1. Indledning

Det foreliggende forslag vil give juridisk faderløse mulighed for at anmode om rejsning ellergenoptagelse af en faderskabssag, og dermed mulighed for – i hvert fald i juridisk forstand –at få en far, og hvad der måske er lige så vigtigt: mulighed for at skaffe sig oplysninger om enhidtil ukendt far, og dermed mulighed for at tage kontakt.At tage kontakt til en biologisk far (eller til halvsøskende, nevøer, niecer, fætre eller kusiner),man aldrig har kendt, kan være et skridt, der kræver stort mod. Nogle vil møde afvisning.Andre vil opnå svar på spørgsmål, de altid eller længe har haft. Nogle vil knytte bånd og bliveen del af den familie, de ikke før har kendt.Men uanset om den enkelte ønsker kontakten, har modet og overskuddet til at søge den, oguanset udfaldet, giver forslaget enmulighed,som ikke tidligere har eksisteret.Mange – måske de fleste – som ikke er vokset op med en biologisk far eller mor kan iperioder af deres liv føle et dybt behov for at lære den pågældende at kende – eller i detmindste skaffe sig de oplysninger om ham eller hende, som gør at man på et eller andet plankan føle en relation.

Måske er den (indirekte) mulighed, forslaget giver, for at skaffe sig oplysninger om en ukendtfar i virkeligheden det, som for mange juridisk faderløse vil have størst betydning – større endde retsvirkninger, som i øvrigt er knyttet til (juridisk) faderskab, i form af navne- og arveret.Og dog. Mange personlige beretninger giver grund til at tro, at ét andet forhold kan have(mindst) lige så stor betydning:Mange har beskrevet, hvordan de som børn blev nedgjort, mobbet og ringeagtet, fordi de varfødt uden for ægteskab. Deres beretninger vidner om, hvor dybe spor dette har sat sig i sjælen.Ville deres situation have været en anden, hvis lovgivningen havde sikret dem en juridisk far?Ville deres omgivelsers behandling af dem have været bedre? Det ville den vel næppe, og etlovforslag, som det foreliggende, kan ej heller viske barndommens ydmygelser bort – om endforslaget måske alligevel kan opleves som en form for oprejsning. Lovudvalget ønsker ierkendelse heraf, som repræsentanter for vort folk, at give udtryk for samfundets beklagelseaf disse ydmygelser. Det trist og beskæmmende – og set med nutidens øjne helt uforståeligt –at vi dengang har behandlet en gruppe i vort samfund så uforskyldt ringe.Men måske bør de personlige beretninger fra børn født uden for ægteskab i 50’erne, 60’erneog begyndelsen af 70’erne også anspore os til at se på, hvordan vi (og vore børn) behandlerhinanden i dag. Gentager vi fortidens synder, nu blot i forhold til andre grupper, som på denene eller anden måde er anderledes end resten af fællesskabet? Har vi gjort tilstrækkeligt forat lære vore børn, at ethvert menneske bør behandles med respekt, og at vi alle bør bedømmespå vore menneskelige kvaliteter og egenskaber – at vi alle har værdi, uanset hvordan vi ser ud,uanset om vi har handicaps, uanset hvor vi kommer fra, uanset hvem vi er i familie med?Også i dag vokser mange børn op med mobning og drillerier. Det bør give os alle anledningtil eftertænksomhed. Det skylder vi de børn, der blev født uden for ægteskab, og som nu ipersonlige beretninger har blottet deres sjæl for os. Det skylder vi hinanden.

2. Baggrund

De gældende regler om faderskab til børn født uden for ægteskab findes i børneloven forGrønland (Lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling), som trådte i kraftfor Vestgrønland d. 1. juni 1963 og for Nord- og Østgrønland d. 1. juli 1974. Reglerne finderkun anvendelse for børn født efter lovens ikrafttræden.Før lovens ikrafttræden kunne en mulig far til et barn født uden for ægteskab pålæggesbidragspligt overfor barnet, men ikke ved dom pålægges retlig status som far til barnet. Detsvarer til, hvad der var gældende i Danmark indtil 1938. Et barn, født uden for ægteskab,kunne således ikke (undtagen ved adoption) opnå navne- og arveret efter sin biologiske far.Barnet var ”juridisk faderløst”.I Danmark blev retsstillingen for børn født uden for ægteskab ændret med virkning fra 1938.Der blev i vid udstrækning indført ligestilling mellem børn født i og uden for ægteskab. Hvisden mand, som af barnets mor var angivet som far til barnet, enten havde anerkendtfaderskabet eller ved dom var blevet tillagt faderskabet, fik et barn født uden for ægteskab

----------------

EM 2013/17LABU j.nr. 01.25.01/13EM-LABU-000172

således navne- og arveret efter den pågældende. Hvis retten fandt, at der var tvivl om, hvemder var far til et barn født uden for ægteskab (f.eks. fordi moderen havde haft samleje medflere mænd i den periode, hvor hun var blevet gravid) fik barnet dog ikke en juridisk far, ogdermed ikke navne- eller arveret efter andre end sin mor. I situationer, hvor der var tvivl omfaderskabet, kunne retten således ikke tillægge nogen mand faderskabet til et barn født udenfor ægteskab. Mænd, som havde haft samleje med barnets mor i den periode, hvor hun varblevet gravid, kunne derimod idømmes bidragspligt overfor barnet. Denne mulighed – at enmand kunne idømmes bidragspligt, men ikke faderskab – ophørte senere, i 1961.Da Grønland efter grundlovsændringen i 1953 blev en del af det danske rige, var enhver nylov, som blev vedtaget af Folketinget automatisk gældende for Grønland med mindre andetudtrykkeligt fremgik af loven. Men tidligere vedtagne love havde kun gyldighed forDanmark. Den grønlandske og danske målsætning om at sikre Grønland retlig ligestilling medDanmark fordrede således, at man i løbet af en kortere årrække tog stilling til, om enomfattende mængde allerede gældende dansk lovgivning også skulle gælde for Grønland, oghvorledes de enkelte love skulle tilpasses de grønlandske forhold. Der var enighed om i førsteomgang at prioritere person-, familie- og arveretten. Spørgsmålet om en eventuel indførelse afarveret for børn født uden for ægteskab var dermed et af de første spørgsmål, der blev taget optil overvejelse.Indførelse af arveret for børn født uden for ægteskab stødte imidlertid ind i massiv grønlandskmodstand.Landsrådets Faderskabsudvalg, som blandt andet skulle formulere et udkast til lov om børnsretsstilling for Grønland erkendte, at ønsket om retlig ligestilling mellem Grønland ogDanmark kunne tale for indførelse af en sådan arveret, men erklærede ”at arveret i dissetilfælde ville forekomme ganske unaturligt for grønlændere, for hvem retten til arv i højeregrad end i Danmark var betinget af ’livsfællesskab’ mere end slægtskab og familieforhold”.Udvalget fandt, at man fra grønlandsk side ville være utilbøjelig til at tilslutte sig indførelse afarveret for børn født uden for ægteskab, men at spørgsmålet måtte indgå i behandlingen af enkommende arvelov.Et udkast til arvelov for Grønland blev forelagt Landsrådet i 1955 – i første omgang uden enbestemmelse om arveret for børn født uden for ægteskab. Grønlandsministeriet fremsendtedog samme år et ændringsforslag, som fastslog, at børn født uden for ægteskab tog arv efterfaderen og hans slægt. Ændringsforslaget blev ikke vel modtaget i Landsrådet, der efterlysteen begrundelse for, at Grønlandsministeriet foreslog en sådan ændring i klar modstrid medbl.a. Landsrådets Faderskabsudvalgets indstilling om ikke at indføre arveret for børn fødtuden for ægteskab. Landsrådet mente, at en så alvorlig ændring krævede, at man fik lejlighedtil at drøfte spørgsmålet med vælgerne, og behandlingen blev udskudt til 1956.Udskydelsen gjorde imidlertid ikke modstanden i det grønlandske Landsråd mindre. Der vardog også fortalere for indførelsen af arveret for børn født uden for ægteskab. Deargumenterede med, at det jo dog ikke var barnets skyld, at det var født uden for ægteskab, ogat det derfor ikke burde stilles ringere end ægtefødte børn. Modstanderne – som var flest –argumenterede med, at børn født uden for ægteskab ikke har været en del af det

----------------

EM 2013/17LABU j.nr. 01.25.01/13EM-LABU-000173

arbejdsfællesskab, som har skabt værdierne i boet efter faderen: De har ikke bidraget til boet,og hvis de til trods herfor skulle have del i de oftest beskedne værdier i boet ved faderens død,ville det stride mod grønlandsk tankegang, og give alvorlige problemer for den efterladtefamilie. De, der havde spurgt deres vælgere, hvad de mente om sagen, havde ikke mødt nogentilslutning til forslaget overhovedet.Da Grønlands Landsråd i 1957 var klar til at stemme om forslaget, blev det da også nedstemt,og Landsrådet nedsatte et udvalg, som skulle fremkomme med et forslag til en alternativbestemmelse vedr. arveret for børn født udenfor ægteskab.Udvalget fremkom i august samme år med det forslag, at børn født uden for ægteskab nokskulle have arveret, men at retten skulle kunne lade denne arveret bortfalde, hvis rettenskønnede, at det ville være urimeligt overfor den efterladte ægtefællers og øvrige arvinger.Det forslag gav Landsrådet sin tilslutning til. Det samme gjorde Folketinget, som havdeforståelse for de grønlandske betænkeligheder ved indførelsen af arveret for børn født udenfor ægteskab, men samtidig lagde stor vægt på, at en sådan arveret blev indført. Lovforslagetblev vedtaget i maj 1958.Endnu udestod dog at få vedtaget en lov om børns retsstilling for Grønland, med regler omjuridisk faderskab. I Grønland kunne en mulig far til et barn født uden for ægteskab pådaværende tidspunkt pålægges bidragspligt overfor barnet, men ikke ved dom pålægges retligstatus som far til barnet. Det måtte ændres, hvis arvelovens nye bestemmelser om børn fødtuden for ægteskab skulle få virkning.Landsrådets Faderskabsudvalg havde i 1953 anbefalet, at der skulle indføres mulighed for atdømme en person som far til et barn født uden for ægteskab, men at muligheden for i stedet atpålægge en eller flere mænd bidragspligt skulle bevares. I 1956/-57 blev et lovforslag såforelagt for Landsrådet. Forslaget gav ikke anledning til større diskussion i Landsrådet. Størstdebat vakte en bestemmelse, som gav børn født uden for ægteskab navneret efter faderen. Endel af Landsrådet mente, at det var en indgriben i private forhold og burde være frivilligt forfaderen. Landsrådet endte dog med at tiltræde lovforslaget.Behandlingen af forslaget til lov for Grønland om børns retsstilling blev dog sat i bero, fordider i mellemtiden var igangsat en revision af den danske lov om børns retsstilling – idet der,som tidligere nævnt, i årene efter grundlovsændringen i 1953 var et ønske fra både dansk oggrønlandsk side om, at der så vidt muligt skulle gælde samme regler i Grønland som iDanmark. Forslaget til ny (dansk) lov om børns retsstilling blev i 1959 forelagt forLandsrådet, som tilsluttede sig, at loven blev sat i kraft for Grønland med de ændringer, somde særlige grønlandske forhold nødvendiggjorde. Grønlandsministeriet mente dog, at disseændringer alt i alt blev så omfattende, at det mest hensigtsmæssige ville være at udarbejdeforslag til en særlig lov for Grønland. Et nyt lovforslag blev derfor forelagt Landsrådet i 1961.Forslaget indførte mulighed for, at en mand kunne opnå/pålægges juridisk status som fader tilet barn født uden for ægteskab, enten ved at anerkende, at han er far til barnet, eller ved dom.I tilfælde hvor der er tvivl om, hvem der var far til et barn født uden for ægteskab og rettenderfor ikke kunne pålægge nogen mand faderskabet, kunne retten dog som hidtil idømme en

----------------

EM 2013/17LABU j.nr. 01.25.01/13EM-LABU-000174

eller flere mænd bidragspligt overfor barnet. I den nye danske lov om børns retsstilling havdeman ganske vist fjernet muligheden for at pålægge bidragspligt uden at fastslå faderskab, menman mente ikke, at tiden var moden hertil i Grønland, navnlig fordi man ikke i Grønlandhavde samme muligheder som i Danmark for gennem analyse af blodprøver at sandsynliggørefaderskab. Netop udviklingen af disse tekniske bevismuligheder havde været afgørende forafskaffelsen af bidragspligt uden faderskab i Danmark.Forslaget til lov for Grønland om børns retsstilling blev vedtaget af Folketinget i 1962 ogtrådte i kraft for Vestgrønland det følgende år. Loven fik dog først virkning for Nord- ogØstgrønland i 1974. Det hang sammen med, at Nord- og Østgrønland var blevet koloniseretbetydeligt senere end Vestgrønland (Østgrønland først i slutningen af 1800-tallet ogNordgrønland i begyndelsen af 1900-tallet) og derfor i højere grad havde bevaret oprindeligetraditioner og normer.Lov for Grønland om børns retsstilling er fortsat gældende – og dermed eksisterer mulighedenfor at pålægge bidragspligt uden at fastslå faderskab også fortsat. I 1994 anmodedeLandsstyret efter Landstingets beslutning den danske regering om at ophæve bestemmelsenom pålæggelse af bidragspligt uden faderskab. Justitsministeriet svarede, at de tekniskebevismuligheder fortsat var en hindring. Ifølge Landsdommeren i Grønland er anvendelsen afbidragspligt uden faderskab imidlertid efterfølgende ophørt i takt med udviklingen af DNAanalyser.I 2003 stillede et af de grønlandske medlemmer af Folketinget Justitsministeren et spørgsmålvedr. den fortsatte mulighed for at pålægge bidragspligt uden at fastslå faderskab1:”Hvadvil ministeren gøre for at sikre, at § 6, stk. 2, i lov for Grønland nr. 197 af 16.juni 1962 om børns retsstilling (børneloven), hvorefter der kan træffes beslutningom, at et barn ikke har nogen far, ikke bliver anvendt i praksis?”I spørgsmålets begrundelse anførte folketingsmedlemmet blandt andet,[…]at loven stadig giver mulighed for ved dom at gøre et barn faderløst, skøntreglen formentlig strider mod Børnekonventionen, hvorefter et barn har ret til toforældre. Da det ikke kan udelukkes, at en kredsdommer udnytter lovens hjemmel tilat gøre et barn faderløst, skønt der i dag findes så godt som 100 pct. sikre DNA-prøver, bør ministeren tage skridt til at sikre, at denne mulighed fjernes.Justitsministeren besvarede spørgsmålet d. 14. august 2003:”Ifølge § 6, stk. 2, i lov for Grønland om børns retsstilling kan en eller flere mænd,der har haft samleje med en kvinde i den periode, hvor hun blev gravid, uden at derer omstændigheder, der udelukker, at barnet er resultat af samlejet, dømmes til atbetale bidrag til barnet. § 6, stk. 2, kan kun anvendes, hvis ingen mand kan dømmessom barnets far. Formålet med reglen har været at sikre barnets forsørgelse itilfælde, hvor det ikke har været muligt at fastslå med den fornødne sikkerhed, hvem1

der er far til barnet. Det er således ikke anvendelsen af § 6, stk. 2, der fører til, atbarnet ikke får nogen far.Reglen i § 6, stk. 2, må i dag anses for overflødig, idet det ved hjælp af en DNA-analyse næsten altid vil være muligt at fastslå med en meget høj grad af sikkerhed,om en bestemt mand er far til et barn.Landsdommeren i Grønland har oplyst, at han ikke har kendskab til tilfælde, hvor §6, stk. 2, har været anvendt inden for de senere år.En arbejdsgruppe under Justitsministeriet har i 2002 afgivet en rapport om behovetfor ajourføring af den grønlandske familieretslovgivning. Arbejdsgruppen foreslår,at den nye børnelov, som trådte i kraft i Danmark den 1. juli 2002, sættes i kraft forGrønland. Den nye børnelov indeholder ikke en bestemmelse svarende til dengrønlandske børnelovs § 6, stk. 2.Grønlands Landsting har i foråret 2003 vedtaget et beslutningsforslag om, atLandsstyret ønsker den familieretlige lovgivning ajourført på grundlag afarbejdsgruppens anbefalinger. Justitsministeriet har udarbejdet en plan forajourføringen. I henhold til denne plan vil et udkast til anordning om ikraftsættelseaf børneloven blive forelagt for det grønlandske hjemmestyre i sommeren 2004.”Som anført af Justitsministeren i bevarelsen vedtog Landstinget under FM 2003 etbeslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til ajourføring af den familieretligelovgivning i Grønland. Beslutningsforslaget var vedlagt en rapport med anbefalinger fra en afJustitsministeriet i 1998 nedsat arbejdsgruppe, herunder den af Justitsministeren refereredeanbefaling om ikraftsættelse af den nye danske børnelov for Grønland.Forventningen i den vedlagte tidsplan om, at den nye børnelov kunne anordnes for Grønlandmed virkning fra september 2004 blev dog ikke indfriet. I december 2003 tilsendte dendaværende Landsstyreformand Lovudvalget en revideret tidsplan for ajourføringen af denfamilieretlige lovgivning. Forventningen var nu, at børneloven kunne sættes i kraft forGrønland 1. januar 2006 – hvilket dog også skulle vise sig at være for optimistisk.Medlemmer af Landstinget har fulgt op på den manglende implementering afLandstingsbeslutningen om ajourføring af den familieretlige lovgivning ved fremsættelse afspørgsmål til Landsstyret i 2006, 2007 og 2008.2I november 2009 udkom bogen ”Kampen for en far”. I kølvandet på den debat der fulgtebogen blev en forening for juridisk faderløse (Kattuffik Ataata) dannet.I januar 2010 indgav en talsmand for den arbejdsgruppe, der var forløber for foreningen, enklage til Ligebehandlingsnævnet vedr. retsstillingen for børn født uden for ægteskab i§ 36 spørgsmål fremsat af Esmar Bergstrøm, Demokraterne, 21. august 2006, § 36 spørgsmål fremsat af LeneKnüppel, Demokraterne, 27. juli 2007, samt § 36 spørgsmål fremsat af Esmar Bergstrøm, Demokraterne, 28. maj2008.2

Grønland før 1963. Ligebehandlingsnævnet afviste i april 2010 klagen, med henvisning til, atloven om Ligebehandlingsnævnet ikke gælder for Grønland.Samme arbejdsgruppe havde i februar 2010 foretræde for Lovudvalget.3På rigsmødet i juni 2010 blev der opnået enighed mellem Naalakkersuisut og den danskeregering om igangsættelse af en afdækning af baggrunden for den forskel, der har væretmellem retsstillingen i henholdsvis Danmark og Grønland for børn født uden for ægteskab.Den 1. november 2010 fremsendte Statsministeren et udkast til kommissorium for denhistoriske udredning. Naalakkersuisut tiltrådte kommissoriet d. 9. november 2011. Detfremgår af kommissoriet, at udredningen skulle beskrive og sammenligne retsstillingen forbørn født uden for ægteskab efter henholdsvis dansk og grønlandsk ret fra 1914, og til dengældende lov for Grønland om børns retstilling trådte i kraft i 1963/1974. Endvidere skulleudredningen beskrive, hvilke overvejelser der lå til grund for opretholdelse og ændring afretstillingen i Grønland i perioden, samt i hvilket omfang der var dialog mellem danske oggrønlandske myndigheder herom. Udredningen blev overgivet Statsministeriet d. 1. juni 2011.Grønlands medlemmer af Folketinget har i 2012 og 2013 stillet en række spørgsmål tilregeringen vedr. regeringens opfølgning på udredningen. Nogle af disse spørgsmål er fremsatvia Grønlandsudvalget, andre som § 20-spørgsmål.4

Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:Personer, der er født uden for ægteskab før lov for Grønland om børns retsstillingtrådte i kraft, gives mulighed for at anmode om rejsning af faderskabssag. Anmodningkan også indgives af barnets mor. Er barnet eller moderen død, kan anmodningindgives af dødsboet.Personer, der er født uden for ægteskab efter lov for Grønland om børns retsstillingtrådte i kraft, og hvis faderskabssag er afsluttet med at en eller flere mænd er idømtbidragspligt over for pågældende, gives mulighed for at anmode om genoptagelse afsagen, uanset om de almindelige betingelser for genoptagelse er opfyldt. Anmodningkan også indgives af barnets mor. Er barnet eller moderen død, kan anmodningindgives af dødsboet.

Lovudvalget har fulgt op på problemstillingen omkring de juridisk faderløse blandt andet gennem udvalgetsdeltagelse i et borgermøde om juridisk faderløse d. 28. februar 2010, udvalgets samråd med Formanden forNaalakkersuisut d. 27. oktober 2010, samt udvalgets møde med foreningen for juridisk faderløse d. 12.november 2010. Lovudvalget har endvidere drøftet problemstillingen med henholdsvis Retsudvalget ogGrønlandsudvalget under et besøg i Folketinget i december 2010. Udvalget har ved skrivelse af 14. april 2011anmodet Naalakkersuisut om at blive holdt løbende orienteret i sagen.4Se blandt andet spørgsmål 6,7 og 8 fra Grønlandsudvalget, fremsat d. 31. januar 2012 efter ønske fra SaraOlsvig, Inuit Ataqatigiit, og § 20-spørgsmål 1847, 1848 og 1849 fremsat 10. maj 2013 af Sara Olsvig, InuitAtaqatigiit.

Hvis sådanne sager afgøres med dom til faderskab, vil det have samme retsvirkningersom i dag knytter sig til en dom til faderskab, herunder navneret og arveret. Dog vilbarnet kun opnå arveret efter sin far og hans slægt i dødsboer, som endnu ikke erafsluttet. Barnet opnår således ikke arveret i dødsboer, som er afsluttet på dettidspunkt, hvor faderskabssagen anlægges eller anmodning om genoptagelse af enafsluttet faderskabssag indgives.Muligheden for at afslutte en faderskabssag ved en dom til bidragspligt afskaffes. Enfaderskabssag kan herefter kun afsluttes med enten frifindelse eller dom til faderskab.§ 36 i den grønlandske arvelov ophæves, således at der ikke længere er mulighed for,at retten kan begrænse den arv, som et barn født uden for ægteskab har krav på frafaderen, i tilfælde hvor retten skønner at det ville stille den afdødes ægtefælle ogøvrige arvinger urimeligt ringe, at det pågældende barn gives fuld arveret.

Høringssvar

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsombudsmanden i Grønland,Institut for Menneskerettigheder og Foreningen Ataata (Foreningen for Juridisk Faderløse).Social- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder ogorganisationer m.v.:Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigsombudsmanden i Grønland, Institut forMenneskerettigheder og Foreningen Ataata (Foreningen for Juridisk Faderløse).Retten i Grønland har ikke bemærkninger til lovforslaget.Domstolsstyrelsen har bemærket, at sagsbehandlingstiderne i retsvæsenet i Grønland er lange,bl.a. som følge af vanskeligheder med at rekruttere og fastholde kvalificerede kredsdommereog øvrige medarbejdere til kredsretterne. Domstolsstyrelsen forventer derfor, at de nyefaderskabssager ikke vil kunne blive behandlet helt så hurtigt, som der formentlig er enforventning om i det grønlandske samfund.Rigsombudsmanden i Grønland har oplyst, at det ikke vil være muligt at finde alle sager ombidragspligt over for juridisk faderløse børn. Dette skyldes navnlig, at den foreskrevnekompetencefordeling mellem myndighederne i Grønland i bidragssager ikke altid blev fulgt.Endvidere er nogle akter blevet beskadiget eller vil ikke kunne identificeres. Endelig bortkomen række akter under M/S Hans Hedtofts forlis i 1959.Foreningen Ataata (Foreningen for Juridisk Faderløse) har anført, at lovforslaget ”stort set måbetragtes som en forbedring af den uheldige lovgivningsmæssige lapsus, som mange borgerehar lidt under i så mange år”. Foreningen hæfter sig dog ved, at forslaget ikke giver juridiskfaderløse mulighed for at opnå arveret efter faderen og hans slægt i dødsboer, som er afsluttet.Foreningen finder, at staten bør kompensere juridisk faderløse, som i medfør af forslaget får

----------------

EM 2013/17LABU j.nr. 01.25.01/13EM-LABU-000178

fastslået faderskabet, men som ikke opnår arveret efter faderen og faderens slægt, med etbeløb, svarende til den mistede arv.Institut for Menneskerettigheder vurderer, at retsstillingen for juridisk faderløse i perioden fra1953 (hvor Den Europæiske menneskerettighedskonvention trådte i kraft for Danmarks ogdermed Grønlands vedkommende) og til 1963 /1974 har været i strid med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions bestemmelse om retten til et familieliv (artikel 8).Institut for Menneskerettigheder vurderer derimod ikke, at retsstillingen for juridisk faderløsei nævnte periode har været i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventionsbestemmelse om forskelsbehandling (artikel 14) til trods for at børn født uden for ægteskabikke havde samme retsstilling som børn født inden for ægteskab. Det skyldes, at forbuddetmod forskelsbehandling af børn født inden for og uden for ægteskab først opnåedeinternational anerkendelse fra omkring midten af 70’erne.Med den gældende lov for Grønland om børns retsstilling blev der i 1963 /1974 indført enretstilling for børn født uden for ægteskab, som var i overensstemmelse med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions bestemmelse om retten til et familieliv. De nye regler havdedog kun virkning for børn født efter lovens ikrafttræden. Institut for Menneskerettighedervurderer, at dette ikke i sig selv udgør en krænkelse af menneskerettigheder. Institut forMenneskerettigheder henviser herved til hensynet til forudsigelighed, og det forhold at enregulering af retsforholdet med tilbagevirkende kraft ville kunne rejse spørgsmål omomfordeling af arv. Endvidere henviser Institut for Menneskerettigheder til en dom afsagt afDen Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Institut for Menneskerettigheder påpeger imidlertid, at det i menneskeretten antages, at en statkan være forpligtet til at kompensere de berørte, således at de på anden måde stilles som om,menneskerettighedskrænkelsen ikke havde fundet sted. Institut for Menneskerettighedervurderer, at en udtrykkelig anerkendelse af krænkelsen af de juridisk faderløses rettigheder ihenhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelse om retten til etfamilieliv vil være tilstrækkelig til at kompensere krænkelsen, og at Staten således ikkemenneskeretligt er forpligtet til at yde en økonomisk kompensation.Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at det anerkendes, at de juridiskfaderløses menneskerettigheder har været krænket, siden den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions ikrafttræden for Danmark i 1953.Institut for Menneskerettigheders vurderinger er navnlig baseret på to domme afsagt af DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol i henholdsvis 1979 (Marckx-dommen) og 2009(Brauer-dommen).Høringssvarene er vedlagt denne betænkning som bilag 1.

Lovudvalgets overvejelser og indstilling

Lovudvalget konstaterer, at Institut for Menneskerettigheder vurderer, at retsstillingen forbørn født uden for ægteskab i perioden fra 1953 (hvor Den Europæiskemenneskerettighedskonvention trådte i kraft for Danmarks og dermed Grønlandsvedkommende) og til 1963 /1974 (hvor den gældende lov for Grønland om børns retstillingtrådte i kraft) har været i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventionsbestemmelse om retten til et familieliv (artikel 8).Lovudvalget finder anledning til at glæde sig over, at der med forslagets fremsættelse er sketen officiel anerkendelse af denne menneskerettighedskrænkelse.Ligeledes glæder det udvalget, at forslaget i vidt omfang råder bod på denne krænkelse ved atgive de berørte mulighed for at få fastslået juridisk faderskab.På ét væsentligt punkt stilles de juridisk faderløse dog ringere, end hvis krænkelsen ikke varsket. En (hidtil) juridisk faderløs opnår ikke arveret i dødsboer, som er afsluttet på dettidspunkt, hvor faderskabssag anlægges eller anmodning om genoptagelse af en afsluttetfaderskabssag indgives.Udvalget har noteret sig, at den danske stat ikke kan antages at være menneskeretligtforpligtet til at ændre retsstillingen for børn født uden for ægteskab med tilbagevirkende kraft.Om de juridisk faderløse fuldt ud skal gives samme retsstilling som personer født inden forægteskab, må således bero på politiske overvejelser, og herunder ikke mindstrimelighedsbetragtninger.Det angives i lovbemærkningerne at være den danske regerings opfattelse, at den foreslåedeadgang for (hidtil) juridisk faderløse til at få fastslået faderskab ikke i sig selv bør medførepligt til at genoptage et afsluttet dødsbo.Regeringen henviser herved til, at en del af de biologiske fædre til juridisk faderløseformentligt er afgået ved døden, og arven efter dem fordelt. En genoptagelse af dødsboet villegive de (hidtil) juridisk faderløse en arveandel, men ville samtidig betyde, at de arvinger, derallerede havde modtaget arv, skulle tilbagebetale en del heraf.Udvalget anerkender, at hensynet til forudsigelighed kan tilsige, at en arv, som er fordelt, somudgangspunkt ikke senere skal kunne omfordeles. Arvingerne skal kunne disponere over denarv, de har modtaget, i tillid til at skifterettens fordeling af arven står ved magt.Dette er dog kun et udgangspunkt: Faktiskerder efter gældende praksis mulighed for undervisse omstændigheder at få et afsluttet dødsbo genoptaget. F.eks. hvis det viser sig, at arven erfordelt forkert, eller der er fremkommet yderligere værdier eller gæld.Principielt set er der vel således intet til hinder for – som en tilsvarende undtagelse – at giveadgang til genoptagelse af et dødsbo, såfremt det viser sig, at der er kommet yderligerearvinger til, i medfør af de nye bestemmelser om adgang til at få fastslået faderskab for børnfødt uden for ægteskab. Ud fra en principiel synsvinkel forekommer det ikke mindre rimeligt

----------------

EM 2013/17LABU j.nr. 01.25.01/13EM-LABU-0001710

begrundet at give adgang til at genoptage et dødsbo på grund af yderligere tilkomne arvingerend på grund af yderligere tilkomne gældsposter.Det må imidlertid erkendes, at antallet af juridisk faderløse er relativt højt, og at også dengennemsnitlige familiestørrelse tidligere har været relativt stor. Adgang til genoptagelse afafsluttede dødsboer i de tilfælde, hvor juridisk faderløse får fastslået faderskab, ville derforkunne indebære, at et – efter grønlandske forhold – ganske stort antal personer skulletilbagebetale en del af den arv, de tidligere har modtaget.Hensynet til hhv. disse personer og de (hidtil) juridisk faderløse må afvejes mod hinanden.I det omfang juridisk faderløse, som får fastslået juridisk faderskab, afskæres fra arveret, erdet imidlertid udvalgets opfattelse, at de bør ydes en form for kompensation herfor. Udvalgetlægger herved vægt på den meget lange periode, der er hengået, inden der er taget skridt til atbringe de juridisk faderløses retsstilling i overensstemmelse med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions bestemmelse om retten til et familieliv. Længden af denneperiode har i sig selv medvirket til, at en stor del af de juridisk faderløse ikke vil opnå arveretefter en biologisk far, uanset at de får fastslået faderskab: Mange fædre til børn født uden forægteskab forud for lov for Grønland om børns retsstillings ikrafttræden må antages at væredøde i denne periode. Endvidere er det efter udvalgets opfattelse uheldigt, hvis man ibestræbelserne på at råde bod på tidligere krænkelser af rettigheder i henhold til DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention etablerer en ny retsstilling, hvor en gruppe afbørn født uden for ægteskab, stilles ringere end børn født inden for ægteskab.Tilsvarende er det udvalgets opfattelse, at der bør ydes en form for kompensation til juridiskfaderløse, som hindres i at få fastslået faderskab, som følge af at en sag om bidragspligt erbortkommet eller ikke kan lokaliseres.Et enigt udvalg fremsætter derfor følgende

ændringsforslag:

”Beslutningsforslaget affattes som følger:”Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder forslag til lov omændring af lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling og lov nr. 154 af27. maj 1964 arvelov for Grønland, men samtidig henstiller til, at Staten yder en form forkompensation til hidtil juridisk faderløse, som får fastslået faderskab, men med forslagetafskæres fra arv, samt til juridisk faderløse, som hindres i at få fastslået faderskab, som følgeaf at en sag om bidragspligt er bortkommet eller ikke kan lokaliseres.””

BETÆNKNING

afgivet af

Lovudvalget

vedrørende

EM 2013/17: Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder

forslag til lov om ændring af lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns

retsstilling og lov nr. 154 af 27. maj 1964 arvelov for Grønland.

Afgivet til forslagets 2. behandling

1. Indledning

----------------

2. Baggrund

----------------

----------------

----------------

----------------

----------------

Lovforslagets indhold

----------------

Høringssvar

----------------

Lovudvalgets overvejelser og indstilling

----------------

----------------

ændringsforslag:

----------------

----------------