Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 161:

Forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 26.03.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første taler er hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.

Tak til formanden. Jeg tror ikke, jeg afslører nogen store hemmeligheder, når jeg i dag kundgør for Folketinget, at Venstre ikke kan stemme for klimaloven. Det kan vi ikke, fordi det jo er en del af en aftale, som regeringen har indgået med et flertal i Folketinget, spændende fra Enhedslisten og endog omfattende Det Konservative Folkeparti, om at reducere udledningerne af CO 2 i 2020 med 40 pct.

Danmark ligger jo i forvejen meget højt og har et meget højt ambitionsniveau, når det handler om at reducere udledningerne af CO 2 . Vi indgik for godt og vel 2 år siden en meget omfattende energipolitisk aftale her i Folketinget omfattende et meget, meget bredt flertal, og med den aftale når vi op på 34 pct.s CO 2 -reduktion i 2020. Det er et meget, meget ambitiøst niveau, der gør, at Danmark er blandt de lande i verden, der gør mest for klimaet – også i forhold til, hvad der sker i det øvrige EU, hvor der jo samlet set er en ambition om at reducere udledningerne med 20 pct. i 2020. Så kan man jo godt undre sig over, hvorfor der er sådan et stort behov hos den danske regering for at skulle op på en 40 pct.s reduktion i 2020 – også når vi ved, at der i øjeblikket er forhandlinger i EU om, hvor højt EU skal op i 2030. I 2030 ønsker Europa-Kommissionen og EU-Parlamentet, at man skal op på en 40 pct.s CO 2 -reduktion. Det vil sige, at det er 10 år senere, end den danske regering har ambitioner om at nå en 40 pct.s CO 2 -reduktion. Vi kan i Venstre godt undre os over det behov og det hastværk, der er for at ville op på en 40 pct.s reduktion allerede i 2020.

Det her kommer til at koste danske arbejdspladser. Det er simpelt hen ikke muligt at nå yderligere 6 pct. fra 34 til 40 pct., uden at det kommer til at koste arbejdspladser og dansk velfærd. Det er i hvert fald en velbegrundet frygt, vi har i Venstre. Vi så også i august sidste år det katalog, som regeringen spillede ud med, om, hvordan man ville nå de 40 pct. Jeg tror, det var op imod 80 forskellige tiltag, der var i det katalog – jeg vil nærmest kalde det et rædselskatalog: fjernelse af befordringsfradraget, yderligere afgifter på brændsler, yderligere afgifter på kunstgødning og en lang række andre tiltag, ikke mindst i forhold til transportsektoren og fødevaresektoren. Og det er altså ikke den medicin, Danmark har brug for. Tværtimod har vi brug for at få nedsat skatter og afgifter.

Vi står i løbet af de kommende måneder og skal i gang med vækstforhandlinger, hvor målet er at skaffe flere danske jobs, og så kan det godt undre, at regeringen spiller ud med det her forslag på det her tidspunkt. På den baggrund må jeg erkende og fortælle Folketinget, at Venstre synes, at det her simpelt hen er langt, langt over målet. Vi bør føre en realistisk og gennemførlig dansk energi- og klimapolitik og ikke gå så vidt, som man gør med det her lovforslag. Venstre stemmer imod.

Tak for det. Der er foreløbig to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er hr. Steen Gade, SF.

Tak. Jeg kan høre på Venstres ordfører, at den nye klimarapport fra FN's klimapanel overhovedet ikke har gjort indtryk på Venstre, og det er jo faktisk ret bekymrende. Mit spørgsmål til ordføreren er i forbindelse med det med behovet. Er det ikke rigtigt, at vi i Danmark har et CO 2 -udslip pr. indbygger, der er betydelig højere end EU's gennemsnit? Det var det første spørgsmål.

Det andet går på, hvad Venstre egentlig vil. Jeg kan forstå, at 34 pct. lige præcis er så meget, man skal nå i 2020, men så har jeg også læst, at Venstre går ind for, at vi skal lave noget nabolandstjek, så vi egentlig ikke skal gå videre end det, vi i forvejen er forpligtede til i EU, og det er jo så 30 pct. Så vil Venstre faktisk rykke baglæns lige netop i de her dage, hvor vi får FN's klimapanels alvorlige advarsler, og skal vi gøre mindre, end vi gør i dag?

Ordføreren.

Advarslerne fra FN's klimapanel tager vi i allerhøjeste grad alvorligt i Venstre, og det er også vores opfattelse, at det er nødvendigt, at vi gør noget, men først og fremmest er det nødvendigt, at vi gør noget i international sammenhæng. I forhold til at løse verdens klimaudfordringer fylder den danske indsats jo umådelig lidt. Vores indsats gøres langt bedre ved at presse EU til at have en høj målsætning, ikke mindst i forhold til at sikre, at FN og verdens store industrilande går forrest og påtager sig deres del af forpligtelsen. Dansk enegang kommer til at koste danske arbejdspladser.

Hr. Steen Gade.

Jeg kan jo høre, at Venstres ordfører ikke tager det alvorligt. Han tager heller ikke alvorligt, at vi i Danmark har et CO 2 -udslip, der er højere end EU's gennemsnit. Vi trækker altså EU's gennemsnit op. Hvis vi gennemfører reduktionen på 40 pct., hjælper vi med at få vores eget udslip ned mod EU's gennemsnit. Hvad er kommentaren til det fra Venstres ordfører?

Det andet er: Mener Venstre i virkeligheden, at vi skal længere ned? For når man læser Venstres papirer på andre områder, f.eks. med hensyn til nabolandstjek, som betyder, at vi skal gå efter laveste standard, så kan man se, at vi jo i virkeligheden skal rykke tilbage, og at den aftale, som Venstre også er med i, åbenbart er for ambitiøs. Er det det, der er Venstres mening?

Ordføreren.

Venstre tager det ganske alvorligt, og derfor indgik vi også en energiaftale, og derfor presser vi også på og opfordrer regeringen til fortsat at presse på i EU-sammenhænge for at få sat høje målsætninger med hensyn til CO 2 -reduktion i EU. Vi tror ganske enkelt ikke på, at dansk enegang vil føre til andet end tab af danske arbejdspladser.

Tak. Så er det hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Der er sådan set et meget enkelt spørgsmål, som hr. Lars Christian Lilleholt mangler at svare på, nemlig hvor lang tid han forestiller sig at Danmark skal have et højere CO 2 -udslip, end man har i gennemsnittet af EU-lande.

Ordføreren.

Jamen altså, vores opfattelse er, at Danmark skal bringe det her ned sammen med de øvrige EU-lande. Danmark har et højt CO 2 -udslip, og vi gør ganske meget. Faktisk ligger den danske målsætning jo 14 pct. over EU-gennemsnittet i 2020. Så jeg mener rent faktisk, at Danmark gør ganske meget, og vi skal også gøre ganske meget fremadrettet.

Hr. Per Clausen.

Hr. Lars Christian Lilleholt siger, at Danmark skal gøre ganske meget fremadrettet, men er det, hr. Lars Christian Lilleholt står og siger, ikke: Nu har vi gjort det, vi skal. Vi har lavet en energiaftale, men når det kommer til transportsektoren, når det kommer til landbruget, når det kommer til husholdningerne, vil Venstre ikke gøre mere, på trods af at Danmark altså stadig væk har et højt CO 2 -udslip, også i 2020, selv om vi gennemfører den aftale, vi har lavet med regeringen og De Konservative?

Ordføreren.

Vi gør jo ganske meget. Vi når i 2020 en målsætning om en reduktion på 34 pct., og det er en aftale, som Venstre står fuldt inde for. Så vores opfattelse er, at vi gør meget i forbindelse med den her dagsorden, og vi kommer også til at gøre meget fremadrettet. Men hvad angår at gå ind i forhold til transport, fødevarer og landbrug, så frygter vi, at det kan komme til at koste netop de to sektorer ganske meget, og at der er en risiko for, at man flytter danske arbejdspladser til udlandet, og det ønsker vi ikke.

Tak. Der er yderligere tre medlemmer, der har meldt sig for korte bemærkninger. Den første er hr. Jens Joel, Socialdemokraterne.

Tak for det. Ja, jeg kan jo forstå på Venstres ordfører, at man i hvert fald ikke støtter en reduktion på 40 pct., altså at man synes, at det er rigtig meget, til trods for, som de tidligere spørgere jo har anskueliggjort, at vi ligger rigtig, rigtig højt. Man kan også forstå på Venstres ordfører, at der er mange andre ting, vi heller ikke skal gøre, selv om Venstre egentlig havde sagt det. Jeg undrede mig selv over det, da næstformanden i vores udvalg sagde i Berlingske, at man måske skulle udskyde eller aflyse en havvindmøllepark og andre ting, som vi egentlig har lavet aftaler om.

Når det på den måde er meget, meget svært at finde ud af, hvad Venstre vil, da man kun graver sig ned så at sige eller løber fra aftaler, man hidtil har indgået, kunne jeg da godt tænke mig at spørge Venstre – for det, vi diskuterer i dag, er jo sådan set et lovforslag, som vil sikre en saglig, velunderbygget og løbende debat om klimaindsatsen: Er det, fordi Venstres zigzagkurs på det her område er så eklatant, at man ikke ønsker, at den kommer frem i lyset? Eller hvorfor siger man nej til en aftale, som jo faktisk ikke siger noget om, hvor meget eller hvordan vi skal reducere, men kun siger noget om, at vi skal diskutere det i Folketinget, at vi skal tage klimaproblematikken alvorligt, og at vi skal lægge en plan?

Ordføreren.

Vi siger nej, fordi det her lovforslag er en udmøntning af en aftale mellem en række af Folketingets partier med regeringspartierne i spidsen, og den aftale betyder, at Danmark i 2020 skal reducere sit CO 2 -udslip med 40 pct. Og vi ønsker ikke i Folketingssalen at lægge stemmer til en rammelov, som muliggør og forpligtiger os til i 2020 at reducere CO 2 -udslippet med 40 pct.

Hr. Jens Joel.

Jeg håber, at Venstre vil anerkende, at hvis et flertal i Folketinget ønsker at reducere CO 2 -udledningen med 40 pct. i 2020, så er det det, der kommer til at ske. Men jeg håber også, at Venstres ordfører i al seriøsitet vil sige, at det jo ikke er det, der ligger i lovforslaget. Det er det, der ligger i den politiske aftale, som et flertal har indgået.

Derfor savner jeg bare den anerkendelse fra Venstres side af, at det her lovforslag faktisk handler om, at vi skal diskutere klimaet seriøst, og ikke handler om de 40 pct., som man jo selvfølgelig kan blive nødt til at følge, hvis et flertal ønsker det. Men er Venstres ordfører ikke enig i, at det faktisk ikke er det, der står i selve lovforslaget?

Ordføreren.

[Lydudfald] ... men det, der er afgørende for Venstre her, er, at der med det her lovforslag, som jeg før sagde, skabes rammerne for, at der i 2020 kan ske en CO 2 -reduktion på 40 pct.

Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Jeg står og bliver lidt forvirret, for jeg repræsenterer jo en landsdel, nemlig det midt- og vestjyske, her i Folketinget, hvor vi har rigtig mange arbejdspladser inden for vindmølleindustrien. Alt i alt er der 28.000 job i vindmølleindustrien, og dér sidder de og dirrer lidt, for det jo ikke er sikkert, at Venstre overhovedet står ved det, Venstre trods alt har lagt stemmer til, nemlig energiforliget. For i sidste uge var hr. Thomas Danielsen ude at sige, at vindmølleparkerne måske skulle droppes, og derfor er mit spørgsmål det simple: Kan ordføreren bare lige her i dag love, at Venstre står ved energiaftalen, eller fortælle, om Venstre er i gang med at forlade energiaftalen?

Ordføreren.

Vi står ved energiaftalen, men vi har skrevet et brev, eller vores partileder har, sammen med de øvrige partiledere i blå blok med henblik på at kigge på energiaftalen og ikke mindst på omkostningsniveauet. Siden vi indgik energiaftalen, er der sket ganske meget på energiområdet. Prisen på de fossile brændsler er på et langt lavere niveau i dag, end da vi indgik aftalen for godt og vel 2½ år siden, og det betyder, at det er blevet langt dyrere at producere vedvarende energi i Danmark, og dermed er prisen på energiaftalen på et langt højere niveau, end da vi indgik aftalen, og derfor ønsker vi en genforhandling af energiaftalen.

Hr. Andreas Steenberg.

Kunne vi så i dag – det har jo været umuligt i snart flere uger – få at vide, hvad det er, Venstre konkret vil? Er det de 28.000 job i vindmølleindustrien, vi skal vinke farvel til, fordi Venstre vil droppe havvindmølleparkerne? Er det biogassen? Er det biomassen? Hvad er det, Venstre konkret vil? Kan vi få løftet sløret for det i dag, i stedet for at det bare bliver ved de her tynde overskrifter?

Ordføreren.

Vi forhandler ikke energiaftalen fra Folketingets talerstol. Det er en aftale, som vi har med regeringspartierne, og vi har bedt regeringspartierne om at få en drøftelse med klima- og energiministeren om nogle af målsætningerne for økonomien i aftalen, og det er det, der er målsætningen for os.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Der er jo mange situationer i løbet af livet, hvor man finder ud af, at hvis man gør en ekstra indsats, får man noget ekstra ud af det. Jeg kunne forstå på hr. Christian Lilleholt, at han mener, at hvis man gør en ekstra indsats her, mister man noget. Ordføreren sagde, at der var risiko for tab af arbejdspladser. Er ordføreren helt sikker på, at det vil give tab af arbejdspladser at gøre en ekstra indsats på klimaområdet?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at eksempelvis i det fynske område, har det forhold, at vi er kommet op på en PSO-afgift på den anden side af 7 mia. kr., fået ganske alvorlige konsekvenser for de fynske gartnerier, hvoraf en lang række er tæt på at gå konkurs. Det er jo bl.a. en af årsagerne til, at vi er nødt til at kigge på det her, nemlig at omkostningsniveauet simpelt hen er blevet rigtig, rigtig højt, og det koster danske arbejdspladser.

Christian Juhl.

Lad os nu forestille os, at vi i Danmark havde et innovativt erhvervsliv, ikke kun gartnerne, men også andre, sådan at de brugte den nye situation til at tænke nyt – det er jo dog sket på klimaområdet, hele vindmølleindustrien bygger jo netop på, at der blev stillet krav til det her område – og at vi lige pludselig havde en eksportsektor her, der var større end griseavlen i Danmark. Kan ordføreren så ikke forestille sig, at der ud af en ekstra indsats på det her område kunne vokse nye produktionsområder og nye arbejdspladser?

Ordføreren.

Heldigvis er der, vil jeg sige til hr. Christian Juhl, vokset rigtig mange danske arbejdspladser ud af den førte klima- og energipolitik i Danmark. Når vi kigger på, hvad der er af beskæftigede inden for vindmøllesektoren og en lang række andre sektorer på energiområdet, kan vi se, at det har skabt danske arbejdspladser, og det ønsker vi også at gøre fremadrettet. Men for os er det vigtigt, at der er en fornuftig balance, således at der både er plads til de grønne arbejdspladser og også plads til de virksomheder, som har et højt energiforbrug.

Tak for det. Så er der ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Jens Joel.

Tak for det. Jeg synes faktisk, at klimapolitikken er kravlet lidt op på dagsordenen det sidste stykke tid, jævnfør ikke bare rapporten fra FN's klimapanel, som der jo lige er kommet en del mere af, men også den diskussion, vi har haft om situationen i Ukraine. Altså, det er jo blevet smertelig klart, at der også er en vis usikkerhed rent geopolitisk i at være afhængig af forskellige leverancer, og vi har også sidste år kunnet konstatere, at Danmark for første gang i 16 år faktisk ikke er selvforsynende med energi. Så der er rigtig meget på spil i den her sammenhæng, også i forhold til forsyningssikkerhed.

Der er selvfølgelig også det på spil, at vi skal gøre nogle ting, så vi tager hånd om fremtidens klima og vores fælles klode og sikrer, at den bliver afleveret ordentligt til vores børn og børnebørn. Det er klart, at sådan nogle ambitiøse mål kræver noget politisk mod, og det kræver noget, hvis man vil reducere klimaforandringerne. Det har der sådan set været bred enighed om i Folketinget, både når vi har forfulgt det internationalt, og når vi har lavet energiforlig herhjemme. Det kan godt være, at det nogle gange koster noget på den korte bane at investere, men det kan tit vise sig, at det er det, der både sikrer os og sparer os penge på den lange bane. Som Venstres sidste klimaminister Lykke Friis sagde det for et par år siden:

»Det er naturligvis ikke gratis at gennemføre massive investeringer i energieffektiviseringer og udbygning med vedvarende energi. Men alternativet er fortsat afhængighed af fossil energi, som efter alt at dømme vil blive dyrere og dyrere i fremtiden. Omstillingen til vedvarende energi vil derfor gøre det danske samfund mere robust over for energiprisstigninger.«

Det synes jeg faktisk var klogt sagt af den daværende klimaminister fra Venstre. Og Danmark er et af de lande, som er nået relativt langt. Det er ikke noget tilfælde. Det er, fordi vi har haft en bred enighed og har været ambitiøse og villet omstillingen. Desværre er der jo stadig væk nogle herhjemme, som siger, at det der med klimaforandringerne nok ikke er noget, der findes, og hvis de findes, er de nok ikke skabt af mennesker. Det betragter jeg ikke som en udbredt holdning og slet ikke blandt de folk, der ved noget om det. Verdens førende specialister på det her område er faktisk stort set alle sammen enige om, at klimaforandringerne er der, og at de er menneskeskabte.

Vi er så også nogle politikere, som mener, at man faktisk kan gøre noget ved det. Vi har fra regeringspartiernes side sammen med Konservative, Enhedslisten og SF sagt, at vi faktisk gerne vil reducere med 40 pct. i 2020. Men selv – siger jeg henvendt til Venstres ordfører – hvis man ikke synes, at vi skal reducere med 40 pct. i 2020, så er klimaloven, som vi diskuterer i dag, faktisk en god idé. For det, den handler om, er ikke, hvor meget og hvad vi skal gøre. Den handler udelukkende om, at vi skal have en løbende saglig, faglig funderet og ordentlig debat om, hvad det er, vi gør eller ikke gør, og hvad det har af konsekvenser.

Til det formål siger klimaloven flere ting. Den siger for det første, at vi skal lægge nogle retningslinjer, altså sætte nogle mål med et 10-årigt perspektiv. Det er vigtigt for erhvervslivet; det er vigtigt for dem, der skal foretage investeringerne; det er vigtigt for at undgå en politisk zigzagkurs, som mest af alt er dikteret af, hvornår der er valg igen.

For det andet skal vi nedsætte et klimaråd, sådan at det ikke bare er politikernes forgodtbefindende, som dikterer politikken, men nogle folk, der er klimafagligt velfunderede i forhold til bygninger, transport, samfund og erhvervsliv og en masse andre områder. Det er altså en række uafhængige eksperter, som kan være med til at kvalificere, hvad det er, vi skal gøre.

For det tredje sikrer vi, at ministeren på området skal komme til Folketinget en gang om året og fortælle, hvordan det egentlig går. Det synes jeg er et godt demokratisk princip, hvis det også fortsat skal være Folketinget, der er med til at bestemme, hvor vi skal hen.

Kort sagt giver lovforslaget os nogle bedre rammer og nogle håndtag til at skabe en stabil klimapolitik – en klimapolitik baseret på fakta og viden om området. På den baggrund støtter Socialdemokraterne forslaget, og vi ser selvfølgelig også frem til en god debat i udvalget og her.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har meldt sig med en kort bemærkning. Det er hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre.

Jeg noterer mig, at ordføreren siger: Det er ikke gratis; det koster penge at nå en 40-procentsmålsætning i 2020. Kan ordføreren afsløre, hvad det koster at nå den 40-procentsmålsætning i 2020, både i kroner og øre og i arbejdspladser?

Ordføreren.

Jeg vil sige tre ting:

For det første var det ikke mig, der sagde, at det ikke er gratis; jeg citerede den tidligere Venstreklimaminister for at sige, at det ikke er gratis.

For det andet er en af pointerne med det her lovforslag jo, at vi skal have nogle eksperter til at hjælpe os med at finde ud af, hvad forskellige ting koster. For det siger sig selv, at det ikke er alle løsninger for at nå 40 pct., som er lige gode. Det, vi siger her, er, at vi sådan set godt vil lytte til sagkundskaben. Vi vil godt lytte til dem, der ved noget om det her inden for transportsektoren, inden for bygningssektoren, og som har en klimafaglig ballast, så vi får mest muligt klima for pengene.

For det tredje får vi dermed også en omstilling, som ikke koster arbejdspladser, men som giver arbejdspladser.

Det er sådan set hele baggrunden for det her forslag. Og derfor har vi jo sat et politisk pejlemærke. Men vi ønsker, at eksperterne kommer på banen, sådan at vi får en diskussion om, hvordan vi egentlig får mest klima for færrest mulige penge.

Hr. Lars Christian Lilleholt.

Vil det sige, at man ønsker en 40-procentsmålsætning i 2020 uden at kende prisen? Det vil sige, at man kommer med et lovforslag og med en målsætning om at nå 40 pct., uden at man har regnet på prisen. Det gør man først efterfølgende. Er det særlig seriøst?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er rimelig seriøst at sige, hvad man gerne vil opnå rent politisk. Så synes jeg ydermere, det er seriøst at stemme for en klimalov, som siger, at når vi træffer beslutninger om, hvad det rent faktisk er, der skal gøres, så lytter vi til nogle eksperter og handler ikke kun efter forgodtbefindende.

Den langsigtede dagsordenen – altså det der med at sige, hvad vi faktisk vil, også på lidt længere sigt – er det, der indtil nu har givet os en styrkeposition i Danmark. Det er det, der har gjort, at vi har en ambitiøs klimapolitik, men det er jo også det, erhvervslivet efterspørger.

Det er jo derfor, jeg kan undre mig såre over, at Venstre, som bryster sig meget af at skulle være erhvervslivets fortaler i den her situation, det ene år siger, de gerne vil være med til at lave en energiaftale, og det næste år render rundt og truer med at aflyse dele af den. Det gør det meget svært. Og det eneste, vi ved med hundrede procents sikkerhed, er, at den grønne omstilling bliver dyrere.

Tak. Der er yderligere et medlem, der har ønsket en kort bemærkning. Det er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil jo gerne høre ordføreren, om man i Socialdemokratiet har nogen mening om, hvem det her klimaråd skal bestå af. Jeg har hørt, at det skal være eksperter, der har forstand på klima. Det er selvfølgelig også meget godt, men kunne det også være nogle, der havde et alternativt syn på de her ting, og som måske kunne udøve noget kritik over for det, som er den gode latin?

Det er jo velkendt, at blandt venstrefløjen og mange eksperter er det en bestemt opfattelse af klimasagen, som er den fremherskende, og som også er den, som regeringen kører efter. Men kunne man forestille sig, at man i det her klimaråd også havde folk, som også var kloge, men som også kunne bidrage med nogle kritiske vinkler og ikke bare sang den samme sang, som alle de andre gør, f.eks. nogle fra Det Miljøøkonomiske Råd?

Ordføreren.

Altså, jeg tror nok, at spørgeren fra Dansk Folkeparti skal være lidt mere konkret, hvis man vil have et svar på det. Altså, jeg ved ikke hundrede procent, hvad der menes med god latin, men det er selvfølgelig klart, at når man nedsætter et uafhængigt råd, skal det jo bestå af nogle folk, som har en faglig ballast. Vi har så sagt, at vi synes, at det selvfølgelig skal være folk, der ved noget om klima, men at det også skal være folk, som kan tage højde for, hvad det her har af erhvervsmæssige konsekvenser, hvad det her har af konsekvenser, når man gør noget på bygningsområdet, når man gør noget på transportområdet.

Så vi skal sikre, at det er en bredt fagligt sammensat gruppe, og det handler ikke om, at de skal have en bestemt politisk observans eller et eller andet. Tværtimod handler det jo om, at vi skal få nogle velkvalificerede eksperter på banen. Så bliver der henvist til Det Miljøøkonomiske Råd, som jo findes, og som efter min forståelse fortsat vil findes, og derfor er det jo ikke noget med, at det er nogle, der bliver udelukket af den offentlige debat, eller at man, fordi man ikke sidder i klimarådet, ikke kan mene noget om de her ting. Altså, de ting, som miljøvismændene fremfører, vil jo fortsat være med i debatten.

Hr. Mikkel Dencker.

Ja, jeg nævnte netop Det Miljøøkonomiske Råd, fordi der her er nogle eksperter – og ordføreren må jo medgive mig, at det er folk, der er meget kvalificerede, som sidder der – som netop har anlagt en kritisk vinkel på regeringens klimapolitik, og som prøver at afveje klimapolitikken i forhold til så mange andre hensyn, f.eks. hensynet til konkurrenceevnen, hensynet til arbejdspladser.

Jeg synes, det ville være sundt, hvis man også fik nogle af den type folk, som ikke er bange for at tale de folk imod, som hersker på toppen, med. Med dem, der hersker på toppen, mener jeg det her sammenrend af folk, som alle sammen siger, at jorden går under, hvis ikke vi sparer på CO 2 . Det kan godt være, at det forholder sig sådan, men man skal også afveje de her ting i forhold til alle mulige andre hensyn, og der vil jeg bare foreslå, at man også tager en person fra Det Miljøøkonomiske Råd med i klimarådet. Hvad mener Socialdemokratiet om det forslag?

Ordføreren.

Jeg forstår ikke helt, om dem, som Dansk Folkeparti henviser til som dem, der er på toppen, er de førende klimaeksperter i verden, altså FN's klimapanel, eller om man mener, at Det Miljøøkonomiske Råd, altså højtuddannede, velbetalte økonomer, lige pludselig skulle være den bedste repræsentant for menigmand, eller hvor man gerne vil hen med det.

Vi har jo sagt helt konkret, at vi gerne vil have, at det klimaråd er bredt sammensat. Jeg beklikker på ingen måde, at dem, der sidder i Det Miljøøkonomiske Råd, er dygtige, men de er dygtige til økonomi, og vi har brug for nogle, som også ved noget om klima, som også ved noget om transport, som også ved noget om bygninger, altså som ved noget om alle de her områder, hvor vi skal omsætte de klimapolitiske tiltag, vi har tænkt os at gøre det i.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Mikkel Dencker.

Det er officiel politik, at regeringen vil nedbringe CO 2 -udslippet med 40 pct. i 2020 målt i forhold til 1990. Regeringen har selv meldt ud, at man vil have opnået en reduktion på 34 pct. af CO 2 -udslippet i 2020, hvis man realiserer de initiativer, der allerede er planlagt med energiaftalen. Tilbage står så spørgsmålet om, hvordan man når de sidste 6 pct. Et skridt på vejen til de 40 pct. er jo den klimalov, som regeringen har aftalt med venstrefløjen og De Konservative, og som vi så førstebehandler lige nu.

I Dansk Folkeparti deler vi ikke regeringens ambitioner i klimapolitikken. I Dansk Folkeparti finder vi det derfor heller ikke særlig vigtigt at have detaljerede planer for de yderste marginale 6 pct. af regeringens ambition. Tværtimod vil Dansk Folkeparti advare imod, at man lader sig forblænde af det her bestemte tal på 40 pct. og med hovedet under armen tager en række dyre beslutninger blot for at nå målet på de 40 pct. I Dansk Folkeparti mener vi, at Danmark allerede er gået meget langt i klimapolitikken – og nok også for hurtigt.

Konsekvensen er og bliver, at der spares på CO 2 , uden at det nødvendigvis har en målbar effekt på klimaet. Til gengæld er der en usvigelig sikker målbar effekt på danske husholdninger og på dansk erhvervsliv. Når alle her i landet tvinges til at betale for en dyr produktion af grøn energi, er det eneste sikre, at der er en stor regning, som skal betales. Det går ud over almindelige danskere, som betaler for meget for den energi, de bruger i deres dagligliv, og ikke mindst over erhvervslivet, der mister konkurrenceevne, og som taber arbejdspladser.

For kort tid siden kom Det Miljøøkonomiske Råd med deres rapport. Her bakker nogle af landets klogeste hoveder op om vores kritik. Rapportens anbefalinger er utvetydige: Drop yderligere udbygning af grøn energi; det vil spare samfundet for en kæmpe regning og vil på kort tid skabe 5.000 arbejdspladser. Oftest kunne man få den opfattelse, at hvis blot vi i Danmark nedbragte vores CO 2 -udslip med lidt mere end alle andre, så ville klimaet være reddet. Men den danske udledning er jo kun en lille, ubetydelig andel af den globale udledning. Derfor betyder det i det globale perspektiv uendelig lidt, om Danmarks udledning begrænses til 40 eller 30 pct., men det betyder rigtig meget for de virksomheder, der taber konkurrenceevne, og for de medarbejdere, der mister deres job.

Derfor støtter Dansk Folkeparti ikke regeringens kurs i klimapolitikken, for vi savner realisme i regeringens politik. Vores standpunkt er, at Danmark ikke kan frelse verden, og at den eneste sikre effekt af klimapolitikken er, at vi taber konkurrenceevne og arbejdspladser. Danmark bliver fattigere. Derfor er vi ikke med i klimaaftalen, og derfor siger vi også nej til lovforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har meldt sig. Det er hr. Jens Joel, Socialdemokraterne.

Tak for det. Nu nævnte Dansk Folkepartis ordfører selv Det Miljøøkonomiske Råd igen og citerede det for at sige, at hvis man skulle gøre noget klogt, så skulle man droppe udbygningen af yderligere vedvarende energi, bl.a. de her havvindmølleparker. Det ville så skabe 5.000 arbejdspladser på kort sigt. Sådan blev det citeret. Så vil jeg gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører, om han selv ringer ned til de 3F'ere og metalarbejdere, de over 20.000, som stod til at få arbejde på de havvindmølleparker, og siger, at det er aflyst.

Ordføreren.

Jeg tror ikke på, at der er 20.000 mennesker, der får varige arbejdspladser ved at bygge to havvindmølleparker. Det kan godt være, at der bliver skabt noget beskæftigelse, lige præcis mens man fremstiller havvindmøllerne og mens man stiller dem op, men derefter er det også så som så med, hvor mange mennesker der har noget ud af det her andet end ejerne, som jo får rigeligt med penge fra statskassen på den måde. Og så er der selvfølgelig nogle, der skal servicere dem, men det, som vismændene har regnet sig frem til, er jo blivende arbejdspladser, 5.000 blivende arbejdspladser, som kommer på længere sigt, ved at Danmarks konkurrenceevne bliver bedre, ved at vi ikke har så dyr energi. Så netto er jeg ret sikker på, at vi havner meget tæt på plus 5.000 arbejdspladser.

Hr. Jens Joel.

Lad os ikke diskutere den der økonomiske model alt for indgående. Det er også klart, at den jo bl.a. ikke tager hensyn til, at vi har en førerposition i Danmark og derfor slet ikke anerkender, at resten af verden køber vores grønne teknologi, fordi vi er allerlængst med den. Så jeg tror, der er mange af de folk i den grønne sektor, som vil være kede af den melding fra Dansk Folkeparti. Men hvis det nu står til troende, skal man så også lægge det i det, at Dansk Folkeparti på andre politikområder vil henholde sig til de økonomiske vismænd i forhold til at fastlægge politikken i stedet for at gøre det herinde i Folketingssalen?

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti lytter vi altid til eksperter, også de økonomiske vismænd, men vi afstemmer også i forhold til vores egen politik, hvor meget af det, de kommer med, som vi vil bruge, for vi politikere har holdninger. Økonomer regner på tingene og anviser de økonomisk bedste løsninger, men det er ikke sikkert, at de er politisk gangbare. Men det mener vi at de er i det her tilfælde.

Der er yderligere et medlem, der har meldt sig for en kort bemærkning. Det er hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Skal jeg forstå hr. Mikkel Dencker sådan, at når Dansk Folkeparti ganske ofte afviser vismændenes forslag, så fører Dansk Folkeparti ikke den bedste økonomiske politik, men så fører de en ufornuftig økonomisk politik af ideologiske grunde? For sådan må jeg forstå hr. Mikkel Denckers argumentation for, hvornår man støtter sig til vismændene, og hvornår man ikke gør det.

Ordføreren.

De økonomiske vismænd har rigtig mange forslag til, hvordan man kan indrette Danmark og Danmarks økonomi på en anden måde. Det lytter vi altid til, men det er ikke altid, det er politisk ønskværdigt at gennemføre de forslag, der kommer derfra. Så det afvejer vi på vores egen vægt. Nogle gange foreslår vismændene jo, at man skal forhøje ejendomsskatterne ganske voldsomt. Det går vi ikke ind for. Vi går ind for skattestop. Så det er jo et godt eksempel på, at det, som måske i en professors regnemaskine giver det bedste resultat, bare ikke er politisk ønskværdigt.

Hr. Per Clausen.

Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti går ind for skattestop og mere velfærd og forskellige andre ting, som økonomer har svært ved at få til at hænge sammen. Jeg vil bare spørge hr. Mikkel Dencker, om det, der gør sig gældende her, er, at Dansk Folkeparti faktisk har den opfattelse, at det er en rigtig god idé at overlade klimaregningen, altså klimaforandringernes konsekvenser, til vores efterfølgere. Det handler i virkeligheden bare om, at Dansk Folkeparti skal have nogle stemmer i morgen, og så må vores efterfølgere betale prisen i form af klimakatastrofer, og hvad de har af økonomiske og sociale omkostninger på langt sigt.

Ordføreren.

Jeg mener jo ikke, at der er nogen direkte sammenhæng mellem, om man i Danmark når en CO 2 -nedbringelse på 34 eller 40 pct., og så om der sker klimakatastrofer i fremtiden. Danmarks CO 2 -udledning er så marginalt lille, at det ikke har noget som helst at skulle have sagt for klimaet på lang sigt. Der tror jeg nok at hr. Per Clausen skal vende blikket mod nogle andre lande, som udleder væsentlig mere og har en meget større vækst i deres CO 2 -udledning. Hvis der er nogen, der påvirker klimaet, så må det være dem.

Tak. Så er der ikke flere medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Det var skræmmende nyheder, vi fik i går fra FN's klimapanel. Konklusionen i den rapport, der kom i går, var simpelt hen, at verden får svært ved at brødføde sin befolkning i de kommende årtier på grund af de klimaforandringer, vi mennesker har skabt igennem årtier og skaber over de kommende årtier på grund af vores høje CO 2 -udledning. Klimaforandringerne vil ifølge rapporten mindske fødevareproduktionen, og det vil skabe yderligere fattigdom, hungersnød og konflikter i de fattigste egne af verden. Jeg synes, det var meget skræmmende læsning, vi fik i går.

Derfor er jeg rigtig glad for, at Danmark både her i landet, men også i Europa og hele verden, fører en ambitiøs klimapolitik for at imødegå de forandringer, vi ser. Vi har her i Danmark lagt op til, at energiforbruget skal dækkes fuldstændig af vedvarende energi i 2050, at vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi allerede i 2035, at kul og oliefyr skal udfases i 2030, og som vi har besluttet, vil halvdelen af vores elforbrug komme fra vind allerede i 2020. Sidst, men ikke mindst, har vi jo vedtaget meget bredt her i Folketinget, at vores udledning af drivhusgasser skal reduceres med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990-niveau.

Jeg er meget glad for, at det er et bredt flertal her i Folketinget, som støtter op om de her mål. Det lovforslag, vi behandler nu, skaber rammen for arbejdet hen imod de mål. Der er tre hoveddele i lovforslaget: Der skal hvert femte år fremsættes mål for, hvad der skal ske med klimaet i de kommende 10 år. Der nedsættes et klimaråd, der skal vurdere status for målsætningerne og samtidig analysere og anbefale, hvilke virkemidler den til enhver tid siddende regering bør tage i brug for at opnå målsætningerne. Og som det tredje skal der hvert år laves en klimapolitisk redegørelse her til Folketinget.

Det er Radikale Venstres opfattelse, at den her lov vil sikre fremdrift i klimaindsatsen på en faglig og oplyst måde, under hensyn til både vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Med den rapport, vi så i går, mener vi bestemt at der er brug for begge dele.

Derfor støtter vi varmt lovforslaget her.

Tak. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har meldt sig med en kort bemærkning. Det er hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre.

6 pct.s CO 2 -reduktion er jo ganske meget – det håber jeg at ordføreren er enig i. Det gør man ikke sådan bare fra den ene dag til den næste. Kan ordføreren sige noget om, hvad det er for nogle tiltag, der skal gennemføres? Ordføreren taler jo meget om, hvad der skal gøres, at der skal sættes forskellige rammer, at der skal indberettes, oprettes klimaråd, og der skal gøres det ene og det andet, men hvilke tiltag skal der til for at nå en 40 pct.s CO 2 -reduktion i 2020? Det savner jeg at høre lidt om.

Ordføreren.

Jamen et eksempel er jo den finanslovsaftale, vi indgik med hr. Lars Christian Lilleholts parti her i december måned, og som indeholdt en naturfond, som også indebærer nogle CO 2 -reduktioner. Og på den måde vil regeringen løbende lægge nogle tiltag frem, som vil reducere CO 2 -udslippet, og det, som klimarådet skal, er jo at komme med nye ideer til, hvilke tiltag man kan tage i brug henover årene.

Hr. Lars Christian Lilleholt.

I august måned præsenterede regeringen jo et katalog med 78 forskellige tiltag – højere afgifter på brændsler, fjernelse af kørselsfradraget og en lang række andre forskellige nye skatter og afgifter og nye pålæg til erhvervsliv og forbrugere. Er det noget af det, vi skal have aktiveret igen?

Ordføreren.

Nej, det har vi afvist op til flere gange. Vi vil ikke hæve skatter og afgifter, og vi vil heller ikke fjerne befordringsfradraget, så det er et klart nej til de virkemidler.

Tak. Så er der ikke flere medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Steen Gade for SF.

Tak. Det er godt, at vi har fået forslaget om en klimalov. Man kan sige, at vi jo ikke er først i verden med det. Der er en række lande, der har taget det her initiativ før. Vi er nogle, der har arbejdet for, at vi også skulle have en klimalov i Danmark. Vi har i den sammenhæng været inspireret af vel specielt United Kingdom og Skotland og deres klimalov, og man kan sige, at hele strukturen er bygget op efter samme linje med et klimaråd, som kommer med råd om, hvad man skal gøre, og hvad der vil være fornuftigt. Rådet bliver sammensat sådan, at der både tages hensyn til videnskab og samfundsøkonomi, og der kommer redegørelser til Folketinget. Dermed er det jo sådan set et fortløbende forløb, således at forslagene kan indoptages i forslag i Folketinget og indoptages i finanslove, alt efter hvilke af forslagene man måtte vælge. Så langt så godt.

Det var en vigtig del af regeringsgrundlaget og specielt en vigtig del for mit parti, SF, at det her blev skrevet ind, og også at vi fik skrevet en 40 pct.s CO 2 -reduktion i 2020 ind. Det er fremgået tidligere her, at Danmark har en særlig forpligtelse til at have store reduktionsmål, fordi vi faktisk har et meget højt CO 2 -udslip pr. indbygger. Det er ikke stå stort som amerikanernes, men altså større end i en række andre lande i Europa og større end det europæiske gennemsnit. Så vi har en særlig forpligtelse. 40 pct. er så inde i en politisk aftale mellem regeringspartierne, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Vi har ønsket, at det stod på en anden måde: At det stod som en del af selve lovforslaget; at det i det mindste var nævnt i bemærkningerne som en målsætning, der skulle nås. I stedet for er det en politisk aftale.

Det er selvfølgelig godt nok at have en politisk aftale, men det er SF's overordnede ønske, at det står i loven. Det giver større sikkerhed, og jeg forstår faktisk ikke de juridiske modforestillinger, som er refereret i bemærkningerne til forslaget. På mig virker det altså nærmest som udenomssnak, men det kan vi afklare i udvalget, og det kan også være, at ministeren vil sige noget om det her. Jeg forstår, at det er Justitsministeriets betragtninger, der styrer det her, og det er jo ikke justitsministeren, der sidder i salen i dag, men det må vi jo så videre finde ud af i udvalget.

Det andet, som jeg synes der er for meget uklarhed om, er målet om 2050. Der er man så gået over til en beskrivelse af et lavemissionssamfund. Hvis man slår op på klima- og energiministerens hjemmeside, ser man, at Danmark går ind for 100 pct. vedvarende energi i 2050. Det er det, vi skal skrive. Det var det, vi ville have. Det er det, der giver mening. Det er det, der ikke giver mulighed for andre typer fortolkninger. Så det er også noget af det, vi vil forfølge under udvalgsarbejdet.

Forslaget kommer lige netop nu i en situation, hvor vi har fået den sidste klimarapport fra FN, som jo bør bruges samtidig med den, der kommer om en måned i Berlin, der siger noget om, hvad vi kan gøre ved det, hvad vi handlingsmæssigt kan gøre. Det bør bruges til at få et løft i den danske debat om det her.

Jeg synes, at hele Venstres håndtering af denne debat illustrerer, hvor useriøst og småtskåret vi har den her debat. Det er jo også illustreret i dag. Det er, som om man ikke tager det alvorligt; som om man ikke forstår, at hvis vi venter, bliver det dyrere. Og Venstre burde være ekspert i det her, for da Anders Fogh Rasmussen aflyste den ene vindmøllepark, da han kom til som statsminister, blev den udsat, og det endte jo med, at Anholt Havmøllepark blev bygget på det totalt forkerte tidspunkt og blev dyrere end ellers. Så Venstre er ekspert i at vise, at hvis man venter med at handle, bliver det dyrere for borgerne.

Jeg går derfor til udvalgsarbejdet med fokus på de punkter, jeg har nævnt, som er kritiske, men er positiv over for at få vedtaget lovforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre.

SF's ordfører gør meget ud af, at CO 2 -reduktionen på 40 pct. var meget vigtig for SF at få indskrevet i regeringsgrundlaget, dengang SF var en del af den daværende regering. Hvorfor var lige netop det valgløfte vigtigt? Nu er der jo mange valgløfter, man er løbet fra – rigtig mange, må man sige. Hvorfor var lige det her løfte om en CO 2 -reduktion på 40 pct. i 2020 så vigtigt at indfri i forhold til alle de andre valgløfter, man er løbet fra?

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at mine bemærkninger om Venstre også fik Venstres ordfører til at stille et spørgsmål, for jeg ønsker faktisk en diskussion med Venstre. Jeg synes ikke, Venstre er seriøs længere. Da vi lavede energiaftalen, var Venstre seriøs, men nu er Venstre i fuldt bakgear, og det synes jeg er meget bekymrende for vores diskussion. For øvrigt har jeg ikke det billede af at løbe fra aftaler og ting og sager, som Venstre har.

Hr. Lars Christian Lilleholt.

I modsætning til SF synes jeg faktisk at SF har en meget seriøs energiordfører, som jeg sætter meget stor pris på samarbejdet med. Men når ordføreren er så seriøs, har ordførerens parti vel også regnet på, hvad det kommer til at koste i 2020 i form af tabt konkurrenceevne, tabte arbejdspladser og i øvrigt prisen, sådan at man ikke bare har sådan et fluffy mål, for det er jo ikke særlig seriøst bare at sige 40 pct. uden at kende prisen på det.

Ordføreren.

Jeg vil godt kvittere for bemærkningen. Mine betragtninger om Venstres kampagne mod klimaet var ikke personligt ment. Men vi har ikke regnet på det her, for vi nedsætter jo nu et klimaråd, og vi har et klimakatalog, som løbende skal fornys og vurderes, og så kigger man det ud, som man så vil tage ind. Vi skal jo huske, at vi altså er i begyndelsen af 2014, og at vi skal have nået det her i 2020. Vores agt er altså ikke, at det her skal koste en masse penge. Vores agt er faktisk, at det skal gøres, uden at det koster noget voldsomt at gøre det. Det, jeg ved med fuldstændig sikkerhed – og det burde Venstre også vide – er, at hvis vi undlader at handle, så bliver det dyrere.

Tak. Så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Jeg trykkede mig ind, fordi jeg hørte, at ordføreren havde lagt mærke til den samme lille detalje, som jeg også hæftede mig ved, da jeg læste lovforslaget, nemlig at man fra regeringens side går ind for et lavemissionssamfund. Men jeg mener jo at huske, at man i hvert fald indtil for nylig har talt om et emissionsfrit samfund. Er det ikke rigtigt? Kan SF bekræfte, at det har været regeringens politik indtil for nylig?

Lad os forudsætte det. Jeg har forstået, at SF også går ind for et emissionsfrit samfund i 2050. Hvis man gør det, vil jeg egentlig høre, hvad SF så mener der skal ske med den skifergas, der måske er neden under Nordjylland. Hvis det viser sig, at de prognoser, der siger, at der måske er til mellem 200 og 250 års forbrug af gas i undergrunden under Nordjylland, hvad mener SF så der skal ske med den gas efter 2050? Skal den så bare blive nede i jorden og ikke komme samfundet til gavn?

Ordføreren.

Først vil jeg sige noget om definitionen af, hvad det er, vi skal nå i 2050. Altså det, som den tidligere statsminister talte om, var et fossilfrit samfund i 2050. Vi får jo aldrig et samfund, der er emissionsfrit, for vores CO 2 -udslip hører med til naturens balance. Det er derfor, jeg har hæftet mig ved det udtryk, som er dækkende for det, SF står for, og det er altså 100 pct. vedvarende energi.

Hvad angår skifergas, har vi en kritisk adgang til den diskussion, men det, vi må se på, er jo, om der er et potentiale, og på de miljørisici, der er forbundet dermed.

Hr. Mikkel Dencker.

Med hensyn til skifergassen var det, jeg fiskede efter at høre, om SF, hvis man går ind for et fossilfrit samfund i 2050 – og det har jeg forstået at man gør – så også mener, at skifergassen skal blive nede i undergrunden, uanset hvor let tilgængelig den end måtte være. Hvis der er så store ressourcer, som der er nogle der tror der er, og hvis de er relativt let tilgængelige, så vil jeg jo mene, at så store ressourcer, som måske har en værdi, der ikke skal måles i milliarder, men i billioner, vil være ret store værdier at lade blive nede i undergrunden. Så hvad mener SF? Skal den blive nede i undergrunden, eller skal vi bruge den?

Ordføreren.

Der er jo mange vurderinger af, om der er noget skifergas i Danmark. Der er også nogle, der siger, at det er der kun meget lidt af, og at det ikke kan betale sig at udvinde den. Jeg vil altså ikke i forbindelse med de her diskussioner sælge skindet, før bjørnen er skudt. Men det grundlæggende er jo, at vi skal have et samfund med 100 pct. vedvarende energi i 2050. Det er det, vi går efter, altså at vores energiproduktion skal være baseret på 100 pct. vedvarende energi, og vi skal jo både af med gas og olie i god tid inden 2050.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Per Clausen.

Når man ser på de begivenheder, der har fyldt ganske meget i den politiske debat i de seneste uger, er det jo en lidt mærkelig diskussion, man har her i det danske Folketing, for det handler ligesom om: Kan det nu betale sig at skære ned på CO 2 -udslippet? Man kunne også stille spørgsmålene: Kan det nu betale sig at være selvforsynende med energi? Kan det betale sig at gøre sig uafhængig af f.eks. leverancer fra Rusland?

Der synes jeg bare, at meget af den diskussion, der foregår i Danmark, er fuldstændig løsrevet fra den situation, vi står i. Det er både, når vi snakker om det ud fra en miljøpolitisk og klimapolitisk synsvinkel, og når vi snakker om situationen ud fra nødvendigheden af eller fordelene ved at være i stand til at forsyne os selv med energi.

Der må vi bare sige, at hvis vi ser på diskussionen om klimaudfordringerne og klimaforandringerne, er vi jo for længst forbi den tid, hvor vi kunne sige, at der er en udfordring, der vil ramme vores børn og børnebørn, for i dag kan vi bare konstatere, at klimaforandringerne er her. Vi ved med sikkerhed, at de mennesker, der er unge i dag, kommer til – om jeg så må sige – at nyde rigtig, rigtig skidt af min generations svigt i forhold til i tide at gøre noget ved klimaudfordringen. Det er sådan den situation, der er.

Så kan man jo spørge sig selv, om det ikke burde appellere til en kritik af regeringen for at være for lidt ambitiøs i forhold til at koble nogle nationale initiativer i en klimalov med en konkret plan for, hvordan man reducerer CO 2 -udslippet frem til 2020, og en kritik af regeringen for ikke at have fremlagt en mere offensiv strategi for, hvordan man i et samarbejde med andre lande, som er indstillet på også at gå i spidsen, kunne gennemføre nogle af de tiltag, der kunne føre til, at man både på EU-plan og FN-plan faktisk kunne opnå nogle resultater. Altså den kritik at sige: Jamen ærlig talt, det er da lidt at komme med en klimalov og en reduktion her i Danmark, for der skal mere til. Det vil der vel være en pointe i.

Men problemet er bare, når vi hører Venstre og Dansk Folkeparti og deres venner udeomkring i verden, så synger de alle sammen den sang, der hedder: Vi skal ikke gå i spidsen. Ingen skal nemlig gå i spidsen for noget nogen sinde, er vel i virkeligheden Venstres og Dansk Folkepartis hovedsynspunkt, for vi venter og ser. Det er måske dér, hvor man indimellem næsten kunne savne den tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, som jo godt nok fik forsinket en havvindmøllepark, men som jo også indså eller i hvert fald lod, som om han indså, at han havde taget fejl. Han var vel den første og eneste i Danmark, som for alvor fik proklameret en grøn revolution som værende nødvendig. I dag kan man sige, at det er gravet ned igen.

Det lovforslag, der ligger her i dag, har gode sider. Jeg vil sige, at en af de ting, som vi i Enhedslisten er mest glade for og mest tilfredse med, er, at vi nu får etableret et klimaråd, som ud fra en klimafaglig og klimasaglig argumentation kan komme med råd om, i hvilken retning vores klimapolitik skal udvikle sig, og som med afsæt i nogle formuleringer om, hvilken målsætninger vi har i forhold til 2050 og 2020, kan medvirke til at komme med nogle bud på, hvordan man sådan hvert femte år kan fremlægge nogle om ikke 10-årsplaner så scenarier for, i hvilken retning det skal gå.

Det synes vi er rigtig godt og rigtig fornemt, og jeg skal ikke undlade at sige, at det har været rigtig, rigtig vigtigt for Enhedslisten at sikre, at vi fik et klimaråd, ud fra den klare opfattelse, at på et område var regeringsgrundlaget fuldstændig på vildspor, og det var der, hvor det handlede om, at man skulle have Det Miljøøkonomiske Råd til at stå for det her. Det er vi glade for.

Så har vi selvfølgelig også nogle områder, hvor vi synes, at det her godt kunne være tydeligere. Det har hr. Steen Gade sådan set været inde på. Altså, betyder det der med lavemissionssamfundet det, som regeringen har sagt indtil nu, nemlig at vi skal have hundrede procent vedvarende energi i 2050? Og dækker lavemission så over, at man erkender, at der alligevel vil være noget emission, for så snakker vi dog alligevel det rigtige sprog?

Det andet, som vi selvfølgelig også ærgrer os lidt over, er, at de konkrete målsætninger – det er både 2050-målsætningen, henvisningen til 2-gradersmålsætningen, spørgsmålet om, hvornår der skal komme udspil til nogle langsigtede planer – af forskellige mere eller mindre forståelige tekniske årsager er anbragt i bemærkningerne. Det er vi lidt ærgerlige over, og det skal vi selvfølgelig arbejde videre med i det udvalgsarbejde, der kommer.

Men når det er sagt, er der vel trods alt ikke nogen tvivl om – og indtil nu har i hvert fald Venstre og Dansk Folkeparti overbevist mig om, at det nok er rigtigt – at vedtagelsen af den her klimalov vil give os væsentlig bedre forudsætninger for at komme i gang med at løse klimaudfordringen i Danmark fremover. Det skal man selvfølgelig være med til, så derfor er vi positive over for lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Villum Christensen.

Tak for det. Liberal Alliance kan ikke anbefale en national klimalov, som forudsætter faste klimamål, altså nagelfaste tal eller procenter hvert femte år med et 10-årigt perspektiv, og hvor det så ellers ruller derudaf. Jeg hørte, at hr. Per Clausen var lige ved at sige ordet 10-års-planer, og det giver jo sådan visse associationer. Det kan vi ikke, fordi tankegangen bag loven knytter sig til sådan en særlig, kan man sige, territorial logik, som efter vores opfattelse er og bliver meningsløs, når vi taler om CO 2 -udledning. Vi lever jo ikke på en øde ø. Vores energi- og klimapolitik må i langt højere grad knyttes an til større områder og helst EU. Det er der jo også mange der har været inde på.

I forhold til klimarådet ser vi med en vis uro på, at det bliver sådan et lille dansk mini-FN-klimapanel, hvor kun vennerne inviteres med til klimafest, og hvor både formand og administrativ ledelse bliver hentet i den frelste skole, hvor kritiske elementer over for hovedteorierne holdes udenfor. Der er jo meget få pladser i det her klimaråd.

Jeg har også svært at se, hvad det er, klimarådet skal gøre, som ikke allerede sker i dag i Det Miljøøkonomiske Råd. I Det Miljøøkonomiske Råd vurderer man jo også opfyldelsen af klimamålsætningerne sammenholdt med de internationale forpligtelser. Man diskuterer virkemidler, og man lægger op til en offentlig debat. Det er altså nøjagtig det samme, som der står i lovforslaget om klimarådets opgaver. Når man ikke kan bruge denne rådgivning fra de miljøøkonomiske vismænd, er det måske i virkeligheden, fordi man ikke kan lide de resultater, de kommer med, når de gang på gang forklarer regeringen, at der ingen miljømæssig effekt er af den førte energipolitik, og at den er alt for dyr og i visse tilfælde decideret dysfunktionel.

Det svarer til, kom jeg til at tænke på, da jeg skulle forberede mig, at man i landbruget – og jeg vil godt medgive, at det er mange år siden – ikke var tilfreds med det vejr, som DMI lovede, og derfor ønskede landbruget deres egen vejrtjeneste. Nogle kan måske huske det. Spøg til side, det er mange år siden, men jeg må sige, at jeg i bedste fald betragter denne lov som symbolsk, på samme måde som vi også har klimalokalplaner, selv om lokalplanerne jo sagtens kan tage de samme hensyn som de nu indførte klimalokalplaner. Men nej, ordet klimaet skal foran, for så er det rigtigt, og så er det godt, og så kan ansigtet lægge sig i de rette bekymrede folder.

I værste fald vil loven føre til en rigid regulering af alt, der har med CO 2 -udledning at gøre, således at der nu også skal sættes mål for, hvor mange røde bøffer man kan tillade sig at indtage. Det har faktisk været fremme hos de såkaldte eksperter. Vi frygter med andre ord, at vi med denne lov tager hul på et helt nyt kapitel i bogen om nye tvangsmidler, som kan retfærdiggøre indgreb i den personlige frihed, og derfor siger vi nej tak til dette nye indslag i klimadebatten.

Tak. Der er foreløbig et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Det er ikke et forsøg på at nå til nogen egentlig enighed med hr. Villum Christensen i klimaspørgsmålet, når jeg spørger; det går måske mere på hr. Villum Christensens anvendelse af eksperter. Jeg kan forstå, at der er de dygtige, saglige eksperter i Det Miljøøkonomiske Råd, som har ret, og så er der de ideologisk befængte eksperter i FN's klimapanel, som har uret. Er hr. Villum Christensen sikker på, at det altid er sådan, at de eksperter, man er enig med, har ret, og de andre uret?

Ordføreren.

Jeg tror, man skal være meget varsom med at sige, at nogen har mere ret end andre. Det er jo meget komplekse forhold, der er tale om her. Men når jeg synes, at de miljøøkonomiske vismænd er interessante, er det jo netop, fordi rigtig mange argumenter i klima- og energidebatten f.eks. har skullet være båret af beskæftigelsesmæssige hensyn – der må være et eller andet om økonomien, hvor man forlader de mere energipolitiske spørgsmål, fordi man godt kan se, at det nok ikke rigtig virker. Vi kan godt se, at der ingen miljøeffekt er, fordi CO 2 'en jo smutter til udlandet, og så ryger den op et andet sted. Men så må man jo bruge de beskæftigelsesmæssige argumenter, og det er en af grundene til, jeg synes, at det er rigtig vigtigt også at høre på vismændene. Jeg er helt med på, at det er forskellige aspekter af en kompleks virkelighed, de såkaldte eksperter stikker gaflen i.

Hr. Per Clausen.

Så vil jeg bare spørge hr. Villum Christensen, om han ikke er enig med mig i, at det kunne tænkes, at forskere med en naturvidenskabelig tilgang vidste mere om klima- og miljøeffekter end økonomer.

Ordføreren.

Det er klart, og det var sådan set også det, der lå i det svar, jeg kom med for lidt siden, nemlig at man får nogle forskellige svar, alt efter hvilket udgangspunkt man har for sine analyser.

Men når jeg siger, at jeg er bekymret for det her lille snævre råd, som skal inviteres af ministeren som særligt sagkyndige, er det, fordi jeg frygter, at vi får den samme situation som med klimapanelet, nemlig at det bliver en lukket fest. Det er en fest for de mennesker, som bekymrer sig, og som fuldstændig kan følge den linje, som vi også så i klimapanelets rapport i går, hvor frygten i sig selv er bærende for den politiske debat. Jeg synes, det er trist, at det hele tiden skal være skræk og rædsel, der skal være rammen for de her diskussioner.

Tak. Der er et ekstra medlem, der har meldt sig under fanerne til korte bemærkninger. Det er hr. Jens Joel, Socialdemokraterne.

Det er bare, fordi jeg nu bliver lidt forvirret. FN's klimapanel og det, der kom frem i går, er båret af skræk og rædsel. Er det rigtigt forstået, at Liberal Alliances ordfører mener, at det, som den internationalt sammensatte og i øvrigt fuldstændig åbne samling af eksperter, når frem til i en proces, hvor man kan byde ind og sige noget, som er det bedste og mest kvalificerede bud, vi har på, hvordan udviklingen på vores klode er, er båret af skræk og rædsel, altså forstået sådan, at det ikke er båret af rent faktiske forhold og af viden?

Ordføreren.

Jeg er af den opfattelse, at den måde, man arbejder på i FN's klimapanel, er en lukket fest, og med det mener jeg, at det ikke er transparent, hvad der foregår. Det er ikke sådan, at man som i en normal videnskabelig sammenhæng, altså når vi snakker om forskning, siger, at her har vi en teori om, at CO 2 fører til opvarmning – lad os sige det – og så bruger alt krudtet på at få kritikerne ind og spørge: Holder den her tese, eller gør den ikke? Så er jeg meget konkret. Det er jo det modsatte, der sker i klimapanelet; der kommer alle vennerne ind.

Det er jo i grunden også et politisk projekt, altså som er nedsat af politiske årsager med henblik på at skabe grundlag for den her teori om CO 2 i forhold til den globale opvarmning. Det er jo ikke et universitet, det er jo et politisk projekt, næsten lige meget hvordan man vender og drejer det. Man forhandler jo den tekst, og en forhandling af tekster har ikke ret meget med videnskab at gøre; det har efter min opfattelse med politik at gøre.

Hr. Per Clausen. Nej, undskyld, vi var i gang med hr. Jens Joel.

Det er helt o.k., hr. Per Clausen og jeg ligner jo også hinanden, så det går nok – som to dråber vand. (Munterhed) . Nå, nu tabte jeg lige tråden.

Men jeg skal forstå det sådan, at Liberal Alliance faktisk ikke mener, at den pier review eller den diskussion, man har mellem videnskabsmænd, gør, at det er videnskabeligt, altså at man ikke betragter FN's klimapanel som et videnskabeligt panel; man betragter det som et politisk projekt, altså en bunden opgave, hvor de er blevet bedt om at bekræfte en teori, som nogle, forstår man, måske venstreorienterede politikere har. Altså, er det sådan, man i Liberal Alliance ser på FN's klimapanel?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at der er videnskabsmænd, der er knyttet til klimapanelet. Men det helt kritiske ved klimapanelet er, at det foregår lukket, og at kritikerne er udelukket. Det er to fuldstændig centrale forhold. Man kan sagtens plukke ud af videnskaben, lidt der og lidt der, og det kan være videnskabeligt hver for sig, og så kan man lægge det sammen og sige, at videnskab en siger det.

Men til det her med – det hører man tit i debatten – at det er formuleret som en fast videnskab, der siger det, vil jeg sige, at det er det jo ikke, for kritikerne kommer ikke til orde. Man kan lave masser af analyser over, hvor de her folk kommer fra, og det er jo givet, at rigtig, rigtig mange altså er rekrutteret fra Verdensnaturfonden og fra Greenpeace, og så bliver det altså ikke videnskab; så bliver det mere et politisk projekt end et videnskabeligt projekt. Dermed ikke sagt, at der ikke sidder videnskabsfolk. Men hvis man plukker i bestemte holdninger, så bliver det, der kommer ud af det, jo politisk – netop fordi det ikke er transparent, og fordi kritikken holdes udenfor. Det er de to centrale pointer.

Tak for det. Så er der ikke flere medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger – hverken fra Socialdemokraterne eller Enhedslisten. Nu er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Mike Legarth.

Tak, fru formand. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget om klimaloven. Det gør vi ikke mindst i lyset af FN's klimapanel og deres rapport, som kom i går, som vi i Det Konservative Folkeparti betragter som værende af høj kvalitet. Det bør vi i høj grad lytte til. Så kan andre partier have nok så mange meninger om det. Jeg synes, at når en så kritisk rapport udkommer, og når de ypperste inden for det felt tilkendegiver, at der er tvivl om, at verden vil være i stand til at brødføde sig selv, hvis vi ikke gøre noget, er det absolut værd at lytte til det.

Det samme gælder de billeder, vi har set fra Beijing, hvor forureningen driver over byen, så folk ikke kan se solen og må gå med en maske. Det tilsvarende er for nylig sket i Paris. De billeder må være skræmmeeksempler for os og være med til, at vi tager det alvorligt. Det kommer jo tættere og tættere på. Så bare set under den paraply synes jeg, det er vigtigt at tage ansvaret på sig.

Så er vi i Det Konservative Folkeparti et grønt parti, men også et erhvervsvenligt parti, og derfor deltager vi i en lovgivning som den her. Det er jo helt afgørende, at klimaindsatsen, og det fremgår også af teksten i det her lovforslag, ikke skal koste job, men skabe job. Det har været en afgørende præmis; det er der, vi er.

Der er ingen bindende mål, og derfor er det en lille smule underholdende at høre hr. Villum Christensen her fra talerstolen fortælle om de faste mål, der skal nås, for de er der ikke. Der er lavet en politisk aftale om, at vi har en målsætning om at prøve at nå en reduktion på 40 pct. CO 2 -udslip, og det mangler da bare andet. Som vi har hørt i dag, hvilket er dokumenteret, er Danmarks udslip af CO 2 over gennemsnittet i EU. Kan vi være det bekendt? Skal vi bare sidde det overhørigt? Skal vi lade de andre trække læsset og lade dem om at løse den kæmpestore udfordring, det er, at når vi trækker vejret, udsætter vi os selv for større farer, end andre udsættes for? Er vi ikke i det her land interesseret i at have en så god natur og et så godt miljø som overhovedet muligt? Det synes vi.

Men det er klart, at måden at nå vores målsætning på er lige så vigtig, og der er det altså afgørende for os Konservative, at det er skrevet ind, at den indsats og de initiativer, der bliver taget, og de redskaber, der bliver brugt, skal ske under hensyn til, at der skal skabes arbejdspladser, og at virksomhederne skal bevare deres konkurrenceevne. Derfor kan det undre mig, at Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti ikke er med i den her aftale. Det burde de være.

Så skal der nedsættes et klimaråd. Det synes jeg er en god idé, for vi har ikke brug for smagsdommere, der mener det ene og det andet. Vi har brug for uvildige, videnskabelige eksperter, der kan hjælpe os med råd og vejledning og anbefalinger til, hvordan vi kan nå de målsætninger, vi har, og hvad de koster.

Jeg har jo lige underholdt med, at Det Konservative Folkeparti ikke helt stålsat har sagt, at vi skal nå 40 pct. Vi skal prøve, men under den forudsætning, at det kan skabe arbejdspladser og bevare virksomhedernes konkurrenceevne, mens vi når derhen. Hvis vi ikke kan det, må vi udsætte målet. Men i dag er det det, der er målsætningen. Det synes vi er fornuftigt.

Det er også vigtigt, at de mennesker, der sidder i det klimaråd, er nogle, der har en bred funderet baggrund. Og her har vi jo set ministeren lægge op til, at det skal være folk, der kommer fra mange forskellige grene af samfundet. Det er fra byggesektoren, landbruget – alle vigtige områder er taget med, og derfor synes jeg, at der er overbevisende argumenter for, at vi får en saglig debat om, hvordan vi når de mål, vi gerne vil opnå, og hvad konsekvensen vil være, herunder er også de økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af det, der bliver foreslået, vigtige for os, så vi kan gå ind til det med åbne øjne. Det er samlet set argumentet for os for at gå ind i det her.

Jeg synes også, det er værd at hæfte sig ved, når der nu tales om en reduktion på 40 pct., som vi synes det er hensigtsmæssigt at nå, at Tyskland har det samme mål, på nogenlunde samme præmisser har svenskerne tilsluttet sig, og Storbritannien har sagt en reduktion på 40 pct. – det har de faktisk ikke; de har sagt en reduktion på 50 pct., men i 2025 – så vi er jo ikke ene om at have en ambitiøs målsætning, og når det sker, samtidig med at vi leverer arbejdspladser og skaber konkurrenceevne i virksomhederne, bør det være noget, vi alle kan bakke op om.

Med det tror jeg også, at jeg fra konservativ side har sagt de vigtigste ting om det. Vi støttes jo af Dansk Industri, vi støttes af Dansk Energi, og vi støttes af Dansk Metal, så erhvervslivet er med os om den her dagsorden. Vi har fået fuld støtte til at gå ind i det. Det er bare for at tilbagevise den der påstand om, at der er store regninger, der skal betales, at det her koster arbejdspladser. Det er ikke rigtigt, og det håber jeg også at jeg med min redegørelse her har dokumenteret. I hvert fald har det fået opbakning fra så vigtige spillere som Dansk Industri, Dansk Metal og Dansk Energi.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne takke ordførerne for kommentarerne til lovforslaget. Jeg er glad for at kunne debattere et fremsynet klimalovforslag, som vil skabe gode rammer for den fremtidige offentlige debat om Danmarks klimapolitik og samtidig sikre et solidt vidensgrundlag for de klimapolitiske beslutninger, der skal træffes i det danske samfund.

Regeringen har opstillet en række ambitiøse energi- og klimapolitiske målsætninger og et mål for at reducere den samlede udledning af drivhusgasser i 2020. Hele energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi i 2050, herunder også i transportsektoren. Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Kul skal udfases på danske kraftværker, oliefyr skal udfases senest i 2030, og halvdelen af Danmarks elforbrug skal komme fra vind allerede i 2020. Danmarks udledning af drivhusgasser skal dermed reduceres med 40 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Den sidstnævnte målsætning har også Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti tilsluttet sig.

Som jeg ser det, har der gennem en årrække været bred opbakning i Folketinget til, at der i Danmark skal føres en ambitiøs, fremadrettet klima- og energipolitik. Den tidligere regering havde f.eks. opstillet en målsætning om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler i 2050, og vi har indgået en bred energiaftale, der vil bringe os et pænt stykke på vej mod indfrielsen af de ambitiøse målsætninger. Et bredt flertal i denne forsamling synes at have en fælles forståelse af, hvor vi skal hen, og vi er i store træk enige om følgende: at reducere drivhusgasudledningen markant for at bidrage til at overholde 2-gradersmålsætningen, som er den videnskabeligt baserede målsætning, der er sat på baggrund af IPCC's anbefalinger, hvis vi skal undgå uoverkommelige klimaforandringer; at vi skal øge brugen af vedvarende energi og samtidig forbedre energieffektiviteten, så vi bryder afhængigheden af fossile brændsler; og at indsatsen skal tage hensyn til berørte parter og understøtte vækst, udvikling og beskæftigelse.

Det brede flertal i forsamlingen synes således at være enige om et fælles fundament for klimapolitikken, men vi er ikke nødvendigvis enige om, hvor hurtigt vi skal bevæge os fremad og med hvilke midler. Jeg håber, at klimalovforslaget kan blive den bygning, som vi i fællesskab kan blive enige om at placere oven på det fælles fundament – en solid bygning, der kan rumme det brede flertals forskelligheder og samtidig sikre et fagligt velunderbygget vidensgrundlag og en solid offentlig debat som grundlag for fremtidige regeringers beslutninger om retningen for klimapolitikken. For vi kommer til at debattere det her løbende. Vi kommer ikke til at være ved vejs ende før 2050, og undervejs regner jeg med, at dette emne vil blive genstand for drøftelse mange gange i dette Ting.

Formålet med dette lovforslag skal således ses som en mulighed for at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050. Den nye strategiske ramme skal bl.a. sikre offentlighed om status og sikre fremdrift for klimapolitikken. I overensstemmelse med aftale om Danmarks klimalov, klimaråd og nationale målsætninger fra den 6. februar 2014 udmøntes lovforslagets formål i tre centrale elementer:

For det første forudsættes det, at klima-, energi- og bygningsministeren mindst hvert femte år fremsætter nationale klimamålsætninger. Jeg håber at kunne få lov til at fremsætte nogle af dem. De nationale klimamålsætninger skal have et 10-årigt perspektiv og vil skabe en klar retning for klimaindsatsen.

For det andet foreslås det at nedsætte et permanent, uafhængigt fagligt baseret klimaråd pr. 1. januar 2015. Klimarådet skal bl.a. vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser, det skal analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 samt mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner, det skal komme med anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidler og omstillingsveje, og endelig skal det bidrage til den offentlige debat, herunder høre og inddrage relevante parter.

Som det tredje i dette lovforslag forpligtes klima-, energi- og bygningsministeren til hvert år at udarbejde en klimapolitisk redegørelse til Folketinget. Redegørelsen skal indeholde et samlet overblik over status for klimapolitikken og klimaindsatsen og indeholde en beskrivelse af klimarådets anbefalinger og regeringens stillingtagen hertil. Den klimapolitiske redegørelse vil blive oversendt til Folketinget og på denne måde indgå i den løbende klimapolitiske debat.

Sammenfattende er der tale om et klimalovforslag, som skal bistå med at få omstillingen til et lavemissionssamfund til at foregå på en saglig, forsvarlig og afbalanceret måde under hensyn til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Med lovforslaget sikres et solidt vidensgrundlag for klimapolitikken, en god fremdrift og en løbende og offentlig debat om klimapolitikken i Danmark.

Jeg er glad for den interesse, der er udtrykt for lovforslaget her i Tinget i dag. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, og med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to medlemmer, der har meldt sig med korte bemærkninger. Den første er hr. Lars Christian Lilleholt, Venstre.

Tak til ministeren. Den konservative ordfører sagde, at det var hans opfattelse, at man skulle prøve at nå en 40-procentsmålsætning i 2020 – altså at man skulle prøve, om man kunne komme op på 40 pct. i 2020. Deler ministeren den antagelse, at man skal prøve, om man kan komme op på 40 pct. i 2020, eller er det et fast mål, at man skal nå de 40 pct. i 2020?

Ministeren.

For mig er det en lille smule semantisk. Når jeg forpligter mig til at prøve at nå en 40-procentsreduktion, agter jeg virkelig at indrette mine redskaber, sådan at vi også når det. Vi er jo ikke underlagt et strafansvar, hvis vi havner på 39,7, eller hvis vi overdriver til 40,3. Så på den måde synes jeg ikke, at målet er fastere end som så, men vi agter at indrette vores indsats efter at nå en 40-procentsreduktion.

Hr. Lars Christian Lilleholt.

EU-Kommissionen har spillet ud med en målsætning om 40 pct. i 2030, og det har Parlamentet siden bakket op. Hvordan kan det være, at der er så stort et hastværk med, at Danmark så skal være foran og skal løbe foran EU-målene? Er det ikke sådan, at vi i virkeligheden når langt mere i forhold til klimaet ved at gøre en indsats internationalt, ikke mindst gennem EU, for at sikre, at EU får de høje danske målsætninger?

Ministeren.

Jo, jeg er enig med hr. Lilleholt i, at vi selvfølgelig bliver nødt til at løfte i flok, når vi skal løfte så stort et problem som en global opvarmning. Men et af de redskaber, vi har valgt ved at gå forrest, er jo også, at vi dermed håber at øge vores gennemslagskraft i bl.a. EU, når vi snakker reduktioner, dels ved at sige, at vi selv har valgt at gå forrest, dels ved ved at gå forrest også at være med til at udvikle den teknologi, som andre lande så kan udnytte for at nå målet. Så vores indsats er både politisk, og den er også meget praktisk, og vi håber selvfølgelig med vores indsats at bidrage til, at vi som verden hurtigere når til den målsætning, som blev udtrykt af FN's panel for nylig.

Tak. Så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg har hæftet mig ved, at ministeren siger, at regeringens målsætning er et lavemissionssamfund i år 2050. Det synes jeg jo er en lille forskel fra, hvad regeringen plejer at sige, nemlig at man vil have et fossilfrit Danmark i 2050, så kan ministeren redegøre for, om der er en forskel, og om der er en ny politik, simpelt hen: Går regeringen ind for et fossilfrit samfund i 2050 – ja eller nej?

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at regeringen har en målsætning om, at Danmark skal overgå til 100 pct. vedvarende energi i 2050, herunder i transportsektoren.

Hr. Mikkel Dencker.

Tak. Det var et klart svar, så jeg forstår ikke, hvorfor man så har brugt en anden formulering, som kunne skabe usikkerhed omkring det.

Men så har jeg et andet spørgsmål. Det er: Hvis det nu viser sig, at der er store forekomster af skifergas i Danmark – nogle prognoser tyder jo på, at der er til 200 års forbrug, det er temmelig mange penge og store mængder gas, og de vil nok ikke være brugt inden 2050 – hvad mener regeringen så man skal stille op med det, der ikke er nået at blive brugt inden 2050? Skal vi så af principielle årsager sætte en prop i hullet, fordi vi nu ikke vil bruge fossil energi længere og derfor lukker af og ikke længere vil have noget med de penge og den gas at gøre, eller skal vi bare eksportere det, hvis ikke vi bruger det selv?

Ministeren.

Vi har en målsætning om selv at komme væk fra fossil energi i Danmark og håber meget, at vi kan få så mange af Folketingets partier som muligt med, da vi tror, at det samlet vil gøre omstillingen billigere. Deri har vi ikke forholdt os til, hvordan vi vil fortsætte vores egen kulbrinteudvinding. Og der er i princippet ikke noget til hinder for, at vi, efter at vi selv er holdt op med at bruge olie og gas, kunne hive det sidste af det, vi har i Nordsøen, op. De to ting er ikke nødvendigvis forbundne kar. Vi forpligter os til selv at reducere vores forbrug, ikke til at stoppe eksporten af kulbrinte.

Tak for det. Så er der ikke flere medlemmer, der ønsker korte bemærkninger, og da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)