel i virkeligheden også nogle af ministerens partifæller, der for et par år siden nærmest skrev en hel bog om – sådan et rædselskatalog af reguleringsforslag – for at folk ikke spiste for meget og gjorde andre lignende ting.
Vi synes, det er sympatisk, at man gerne vil gøre noget i forhold til kræfttilfældene, men vi synes ikke, det er i orden, at man vil regulere markedet i den detaljeringsgrad, som man lægger op til her, selv om der er store dele af forslaget, vi egentlig synes er fine nok.
Derfor stemmer Liberal Alliance nej til forslaget.