Lovforslaget har været i høring i perioden 19. november til 17. december 2013.Lovforslaget, høringsbrev og høringslisten er tillige offentliggjort påHøringsportalen.dk.Finansministeriet kan henvise til høringssvarene for en fuldstændig gengivelse afsynspunkter indgivet under høringen. De væsentligste bemærkninger fra de hørteeksterne parter gennemgås og kommenteres nedenfor i afsnit 2-5 inddelt ioverordnede emner. De mere specifikke bemærkninger til lovforslagets enkeltebestemmelser fremgår af afsnit 6.Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet tillovforslaget: Advokatsamfundet, ATP, Centralforeningen af Autoreparatører iDanmark, Datatilsynet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd,Dansk Journalistforbund, Danske Handicaporganisationer, DI ITEK,Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, KL, KøbenhavnsKommune, Landbrug og Fødevarer, LO, Netværk for Oplysning og Ældre Sagen.Følgende eksterne høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger tillovforslaget: Ankestyrelsen, Børnesagens Fællesråd, DA – DanskArbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsforening, DanskFjernvarme, Dansk Sprængteknisk Forening, Danske Regioner, Finanstilsynet,Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Vandværker i Danmark, ForsvaretsBygnings- og Etablissementstjeneste, Kommunernes Revision, Næstved Brand ogRedning, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Skattefaglig Forening, Statsforvaltningen ogAarhus Universitet.Lovforslaget er led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi2011-2015, hvor der indføres obligatorisk digital selvbetjening i årlige bølger(bølge 1-4). Lovforslaget er tredje af i alt fire samlelove for områder, der overgår

til obligatorisk digital selvbetjening. Med lov nr. 558 af 18. juni 2012 og lov nr.622 af 12. juni 2013 indførtes obligatorisk digital selvbetjening for områder iførste og anden bølge.Formålet med lovforslaget er at stille krav om, at borgere, der kan, skal anvendede digitale selvbetjeningsløsninger, som den offentlige myndighed stiller tilrådighed, når borgeren skal ansøge, anmelde, meddele mv. på de konkreteområder, der er omfattet af lovforslaget. Der er blandt andet tale om ansøgningom byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samværmv., anmodning om skilsmisse og separation, ansøgning om lån til beboerindskudog ansøgning om parkeringslicens. Lovforslaget vil, som de første to samlelove,tage højde for borgere med særlige behov, såsom særlige handicap, manglendedigitale kompetencer, sprogvanskeligheder mv., der gør, at borgeren ikke kananvende de digitale løsninger. Disse borgere vil også i fremtiden kunne blivebetjent enten gennem hjælp og vejledning eller ved muligheden for at ansøge mv.på en anden måde end digitalt.Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan allerede medhjemmel i den gældende lov om Udbetaling Danmark indføre obligatorisk digitalselvbetjening på en række områder vedrørende sociale ydelser, der administreresaf Udbetaling Danmark. Det drejer sig blandt andet om folkepension, varmetillæg,førtidspension, boligydelse og boligsikring mv. Dette er derfor ikke omfattet afsamlelov 3, men planlægges ligeledes at overgå til digital selvbetjening pr. 1.december 2014.Når samlelov 3 indfører obligatorisk digital selvbetjening for indgivelse afansøgning om lån til beboerindskud på det sociale område (§ 11), indføres dersamtidig en hjemmel til, at ministeren for børn, ligestilling, integration og socialeforhold kan fastsættes nærmere regler om en undtagelses rækkevidde vedansøgning om lån til beboerindskud. En tilsvarende hjemmel findes i lov omUdbetaling Danmark. Herved sikres parallelitet for rækkevidden ogadministrationen af undtagelser for disse sociale ydelser. Der er således taget højdefor,atder på det sociale område vil være en række borgere med særlige behov,som derfor ikke kan ansøge digitalt,atmålgruppen på det sociale område ofte harret til flere ydelser samtidigt,atydelserne ofte udgør borgernes primæreforsørgelsesgrundlag,atsagsforløbene er længerevarende med løbende ydelser, ogatborgeren på disse områder har pligt til løbende at indgive oplysninger afbetydning for ydelsen.1.2 Overordnet for høringssvarene

overordnede sigte med at indføre digital selvbetjening for de borgere, der kan.Det bemærkes, at hovedparten af de fremførte bemærkninger også var temaer vedhøringen over såvel den første lov nr. 558 af 18. juni 2012 om obligatorisk digitalselvbetjening som den anden lov nr. 622 af 12. juni 2013. Der er allerede i vidudstrækning taget højde herfor i lovbemærkningerne.Kommenteringen af de væsentligste høringssvar vil ske med udgangspunkt ifølgende overordnede opdeling:2. Særlige hensyn til borgerne2.1 Hjælp, vejledning, oplysning og undervisning2.2 Borgere med særlige behov2.3 Manglende bredbåndsdækning2.4 Klageadgang3. Krav til selvbetjeningsløsningerne og databehandling3.1 Brugervenlighed, tilgængelighed og kvalitet3.2 Sikkerhed og persondatolov3.3 Tidsfrister3.4 Fuldmagt4. Obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder5. Økonomiske forhold6. Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserHøringssvarene indeholder ikke forslag til ændringer af indholdsmæssig karaktertil lovforslagets bestemmelser om indførelse af obligatorisk digital selvbetjening.På baggrund af høringen er der på et enkelt område (ansøgning om lån tilbeboerindskud, jf. lovforslagets § 11) henhørende under det sociale ydelsesområdeforetaget en justering i beskrivelsen af, hvilke regler ministeren for børn,ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte, jf. afsnit 2.2.Herudover har høringen alene givet anledning til mere redaktionelle justeringer aflovforslaget og enkelte præciseringer i lovbemærkningerne.I det videre arbejde med at udmønte digitaliseringsstrategien og i den praktiskehåndtering heraf, vil Digitaliseringsstyrelsen søge en løbende inddragelse af derelevante parter.

henleder opmærksomheden på, at det skal sikres, at alle borgere får den relevanteinformation, hjælp og vejledning samt mulighed for it-undervisning, og at ingenborger forhindres i at kommunikere med det offentlige, herunder særligt ældre,personer med handicap, personer, som ikke taler eller forstår dansk samtpersoner, som har vanskeligt ved at læse og skrive. Særligt bør mennesker medhandicap gøres digitale gennem for eksempel bevilling af de rette hjælpemidler.

Ældre Sagen

finder, at det bør formidles, at borgerne fortsat kan få hjælp ogvejledning ved såvel personligt fremmøde som telefonisk.

Ældre Sagen,

Landbrug og Fødevarer

opfordrer til generel information ogoplysningskampagner, herunder om muligheden for at få hjælp og for at få tilbudten alternativ kommunikationskanal.

Ældre Sagen

udtrykker bekymring for, ompersonalereduktioner og selvbetjente biblioteker har konsekvenser for borgernesmulighed for at få hjælp og vejledning.

Ældre Sagen

undrer sig over, at områderne under Udbetaling Danmark, såsomansøgning om folkepension, boligstøtte, personligt tillæg mv., overgår til digitalselvbetjening i bølge 3 og ikke først pr. 1. december 2015 i bølge 4, da det vil giveflere ældre mere tid til at lære at bruge computer og internet.

KL

finder, at det bør tydeliggøres, at på områderne under Udbetaling Danmarkstår Udbetaling Danmark for den primære hjælp til selvbetjening, blandt andetover telefonen, til de borgere, der først tager kontakt til Udbetaling Danmark,inden borgerne eventuelt henvises til kommunerne.Kommentar:Overgangen til digital kommunikation mellem borgere og de offentligemyndigheder stiller nye krav til borgere, der i øvrigt er it-parate. Man skal somborger vænne sig til, at kontakten med det offentlige starter på nettet. Mendanskerne er blandt de mest digitaliseringsparate i verden. Mere end 4 mio.danskere har NemID, og 91 pct. af befolkningen har nu en computer i hjemmet.Alligevel vil der være en mindre andel af befolkningen, som har vanskeligt ved atanvende de digitale løsninger. De offentlige myndigheder vil derfor sikre, at dertilbydes hjælp til de borgere, der har brug for det. Kommunernesborgerservicecentre hjælper borgerne med at bruge de digitale løsninger, og deborgere, der af forskellige konkrete grunde ikke er i stand til at bruge de digitaleløsninger, vil blive betjent på anden vis, jf. afsnit 2.2 nedenfor.Det er en grundlæggende præmis for lovforslaget, at de offentlige myndighederfortsat skal leve op til de almindelige forvaltningsretlige regler og principper,herunder vejledningspligten, og sikre, at alle borgere får den behandling, de har rettil. Myndighederne skal yde den fornødne vejledning og hjælp til de borgere,herunder borgere med handicap eller manglende sproglige forudsætninger oglæsefærdigheder, der har brug for hjælp til at udfylde en ansøgning, efter sammeretningslinjer som i dag. Dette gælder uanset, om borgeren ringer eller møder

personligt op, og uanset om der kan ansøges mundtligt, på blanket eller digitalt.Dette er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2.2Hjælp ogvejledning.Borgerne vil, som tilfældet er i dag, kunne få hjælp og vejledning til at udfylde enansøgning mv. Visse mennesker med handicap vil med digitaliseringen blive bedrehjulpet og i højere grad i stand til at ordne tingene selv. De eventuelleudfordringer visse borgere kan have på grund af læse- eller skrivevanskeligheder,herunder af sproglig karakter, vurderes ikke nødvendigvis at afhænge af, om enansøgning skal indgives ved udfyldelse af en papirblanket eller digitalt. Borgere,der ikke kan anvende digital selvbetjening, vil blive tilbudt at indgive ansøgningenmv. på anden måde end digitalt.Det er den enkelte myndighed, herunder kommunen, der sikrer, at medarbejdernehar de rette kompetencer til at servicere borgerne indenfor gældende lovgivning.Som hidtil forventes det, at KL og Udbetaling Danmark aftaler de nærmerearbejdsgange om samarbejdet mv. i de serviceaftaler, der indgås mellemUdbetaling Danmark og kommunerne.De områder, der overgår til obligatorisk digital selvbetjening i bølge 3, herunderpension, boligstøtte og personligt tillæg, er, ligesom de øvrige områder ibølgeplanen, udvalgt ud fra en vurdering af områdets modenhed, forstået sombrugernes it-parathed, it-systemernes nuværende kvalitet samt den samledehenvendelsesvolumen på området. Det er værd at fremhæve, at flere og flereallerede på nuværende tidspunkt indgiver deres ansøgning om folkepensiondigitalt til Udbetaling Danmark, det vil sige, før det er blevet obligatorisk. I 4.kvartal 2013 foregik 77 pct. af borgernes ansøgninger om folkepension gennemden digitale selvbetjeningsløsning. Hertil kommer, at 81 pct. af de 65-74-årige haren computer i hjemmet og ligeså mange har adgang til internet.Finansministeriet kan oplyse, at Digitaliseringsstyrelsen løbende vil følge op på, atde offentlige myndigheder også for områderne i bølge 3 fortsat tager hånd omopgaven og løfte deres ansvar. Samtidig bliver der i regi af Digitaliseringsstyrelsengjort en indsats for at øge den digitale anvendelse, for dem der kan.Rambøll har for Digitaliseringsstyrelsen og KL foretaget en mindre undersøgelse i12 kommuner af erfaringer med betjening af borgere efter overgangen tilobligatorisk digital selvbetjening. Undersøgelsen tegner samlet set et billede af, atkommunerne arbejder målrettet på at flytte borgerne over på de digitale kanaler,og at der er et stort fokus på at hjælpe den enkelte i tilstrækkeligt omfang, så ingenborgere afvises. Kommunerne har uddannet 7000 digitale ambassadører, somblandt andet hjælper borgerne med digital selvbetjening.En forudsætning for, at borgerne er i stand til at benytte de digitaleselvbetjeningsløsninger, er, at borgerne er bekendt med borger.dk, hvorløsningerne ligger.

I årene 2012-2015 gennemføres kampagner, der skal oplyse alle borgere omovergangen til digital kommunikation, samt henvise borgerne til borger.dk. 8 ud af10 danskere kender nu borger.dk. Kampagnerne gennemføres i samarbejde medkommunerne, således at der sikres ensartet og genkendelig kommunikation fra detoffentlige til borgerne. Samtidig yder kommunerne en lokalt tilrettetkommunikationsindsats med udgangspunkt i fælles kampagner. Kampagnerneoplyser yderligere om, hvor man kan få hjælp, hvis man har behov for det.Kampagnernes målgruppe er hele befolkningen, men der iværksættes herundersærlige kampagnetiltag rettet mod specifikke delmålgrupper, hvor det vurderes, atder er et særligt behov.Der er særligt i den ældre del af befolkningen en stor interesse i at blive bedre til it.Digitaliseringsstyrelsen samarbejder med blandt andet biblioteker,borgerservicecentre, ældreorganisationer og oplysningsforbund om at tilbyde it-svage borgere undervisning og vejledning i brugen af it og centrale offentligedigitale løsninger. Dette sker i regi af ”Lær mere om it”-netværket, hvor 19organisationer, der varetager it-undervisning, deltager.Indsatsen understøttes blandt andet ved at stille et demomiljø for centralefællesoffentlige komponenter til rådighed i foråret 2014. Demomiljøet vil blandtandet omfatte NemID, Digital Post og Min Side på borger.dk og kan anvendes iforbindelse med undervisning af it-svage borgere. Demomiljøet vil være et fiktivtundervisningsunivers, som er bygget op om forskellige livssituationer, såkursusdeltagere og undervisere kan navigere rundt og lære løsningerne at kendeuden at skulle logge på med eget NemID.Der gennemføres landsdækkende kampagner som den årlige ”Seniorsurf-dag”,hvor ca. 500 undervisningssteder over hele landet underviste ældre borgere i it pådenne dag i 2013. Den fælles-europæiske kampagne ”Get Online Week” afholdesligeledes årligt i Danmark og arrangeres i samarbejde med blandt andet ÆldreSagen og Ældremobiliseringen. I 2013 tilbød 245 undervisningssteder kurser i itfor ældre medborgere i regi af denne kampagne. Begge kampagner har til formålat introducere borgere til internettet på lokale biblioteker, aktivitetscentre,datastuer mv. Ligeledes er der i samarbejde med ældreorganisationerne produceretog distribueret informationsmateriale i form af pjecer og et inspirationsmagasin,som har til formål at introducere, motivere og hjælpe it-svage til at lære at bruge it.Endelig er der udarbejdet videoguides og vejledninger for udvalgte løsninger, sompræsenteres på bibliotekernes e-læringsportal ekurser.nu og på borger.dk.Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en NemID-kampagnepakke på engelsk,som frontpersonalet i International Citizen Service, borgerservicecentrene,bibliotekerne mv. kan benytte i forbindelse med betjeningen af udenlandskeborgere. Materialerne har til formål at sikre, at herboende udlændinge fårkendskab og motivation til digital selvbetjening og erfarer, at NemID er nøglen tilden digitale verden.

På borger.dk findes blandt andet en kort introduktionsfilm om overgangen tilobligatorisk digital kommunikation, som særligt henvender sig til læsesvage,ordblinde, mennesker med et kognitivt handicap m.fl. I forhold til borgere medfunktionsnedsættelser er der i 2013 udarbejdet en vejledning til frontpersonale om”Digital selvbetjening og handicap” med henblik på at understøtte indsatsen.Finansministeriet kan i øvrigt oplyse, at Digitaliseringsstyrelsen løbende er i dialogmed relevante organisationer på området med henblik på at drøfte muligheder ogbehov for supplerende initiativer.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.2.2 Borgere med særlige behov

Ældre Sagen

finder, at det skal være klart og let for borgere med digitaleudfordringer at få tilbudt en anden måde at ansøge på end digitalt, atmyndigheden skal tage udgangspunkt i borgerens egen vurdering af digitale evner,og at borgere, der ikke kan anvende digital selvbetjening, skal registreres centralt.Ældre Sagen hilser velkomment, at der på Udbetaling Danmarks områdeforventes at blive fastsat regler om, at en undtagelse tillige kan omfatte øvrigeansøgninger og meddelelser efter samme ydelseslov. Ældre Sagen finder, atefterfølgende meddelelser til Udbetaling Danmark generelt bør kunne indgives påanden måde end digitalt.

Danske Handicaporganisationer

finder, at selvom det er et plus, atmyndigheden har mulighed for at tilpasse løsningen til den enkelte fra gang tilgang, bør der som minimum findes en papirløsning med vejledning, såmedarbejderen ikke skal ”opfinde” specielle løsninger fra gang til gang.

KL

finder, at mulighederne for at undtage bør uddybes yderligere, og opfordrersamtidig til at præcisere, at fritagelse fra Offentlig Digital Post ikke medførerundtagelse fra obligatorisk digital selvbetjening.KL finder, at det for så vidt angår paralleliteten mellem ansøgning om lån tilbeboerindskud (§11) og Udbetaling Danmarks områder (blandt andetfolkepension, varmetillæg, førtidspension, boligydelse og boligsikring mv.) erafgørende, at de borgere på det sociale ydelsesområde, der har særlige behov, dergør, at de ikke kan søge digitalt, har mulighed for at blive undtaget fra digitalselvbetjening for såvel den konkrete ansøgning som for efterfølgende ændringertil ansøgningen (hele det konkrete sagsforløb). KL vurderer, at en undtagelse pådet sociale område, som udgangspunkt fortsat kun bør gives pr. den konkreteydelse, som tilfældet er for øvrige områder i bølge 1-3. KL vurderer samtidig, atministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold tillige bør kunneudnytte den gældende hjemmel i lov om Udbetaling Danmark til i visse sager atundtage for et helt ydelsesområde, og eventuelt i særlige tilfælde en hel lov, hvordet er særligt relevant, fordi der er tale om tæt sammenhængende ydelser. Dettegør sig ifølge KL eksempelvis gældende på pensionsområdet. KL anfører, at det

ikke er hensigtsmæssigt, som foreslået, at udnytte hjemlen til at lade en undtagelsegælde automatisk pr. lovområde, da borgeren typisk vil forholde sig tilforholdende vedrørende den eller de konkrete ydelser, det er muligt at få tildelt,og næppe orienterer sig mod, hvilke ydelser der er omfattet af hvilke love.Borgernes situation og mulighed for at få ydelser afhænger af deres konkretelivssituation som eksempelvis deres civilstand mv. Med den foreslåede justeringfinder KL, at undtagelsesmodellen eventuelt tillige vil kunne anvendes på desociale områder, som omfattes af bølge 4.

ATP

finder, at en undtagelse på Udbetaling Danmarks område for hver enkeltydelse inden for samme lovgivning, hvor ydelserne er tæt sammenhængende, viltilgodese borgernes behov for undtagelse. ATP finder, at det ikke er administrativthensigtsmæssigt at indføre midlertidige undtagelser, men foreslår i stedet, som påalle øvrige områder, at der gives mulighed for engangsundtagelser fra gang tilgang, så der tages højde for borgere, som i særlige livssituationer har behov for atblive undtaget, men fremadrettet er digital parate.Kommentar:Finansministeriet skal oplyse, at borgere, der har brug for hjælp til at ansøgedigitalt, skal tilbydes hjælp. Borgere, der ikke kan anvende en digitalselvbetjeningsløsning, skal tilbydes en alternativ kommunikationskanal. For atsikre at der tages individuelle hensyn til borgerens evner og situation, foretagermyndigheden et skøn fra henvendelse til henvendelse over, hvorvidt borgeren kananvende den konkrete selvbetjeningsløsning.I lovforslagets almindelige bemærkninger er der i afsnit 4.2.2Hjælp og vejledningogafsnit 4.2.3Særlige forholden række eksempler på forhold, der kan gøre, at enborger ikke kan søge digitalt. Der er tillige angivet flere konkrete eksempler påsituationer, hvor en borger vil kunne tilbydes en alternativ kommunikationskanal.Eksemplerne skal ses om vejledende og angiver ikke udtømmende, hvornår enborger ikke vil kunne ansøge digitalt. I hvilke tilfælde, der kan foreligge særligeforhold for virksomheder, fremgår af lovforslagets almindelige bemærkningerafsnit 4.2.7Obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder,jf. afsnit 4 nedenfor. Denoffentlige myndighed vil i forbindelse med den konkrete vurdering fra gang tilgang også skulle lægge vægt på borgerens beskrivelse af egne it-evner ogmuligheder for at anvende it-værktøjer samt eventuelle problemer med at søge omhjælp. Den alternative kommunikationskanal, der tilbydes, skal være en, somborgeren konkret må forventes at kunne anvende, hvorved det sikres, at der kantages individuelle hensyn, og at borgeren får den ydelse mv., som borgeren har rettil. Loven vil skulle administreres, så FN’s handicapkonvention såvel som øvriglovgivning overholdes.Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil ved fastsættelseaf nærmere regler om en undtagelses rækkevidde, efter den foreslåede affattelse afhjemlen i § 40 a, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, (jf. samlelovens § 11 omansøgning om lån til beboerindskud) samt efter den eksisterende hjemmel i § 13,

stk. 2 i lov om Udbetaling Danmark, kunne tage hensyn til de særlige vilkår, dergør sig gældende på det sociale ydelsesområde.For at imødekomme de yderligere hensyn, som er rejst i høringen af KL og ATP,vil det blive fremhævet i lovbemærkningerne, at udgangspunktet også på detsociale område er, at en undtagelse gives konkret fra gang til gang, som det ertilfældet for de øvrige områder i bølge 1-3. Som konsekvens heraf er der ikkebehov for tillige at give midlertidige undtagelser, som foreslået i høringsversionen.Samtidig justeres lovbemærkningerne for så vidt angår ministeren for børn,ligestilling, integration og sociale forholds mulighed for i bekendtgørelse atfastsætte nærmere regler om en undtagelses rækkevidde ved ansøgning om lån tilbeboerindskud. Parallelt hermed justeres den tilsvarende beskrivelse af, hvordanministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil fastsætte reglerom en undtagelses rækkevidde efter den gældende bestemmelse i lov omUdbetaling Danmark.Justeringen medfører, at ministeren for børn, ligestilling, integration og socialeforhold blandt andet kan fastsætte regler om, at en undtagelse på det socialeområde kan gælde fremadrettet for såvel efterfølgende oplysninger, som for alleøvrige ansøgninger, der har tæt sammenhæng. Dette adskiller sig fra den model,der var beskrevet i høringsversionen på det sociale område, hvor der var lagt optil, at en undtagelse ville gælde alle øvrige ansøgninger efter én og sammeydelseslov uden hensyntagen til, om der typisk bliver søgt om ydelserne i sammesagsforløb eller helt uafhængigt af hinanden – eventuelt med flere års mellemrum.Det er ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, der ibekendtgørelsesform vil kunne fastsætte, hvilke sociale ydelser der har en sådantæt sammenhæng, at en undtagelse vil kunne gælde for dem alle. Med justeringensikres det samtidigt, at modellen i relevant omfang vil kunne genanvendes, hvortilsvarende forhold måtte gøre sig gældende i bølge 4.På baggrund af de konkrete erfaringer med den hidtidige digitalisering, som blandtandet er afdækket i Rambøll’s undersøgelse, jf. afsnit 2.1 ovenfor, anses der pånuværende tidspunkt ikke at være anledning til i øvrigt at fravige degrundlæggende principper bag den hidtidige model for undtagelse fra digitalselvbetjening, herunder udgangspunktet om at borgeren vurderes fra henvendelsetil henvendelse, og at en undtagelse gives for den konkrete ansøgning. Der villøbende blive fulgt op på implementeringen af digitaliseringsstrategien, herundervil det indgå, om samme tilgang skal fastholdes fremadrettet.Med hensyn til digitalisering af efterfølgende henvendelser har de analyser, der erforetaget på det sociale område, vist, at det er en naturlig følge af digitaliseringenaf selve ansøgningen, at også de mange efterfølgende henvendelser, i form afoplysninger og ændringer fra borgeren i de løbende sager, indgives via den digitaleselvbetjeningsløsning. Herved tilgodeses også hensyn til konsistens og potentialetpå området.

I forbindelse med indførelse af Digital Post for borgere den 1. november 2014 erDigitaliseringsstyrelsen opmærksom på, at frontpersonalet skal være klædt på til atsondre mellem borgernes mulighed for at få en generel fritagelse fra at modtageDigital Post, og de hensyn der ligger bag muligheden for konkret at blive tilbudten alternativ kommunikationskanal, når borgeren i det enkelte tilfælde henvendersig til en offentlig myndighed for at foretage en konkret ansøgning mv.Lovforslagets bemærkninger vil i overensstemmelse med ovenstående blivejusteret for så vidt angår beskrivelsen af ministeren for børn, ligestilling,integration og sociale forholds hjemmel til at fastsætte regler om undtagelsersrækkevidde på det sociale område efter den foreslåede § 40 a, stk. 5 i lov omindividuel boligstøtte (lovforslagets § 11) samt efter den allerede gældendehjemmel i lov om Udbetaling Danmark.2.3 Manglende bredbåndsdækning

Ældre Sagen

Landbrug og Fødevarer

finder, at det fortsat er væsentligt, atder er effektiv bredbåndsforbindelse til borgere og virksomheder i hele landet.Kommentar:Finansministeriet kan oplyse, at der er opmærksomhed på at sikre, at der eradgang til velfungerende it og netværksdækning, og at der er tilstrækkelig adgangtil de digitale selvbetjeningsløsninger, herunder adgang til PC’er og andreplatforme med dækning. Ifølge Danmarks Statistik 2013 har 91 pct. af danskernemellem 16 og 89 år adgang til internet i hjemmet. I 2012 var det 89 pct.Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen, har oplyst, at 99,9 pct. af dedanske husstande og virksomheder i 2013 kunne få en bredbåndforbindelse påmindst 2 Mbit/s downstream. Tilsvarende var tilfældet i 2012.Finansministeriet skal bemærke, at hvis, der er ansøgere, som ikke har enbredbåndsforbindelse, kan disse henvende sig i borgerservice eller på biblioteket,hvor der vil være mulighed for at benytte eller få hjælp til at benytte computere.Borgere med særlige behov, der gør, at de ikke kan søge digitalt, vil kunne tilbydesen anden måde at søge på end digitalt.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.2.4 Klageadgang

Ældre Sagen, Dansk Journalistforbund, Forbrugerrådet Tænk

DI ITEK

understreger blandt andet vigtigheden af brugervenlighed, tilgængelighed ogkvalitet samt brugerevaluering, særligt med fokus på Rigsrevisionens beretning nr.1/2013 om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger fraoktober 2013.

Ældre Sagen

fremhæver, at de digitale løsninger skal være klar, nåret område digitaliseres, herunder på den fælles offentlige indgang borger.dk.

Danske Handicaporganisationer

Institut for Menneskerettigheder

understreger, at de offentlige selvbetjeningssystemer og hjemmesider reelt skalvære tilgængelige for personer med handicap, og at hjælp og alternativekommunikationskanaler ikke bør erstatte tilgængelige selvbetjeningsløsninger.Danske Handicaporganisationer påpeger vigtigheden af, at relevante hjælpemidleri dag udvikles i takt med anden teknologi såsom internet-browsere ogstyresystemer.Kommentar:Finansministeriet kan oplyse, at det er vigtigt, at de relevante offentligemyndigheder sikrer, at de digitale selvbetjeningsløsninger er brugervenlige ogtilgængelige, og at løsningerne lever op til fællesoffentlige standarder for it-løsninger, hvor disse er fastsat. Digitaliseringsstyrelsen følger op på i hvilketomfang, myndighedernes løsninger lever op til kravene for obligatorisk digitalselvbetjening, og er i den forbindelse blandt andet opmærksom på Rigsrevisionensanbefalinger til brugervenlighed og brugerinddragelse.Finansministeriet skal henvise til, at offentlige myndigheder, som led i aftalen ombrugen af obligatoriske, åbne standarder i det offentlige, har været forpligtede til atoverholde WCAG-standarden for tilgængelige hjemmesider siden den 1. januar2008. Digitaliseringsstyrelsen stiller som hidtil råd og vejledning til rådighed formyndighederne i forhold til at fremme tilgængeligheden af de enkeltehjemmesider. Digitaliseringsstyrelsen har i øvrigt styrket fokus på desammenhængende brugerrejser fra start til slut, det vil sige fra indgangen på enhjemmeside til afslutningen af en konkret selvbetjeningsløsning. Derudover harEU-kommissionen i december 2012 fremsat direktivforslag om tilgængelighedenaf offentlige organers hjemmesider. Forslaget er nu under forhandling og kan fåbetydning for den fremtidige tilstand på området.For at understøtte myndighedernes arbejde er der i regi af Digitaliseringsstyrelsenudarbejdet en udviklingsvejledning for selvbetjeningsløsninger med krav oganbefalinger til løsningernes brugervenlighed og tilgængelighed, som løbende vil

blive opdateret med relevante initiativer, hvis der måtte opstå behov herfor.Brugertest indgår som anbefaling heri, som eksempel i forhold til den praktiskeudmøntning af de 24 krav om brugervenlighed og tilgængelighed, som gælder forobligatoriske selvbetjeningsløsninger. Derudover blev Statens it-projektmodel,blandt andet på baggrund af Statsrevisorernes beretning, opdateret i januar 2014med krav om, at man i modellens gennemførelsesfase udfører tests, herundereksempelvis brugervenlighedstest.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

Forbrugerrådet Tænk

Landbrug og Fødevarer

understreger vigtigheden af,at fortrolige og personfølsomme oplysninger beskyttes, herunder modhackerangreb og misbrug, og henviser til Rigsrevisionens beretning nr. 3/2013 omforebyggelse af hackerangreb fra oktober 2013.

Datatilsynet

forudsætter, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsenbliver iagttaget ved selvbetjeningsløsningernes behandling af personoplysninger,og efterlyser at blive hørt over udviklingsvejledningen for selvbetjeningsløsninger.Kommentar:Finansministeriet skal bemærke, at de offentlige myndigheder, som det også ertilfældet i dag, vil skulle iagttage persondataloven herundersikkerhedsbekendtgørelsen ved deres virke og håndtering af oplysninger samt vedudvikling og implementering af digitale selvbetjeningsløsninger. Persondatalovenskal tillige iagttages, når de offentlige myndigheder eksempelvis stiller en computertil rådighed for borgerne. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkningerafsnit 3.2Persondatabeskyttelse.Finansministeriet kan oplyse, at ministeriet er opmærksom på Rigsrevisionensberetning og de forhold, der rejses heri. Finansministeriet publicerer guider ogskabeloner, som hjælp til myndighedernes efterlevelse af blandt andetsikkerhedskrav, og har desuden i samarbejde med Forsvarsministeriet udgivetkonkret vejledning inden for hackerforsvar. Finansministeriet følger løbendeudviklingen inden for informationssikkerhed med sigte på at tilpasse detunderstøttende materiale, der tilbydes myndighederne. I udviklingsvejledningenfor selvbetjeningsløsninger stilles blandt andet krav til, at oplysninger og data skalopbevares sikkert. Konkret fremhæves, at der skal være et tilstrækkeligt højtniveau af informationssikkerhed i hele den offentlige sektor, og at myndigheder ogleverandører skal være særligt opmærksom på sikkerheden, hvis en løsningbehandler personfølsomme oplysninger. Det samme gælder for eksempel forinformation om sundhed eller børn. Kravet pointere yderligere, at det ermyndighedens ansvar at sørge for sikkerhed og fortrolighed i en givenselvbetjeningsløsning, hvilket vil sige, at følge persondataloven ogdatabeskyttelsesdirektivet. Kravet dækker også statslige myndigheders forpligtelsetil at følge den åbne standard for informationssikkerhed, ISO 27001, og anbefaler,at alle øvrige offentlige myndigheder også efterlever standarden.3.2 Sikkerhed og persondataloven

Københavns Kommune

anfører, at det giver udfordringer, når ansøgningermodtages op til eller på helligdage eller lukkedage.

Dansk journalistforbund

anfører, at der bør tages stilling til, hvordan ansøgeremv. er stillet, hvis systemerne helt eller delvist bryder ned i dagene op til særligefrister.Kommentar:Finansministeriet skal bemærke, at med digitaliseringen bliver det muligt formyndighederne at konstatere meget præcist, hvornår ansøgningen er kommetfrem. Myndighederne kan i samme omfang som i dag se bort fra enfristoverskridelse og håndtere en eventuel manglende indgivelse af en ansøgningmv. som hidtil.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.3.4 Fuldmagt

KL

bemærker, at det bør tydeliggøres, at partsrepræsentanter for borgere også eromfattet af kravet om digital selvbetjening.

Dansk Journalistforbund

bemærker, at det fortsat bør være muligt at udstede enfuldmagt på papir.

DI ITEK

bemærker, at personer, der blandt andet som værge hjælper andreborgere, bør kunne gøre dette via deres egen NemID, frem for de alternativeløsninger, der ofte er papirløsninger og som oftest kun sendes til borgeren selv ogikke til værgen.Kommentar:Finansministeriet kan oplyse, at indtil, de enkelte myndigheder har implementereten tilstrækkelig digital fuldmagtsløsning, håndteres fuldmagter som hidtil og ioverensstemmelse med forvaltningslovens § 8. Der ændres ikke på borgerensmulighed for at udstede en fuldmagt på papir.På de områder, hvor der er indført obligatorisk digital selvbetjening, erudgangspunktet, at den, der handler på vegne af en anden, tillige skal anvendedigital selvbetjening. Dette forudsætter, som i dag, digital understøttelse afpartsrepræsentation på den enkelte selvbetjeningsløsning. Der er derforudarbejdet en fællesoffentlig digital partsrepræsentationskomponent til brug for

afgivelse af fuldmagt, som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkningerafsnit 3.1Grundlæggende forvaltningsretlige principper.Komponenten skalimplementeres på den enkelte selvbetjeningsløsning for at kunne anvendes. Det ermuligt ved hjælp af den fællesoffentlige partsrepræsentationskomponent atkonvertere en papirfuldmagt til en digital fuldmagt på områder, hvor digitalfuldmagt understøttes. Partsrepræsentationskomponenten forventes løbendeudbredt, så der gradvist kommer flere muligheder for at lade sig partsrepræsenteredigitalt. Der er pt. ikke de registermæssige eller teknologiske forudsætninger for atkunne tilbyde en elektronisk version af værgemål i forbindelse med NemID ellerNemLog-in.Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

4. Obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder

Ældre Sagen

bemærker, at ældre med selvstændig virksomhed, der har særligebehov, eksempelvis på grund af manglende it-kompetencer, der gør, at de ikke kanansøge digitalt, bør tilbydes at ansøge mv. på anden måde end digitalt.

KL

påpeger, at der vil være frivillige foreninger, som ikke vil være i stand til atansøge digitalt blandt andet på grund af ledende medlemmersfunktionsnedsættelser eller andre årsager, som ville kunne fritage dem, hvis deagerede som borgere.

Dansk Journalistforbund

LO

henleder opmærksomheden på ansøgere somer selvstændige enkeltmandsvirksomheder uden CVR-nr. og på kombinatørere(enkeltpersoner, der både har lønindkomst samt honorar og/eller selvstændigbibeskæftigelse). Parterne opfordrer til, at der udvikles tidssvarende løsninger, derblandt andet kan håndtere denne gruppe, og påpeger, at der bør ydes tilstrækkelighjælp og vejledning til disse, såvel telefonisk og som personligt, og at det børsikres, at bibliotekerne har de fornødne ressourcer og fysiske rammer til at yde endiskret support af kompetente videnspersoner underlagt tavshedspligt.

DI ITEK

anfører, at de elektroniske indberetningssystemer til virksomheder imange tilfælde ikke er mulige at integrere, og at data ikke kan overføresautomatisk til det offentlige system, hvilket ofte fører til spild af ressourcer.DI ITEK anfører blandt andet, at køreplanen for den offentlige digitaliseringhenvendt til virksomheder er uklar, og at virksomhederne oplever, at der løbendelanceres flere og flere digitale tiltag, som selvstændige initiativer og ikke som endel af en samlet plan. DI ITEK efterlyser et samlet overblik over, hvilkesagsområder det offentlige har digitaliseret og hvilke, der vil blive digitaliseret i dekommende år, og anbefaler, at Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsenudformer en form for ”bølgeplan” for digitalisering af virksomhederne for herved

at give virksomhederne en bedre mulighed for at forberede sig til og hjemtagegevinster ved digitalisering.Kommentar:Finansministeriet skal bemærke, at lovforslaget primært er borgerrettet, men at derpå visse områder kan være såvel borgere som virksomheder, der indgiveransøgninger mv. Dette gælder blandt andet for ansøgning om byggetilladelse,meddelelser om afhentning af affald og ansøgning om parkeringslicenser.Lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4.2.7Obligatorisk digital selvbetjeningfor virksomhedersåvel som høringsnotatet på dette område er udarbejdet medinddragelse af Erhvervs- og Vækstministiet, Erhvervsstyrelsen.Håndtering af obligatorisk digital selvbetjening for virksomheder, herunderundtagelsesmulighederne, lægger sig op ad den tilgang, som kendes fravirksomhedsområdet i øvrigt, hvor der indføres krav om digital kommunikation.Heraf følger, at virksomheder som udgangspunkt er digitale og kun heltundtagelsesvist kan blive undtaget fra at anvende de digitale løsninger, der er gjortobligatorisk. En virksomhed kan således efter lovforslaget ansøge på en andenmåde end digitalt, hvis virksomhedens ejer eller ledelsesmedlem har et handicap,der bevirker, at vedkommende ikke kan anvende digital selvbetjening, og der ikkeer andre, der kan indgive den pågældende ansøgning eller indberetning digitalt forvirksomheden. Tilsvarende gør sig gældende, hvis virksomhedens ejer ellerledelsesmedlem er indsat i en af kriminalforsorgens institutioner uden adgang tilcomputer med internetforbindelse.De relevante ministerier har vurderet, at de it-løsninger, der stilles til rådighed påde af lovforslaget omfattede områder ikke har en sådan kompleksitet, at det hargivet anledning til at fravige udgangspunktet om, at en virksomhed skal ansøgedigitalt. Virksomheder, der har behov for hjælp og vejledning i forbindelse meddigitalisering, kan få hjælp og vejledning. På folkebiblioteker i 86 kommuner vildet for eksempel være muligt at få personlig hjælp ved en computer til at opretteen NemID medarbejdersignatur samt vejledning i brugen af deselvbetjeningsløsninger, der er omfattet af lovforslaget. Det vil også være muligt atgive en repræsentant fuldmagt til at foretage den pågældende ansøgning ellerindberetning digitalt for virksomheden, eller virksomheden kan anmode enrådgiver, for eksempel en advokat eller en revisor, om at foretage ansøgningeneller indberetningen digitalt for virksomheden. Det forudsættes, at myndighedernefortsat sikrer hjælp og vejledning samt overholder regler om tavshedspligt,persondatalov mv., jf. afsnit 3.2 ovenfor.Finansministeriet kan oplyse, at selvbetjeningsløsningerne på de konkreteområder, der er omfattet af dette lovforslag, som retter sig mod såvel borgere somvirksomheder, blandt andet skal leve op til samme krav til brugervenlighed,tilgængelighed og kvalitet, som omtalt i afsnit 3.1 ovenfor.

Det vurderes, at virksomhederne generelt er parate til digital kommunikation. Detkan blandt andet oplyses, at antallet af virksomheder, der har søgt fritagelse fortilslutning til Digital Post, fordi det ikke er muligt at få etableret eninternetforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s(0,5Mbit/s), lå på ca. 130 virksomheder i januar 2014. Dette skal ses i forhold til,at ca. 500.000 virksomheder har fået etableret en digital postkasse.Virksomheder, som ikke har CVR-nummer, kan ikke få en NemIDmedarbejdersignatur og vil dermed være afskåret fra at anvende en digitalselvbetjeningsløsning, hvis løsningen skal tilgås med en NemIDmedarbejdersignatur.Erhvervsstyrelsen har oplyst, at når virksomheder, i løbet af 2014 får mulighed forfrivilligt at lade sig registrere i CVR, vil det blive med en ny virksomhedsform,hvorefter en mindre virksomhed kan lade sig registrere, selv om der ikke er etlovbestemt krav herom. Det kan eksempelvis være, hvis der forventes enomsætning under 50.000 over en periode på 1 år. Det understreges, at der i så falder tale om en frivillig registrering i CVR. Hvis disse virksomheder efterfølgendebliver moms- eller lønsumspligtige og dermed omfattet af et lovbestemt krav omregistrering i CVR, skal de omregistreres. Virksomheden kan i givet fald beholdesamme CVR-nummer efter omregistreringen.Finansministeriet er i færd med at indhente forslag fra samtlige ministerier tilområder, der kan indgå i kommende bølger af områder, hvorpå der kan indføresobligatorisk digital selvbetjening. I det omfang der indmeldes flere relevantevirksomhedsområder, vil det blive drøftet med Erhvervs- og Vækstministeriet, omdisse kan håndteres i en bølgelovgivning i regi af Erhvervs- og Vækstministeriet ilighed med den første bølgelov om obligatorisk digital kommunikation påvirksomhedsområdet (lov nr. 341af 27. april 2011).Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

5. Økonomiske forhold

Ældre Sagen

påpeger, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne, hvilkeøkonomiske konsekvenser det har for de borgere, der ikke i dag har en computerog adgang til internettet. Ældre Sagen anfører, at digitalisering for disse borgere erforbundet med en væsentlig merudgift til anskaffelse af udstyr, vedligeholdelse ogløbende udgifter til internatabonnement mv. Dette bør være en faktor, dermedtages i vurderingen af, om en borger kan fritages for at kommunikere digitaltmed myndighederne.

KL

anfører, at lovforslaget medfører en udvidet opgave i form af medbetjening afalle borgere. KL anfører, at der er tale om nye opgaver i kommunerne, når

kommunerne skal træffe afgørelse om, hvorvidt en borger skal undtages fraobligatorisk selvbetjening på Udbetaling Danmarks område, og når kommunerneskal foretage den advisering til Udbetaling Danmark, der er forbundet hermed.KL forventer, at omfanget af de økonomiske konsekvenser af disse nye opgaver ikommunerne, tillige med størrelsen og fordelingen af de eventuelle økonomiskegevinster, som Udbetaling Danmark vil opnå, vil blive håndteret i forbindelse medforhandlingerne om kommunernes økonomi for 2015.

ATP

bemærker, at hvis modellen for undtagelse i forhold til UdbetalingDanmarks område ændres markant, kan det få betydning for økonomien påUdbetaling Danmarks område.

DI ITEK

anfører, at det har store økonomiske konsekvenser forvirksomhederne, når det offentlige digitaliserer samspillet med virksomhederne.Kommentar:Finansministeriet skal for så vidt angår eventuelle økonomiske konsekvenser forborgerne bemærke, at lovforslaget ikke medfører købetvang af PC’er eller andredigitale platforme for borgerne. Borgere, der ikke har en PC hjemme, vil kunnehenvende sig i borgerservice eller på biblioteket, hvor der vil være mulighed for atbenytte eller få hjælp til at benytte computere. Det bemærkes, at 91 pct. afdanskerne mellem 16 og 89 år ifølge Danmarks Statistik 2013 allerede har adgangtil PC med internet i hjemmet.Finansministeriet kan oplyse, at de økonomiske konsekvenser af lovforslagetblandt andet er udarbejdet i samarbejde med KL og de statslige myndigheder medhenblik på at tilvejebringe det fornødne grundlag til at kunne realisereøkonomiske gevinster ved digitalisering.Finansministeriet skal i relation til det anførte vedrørende økonomien påUdbetaling Danmarks område bemærke, at kommunerne generelt har til opgave athjælpe og vejlede borgere, der henvender sig – blandt andet med henblik på atindgive en ansøgning eller lignende. Tilsvarende er det forventningen, atUdbetaling Danmark vejleder de borgere, der eventuelt henvender sig telefonisktil Udbetaling Danmark. Hertil kommer, at det ligger i aftalen om rollefordelingenmellem kommunerne og Udbetaling Danmark, at det er kommunerne, der haransvaret for at yde en tilstrækkelig hjælp til borgere, der måtte have brug for hjælp,herunder ved personligt fremmøde, til at søge på Udbetaling Danmarks områder.Den sagsbehandling, der følger heraf og af indførelse af obligatorisk digitalselvbetjening på Udbetaling Danmarks område i medfør af lov om UdbetalingDanmark, adskiller sig ikke væsentligt fra de oprindelige forudsætninger. Deøkonomiske konsekvenser af overgangen til obligatorisk digital selvbetjening påUdbetaling Danmarks område drøftes i forbindelse med aftalen omkommunernes økonomi for 2015.Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering(TER), har blandt andet oplyst, at de vurderer, at lovforslaget ikke vil medføre

6. Specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Generelt vedr. ekstraordinære situationer

KL

foreslår, at det præciseres, hvornår der kan foreligge helt ekstraordinæresituationer, hvor kommunerne ud fra en samlet økonomisk vurdering finder, atdet kan være hensigtsmæssigt for den offentlige myndighed at behandle enansøgning, selvom den ikke er modtaget ved digital selvbetjening.Kommentar:Det er op til den enkelte kommune, at foretage en samlet økonomisk vurdering af,hvorvidt der foreligger ekstraordinære situationer. I lovforslagets almindeligebemærkninger afsnit 4.2.4Ekstraordinære situationerfremgår eksempler herpå.Hensigten med bestemmelsen har været at give de offentlige myndigheder enekstraordinær mulighed for at se bort fra en ikke-digital ansøgning.Bemærkningerne er tilsvarende de almindelige bemærkninger i lovforslaget frasamlelov 2. Erfaringerne fra bølge 1 og 2 har i forhold til ekstraordinæresituationer endnu ikke givet anledning til at komme med yderligere eksempler.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

Lovforslagets § 2 vedr. byggetilladelser

KL

påpeger, at tegninger og andet materiale som udgangspunkt ikke mister noget,herunder målestoksforhold, ved at blive digitalisereret. KL foreslår derfor, at detskærpes, at alt materiale vedrørende ansøgning om byggesager ogbyggeanmeldelser afleveres digitalt i forbindelse med ansøgningen. Dette vil ifølgeKL desuden være muligt, når KOMBIT’s Byg og Miljø løsning udruller tilkommunerne i løbet af 2014.

Københavns Kommune

finder, at der på dette konkrete område er taget højdefor, at ikke nødvendigvis alle dele af en ansøgning kan indgives digitalt.Kommentar:Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at det ikke kan udelukkes, atprojekteringsmateriale og tegninger ved nogle byggeprojekter alene vil kunneudformes således, at det ikke vil være muligt at indsende digitalt. Derfor vilmuligheden for, at materialet kan indsendes i fysisk form blive bibeholdt.Bemærkningerne til den foreslåede ændring af byggeloven angiver allerede, at denforeslåede ændring medfører, at ansøgning om byggetilladelse, anmeldelse af

byggearbejder og ansøgning om dispensation skal indgives til kommunen digitaltog via den digitale adgang, som den enkelte kommune stiller til rådighed forborgerne. Muligheden for at indsende materiale på anden måde end viakommunens digitale adgang er således alene tiltænkt anvendt i de tilfælde, hvormaterialets art gør det umuligt at indsende via kommunens digitale adgang.Lovforslagets bemærkninger vil blive præciseret.

Lovforslagets § 3 vedr. udlån og udleje af lokaler

KL

påpeger, at kravet om digital selvbetjening kan være en barriere for frivilligeforeningers adgang til anvisning af lokaler. KL finder, at det generelt i lovforslagetbør bemærkes, at alle selvejende institutioner, kommunale a/s og lignende også eromfattet af krav om at stille løsninger til rådighed, såfremt de administrerer nogleaf de omfattede områder på en myndigheds vegne, hvilket blandt andet er relevantift. lån og udleje af lokaler, hvor eksempelvis selvejende idrætshaller ogsåomfattes.Kommentar:Finansministeriet kan oplyse, at Erhvervsstyrelsen har været inddraget vedudarbejdelse af såvel høringsnotatet som af lovforslagets almindeligebemærkninger, der beskriver de forhold, der gør sig gældende for obligatoriskdigital selvbetjening for virksomheder. Der henvises til afsnit 5 ”Virksomheder”ovenfor.Finansministeriet skal bemærke, at det er kommunen, der skal stille den digitaleløsning til rådighed på området. Lovforslaget ændrer ikke på, hvem der eromfattet af de specifikke love, hvori der med lovforslaget indføres obligatoriskdigital selvbetjening. Kulturministeriet har til brug for høringsnotatet oplyst, at detogså er kommunen, som ifølge folkeoplysningsloven anviser lokaler, og at detforhold, at kommunen i praksis lader en selvejende institution (idrætshal) stå fordet, gør ikke i sig selv, at den selvejende institution er en offentlig myndighed. Detvil i sidste ende være kommunen, som bærer myndighedsansvaret for anvisningenaf lokaler.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

Lovforslagets § 4 vedr. affaldsområdet

KL

anfører, at lovforslagets § 4 mangler standardformuleringen om, at det erkommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvordan en ikke-digital ansøgning mv. skalindgives, herunder om den skal være mundtligt eller skriftligtKommentar:Selve lovbestemmelsens § 45, stk. 4, nr. 3 vil blive tilrettet, så standardtekstentillige indgår her. Der er alene tale om en redaktionel rettelse, der ikke harindholdsmæssige konsekvenser.

Lovforslagets § 11, nr. 2 vedr. hjemmel på UDK-området (§ 40a, stk. 5)

KL finder, at bestemmelsen bør udgå, da ansøgning om beboerindskudslån ogboligstøtte sker uafhængigt af hinanden. Tilsvarende gælder for en undtagelse.Kommentar:Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har oplyst, atborgere, der søger om lån til beboerindskud, må formodes ofte umiddelbartherefter at skulle ansøge om boligstøtte til den samme bolig. Hvis kommunenvurderer, at borgeren skal undtages fra krav om digital selvbetjening i forhold tillån om beboerindskud, bør der være mulighed for, at der kan fastsættesadministrative regler om, at kommunen samtidigt kan undtage borgeren fra detdigitale krav for en efterfølgende ansøgningsproces i forhold til boligstøtte. Detvurderes således, at være hensigtsmæssigt at beholde hjemlen i forslaget til den nye§ 40 a, stk. 5.Høringssvaret giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

Lovforslagets § 14, nr. 2 vedr. parkeringstilladelse

KL finder, at det bør tydeliggøres, at det implicitte krav om, at alle kommuner skalstille løsninger til rådighed, ikke gælder på parkeringsområdet, hvis der ikkeudstedes eller kun er meget få parkeringslicenser i den enkelte kommune.Kommentar:Lovforslagets bemærkninger vil blive justeret i overensstemmelse hermed.

Ældre Sagen, Forbrugerrådet Tænk, Danske Handicaporganisationer,

Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder,

Oplysningsforbundenes Fællesråd

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Ældre Sagen

Ældre Sagen,

Landbrug og Fødevarer

Ældre Sagen

Ældre Sagen

KL

Ældre Sagen

Danske Handicaporganisationer

KL

ATP

Ældre Sagen

Landbrug og Fødevarer

Ældre Sagen, Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF)

Dansk

Folkeoplysnings Samråd (DFS)

Ældre Sagen, Dansk Journalistforbund, Forbrugerrådet Tænk

DI ITEK

Ældre Sagen

Danske Handicaporganisationer

Institut for Menneskerettigheder

Forbrugerrådet Tænk

Landbrug og Fødevarer

Datatilsynet

Københavns Kommune

Dansk journalistforbund

KL

Dansk Journalistforbund

DI ITEK

Ældre Sagen

KL

Dansk Journalistforbund

LO

DI ITEK

Ældre Sagen

KL

ATP

DI ITEK

Generelt vedr. ekstraordinære situationer

KL

Lovforslagets § 2 vedr. byggetilladelser

KL

Københavns Kommune

Lovforslagets § 3 vedr. udlån og udleje af lokaler

KL

Lovforslagets § 4 vedr. affaldsområdet

KL

Lovforslagets § 11, nr. 2 vedr. hjemmel på UDK-området (§ 40a, stk. 5)

Lovforslagets § 14, nr. 2 vedr. parkeringstilladelse