Først vil jeg gerne starte med fru Sara Olsvigs hilsen.
Fru Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit, sender en hilsen og takker for det gode samarbejde i udvalget:
Vi er utrolig glade for, at vi kunne mødes om en tekst og lovændringen, som sikrer, at juridisk faderløses rettigheder nu endelig falder på plads.
Vi ser frem til at følge den fremadrettede proces.
Det er altså fru Sara Olsvigs hilsen.
Så går jeg til min tale.
Jeg vil gerne udtrykke min glæde over, at dette lovforslag nu er kommet så langt, at vi i Grønlandsudvalget kan give det en enstemmig opbakning med på vejen.
Udvalget har indstillet lovforslaget til vedtagelse med en udtalelse, vi alle har underskrevet.
Det er godt.
For der er brug for at handle til gavn for de juridisk faderløse i Grønland, hvor faderen endnu er i live, så de kan nå at få deres medfødte rettigheder respekteret.
Men der er stadig en gruppe af juridisk faderløse, som denne lov efterlader tomhændede.
Det er dem, hvor faderen er død og boet afsluttet, og det er dem, hvor beviserne for faderskabet er vanskelige at skaffe eller direkte forsvundet.
Jeg vil gerne her slå fast, at Siumut derfor er særlig glade for den sætning i udvalgets indstilling, der siger, at udvalget finder det vigtigt og nødvendigt, at der kontinuerligt er en åben dialog mellem rigets parter om sager som denne.
Det er Siumuts opfattelse, at der hermed er gjort op med den holdning, at denne sag kunne lukkes ved en ensidig beslutning fra regeringens side, og at der i stedet skal finde en kontinuerlig dialog sted.
Vi ser derfor frem til, at regeringen tager den indstilling til sig og igen åbner for et samarbejde med naalakkersuisut om de problemer, der ikke bliver løst med denne lov.
For Siumut er det netop sådanne problemer, der henvises til i teksten, hvor der står:
»Samtidig vil udvalget opfordre regeringen til et samarbejde med Naalakkersuisut om en fremadrettet indsats for de juridisk faderløse, der måtte have behov for bearbejdning af spørgsmål, der er knyttet til det at være juridisk faderløs, og en afdækning af den menneskelige påvirkning af at være juridisk faderløs.«
Det er Siumuts forståelse, at der med denne indstilling åbnes for en fordomsfri forhandling mellem de to regeringer om netop de juridisk faderløse, jeg omtalte før.
Det er en forhandling om, hvorledes de juridisk faderløse, der efter denne lov stadig står tomhændede tilbage på grund af faderens død eller bortkomne fødselspapirer, får en rimelig kompensation for det tab, de uforskyldt er bragt i.
De har ikke og vil ikke få de samme rettigheder, som alle andre borgere i deres eget rigsfællesskab med det foreliggende lovudkast.
Derfor bør de få oprejsning på denne måde.
Jeg skal derfor blot slutte med at sige, at vi fra Siumuts side kan tilslutte os forslaget, som det ligger, på baggrund af disse overvejelser.
Tak.