L 158 - 2013-14 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

ATP har modtaget Digitaliseringsstyrelsens høring over udkast til forslag til lov omændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser,anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov omUdbetaling Danmark (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angårblandt andet ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnetsbopæl, samvær mv., anmodning om skilsmisse og separation, ansøgning om børne- ogægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicenssamt anmodning om attestationer efter CPR-loven).ATP har følgende bemærkninger til ændringerne til lov om Udbetaling Danmark:Overordnet er ATP enig i lovforslagets udformning i forhold til udvidelsen af § 13 i Lovom Udbetaling Danmark, hvorefter kommunalbestyrelsen får adgang til at træffeafgørelse om, hvorvidt borger skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening påUdbetaling Danmarks område.Det fremgår af bemærkningerne, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i dennugældende § 13, stk. 2 skal fastsættes nærmere regler om, at en undtagelse skalomfatte alle ansøgninger og efterfølgende ændringer i henhold til en specifikydelseslov.ATP finder, at den foreslåede løsning tilgodeser borgers behov for undtagelse, såledesat der ikke skal gives undtagelse for hver enkelt ydelse inden for samme lovgivning,hvor ydelserne ofte er tæt sammenhængende. Endvidere er det vores opfattelse, at deter en administrerbar model for Udbetaling Danmark - og for kommunerne.ATP skal dog bemærke, at vi ikke finder det administrativt hensigtsmæssigt at indføremidlertidige undtagelser som nævnt i bemærkningerne, da det vil medføre ekstraadministration i forhold til udløb samt særlig vejledning til borgerne.Det kan overvejes i stedet at indføre engangsundtagelser, idet der kan være borgere,som i særlige situationer har behov for at blive undtaget, men i øvrigt fremadrettet erdigital parate.

BDO Kommunernes Revision har ingen bemærkninger til ovennævnte høring!Med venlig hilsenANNE LARSENSekretærMobil: +45 51 58 62 12[email protected]BDO Kommunernes RevisionGodkendt revisionsaktieselskabHavneholmen 29DK-1561 København VTlf.: +45 33 12 65 45www.bdo.dkBDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDOInternational Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående afuafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftigergodt 1.000 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 55.000 medarbejdere i 138 lande.Tænk på miljøet - er det nødvendigt at printe mailen ud?

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskelligelovbestemmelser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser,anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samtændring af lov om Udbetaling Danmark (Overgang til obligatoriskdigital selvbetjening)Digitaliseringsstyrelsen har d.19.november 2013 sendt ovennævntelovudkast i høring med frist for bemærkninger d.17.december 2013.Ud fra vores mandat og kendskab til flygtningegruppen i Danmark, harDansk Flygtningehjælp følgende bemærkninger til lovudkastet:Vi har hæftet os ved, at lovforslaget - som ved tidligere ”bølger” ilovgivningen omkring digital selvbetjening - rummer bestemmelser om,at borgeren kan få dispensation fra kravet om digital kommunikationmed offentlige myndigheder. Det fremgår endvidere aflovbemærkningerne, at der skal være hjælp at hente for de borgere,der ikke kan bruge de foreliggende digitale løsninger, jf. lovudkastetside 15, afsnit 4.2.2 om hjælp og vejledning og afsnit 4.2.3 om særligeforhold.For en del af de borgere, der er kommet til Danmark som flygtninge, erkravet om brug af NemID og digitaliseret kommunikation med detoffentlige om ydelser m.v. forbundet med store vanskeligheder. Detgælder især den del af flygtningegruppen, som har kort opholdstid iDanmark bag sig og endnu ikke har det fornødne kendskab til deoffentlige ydelser, registreringssystemer etc. Det gælder flygtningesom endnu mangler de sproglige forudsætninger og flygtninge medbegrænset erfaring og kendskab til IT.Flygtningehjælpens erfaringer i forhold til den digitalisering, derallerede har fundet sted, viser, at mange flygtninge, herunder isærnyankomne flygtninge har stort behov for information og vejledningomkring kommunikationen med offentlige instanser og løbende behov

for hjælp til at finde og forstå de oplysninger, der kommunikeres til demdigitalt fra kommuner eller Udbetaling Danmark. De har samtidig brugfor sproglig assistance enten i form af oversættelse/tolkning eller i formaf anden hjælp til at afkode en dansksproget meddelelse. Det sammegælder, når det drejer sig om ansøgninger, de selv skal udfylde ogafsende. I flygtningegruppen er der endelig et udbredt behov foroplæring og træning i at bruge digitale løsninger.Samlet er det på den baggrund vigtigt, at løsningen på de digitaleudfordringer for flygtningegruppen ikke kun består i dispensation frakravet om digital selvbetjening, men også rummer opsøgendevejledning og hjælp, herunder den fornødne tolkning

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser omanmeldelser, ansøgninger, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentligemyndigheder samt ændring af lov om Udbetaling DanmarkDansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) takker for invitationen til at afgive høringssvar.Vi mener naturligvis, at de digitale muligheder skal udnyttes optimalt i kommunikationenmellem borgere og den offentlige sektor, og vil også for mange borgere være en lettelse.Men der er også mange borgere, som ikke kan udnytte de nye muligheder, og det er voresopfattelse, at udkastets indledende bemærkninger, punkt 2.3, nedtoner omfanget af deborgere, som ikke kan udnytte de nye muligheder.Det anføres, at 84 % af de 16-89-årige er på nettet hver dag eller ugentligt - hvilket jo ikke erdet samme, som at de alle er i stand til mere end at læse/se på nettet.SFI har netop udgivet rapporten om de danske resultater af PIAAC, hvoraf det fremgår:•at ca. 583.000 danskere svarende til 16,1 % af befolkningen mellem 16 og 65 årlæser på niveau 0 eller 1•at hver tredje dansker har læsefærdigheder omkring eller under middel•at mere end hver fjerde dansker mellem 16 og 65 år har problemer med at søge pånettet, vurdere informationer og finde rundt på hjemmesider og sende e-mails.Det er en kendt sag, at det er et tabu at man ikke kan læse/skrive, som det er vanskeligt atfortælle andre om/afsløre for andre, derfor kan det være vanskeligt for disse at søgehjælp/vejledning til brug for den digitale kommunikation.Der findes også borgere her i landet, som ikke selv har en pc.Vi finder det derfor vigtigt, at det sikres, at ingen borger forhindres i at kommunikere med detoffentlige, så afslag på anmodning om undtagelse fra tvungen digital kommunikation med detoffentlige kan ankes til en anden myndighed, end den, der har givet afslaget.Det er desuden vigtigt, at den obligatoriske digitale selvbetjening følges af et bredtlæringsudbud, som sikrer, at alle dele af befolkningen både med hensyn til geografi og alder

Høring om udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser ….J.nr. 2013-6235-013.Dansk Sprængteknisk Forening (DSF) har modtaget Høring over udkast til forslag til lov omændring af forskellige lovbestemmelser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser, an-modninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov om UdbetalingDanmark (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår blandt andet an-søgning om byggetilladelse, meddelelser om affald, ansøgning om forældremyndighed,barnets bopæl, samvær mv., anmodning om skilsmisse og separation, ansøgning om fast-sættelse af børne og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning omparkeringslicens og anmodning om attestationer efter CPR-loven).DSF har ingen bemærkninger til forslaget.

TilgængelighedSom vi har bemærket i de to tidligere høringer (bølge 1 og 2), er handicaporganisationernemeget interesserede i, at kommunikationen mellem det offentlige og borgere bliver digital.En stor gruppe af os (mennesker med handicap) får større mulighed for selv atkommunikere, når dette kan foregå digitalt. Dette forudsætter dog, at man sikrer, at dendigitale kommunikation er tilgængelig for mennesker med handicap og lever op til destandarder og retningslinjer, der findes for tilgængelighed for mennesker med handicap. Iden forbindelse er det også vigtigt at sikre, at relevante hjælpemidler i dag udvikles i taktmed anden teknologi som f.eks. internet-browsere og styresystemer. Hver gang, derkommer nye opdateringer af browsere og styresystemer, er der ingen, der har ansvar for atsikre, at kompenserende hjælpemidler udvikles sideløbende. Dette er afgørende for, at vikan blive digitale sammen med resten af befolkningen.Det er meget positivt, at Digitaliseringsstyrelsen har fokus på, hvorvidtselvbetjeningsløsningerne er tilgængelige. Dette er meget vigtigt. Vi mener også, der skalsættes fokus på selve hjemmesiderne, da de i mange tilfælde er indgangen tilselvbetjeningsløsningerne. Der har længe været behov for initiativer, der sikrertilgængelighed til offentlige hjemmesider, og dette er afgørende for, at personer medhandicap bliver digitale.

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Danske DøvblindesFællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse • Danske DøvesLandsforbund • Diabetesforeningen • Foreningen af Stammere i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge MedHandicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA

gøre mennesker med handicap digitale gennem f.eks. bevilling af de rette hjælpemidler ogundervisning (voksenspecialundervisning) i at bruge disse.Nogle grupper af mennesker med handicap er så små og heterogene, at de har behov forløsninger, der er meget skræddersyet til den enkelte og derfor kan det være svært at haveviden om de særlige udfordringer, denne gruppe har i forhold til digitalisering i hver enkeltkommune. Dette gælder bl.a. døvblinde, hvor størstedelen med den rette hjælp,undervisning og egnede hjælpemidler vil kunne blive digitale. I sådanne tilfælde kan detvære relevant at tilbyde et beredskab centralt, evt. i handicaporganisationen, såfremt dennefår de fornødne ressourcer hertil.

Værgemål og NemIDDet bør sikres, at personer, der som værge hjælper andre borgere, får bedre mulighed for atgøre dette via deres egen NemID. Som det er nu, er man overladt til de alternative løsninger,der ofte er papirløsninger og som oftest kun sendes til borgeren selv og ikke til værgen.NemID bør også her sidestilles med den underskrift, som værgen kan sætte på vegne afborgeren, som han eller hun er sat til at hjælpe.Vi henviser desuden til DH’s tidligere høringssvar vedr. digitalisering, der kan findes påDH’s hjemmeside:DH's tidligere høringssvarSkulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, MonicaLøland, på tlf.: 3638 8524 eller e-mail:[email protected].Med venlig hilsen

Vedrørende høring over lovforslag om "bølge 3"1.Ved brev af 19. november 2013 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet omDatatilsynets eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændringaf forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser,anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lovom Udbetaling Danmark (overgang til obligatorisk digital selvbetjening for såvidt angår blandt andet ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om foræl-dremyndighed, barnets bopæl, samvær mv., anmodning om skilsmisse og se-paration, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til be-boerindskud, ansøgning om parkeringslicens samt anmodning om attestatio-ner efter CPR-loven).2.I lovforslaget er under punkt 4.2.6. omtalt, at der i regi af styregruppen forden fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er udarbejdet en udviklingsvejled-ning for velfungerende selvbetjeningsløsninger. Af udkastet fremgår:”Vejledningen indeholder 24 minimumskrav til brugervenlighed og tilgængelighed ioffentlige selvbetjeningsløsninger. Formålet med vejledning er at understøtter imple-menteringen af brugervenlige og tilgængelige offentlige selvbetjeningsløsninger. Vej-ledningen samler en række krav og anbefalinger til udviklingen af digital selvbetjeningi det offentlige. På en række af de områder, som vejledningen berører, er der tidligeretruffet politiske aftaler om at overholde en række fællesoffentlige krav i udviklingen afselvbetjeningsløsninger, herunder eksempelvis i aftalen om kommunernes og regio-nernes økonomi 2013. Det betyder blandt andet, at alle selvbetjeningsløsninger, dergøres obligatoriske i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 skal leve optil alle krav i udviklingsvejledningen vedr. brugervenlighed og tilgængelighed. Det erhensigten løbende at revidere vejledningen.2

talovens § 571derfor have været iagttaget i forbindelse med udarbejdelsen.Datatilsynet ses imidlertid ikke at have haft vejledningen i høring.2Datatilsynet skal derfor anmode om af få vejledningen i høring, jf. personda-talovens § 57.3.Lovforslaget må generelt antages at indebære, at store mængder af person-oplysninger vil skulle behandles i selvbetjeningsløsninger. Datatilsynet forud-sætter, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen vil blive iagttagetved de omhandlede behandlinger af personoplysninger.Datatilsynet opfordrer til, at man udformer de omhandlede løsninger og for-retningsgange således, at borgerne kan stole på, at data til enhver tid er be-skyttet. I den forbindelse skal tilsynet generelt understrege behovet for, at derved udviklingen af løsningen er fokus på beskyttelsen af personoplysningerog privatliv samt efterlevelse af persondataloven. Beskyttelsen af personop-lysninger og privatliv bør efter tilsynets opfattelse indgå som en integreret delaf systemudviklingen. Med andre ord skal der anvendes ”Privacy by design”.I den forbindelse skal Datatilsynet endvidere pege på brugen af privatlivs-fremmende teknologier eller ”Privacy Enhancing Technologies”.Datatilsynet skal desuden pege på behovet for at give borgerne ret til selvbe-stemmelse, hvor det er relevant. Tilsynet skal endvidere påpege vigtighedenaf, at det er transparent for brugerne, hvilke data der behandles, og eventuelttillige hvem der anvender oplysningerne.Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets lovafdeling.Med venlig hilsenLena AndersenKontorchef

Høringssvar vedr.:Udkast til forslag til lov om ændring af forskelligelovbestemmelser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser, anmodninger ogerklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling Danmark.Generelle bemærkningerLovforslaget indfører obligatorisk digital selvbetjening for hovedsageligt borgere i densåkaldte tredje bølge af serviceområder (samlelov 3). Lovforslaget er et led irealiseringen af regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere,virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, hvilketfremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” (oktober 2011).DI ser meget positivt på dette lovforslag, som er med til at gennemføre en omstilling iden offentlige service og modernisering af driften af den offentlige sektor.Specifikke bemærkninger til afsnit i bemærkningerneFokus på brugervenlighedDet fremgår af lovbemærkningerne, at der er et generelt behov for, at myndighedernegennemgår egne løsninger med henblik på at sikre høj brugervenlighed, tilgængelighedog kvalitet.DI ser gerne, at Rigsrevisionens anbefalinger fra ”Beretning til Statsrevisorerne ombrugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger”, oktober 2013 heltkonkret indgår som krav til de offentlige løsninger. DI ser det således for afgørende, atder gennemføres brugertest før, under og efter ibrugtagning af de digitaleselvbetjeningsløsninger.Samspil med virksomhederne og Digital PostDI anerkender, at det offentlige kan høste store gevinster ved at digitaliserekommunikationen med virksomhederne og borgere.DI anbefaler, at gevinster og omkostninger ved at digitalisere inkluderer de effekter, dethar for virksomheder og borgere. I konsekvensvurderingen af lovforslaget fremgår det,at Erhvervsstyrelsen vurderer, at forslaget ikke vil medføre væsentligeerhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for virksomheder.

Denne holdning deler DI ikke. Det har store konsekvenser for virksomhederne, når detoffentlige digitaliserer samspillet med virksomhederne.De offentlige myndigheder kan via den måde de stiller service til rådighed overforvirksomheder medvirke til at mindske de administrative byrder. I mange tilfælde er deelektroniske indberetningssystemer ikke integrérbare, og virksomheder bruger tid på athente data ud fra processer, de selv internt har automatiseret. Men data kan ikkeoverføres automatisk til det offentlige system, og det fører til spild af ressourcer.Køreplanen for den offentlige digitalisering henvendt til virksomheder er således uklar.Virksomheder oplever, at der løbende lanceres flere og flere digitale tiltag, somselvstændige initiativer og ikke som en del af en samlet plan. Det gælder f.eks. digitalpost, digital refusion af sygedagpenge, digital ansøgning om godtgørelse formedarbejderes deltagelse i efteruddannelse, moms- og regnskab, skattekonto mv.Der findes i øjeblikket - på virksomhedsområdet - ikke et overblik over, hvilkesagsområder det offentlige vil digitalisere i de kommende år – og hvilke der allerede erdigitaliserede.Ydermere oplever virksomhederne, at digitale krav fra det offentlige kun går en vej.F.eks. stiller det offentlige krav om, at alle virksomheder og foreninger med et cvr-nummer skal have en digital postkasse. Der er ikke et krav den modsatte vej om, at detoffentlige skal sende post til virksomhedernes digitale postkasse.Den offentlige sektor er med til at fastsætte standarderne for de offentlige it-løsninger,når de digitaliserer som f.eks. e-fakturering og Digital Post.DI ønsker, at det offentlige ved fremtidige digitaliseringsprojekter, der omfattervirksomhederne, også tager hensyn til den effekt, som det har for virksomhederne. Detgælder dels i den forberedende formulering af business casen, hvor gevinsterkvantificeres, dels i den tekniske løsning, som har indflydelse på arbejdsgangen ivirksomhederne.Med Digital Post har det været tydeligt, at det offentlige ikke har taget hensyn til, at detogså for modtagerne af den digitale post skulle være en effektivisering.DI anbefaler på ovenstående baggrund, at Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsenudformer en form for ”bølgeplan” for digitalisering af virksomhederne. På den mådegives virksomhederne en bedre mulighed for at forberede sig til og hjemtage gevinsterved digitalisering.Forslaget er yderligere beskrevet i DI’s Produktivitetspanels anbefalinger til, hvordanpolitikere, DI og virksomhederne i fællesskab kan løfte produktiviteten i Danmark.Publikationen kan downloades her:

Digitaliseringsklar lovgivningDet fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at Digitaliseringsstyrelsen har igangsatarbejdet med principper for digitaliseringsklar lovgivning med fokus på data-genbrug,straks-afgørelser, digital selvbetjening mv.DI ser positivt på, at dette arbejde pågår.PersondatabeskyttelseDet fremgår af bemærkningerne, at persondataloven og regler udstedt i medfør herafskal iagttages af de offentlige myndigheder, når myndighederne eksempelvis stiller encomputer eller anden digital platform til rådighed for borgerne.Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren træffe defornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, atpersonoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samtmod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller iøvrigt behandles i strid med loven.DI ser positivt på, at der er fokus på beskyttelse af borgernes og virksomhedernes data.

Kære KathrineVed E-mail af 19. november 2013 anmodede Digitaliseringsstyrelsen om Finanstilsynets bemærkninger tilfremsendte udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser,meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov om UdbetalingDanmark (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår blandt andet ansøgning ombyggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv., anmodning om skilsmisse ogseparation, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning omparkeringslicens samt anmodning om attestationer efter CPR-loven) i offentlig høring.Det meddeles herved at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til lovforslaget.Med venlig hilsenChristian StoltenbergFuldmægtig, cand.jur.Juridisk Kontor__________________________________________________

Til digitaliseringsstyrelsenForbrugerrådet Tænk skal hermed afgive nogle generelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag, som er en delaf udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Vi er opmærksomme på, at der er tale omudrulning af den såkaldte 3. bølge af serviceområder, der overgår til at blive digitale med henblik på at sikre, atal kommunikation mellem offentlige virksomheder og borgere skal ske digitalt i 2015.Uanset de samfundsmæssige gevinster ved digitalisering af offentlige serviceydelser, skal vi henlededigitaliseringsstyrelsens opmærksomhed på Rigsrevisionens rapport fra oktober 2013. I rapporten advares derom, at (de undersøgte af) statens IT-systemer ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod mulige hackerangreb ogmisbrug af fortrolige data. Det fremhæves blandt andet, at følsomme data, som sundhedsdata er i fare for atblive lækket. Nye tal fra Datatilsynet viser samtidigt, at der alene i 2013 har været 80 sager om sikkerhedsbrister,hvoraf 50 af sagerne vedrører data fra offentlige myndigheder. I den forbindelse gør Datatilsynet opmærksompå, at der i dag ikke er en generel anmeldelsespligt i forbindelse med databrud, hvorfor tallene ikke giver etretvisende billede.I nærværende forslag er der blandt andet tale om obligatorisk digital selvbetjening i forbindelse med ansøgningom skilsmisse, separation, forældremyndighed og samværsret mv. hvilket alt sammen vedrører megetpersonfølsomme data. Forbrugerrådet Tænk er i tvivl om, hvorvidt staten derfor i forbindelse med udrulningen af3. bølge af digitaliseringsstrategien foretager privatlivsimplikationsanalyser og indbygger databeskyttelse i it-systemerne. Dette vilvære nødvendigt, hvis man skal leve op til delsRigsrevisions anbefalinger om brug afkryptering,delsEU-Kommissionens forslag om en strammere persondatalov i medlemslandene.Uanset de samfundsmæssige gevinster ved digitalisering af offentlige serviceydelser, skal Forbrugerrådet Tænkdesuden gøre opmærksom på, at der fortsat er et stort antal danskere, som har svage digitale færdigheder (ifølgetal fra 2012 har knap 400.000 ældre aldrig benyttet internettet). Vi støtter derfor, at der i forslaget tages højde forde borgere, som ikke kan anvende digitale løsninger. Endelig skal vi opfordre til, at myndighederne sikrer, atløsningerne er tilgængelige og brugervenlige og at der er mulighed for vejledning og støtte i de tilfælde, hvorborgere ikke fritages for forpligtelsen.Med venlig hilsenVagn JelsøeVicedirektørAnette HøyrupSeniorjurist / Senior Legal AdviserT +45 7741 7738 / M +45 2715 7432 /taenk.dkFiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OMÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OMANSØGNINGER, ANMELDELSER, MEDDELELSER,ANMODNINGER OG ERKLÆRINGER TIL OFFENTLIGEMYNDIGHEDER SAMT ÆNDRING AF LOV OMUDBETALING DANMARKDigitaliseringsstyrelsen har ved e-mail af 19. november 2013 anmodetom Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger tiludkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser omansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer tiloffentlige myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling Danmark(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår blandtandet ansøgning om byggetilladelse, ansøgning omforældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv., anmodning omskilsmisse og separation, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag,ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicenssamt anmodning om attestationer efter CPR-loven).Instituttet har følgende bemærkninger:OM LOVFORSLAGETLovforslaget udmønter dele af den fællesoffentligedigitaliseringsstrategi og indfører krav om, at de borgere, der kan, skalanvende digitale selvbetjeningsløsninger på en række serviceområder.Ifølge lovforslaget vil der blive taget højde for borgere med særligebehov, såsom særlige handikap (såvel kognitiv som fysiskfunktionsnedsættelse og demens), manglende digitale kompetencer,sprogvanskeligheder m.v., der gør, at borgeren ikke kan anvende dedigitale løsninger.Såfremt den offentlige myndighed vurderer, at der foreligger særligebehov i den konkrete sag, skal myndigheden tilbyde borgeren en anden

måde at ansøge, anmelde eller indberette på. Det vil bero på enkonkret vurdering, hvilken hjælp den enkelte borger vurderes at havebrug for.TILGÆNGELIGHEDDanmark er ifølge artikel 9 i FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap forpligtet til at sikre reel tilgængelighed tiloffentlige hjemmesider, der er beregnet til at blive benyttet af alleborgere.Digitaliseringsstyrelsens kortlægning af offentlige h emmesiderstilg ngelighed fra de em erviser imidlertid atro ent af deoffentlige h emmesider v rderes til at have en mangelf ldtilg ngelighed og atro ent v rderes til at have en d rligtilg ngelighed . Mangelf ld tilg ngelighed inde rer at enh emmeside har adskillige formelle tilg ngelighedsfe l og flerev sentlige f nktioner og eller v sentligt indhold som ikke kan r gesaf en eller flere r gergrer. D rlig tilg ngelighed inde rer, at enhjemmeside har mange formelle tilgængelighedsfejl og mange alvorligetilgængelighedsproblemer med væsentligt indhold, som udelukker eneller flere brugergrupper.Det fremgår af lovforslaget, at det forudsættes, at de relevantemyndigheder sikrer, at de digitale selvbetjeningsløsninger erbrugervenlige og tilgængelige, og at Digitaliseringsstyrelsen følger op påi hvilket omfang, myndighedernes løsninger lever op til kravene forobligatorisk digital selvbetjening.Digitalisering er mange m der ositiv for landt andet ersoner medhandi a fordi mange gennem kan o leve større m lighed for selv attilegne sig viden og komm nikere lige fod med andre s fremthjemmesiderne er tilgængelige. Lovgivningen om obligatorisk digitalselvbetjening indeholder som nævnt mulighed for at blive undtaget fradenne pligt. Instituttet finder imidlertid, at muligheden for at blivefritaget fra digital selvbetjening ikke bør erstatte tilgængelighed.Manglende tilgængelighed vil altid medføre eksklusion af personer medhandicap.Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på atfremme den enkeltes menneskerettigheder – at det sikres, atdigital selvbetjening gøres tilgængelig for personer medhandicap.

ADGANG TIL INFORMATI ONDet fremgår ligeledes af lovforslaget, at borgerne skal kende de digitalemuligheder og være trygge ved, at det er en god og sikker måde atkommunikere med det offentlige på, samt at det forudsættes, at dettekommunikeres til borgerne af de relevante myndigheder eksempelvisgennem information på hjemmesider samt informere relevante grupperi borgerservicecentre eller i anden relevant sammenhæng.Derudover fremgår det, at borgere kan henvende sig hos de relevantemyndigheder, i borgerservicecentre, m.v. for at få hjælp og vejledningtil at bruge digital selvbetjening.Informationen fra offentlige myndigheder til borgere formidles ofteenten via hjemmesider, foldere og pjecer, eller ved, at borgerenhenvender sig personligt til myndigheden. Informationen påhjemmesider eller i foldere og pjecer er ofte ikke oversat til andre sprogend dansk og er ofte for svært tilgængeligt formuleret. Ved personligehenvendelser er der ofte ikke mulighed for tolkning – især ikke, hvishenvendelsen er spontan.Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på atfremme den enkeltes menneskerettigheder – at det sikres, atinformation, hjælp og vejledning til personer, som har ikke talereller forstår dansk, er tilgængelig på relevante sprog.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til samlelov 3 omobligatorisk digital selvbetjeningDigitaliseringsstyrelsen har ved e-mail af d. 19. november 2013,j.nr.2013-6235-013,sendt udkast til lovforslag om obligatorisk digital selvbe-tjening inden for en række nye områder i høring.DJ skal hermed fremsætte følgende bemærkninger til udkastet:Der bør stilles krav til supportenOverordnet set ser DJ positivt på digitaliseringsstrategien – men hvis ambi-tionen om, at borgerne skal opleve digitaliseringen som en serviceforbed-ring (s. 19), skal indfries, fordrer det kraftige forbedringer af brugervenlig-hed og kvalitet – som der selv peges på i høringsmaterialet.I DJ bruger vi i dag mange resurser på at hjælpe borgere og enkeltmands-virksomheder, der trods udmærkede it-færdigheder ikke kan finde ud af deallerede eksisterende selvbetjeningsløsninger. Vi ved, at det samme gør siggældende for andre organisationer – og i særdeleshed for organisationer,der har medlemmer i gråzonen mellem det at være ansat og det at være envirksomhed med ansatte.Disse borgere og enkeltmandsvirksomheder oplever det som en klar ser-viceforringelse, at de ikke længere kan møde op og få hjælp eller ringe tilden myndighed, de har brug for at komme i kontakt med. De er hverkenhandicappede eller mangler it-færdigheder, men oplever selvbetjeningsløs-ningerne som indviklede og forvirrende og ønsker hjælp til at bruge dem.I modsætning til løsninger som fx netbank er de fleste funktioner nogen, dekun sjældent har brug for at benytte og derfor aldrig får ”rutine” i.I høringsmaterialet peges der på dels en supportfunktion, der desværre ikkeer nærmere beskrevet, dels henvises der til, at borgere og enkeltmandsvirk-somheder kan få hjælp på nærmeste borgerservice eller bibliotek.

DJ skal opfordre til, at formuleringen strammes, så der kommer til at stå”samtidig skal der oplyses om”.Da nærværende tredje bølge af obligatorisk digital selvbetjening omfatterområder, der er af endog yderst personfølsom karakter, og som for en del afområdernes vedkommende er aktuelle for nogle af samfundets svageste,anser DJ det for at være af afgørende betydning, at der dels stilles konkretekrav til karakteren og omfanget af den support, der fremover tilbydes, delsat det sikres, at der på bibliotekerne er de fornødne resurser og fysiskerammer til at yde en diskret support af kompetente videnpersoner under-lagt tavshedspligt.

Papirfuldmagten bør fastholdesDer peges i materialet på allerede eksisterende muligheder for at overdragefuldmagt, så en anden person får mulighed for at agere på borgerens vegne.Som DJ læser materialet samt anden information hos digitaliseringsstyrel-sen om den såkaldte ”fællesoffentlige digitale partsrepræsentationskompo-nent”, så fordrer denne, at den pågældende borger logger på og digitalt gi-ver en anden person adgang til at agere på vedkommende vegne.Fuldmagten kræver med andre ord efter alt at dømme samme eller højeregrad af it-kompetence som selvbetjeningsløsningerne i sig selv.DJ anbefaler, at det fortsat også fremover bliver muligt at udstede en fuld-magt på papir, så indehaveren af fuldmagten ved henvendelse til myndig-hederne kan få adgang til at agere på den udstedende borgers vegne.Vi anerkender ønsket om helt at eliminere den personlige kontakt og overgåtil 100 % elektronisk kommunikation, men vi finder, at hensynet til denenkeltes retssikkerhed og behovet for i akut opståede situationer at kunneskrive en fuldmagt - uden at skulle være i stand til at logge på og gennemfø-re en digital procedure eller skulle søge hjælp på nærmeste bibliotek – måveje tungere end de digitale ambitioner.Meddelelser til borgerneI udkastet gøres der rede for, hvornår en meddelelse anses for at være myn-dighederne i hænde. I den forbindelse vil DJ gerne opfordre til, at medde-lelser fra myndighederne fremover i højere grad arbejder med sigende em-nelinjer, da vi oplever, at medlemmerne overser vigtige henvendelser i de-res eboks, fordi henvendelsens emne/karakter ikke fremgår klart.Digitale selvbetjeningsløsninger skal kunne håndtere selvstæn-dige uden CVR samt kombinatørerLovforslaget forholder sig til to mulige brugere af de digitale selvbetjenings-løsninger: Borgere (lønmodtagere) og virksomheder.Dermed ser der ikke ud til at være taget højde for den voksende gruppe påarbejdsmarkedet, der juridisk arbejder i krydsfeltet mellem disse to poler.Det drejer sig om1) Skattemæssigt selvstændige uden CVR-nummer2) Såkaldte kombinatører: Enkeltpersoner, der både har lønindkomstsamt honorar og/eller selvstændig bibeskæftigelse.

Vi ser allerede i dag denne gruppe voldsomt udfordret af de eksisterendedigitale selvbetjeningsløsninger, fordi de ikke er tænkt ind i designet af løs-ningen.I lovforslaget ser gruppen af selvstændige uden CVR-nummer ud til at skul-le opfordres til at anskaffe sig et CVR-nummer, selv om de ikke sælgermomspligtige ydelser. (DJ går ud fra, at lønmodtagere med både A- og B-indkomst falder ind under kategorien ”borgere”.)På s. 45 hedder det:”Desuden skal eksempelvis enkeltmandsvirksomheder, foreninger og or-ganisationer være registreret i CVR, hvis de er omfattet af skatte og af-giftslovgivningen (hvis de er momspligtige mv.), eller hvis krav om CVR-registrering følger af anden lovgivning. Enkeltmandsvirksomheder ogforeninger, som ikke er omfattet af et lovbestemt krav om registrering iCVR, kan dog selv lade sig registrere på frivillig basis i CVR og derved fået CVR-nummer. For foreninger er dette allerede muligt i dag. [For en-keltmandsvirksomheder forventes dette at blive muligt fra januar 2014].”DJ vil kraftigt advare imod, at selvstændige eller honorarmodtagere udenCVR-nummer fremover opfordres til at anskaffe sig et CVR-nummer for atkunne benytte en digital selvbetjeningsløsning. Anskaffelse af CVR-nummer kan have vidtrækkende konsekvenser i forhold til anden lovgiv-ning. I stedet for at lægge op til ”proforma-CVRregistrering” bør digitaleselvbetjeningsløsninger fremover designes, så de kan håndtere denne vok-sende gruppe på arbejdsmarkedet.Det hedder videre på d. 45:”En virksomhed, der ikke har et CVR-nummer, kan ikke få en NemIDmedarbejdersignatur. En virksomhed, der ikke kan få en NemIDmedarbejdersignatur, skal tilbydes en anden måde at ansøge, anmelde,anmode mv. på end digitalt, hvis selvbetjeningsløsningen forudsætter an-vendelse af NemID medarbejdersignatur.”DJ bemærker, at det allerede i dag halter gevaldigt med både adgangen tilog information om adgangen til sådanne ”andre måder” at benytte selvbe-tjeningsløsninger. Belært af erfaringen fra de allerede eksisterende selvbe-tjeningsløsninger, opfordrer vi derfor til, at der stilles meget konkrete kravtil, at al support og information om løsningerne også omfatter hjælp tildenne gruppe med konkret henvisning til den alternative søgead-gang/betjeningsløsning.Implementeringen bør løbende evalueresDa der i lovforslaget henvises til løsninger, der endnu ikke er implemente-ret, og da der løbende forekommer tekniske ændringer og justeringer afselvbetjeningsløsningerne – herunder af selve grundstenen i systemet: ne-mid – skal DJ opfordre til, at der sker en grundig evaluering af brugernesopfattelse af og håndtering af de digitale selvbetjeningsløsninger, før derudrulles flere bølger af selvbetjening.Retsstilling ved systemnedbrudLovforslaget definerer, hvornår en meddelelse juridisk kan siges at værenået frem til myndighederne. Der bør ligeledes i lovforslaget tages stillingtil, hvorledes borgere og virksomheder er stillet, hvis systemerne helt ellerdelvist bryder ned i dagene op til særlige frister, ligesom det bør defineres,hvornår en meddelelse kan siges at være nået frem til borgeren.3/4

KL har den 19. november modtaget udkast til lovforslag til lov om ændringaf forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser,anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lovom Udbetaling Danmark. Lovforslaget retter sig mod bølge 3 afobligatorisk digital selvbetjening.Det er KL’s opfattelse, at overgangen til digital kommunikation for bølge 1er gået godt med en høj digitaliseringsgrad for alle områder, der er omfattetaf bølge 1. Bølge 2 er trådt i kraft den 1. december, og KL vurderer, atkommunerne er godt rustet til denne opgave.Lovforslaget ligger i forlængelse af tidligere love vedr. obligatorisk digitalselvbetjening. Lovforsalget til bølge 3 udmærker sig ved også, at opgaver,hvor Udbetaling Danmark (UDK) har myndighedsopgaver er omfattet. Ogigen en række opgaver, der håndteres i nye områder af den kommunaleforvaltning. Dertil kommer, at flere opgaveområder i bølge 3 erkarakteriseret ved at være løbende ydelser, hvor der er behov for atindmelde f.eks. ændringer i ydelsesgrundlag. Det har betydning for denmåde, kommunerne møder borgerne.Borgere, der kan kommunikere digitalt, skal gøre det, mens de borgere, derikke kan, skal betjenes på anden vis. KL vil gerne fastslå, at der fortsat vilvære mange borgere, som skal have og vil få den nødvendige hjælp ogvejledning, eller som helt skal undtages fra kravene om digital selvbetjening,fordi borgerne ikke er digitalt parate. Der er behov for, at mulighederne forat undtage borgere uddybes og tydeliggøres yderligere med indførelsen afbølge 3.

Generelle kommentarer til lovforslagetAf indledningen til lovforslaget (s. 15m) fremgår det, at papirblanketter ogbrevpost udfases frem mod 2015. KL er enig i ambitionerne om at øgedigital kommunikation med den offentlige sektor. Men vil gerne fastslå, atblanketter og papirpost ikke afskaffes for de borgere, der enten undtages fradigital selvbetjening eller fritages fra digital post. KL foreslår derfor, atsætningen fjernes.Lovforslaget adresserer ligesom de forgående love for bølge 1 og 2 (lov nr.558 af 18/06/2012 og lov nr. 622 af 12/06/2013), at der kan være heltekstraordinære situationer, hvor kommunerne ud fra en samlet økonomiskvurdering finder, at det kan være hensigtsmæssigt for den offentligemyndighed at behandle en ansøgning, selvom den ikke er modtaget veddigital selvbetjening. KL er enig i denne formulering, men mener, at det børpræciseres, hvornår denne præmis finder anvendelse. Der nævnes konkreteeksempler, som behovet for to underskrifter, fuldmagt, og at systemerne erude af drift. KL foreslår, at sætningen på side 41, hvor det fremgår, atmuligheden for at undlade at afvise ikke-digitale ansøgningerikkekanbruges til generelt at udskyde implementeringen af selvbetjeningsløsninger,tydeliggøres generelt. En tydeliggørelse sikrer, at en forståelse for, hvornårbl.a. kommunerne kan vælge at undlade at modtage ikke-digitalehenvendelser ud fra en samlet økonomisk vurdering.Dertil vurderer KL, at det er nødvendigt at præcisere, at fritagelse fraDigital post ikke nødvendigvis giver undtagelse fra obligatoriskselvbetjening. Dette kunne anføres i bemærkningerne.Det bør generelt i lovforslaget bemærkes, at alle selvejende institutioner,kommunale a/s og lignende også er omfattet af krav om at stille løsningertil rådighed, såfremt de administrerer nogle af de omfattede områder på enmyndigheds vegne. I kommunerne er det f.eks. relevant ift. lån og udleje aflokaler, hvor eksempelvis selvejende idrætshaller også omfattes.Endelig bør det også tydeliggøres, at partsrepræsentanter for borgere ogsåer omfattet af krav om obligatorisk selvbetjening. Det gælder med mindreder er særlige aftaler på området, som f.eks. i bølge 2-loven, hvor læger kansøge om hjælpemidler på vegne af borgere efter særlige processer, ihenhold til aftalen mellem PLO og kommunerne.Håndtering af undtagelser i opgavesplittet mellem UDK og kommunerneAf hensyn til borgere, der måtte havde større udfordringer medselvbetjening, vurderer KL, at det er afgørende, at borgerne har mulighedfor en undtagelse fra selvbetjening i såvel deres ansøgning som helesagsforløbet. F.eks. ansøgning og løbende ændringer i en pensionssag eller i2

en sag om boligstøtte. Borgere søger her om forsørgelsesydelser, og det kanvære længerevarende sager. Borgere skal hjælpes og vejledes tilselvbetjening, men naturligvis kun, når kommunen vurderer, at det reelt ermuligt for borgeren. Denne tilgang bør gælde UDK-områderne samtområderne på det sociale område, som omfattes af bølge 4.KL er også af den opfattelse, at borgerne orienterer sig omkring forholdenepå den ydelse, der er mulig og tildeles. Men ikke i bredere definitioner somserviceloven, aktivloven eller lign, fordi ydelserne som udgangspunktopdeles. På enkelte områder, som fx pensionsområdet, er der dog meget tætforbundne ydelser, som borgeren ikke ville kunne adskille.På den baggrund vurderer KL, at det er mest hensigtsmæssigt, at der givesmulighed for at undtage borgere fra kravet om selvbetjening fraydelsesområde til ydelsesområde i potentielt hele sagsforløbet. Men ikke pr.lovområde. I så fald vil kommunerne stå over for en storkommunikationsopgave både internt og eksternt i forhold for at forklare,hvornår hvilke ydelser falder under samme lovområde.KL vurderer, at det over for borgerne ikke vil være relevant at gøre det op iydelsesområder ift. Lovområder, og at det derfor vil være vanskeligt atforklare hvilke ydelsesområder, der falder under hvilke lovområder. Det kangive en ny uigennemskuelig sammenkædning for borger og borgerservice,som kan blive vanskeligt både at administrere og kommunikere. Borgerneslivssituation og mulighed for at få ydelser afhænger af deres konkretesituation som f.eks. deres civilstand osv. KL vurderer ikke, at man kangruppere områderne således, at der kan tages højde for alle tænkeligescenarier. På den baggrund, vurderer KL, at undtagelser kun bør tildeles pr.ydelse og kun pr. lovområde, hvor det er særligt relevant, f.eks. påpensionsområdet samt evt. yderligere områder, som senere skulle vise sighensigtsmæssigt efter nærmere analyse.Som konsekvens af ovenstående tilgang, bør forslaget til ændringen afboligstøttelovens §40a stk. 5 udgå, idet undtagelser fra beboerindskud ogboligstøtte sker uafhængigt at hinanden. Samme sammenkædning af ydelsermener KL således bør tilrettes i hele lovforslaget, eksempelvis på side71n/72ø/118, hvor omfanget af undtagelsen beskrives som at følgeydelsesloven.KL finder, at kommunernes rolle som konsekvens af lovforslaget udvides iforhold til digital medbetjening af borgere med særlige behov (ATA-borgere) og evt. afgørelse om undtagelse på UDK’s områder i forhold til idag.Hertil bør det pointeres, at det forventes, at UDK selv står for den primærehjælp til selvbetjening, f.eks. over telefonen, for alle borgere, der først tager3

kontakt til UDKindenborgerne evt. henvises til kommunerne. Dette kunnetydeliggøres eksempelvis på side 27 og 32.På side 86 fremgår det, at der ikke er nogen økonomiske konsekvenser aflovforslaget på UDK’s områder. Hertil vil KL bemærke, at der netop medlovforslaget er enudvidetopgave med medbetjening af alle borgere, samt enny opgave i kommunerne i forbindelse med afgørelse af, hvorvidt borgerenskal undtages fra obligatorisk selvbetjening efter regler fastsat i medfør afstk. 2, samt den advisering til UDK, der er forbundet hermed. Omfanget afde økonomiske konsekvenser af disse nye opgaver i kommunerne er ikkeendeligt afklaret. KL forventer, at dette vil blive håndteret i forbindelse medforhandlingerne om kommunernes økonomi for 2015.Derudover vil der i medfør af obligatorisk selvbetjening på UDK-områderne ligeledes være økonomiske gevinster for UDK. Størrelsen ogfordelingen af disse forventer KL aftalt i forbindelse med forhandlingerneom kommunernes økonomi for 2015../.KL har en række specifikke bemærkninger til lovforslaget. Disse fremgår afvedhæftede bilag.

Specifikke kommentarer til lovforslag vedr.bølge 3 af obligatorisk digital selvbetjeningParkeringsområdetI ændringen til vejlovens §107 bør det tydeliggøres, at det implicitte kravom, at alle kommunerne skal stille løsninger til rådighed på alle områderikke gælder på parkeringsområdet såfremt der ikke er, eller kun er meget få,licenser til beboere/erhverv i den enkelte kommune. Denne præcisering ernødvendig for at tydeliggøre, at en kommune med eksempelvis kun 10 par-keringspladser i kommuner, der kræver en beboer/erhvervslicens ikke skalud og anskaffe digitale selvbetjeningsløsninger hertil.Udlån og udleje af lokalerPå området for udlån og udleje af lokaler, vil frivillige foreninger bl.a. i højgrad være ansøgere. KL vurderer, at der vil være frivillige foreninger, somikke vil være i stand til at ansøge digitalt grundet udfordringer med anve n-delse af digitale løsninger pga. f.eks. ledende medlemmers funktionsnedsæt-telser eller andre årsager, som ville kunne fritage dem, såfremt de ageredesom borgere. Da foreninger kategoriseres som virksomheder og dermed eromfattet af kravet om fuld selvbetjening, vil det ikke være mulighed forkommunen at betjene foreningen på anden vis. Således kan kravet om obli-gatorisk selvbetjening særligt for frivillige foreninger på dette område væreen barriere for foreningers adgang til anvisning af lokaler.ByggetilladelserAnsøgning om byggetilladelse og anmeldelse af byggearbejde indgår somdel af bølge 3. I bemærkningerne (s. 53m) fremgår det hvilke dokumenter,der kan eller skal indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter der kan ind-gives på anden måde. Det foreslås, at tegninger og andet projektmateriale

kan sendes fysisk pga. risiko for målestoksforhold forsvinder ved en digita-lisering af materialet.KL vil gerne pointere, at tegninger og andet materiale som udgangspunktikke mister noget ved at blive digitalisereret. Målestoksforhold skal fremgåaf tegningerne, der bør aldrig skulle måles op ud fra en tegning. Såfremt derer behov for at specifikke tegninger i fysisk form, kan forvaltningen bedeom dette i sagsbehandlingsforløbet. KL foreslår derfor, at det skærpes, at altmateriale vedr. ansøgning om byggesager og byggeanmeldelser afleveresdigitalt i forbindelse med ansøgningen. Dette vil desuden være muligt, nårKOMBIT’s Byg og Miljø løsning udruller til kommunerne i løbet af 2014.AffaldsområdetPå affaldsområdet fremgår det, at alle meddelelser inden for affaldsregulati-vet er omfattet af lovforslaget. KL mener, at der er behov for at præcisere,at der er tale om ansøgninger og anmeldelser i udgangspunktet, og der såle-des ikke er tale om generel kommunikation omkring en sag. Eksempelvis erklager over en konkret afgørelse vedr. en ansøgning indenfor affaldsregula-tivet ikke omfattet af kravet om digital kommunikation.I §4 vedr. regler for digital kommunikation på affaldsområdet mangler deren formulering af, at det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvordanen ansøgning skal indgives, herunder om det skal være mundtligt ellerskriftligt.

Lovforslaget opererer med at ”endigital ansøgning anses for at være kommet frem, når den ertilgængelig for kommunalbestyrelsen”og giver også eksempel på, at en ansøgning der er afsendt ogtilgængelig kl. 23 om aftenen, anses for at være kommet frem den pågældende dato.Afhængigt af hvordan servicemål udregnes ift. modtaget/accepteret datoer, så kan det give udfordringerfor servicemålene, hvis ansøgninger modtages op til/eller på helligdage og lukkedage.De generelle mål for digital selvbetjening ligger som bekendt på 80%, men flere steder i lovforslag ognoter understreges ønsket om, at der lukkes for ansøgninger uden om den digitale løsning. Forbyggeanmeldelser og ansøgninger gives mulighed for at dokumentation kan sendes fysisk, mensansøgninger, dispensationer og anmeldelser skal indgives digitalt. Imidlertid så opererer KOMBIT i sinbusiness case for Byg & Miljø løsningen (som ca. 96 kommuner er tilmeldt) med en digitaliseringsgradpå 70%, fordi der er behov for komplekse sager som ”håndbæres” gennem ansøgningsprocessen. Der eret vist modsætningsforhold, som CRS mener man kunne påpege over for KL.Med venlig hilsenUlla Kiel JunckerLedelsessekretariatet_______________________________KØBENHAVNS KOMMUNETeknik- og MiljøforvaltningenCenter for RessourcerNjalsgade 13, 2Postboks 4572300 København SMobilEmailEAN+45 2476 9655[email protected]5798009493149

LO har modtaget høring vedr, udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lov-bestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklærin-ger til offentlige myndigheder samt ændring af lov om Udbetaling Danmark.Indledningsvist skal vi beklage den sene besvarelse. LO har følgende kommentarer tiludkastet:Indførelsen af digital selvbetjening for borgere og virksomheder er overordnet positivfor så vidt, at brugervenlighed og kvalitet passer til målgruppen. Formentlig vil langthovedparten af borgere og virksomheder opleve digitaliseringen som forbedret ser-vice på en række områder. Man bør dog være opmærksom på, at der er en størregruppe borgere, der alene i kraft af den måde de arbejder på, allerede i dag har storevanskeligheder med at benytte digitale selvbetjeningsmuligheder, samt at myndighe-dernes vejledning i den forbindelse ofte er meget mangelfuld og/eller risikerer at giveborgerne en mængde problemer i relation til anden lovgivning.Specifikt bruger LO's medlemsforbund, Dansk Artist Forbund, allerede mange res-sourcer på, at yde "udvidet digital borgerservice" til medlemmer som oplever, at enrække digitale løsninger ikke passer til deres arbejdsmarkedsmæssige status som en-ten ikke-fastansatte lønmodtagere og/eller selvstændige enkeltmandsvirksomhederuden CVR-nr.Ikke sjældent oplever de tillige, at kommuner beder medlemmer skaffe sig et CVR-nr. "pro forma" med det formål at kunne skaffe nemID medarbejdersignatur, såledesat de kan anvende digitale løsninger. Ud over, at dette kan medføre en række er-hvervsmæssige gebyrer og afgifter, så kan det have omfattende konsekvenser for dis-se borgere i relation til fx a-kasse, SKAT, sygdom og barsel. Dertil kommer, at detofte opleves, at mange kommuner ikke vejleder tilstrækkeligt i andre ikke-digitalemuligheder i forbindelse med en ansøgningsproces eller slet og ret benægter papir-blanketternes eksistens.LO skal derfor opfordre til, at konsekvenser af forslaget om frivillig registrering iCVR (s. 45) granskes nøje. Helst så vi, naturligvis, at de digitale løsninger kunne

håndtere den (voksende) gruppe på arbejdsmarkedet, der ikke er fastansatte lønmod-tagere og ej heller er en virksomhed. Deres status på arbejdsmarkedet beror ofte på enindividuel vurdering i relation til forskellige lovkomplekser, hvor reglerne er forskel-lige, hvorfor kompleksiteten i forvejen er stor. Digitaliseringsstrategien skubber yder-ligere til denne udvikling, såfremt der ikke udvikles tidssvarende løsninger til dissegrupper.Indtil da, mener vi, at det er yderst vigtigt, at alle myndighedspersoner nøjagtigt ken-der reglerne for, hvornår der kan ses bort fra digital selvbetjening, samt at der er tyde-lig og tilgængelig information om, hvilke andre muligheder, der i stedet kan anven-des. I det perspektiv er det vanskeligt at se, at fx den telefoniske vejledning kan und-væres (s. 19).Sidst, men ikke mindst, vil vi knytte en kommentar til det digitale Danmarks bereg-ninger af ydelser mm. , som i høj grad beror på data fra SKAT's eIndkomst-register.For hovedparten af de fastansatte lønmodtagere er det en enkel og nem løsning og formyndighederne et effektivt kontrolsystem. Kvaliteten beror dog helt og aldeles påarbejdsgivernes evne til at lønne og indberette korrekt. I takt med at SKAT fastlåserflere og flere felter i borgernes årsopgørelser, bliver opgaven med at få arbejdsgivernetil at rette fejl større og større. Ikke mindst hvis en borger er kunstner og har haft 30-40 forskellige arbejdsgivere i løbet af et år. Det er således evident, at digitaliserings-bestræbelserne i mange henseender har sendt gruppen af atypisk ansatte på arbejds-markedet, gevaldigt på overarbejde, langt ud over hvad der må forventes af borgere iDet Digitale Danmark.

Svar i forbindelse med høring over udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestem-melser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentligemyndigheder samt ændring af lov om Udbetaling DanmarkOplysningsforbundenes Fællesråd (OF) takker for muligheden for at afgive høringssvar.OF mener naturligvis, at de digitale muligheder skal udnyttes optimalt i kommunikationen mellemborgere og den offentlige sektor, og vil også for mange borgere være en lettelse. Men der er ogsåmange borgere, som ikke kan udnytte de nye muligheder, og det er vores opfattelse, at udkastetsindledende bemærkninger, punkt 2.3, nedtoner omfanget af de borgere, som ikke kan udnytte denye muligheder.Det anføres, at 84 % af de 16-89-årige er på nettet hver dag eller ugentligt - hvilket jo ikke er detsamme, som at de alle er i stand til mere end at læse/se på nettet.SFI har netop udgivet rapporten om de danske resultater af PIAAC, hvoraf det fremgår:- at ca. 583.000 danskere svarende til 16,1 % af befolkningen mellem 16 og 65 år læser påniveau 0 eller 1,- at hver tredje dansker har læsefærdigheder omkring eller under middel- at mere end hver fjerde dansker mellem 16 og 65 år har problemer med at søge på nettet,vurdere informationer og finde rundt på hjemmesider og sende e-mailsDet er en kendt sag, at det er et tabu at man ikke kan læse/skrive, som det er vanskeligt at fortælleandre om/afsløre for andre, derfor kan det være vanskeligt for disse at søge hjælp/vejledning tilbrug for den digitale kommunikation.Der findes også borgere her i landet, som ikke selv har en pc.OF finder det derfor vigtigt, at det sikres, at ingen borger forhindres i at kommunikere med detoffentlige, så afslag på anmodning om undtagelse fra tvungen digital kommunikation med detoffentlige kan ankes til en anden myndighed, end den, der har givet afslaget.

Høring - udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestem-melser om anmeldelser, ansøgninger, meddelelser, anmodninger og er-klæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lov om UdbetalingDanmark (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt an-går blandt andet ansøgning om byggetilladelse, meddelelser om affald,ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær mv., an-modning om skilsmisse og separation, ansøgning om fastsættelse afbørne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøg-ning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter CPR-loven).Digitaliseringsstyrelsen har i brev af 19. september 2013 (Deres j.nr. 2013-6235-013) anmodet Rigsrevisionen om eventuelle bemærkninger til det afDigitaliseringsstyrelsen fremsendte udkast til forslag til samlelov 3 om obliga-torisk digital selvbetjening.Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til udkastet.Med venlig hilsenGert Mikkelsen

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om anmeldelser,ansøgninger, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder samt ændring af lovom Udbetaling Danmark (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for så vidt angår blandt andetansøgning om byggetilladelse, meddelelser om affald, ansøgning om forældremyndighed, barnetsbopæl, samvær mv., anmodning om skilsmisse og separation, ansøgning om fastsættelse af børne- ogægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodningom attestationer efter CPR-loven).SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke harbemærkninger til det modtagne lovforslag.Med venlig hilsenJesper KiholmSpecialkonsulentSkatterevisor / Master i skatSRF Skattefaglig ForeningFormand for SRF Skattefaglig Forenings SkatteudvalgSkattecenter TønderPioner Allé 16270 TønderTelefon: 72389468Mail:[email protected]Mobiltelefon: 20487375

Statsforvaltningen