PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 161 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 161

Folketinget 2013-14

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 15. maj 2014

Betænkning

over

Forslag til lov om Klimarådet, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af

nationale klimamålsætninger

[af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)]

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 1 æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2014 og var til 1.

behandling den 1. april 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Byg-

ningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring, og kli-

ma-, energi- og bygningsministeren sendte den 7. februar

2014 dette udkast til udvalget, jf. KEB – bilag 158. Den 26.

marts 2014 sendte klima-, energi- og bygningsministeren de

indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

1 skriftlig henvendelse fra Concito.

Klima-, energi- og bygningsministeren har over for ud-

valget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Deputationer

Endvidere har Concito mundtligt over for udvalget rede-

gjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 20 spørgsmål til klima-, energi- og

bygningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål til klima-, energi- og byg-

ningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2

til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (S, RV, SF, EL og KF) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter

vedtagelsen af lovforslaget. Det har længe været et politisk

ønske fra SF, at Danmark får en klimalov ligesom en række

andre lande, vi sammenligner os med. Det var således en

meget vigtig prioritet for SF, at indførelse af en klimalov

blev fastlagt i regeringsgrundlaget for S-R-SF-regeringen

som en central miljøpolitisk markering bl.a. med henvisning

til den britiske og skotske klimalovgivning.

SF er tilfreds med, at der er indgået en bred aftale mellem

regeringen, SF, EL og KF om, at Danmark skal nå 40 pct.

-reduktion i 2020; men vi er skuffede over, at der ikke

kan opnås et flertal for at skrive målsætningerne ind i loven,

så de bliver juridisk bindende.

Klimaloven er en ramme- og proceslov. Netop derfor er

det vigtigt, at rammerne er så præcise som mulig. Efter SF’s

opfattelse burde loven således fastlægge delmål for både

, vedvarende energi, energibesparelser og energieffekti-

vitet. SF har endvidere påpeget, at lovens formulering af

2050-målsætningen er for usikker og kan dække over andre

elementer (som CO

-deponering i undergrunden og atom-

kraft) end regeringens eget synspunkt om 100 pct. vedvaren-

de energi. SF deler synspunktet om 100 pct. vedvarende

energi i 2050 og mener, at det også burde have været ind-

skrevet i lovteksten.

Hvis SF’s synspunkter på disse områder var blevet imø-

dekommet, havde loven fuldt ud levet op til regeringsgrund-

lagets formuleringer: »Målene skrives ind i en klimalov –

inspireret af den britiske og den skotske klimalov« og »Hele

AX016216

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i

2050«.

Regeringens afvisning begrundes i en argumentation fra

Justitsministeriet, som SF anser for meget uheldig, fordi den

grundlæggende konkluderer, at Folketinget ikke kan pålæg-

ge regeringen bindende målsætninger. SF mener, at Justits-

ministeriet i bl.a. svarene på spørgsmål 10 og 19 tilkendegi-

ver en meget forenklet forståelse af lovgivningen, og at ar-

gumentationen udhuler respekten for, hvordan forfatnings-

retlig sædvane kan etableres.

Justitsministeriet henviser til nogle få sider i et juridisk

skrift (bilag til svar på spm 10). Juridisk litteratur er natur-

ligvis præget af forskellige vurderinger og er ikke objektive

sandheder. Det er ikke mindst sandt, når lovgivningstraditio-

ner beskrives uden tilstrækkelig bredde eller f.eks. under-

støttes af domme. Det virker for SF, som om kendskabet til

miljølovgivningen er begrænset, når ministeriet svarer, som

det gør.

I dag kan miljøområdet – og herunder reguleringen af kli-

maforpligtelser – jo ikke reguleres af Folketinget ved ude-

lukkende at pålægge borgerne forpligtelser. Myndighederne

skal også pålægges handleforpligtelser. Det er derfor, miljø-

lovene i dag er fyldt med regler, der ikke er rettet mod bor-

gerne. Der eksisterer ikke en forfatningsretlig sædvane, som

begrænser Folketingets muligheder for at løse konkrete op-

gaver, og Folketinget har da heller ikke opført sig, som om

der fandtes en sådan sædvane. Der er derfor love, ikke

mindst på miljøområdet, som næsten udelukkende regulerer

myndigheder og ikke borgerne.

Klima-, energi- og bygningsministeren svarer (svar på

spm. 2) bl.a., at »Juridisk forpligtende mål følger typisk af

internationale aftaler eller andre forpligtelser. Hertil kom-

mer, at dansk retstradition tilsiger, at der ikke indføres mål i

lovgivning, der ikke forpligter borgerne«.

Men selv en overfladisk gennemgang af lovgivningen på

miljøområdet viser, at lovene pålægger myndighederne helt

konkrete handleforpligtelser. SF vil fremhæve to eksempler:

1. Planloven (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013)

pålægger i § 2, stk. 1, 3 og 4, og § 2 a miljøministeren

at gøre noget helt konkret, selv om den konkrete hand-

ling ikke er begrundet i EU-lovgivning eller internatio-

nale aftaler. Også andre steder i planloven er der be-

stemmelser, der alene pålægger myndigheder pligter,

og som ingen retsvirkninger har i forhold til borgerne,

f.eks. § 5 i og § 10 a.

2. Lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af

miljøskader (miljøskadeloven, lov nr. 466 af 17. juni

2008). Her er en lov, der er begrundet i EU-lovgivning

(miljøansvardirektivet), og som alene vedrører myndig-

heders handleforpligtelser. I § 20 findes bl.a. en meget

klar forpligtende regel for miljøministeren, der pålæg-

ger ministeren at gøre noget helt bestemt i konkrete

sager, hvor der er konstateret en miljøskade.

SF mener således ikke, at regeringens juridiske argumen-

tation holder, og vil arbejde videre med problemstillingen,

fordi vi anser den for alt for indsnævrende for lovgivningen

helt generelt.

mindretal

i udvalget (V, DF og LA) indstiller lovfor-

slaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

klima-, energi- og bygningsministeren,

tiltrådt af et

fler-

tal

(S, RV, SF, EL og KF):

Til § 6

Stk. 1

affattes således:

»Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lov-

tidende, jf. dog stk. 2.«

[Fremrykket ikrafttræden for etablering af Klimarådet]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at fremrykke lovens ikrafttrædelsestidspunkt

vedrørende de dele af lovens bestemmelser, der knytter sig

til etablering af Klimarådet. Dette sker for at sikre den for-

nødne tid til at etablere Klimarådet, med henblik på at rådet

skal kunne påbegynde arbejdet fra den 1. januar 2015. Der

skal således sikres tid til udnævnelse af Klimarådets med-

lemmer, ansættelse af sekretariatsleder og medarbejdere, le-

je af lokaler og indretning heraf m.v. Klimarådets opstart i

2014 betyder, at der i 2014 forventes afholdt udgifter for op

til 1,6 mio. kr., heraf op til 0,7 mio. kr. i lønsum, dog maksi-

malt svarende til det faktiske forbrug.

Julie Skovsby (S) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Jesper Petersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jeppe Kofod (S)

Flemming Møller Mortensen (S) Andreas Steenberg (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte Rod (RV) Steen Gade (SF)

fmd.

Karsten Hønge (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V)

nfmd.

Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby (V) Ulla Tørnæs (V)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Liselott Blixt (DF) René Christensen (DF) Kim Christiansen (DF)

Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 161

Bilagsnr. Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og bygningsministe-

ren

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

1. udkast til betænkning

Henvendelse af 24/4-14 fra Concito

Ændringsforslag fra klima-, energi- og bygningsministeren

2. udkast til betænkning

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 161

Spm.nr.

Titel

Spm., om bemærkningerne til § 1 indebærer, at målsætningen om, at

Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 pct. i

forhold til niveauet i 1990, er en fuldt juridisk forpligtende del af kli-

maloven, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om formuleringen skal tolkes som et samfund baseret på 100

pct. vedvarende energi, til klima-, energi- og bygningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om regeringen vil anvende klimaloven som redskab til at sikre,

at hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i

2050, at vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende ener-

gi i 2035, at kul udfases fra danske kraftværker, og at oliefyr udfases

senest i 2030, således som det fremgår af regeringsgrundlaget, til kli-

ma-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at klimaloven ikke kan bruges som murbrækker

for hverken CCS eller atomkraft, til klima-, energi- og bygningsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om regeringens udlægning af, hvad der er den danske forpligtel-

se for reduktion i drivhusgasudledningen i 2050 i forhold til 1990; om

det er 80-95 pct. eller mere, til klima-, energi- og bygningsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at et »lavemissionssamfund« i 2050, hvor der

stadig påregnes en lav udledning af drivhusgasser, ikke indebærer mu-

ligheden for uændrede emissioner fra landbrugssektoren, og at alle

sektorer løbende skal bidrage til at nå målet i 2050, til klima-, energi-

og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at et udgangspunkt til at fastlægge en redukti-

onstakt for CO

-udledningen bl.a. er at fastlægge, hvor meget Dan-

mark maksimalt må udlede i perioden 2010 til 2050, for at Danmark

reducerer med sin relative andel som bidrag til, at 2-gradersmålsætnin-

gen overholdes, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om at bekræfte, at den resterende drivhusgasudledning fra et »la-

vemissionssamfund« i 2050 i regeringens forståelse vil være baseret

på en videnskabelig opgørelse af Danmarks samlede maksimale driv-

husgasbudget 2015-2050 under hensyntagen til videnskabens anbefa-

linger og klimakonventionens princip om, at de bredeste skuldre skal

påtage sig de største forpligtelser, til klima-, energi- og bygningsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at de gentagne henvisninger til »omkostningsef-

fektivitet, vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse« ikke kan bruges

til at undlade den nødvendige klimamæssige indsats, men alene kan

være retningsgivende for, hvilke redskaber der ud fra disse aspekter er

gode eller mindre gode at tage i anvendelse, til klima-, energi- og byg-

ningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om begrundelsen for, at bestemmelsen om, at ministeren mindst

hvert 5. år skal udarbejde nationale klimamålsætninger i et 10-årigt

perspektiv, ikke fremgår af selve lovteksten, til klima-, energi- og

bygningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at lovens bemærkninger om, at ministeren

mindst hvert 5. år skal udarbejde nationale klimamålsætninger i et 10-

årigt perspektiv, er lige så forpligtende for den nuværende og kom-

mende regeringer, som hvis bestemmelsen var fremgået af selve lov-

teksten, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om at bekræfte, at arbejdet med at udarbejde den første nationale

klimamålsætning med et 10-årigt perspektiv iværksættes straks efter

lovens vedtagelse med henblik på færdiggørelse i 2014 og danner

grundlag for den første klimapolitiske redegørelse til Folketinget i

2015, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om § 1 er så bredt formuleret, at den kan rumme VK-regerin-

gens målsætning på klimaområdet (2011), til klima-, energi- og byg-

ningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at bekræfte, at formuleringen af § 1 – givetvis utilsigtet – ik-

ke udelukker anvendelse af atomkraft, som har været ude af den dan-

ske energiplanlægning siden 1985, til klima-, energi- og bygningsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm., om CCS vil kunne understøtte vækst og udvikling i Danmark

inden for en umiddelbar tidshorisont, til klima-, energi- og bygnings-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at stille et ændringsforslag, sådan at der ikke kan herske tvivl

om den præcise ramme for Danmarks klimapolitik, ved at det i § 1

fremgår, at der er tale om »en energiforsyning baseret 100 pct. på ved-

varende energi«, til klima-, energi- og bygningsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm., om det med lovforslagets formuleringer vil være nødvendigt

med en lovændring, hvis Folketinget efter et valg og et nyt flertal æn-

drer målsætningen om 40 pct. CO

-reduktion i 2020, til klima-, ener-

gi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om, hvordan forskellen i juridisk forpligtelse kan beskrives i føl-

gende tre modeller: 40 pct. nævnt i selve lovteksten, 40 pct. nævnt i

bemærkningerne eller 40 pct. nævnt som en del af en politisk aftale

bag loven, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om at fremsende dokumentation (henvisning til litteratur, dom-

me m.v.), der dokumenterer påstanden (i høringsnotatet) om, at det vil

være i strid med dansk retstradition at fastsætte bindende reduktions-

mål, som forpligter regeringen, til klima-, energi- og bygningsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-14 fra Concito, til kli-

ma-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 4, 5, 6 og 8 og svar herpå er optrykt efter ønske fra EL. Spørgsmål 10 og 19 og svar herpå er

optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 4:

Kan ministeren bekræfte, at klimaloven ikke kan bruges som murbrækker for hverken CCS eller atom-

kraft?

Svar:

Det er regeringens målsætning, at Danmarks energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050,

hvilket dermed udelukker anvendelse af kulkraft med CCS (fangst og lagring af CO

i undergrunden) og

atomkraft. Lovforslaget foruddiskonterer ikke brugen af hverken CCS eller atomkraft i Danmark, men

forbyder på den anden side ikke bestemte teknologier. Lovforslaget ændrer således heller ikke på Folke-

tingets beslutning om offentlig energiplanlægning uden atomkraft af 29. marts 1985.

Opsamling af CO

på kraftværker og injektion af denne CO

på oliefelterne i Nordsøen med det formål

at øge indvindingen fra oliefelterne ser regeringen positivt på, såfremt det kan foregå miljømæssigt og

sikkerhedsmæssigt forsvarligt og på kommercielle vilkår. Da brugen af kul i Danmark udfases, kunne

til injektion på oliefelterne efter udfasningen af kul eksempelvis baseres på opsamling fra biomasse-

fyrede kraftværker eller CO

importeret fra udlandet.

Det forudsættes i lovforslagets bemærkninger, at klima-, energi- og bygningsministeren fremover

mindst hvert 5. år skal fastsætte nationale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv overfor Folketin-

get. Konkrete initiativer til indfrielse af de nationale klimamålsætninger vil fortsat afhænge dels af indgå-

elsen af politiske aftaler i Folketinget, samt dels af de konkrete virkemidler og politikker der måtte blive

vedtaget og implementeret som følge af indgåelsen af sådanne politiske aftaler.

Spørgsmål 5:

I bemærkningerne anføres: »EU’s stats- og regeringsledere har i konklusioner fra et møde i Det Euro-

pæiske Råd i oktober 2009 anmodet parterne til FN’s Klimakonvention om at tilslutte sig en målsætning

om at holde den globale temperaturstigning inden for 2° C og samtidig tilsluttet sig en EU-målsætning

om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i

forhold til 1990, som et led i en samlet halvering af de globale udledninger. I den sammenhæng henviste

Det Europæiske Råd til, at dette reduktionsniveau er nødvendigt i henhold til anbefalinger fra FNʼs Kli-

mapanel (IPCC). I lyset af denne EU-målsætning og eventuelle fremtidige målsætninger eller klimafor-

pligtelser som Danmark måtte tilslutte sig internationalt, skal Danmark overgå til et lavemissionssamfund

frem mod 2050«. Hvad er regeringens udlægning af, hvad der dermed er den danske forpligtelse for re-

duktion i drivhusgasudledningen i 2050 i forhold til 1990; er det ligeledes 80-95 pct. eller mere?

Svar:

Som nævnt i mit svar på spørgsmål 2 vedrørende L 161 ønsker regeringen ikke at lovfastsætte konkrete

måltal i specifikke år for eksempelvis drivhusgasreduktion eller VE-andel i lovforslaget. Lovforslaget for-

udsætter dog som minimum, at Danmark skal bidrage til at indfri den i spørgsmålet nævnte EU-målsæt-

ning og eventuelle fremtidige målsætninger eller klimaforpligtelser, som Danmark måtte tilslutte sig in-

ternationalt.

Det forudsættes i lovforslagets bemærkninger, at klima-, energi- og bygningsministeren fremover

mindst hvert 5. år skal fastsætte nationale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv overfor Folketin-

get. Disse politiske klimamålsætninger skal således som minimum være i overensstemmelse med de til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller

internationale aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i. Der kan således godt fastsættes mere

ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledningen end de nævnte 80-95 pct.

EU-målsætningen om at reducere drivhusgasudledningen med 80-95 pct. i 2050 ift. 1990 er en politisk

målsætning for EU som helhed.

Spørgsmål 6:

Kan ministeren bekræfte, at et »lavemissionssamfund« i 2050, hvor der stadig påregnes en lav udled-

ning af drivhusgasser, ikke indebærer muligheden for uændrede emissioner fra landbrugssektoren, og at

alle sektorer løbende skal bidrage til at nå målet i 2050?

Svar:

Klimalovens langsigtede målsætning om at overgå til et lavemissionssamfund i 2050 omfatter alle sek-

torer og drivhusgasser, for at Danmark kan bidrage til at opnå EU’s langsigtede målsætning om 80-95 pct.

i 2050 og andre klimamål i overensstemmelse med de til enhver tid gældende nationale klimamål og in-

ternationale klimaforpligtelser for Danmark.

Klimalovforslaget opstiller ikke konkrete reduktionsmål for specifikke sektorer. Det fremgår af regerin-

gens Klimaplan fra august 2013, at en samlet reduktion af Danmarks drivhusgasudledning på 80-95 pct. i

2050 ift. 1990, selv hvis brugen af fossile brændsler udfases, vil kræve en yderligere indsats overfor de

tilbageværende drivhusgasudledninger, herunder også i landbrugssektoren.

Spørgsmål 8:

Kan ministeren bekræfte, at den resterende drivhusgasudledning fra et »lavemissionssamfund« i 2050 i

regeringens forståelse vil være baseret på en videnskabelig opgørelse af Danmarks samlede maksimale

drivhusgasbudget 2015-2050 under hensyntagen til videnskabens anbefalinger og Klimakonventionens

princip om, at de bredeste skuldre skal påtage sig de største forpligtelser?

Svar:

Som det fremgår af regeringens Klimaplan er en 40 pct. reduktion af Danmarks drivhusgasudledning i

2020 ift. udledningen i 1990 en naturlig trædesten mod en langsigtet reduktion af drivhusgasudledninger-

ne i overensstemmelse med EU’s 2050-mål om en 80-95 pct. reduktion i 2050. 40 pct. reduktionsmålsæt-

ningen af Danmarks drivhusgasudledning i 2020 ift. udledningen i 1990enne har regeringen (Socialdemo-

kraterne og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti

tilsluttet sig i den politiske aftale af 6. februar 2014 om det nationale klimamål i 2020. Med målsætningen

om at reducere Danmarks drivhusgasudledning med 40 pct. i 2020 ift. 1990 er Danmark med til at vise

vejen fremad for eksempelvis de øvrige EU-lande, som samlet set internationalt har påtaget sig juridiske

forpligtelser til at reducere drivhusgasudledningen med 20 pct. i 2020 ift. udledningen i 1990.

Det forudsættes i lovforslagets bemærkninger, at klima-, energi- og bygningsministeren fremover

mindst hvert 5. år skal fastsætte nationale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv overfor Folketin-

get. Disse klimamålsætninger skal som minimum være i overensstemmelse med de til enhver tid gælden-

de internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale afta-

ler, som den danske stat er aftalepart i. Klimamålsætningerne skal udarbejdes i lyset af videnskabens an-

befalinger, herunder anbefalinger fra IPCC, og hensynet til vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse, her-

under jobskabelse, og sunde offentlige finanser.

Jeg har ikke taget stilling til størrelsesordenen af Danmarks samlede maksimale drivhusgasbudget i pe-

rioden 2015-2050 under hensyntagen til videnskabens anbefalinger og Klimakonventionens princip om,

at de bredeste skuldre skal påtage sig de største forpligtelser. Men dette er elementer, som vil kunne indgå

ved fastsættelsen af fremtidige målsætninger samt indgå i Klimarådets arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 10:

Hvad er begrundelsen for, at bestemmelsen om, at ministeren mindst hvert 5. år skal udarbejde nationa-

le klimamålsætninger i et tiårigt perspektiv, ikke fremgår af selve lovteksten? Vil ministeren redegøre for,

hvad forskellen er på den forpligtelse, som pålægges klima- energi- og bygningsministeren, i forhold til

den forpligtelse, som finansministeren pålægges via budgetloven, og miljøministeren pålægges via plan-

loven?

Svar:

Jeg henholder mig til følgende svar fra justitsministeren:

»Justitsministeriet oplyser, at det er et grundlæggende princip i dansk ret, at lovgivningen ikke bør inde-

holde overflødigt stof. En lov bør derfor alene være en samling af retsregler. En lovtekst bør eksempelvis

hverken indeholde begrundelser for lovgivningen eller rene informationer. Det betyder, at lovformen som

udgangspunkt alene bør anvendes, hvis man ønsker at fastsætte regler, som skal normere retsstillingen

mellem borgerne (personer og virksomheder mv.) indbyrdes, pålægge borgerne pligter over for det offent-

lige eller tillægge borgerne rettigheder over for det offentlige.

Mål, der ikke kan håndhæves med loven, eller som ikke har direkte virkning over for borgerne, bør nor-

malt ikke gøres til genstand for lovgivning. En bestemmelse, hvorefter klima- energi- og bygningsmini-

steren mindst hvert 5. år skal udarbejde nationale klimamålsætninger, der ikke vil være bindende, har ikke

en normerende karakter i forhold til borgerne.

Vil Folketinget knytte en forudsætning som omtalt ovenfor til loven, er det fuldt tilstrækkeligt, at dette

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. En sådan forudsætning vil herefter være forpligtende for mi-

nisteren.

Det bemærkes, at vurderingen af, om et bestemt forhold bør reguleres i selve lovteksten, eller om det

alene bør omtales i lovbemærkningerne, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Når det

gælder det foreliggende lovforslag, har Justitsministeriet af de førnævnte grunde vurderet, at reguleringen

bør ske i lovbemærkningerne. Afhængig af de konkrete omstændigheder har der i andre tilfælde været

behov for, at en regulering sker i lovteksten. Justitsministeriet kan i den forbindelse bl.a. oplyse, at bud-

getlovens udformning skal ses i lyset af de internationale forpligtelser, som følger af Finanspagten.«

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag til svar på spørgsmål 10:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 19:

Vil ministeren fremsende dokumentation (henvisning til litteratur, domme m.v.), der

– dokumenterer påstanden (i høringsnotatet) om, at det vil være i strid med dansk retstradition at fastsæt-

te bindende reduktionsmål, som forpligter regeringen,

– dokumenterer, at dansk lovgivning udelukkende henvender sig til borgerne, og at der derfor ikke kan

vedtages lovgivning, der forpligter regeringen,

– udelukker, at Folketinget kan håndhæve sådanne forpligtelser ved at udtale kritik af regeringen eller

pålægge regeringen konkret handling?

Svar:

Jeg henholder mig til følgende svar fra justitsministeren:

»Justitsministeriet oplyser, at hensynet til god lovkvalitet tilsiger, at der udelukkende medtages bestem-

melser i love, som er egnet til at være reguleret i lovform. Dette synspunkt underbygges af vedlagte kopi

af bogen »Loven« om udarbejdelse af lovforslag af Anne Louise Bormann m.fl., DJØF 2002, side 75-77.

Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 10.«