Grønlandsudvalget 2013-14
L 16 Bilag 4
Offentligt
EM 2013/17
01. oktober 2013
Sara OlsvigForslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder forslag til lov
om ændring af lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling og lov
nr. 154 af 27. maj 1964 arvelov for Grønland.
(Formand for Naalakkersuisut & Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender)For indtil cirka halvtreds år siden blev børn født i Grønland og uden for ægteskab fra-tagetretten til en juridisk fader. I 1963 kom så en ændring af denne situation, men ænd-ringentog ikke højde for børn født uden for ægteskab før året 1963 i Vestgrønland og 1974 iØstgrønland.Det har ramt en stor gruppe personer, som gennem deres barndom har oplevet diskrimi-nation. De har været udsatte for mobning og i det hele taget været genstand for en gen-nemgående forskelsbehandling i forhold til deres jævnaldrende, som tilfældigvis var fødtinden for ægteskab eller af forældre, hvor begge havde hjemsted i Grønland. Ikke mindsthar disse personer været krænket alvorligt i forhold til deres rettigheder som børn. Rettentil juridiske forældre er en helt grundlæggende ret i FN’s børnekonvention, og det er en retsom alle børn, også de som nu er voksne, skal have.Spørgsmålet som vi nu behandler, har været under politisk bevågenhed i efterhåndenmange år. Første gang den blev lagt på bordet var i begyndelsen af 00-lerne af voresdaværende medlem i Folketinget Kuupik Kleist.I 2010 aftalte de daværende grønlandske og danske regeringer at der skulle udarbejdes enhistorisk redegørelse om sagen. Redegørelsen giver et overblik over de rationaler datidenspolitikere og beslutningstagere gjorde sig.Måske troede staten og landsrådet i datiden at de gjorde det rigtige. Måske var det i bedstemening at de af alle mulige årsager, som besvær med at indhente blodprøver, ikke rettedepå den dybt forældede krænkede retsstilling for børn født uden for ægteskab.I dag kan ingen dog være i tvivl om, at den daværende lov fratog de ramte børn dengrundlæggende ret til at have både en juridisk fader og en moder, og svækkede børnenesretsstilling. For mange af de ramte resulterede det i en kulturel, social og identitetsmæssigdiskrimination, som har fulgt disse børn gennem hele deres liv, til den dag i dag.Selvom staten gennem en lang årrække nu har været klar over denne alvorlige krænkelse afen stor gruppe borgere i Grønland, har handlingen for at rette op på sagen haltet.Det er på høje tid, at disse personers grundlæggende menneskerettigheder anerkendes.Derfor er det en stor glæde for Inuit Ataqatigiit, at vi er nået hertil i dag. Lovudkastet i sigselv anerkender, at gruppen af personer som kaldes ”juridisk faderløse” har været krænketmenneskeretligt. Lovudkastet retter desuden op på en lang række implikationer dennemanglende retsstilling har medført. Ud over manglende juridiske fædre tager lovudkastethøjde for den mindre omtalte gruppe af personer uden en juridisk moder. Desuden sikrerlovudkastet, at faderskabssager kan genoptages, at den ramte person kan beskikkes enrettergangsfuldmægtig i fri proces, og at personer som får identificeret deres juridiskeforældre, opnår arveret efter denne. Der er dog en stor, ny forskelsbehandling som liggerog gemmer sig i lovændringsforslaget. Det gælder de juridisk forælderløse personer, hvisjuridiske forælder er afgået ved døden og dødsboet opgjort. I de tilfælde vil systemet igenspille fallit, hvis ikke vi får rettet op på denne forskelsbehandling, inden denne lovsfærdiggørelse.Fra Inuit Ataqatigiit har vi arbejdet med netop denne problemstilling gennem Folketinget,hvor vi har stillet en række spørgsmål om sagen, ligesom vi løbende har været i dialog medden danske socialminister, under hvis ressortområde sagen ligger. Senest har den danskesocialminister i et svar på udvalgsspørgsmål fra Inuit Ataqatigiit vedkendt sig, at der opståren ny forskelsbehandling i retsstillingen for de juridisk forælderløse, hvis forælder erafgået ved døden og dødsboet opgjort.Fra Inuit Ataqatigiit er vi derfor ikke i tvivl om, at der må gøres en indsats for at rette op pådenne nye forskelsbehandling. Der er gået alt for mange år for disse personer til, at vi kunskal færdiggøre arbejdet halvt. Det er klart for enhver, at der nu er gået så mange år siden,at det sandsynligvis være en relativt stor del af gruppen af juridisk forælderløse, hvisukendte juridiske forælder er afgået ved døden og dødsboet opgjort.Nu skal vi gøre dette arbejde grundigt færdigt og sikre, at hele gruppen af juridisk for-ælderløse sikres anerkendelse af deres manglende retsstilling. Derfor henviser Inuit Ata-qatigiit lovændringsforslaget til udvalgsbehandling inden andenbehandlingen.Endelig vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores utilfredshed over, at de JuridiskFaderløse i Grønlands ikke i tilstrækkelig grad har været del af høringen om udformningenaf denne lovændring. Foreningen Ataata og personerne bag har gjort et enormt stykkearbejde for at belyse emnet og få alle os andres øjne op for den forskelsbehandling deramte personer lever under.Der skal fremover rettes op på klagemulighederne over denne slags sager og vi vil henstilletil, at udvalget ligeledes ser på hvilke dele af dansk lovgivning på ligebehandlingsområdetder ikke gælder for Grønland, så vi også her kan få rettet op på forskelsbehandlingen.
2
Vi håber, at alle partier vil være med til, at finde en løsning på denne nye forskelsbe-handling således, at vi kan sende lovændringsforslaget tilbage til Folketinget med et for-slag til, hvordan vi skal rette op på forholdet for de, hvis forælder er død og dødsboetopgjort.Vi har noteret os, at Formanden for Naalakkersuisut henviser udvalgsbehandlingen tilFamilie- og Sundhedsudvalget. Vi mener dog, at lovforslaget hører hjemme i Lovud-valgetog henviser derfor udvalgsbehandlingen af dette lovændringsforslag til dette udvalg.
3
