Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder. (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter CPR-loven m.v.).

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 18.03.2014).

Forhandlingen er åben. Første ordfører på podiet er Venstres ordfører, hr. Hans Christian Thoning. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslag nr. L 158 er tredje fase af en gradvis indførelse af digital selvbetjening i det offentlige i perioden 2012 til 2015. Formålet er at indføre hjemmel til at stille krav om, at borgerne fra slutningen af 2014 skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder ved henvendelse til det offentlige.

For Venstre er det vigtigt, at vi bruger de digitale løsninger, som kan gavne borgernes kontakt til det offentlige. Samtidig skal det kunne give en besparelse som led i den modernisering af den offentlige sektor, som vi også ønsker at tilstræbe. Vi har dog øje for, at alle borgere og virksomheder rent faktisk også får en fordel af de nye muligheder. Der må ikke være grupper af mennesker, der kobles af samfundet, fordi de af forskellige årsager ikke har mulighed for at bruge det nødvendige it-udstyr. De offentlige myndigheder skal derfor sikre den rette hjælp og vejledning til disse borgere og virksomheder. Det skal samtidig sikres, at borgere og virksomheder, der ikke kan anvende det digitale system, anvises en anden måde at ansøge på.

Med disse bemærkninger støtter Venstre lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Så står vi over for at skulle lovbehandle den tredje bølge af digitaliseringen af danskernes kommunikation med det offentlige. Sidste år var det bl.a. begravelser, anmeldelse af forekomst af rotter og indgivelse af erklæringer om faderskab, som vi digitaliserede. Det er faktisk ikke gået så dårligt med de to første bølger af digitaliseringen. Det er sådan set ikke overraskende, at danskerne har taget godt imod digitaliseringen, for Danmark er en af verdens førende it-nationer. En undersøgelse fra sidste år viste, at danskerne er europamester i digital kommunikation med det offentlige. Eksempelvis havde næsten dobbelt så mange danskere som briter været i kontakt med det offentlige via nettet.

Nu står vi så over for at skulle digitalisere ansøgninger i forhold til byggetilladelse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær med børn, børne- og ægtefællebidrag, lån til beboerindskud, parkeringslicens, anmodninger om separation og skilsmisse og anmodninger om attestationer efter cpr-loven. Det vil alt sammen betyde, at mange borgere fremover kan slippe for en masse besvær. Slut med at skulle skynde sig ned til borgerservice, inden børnehaven lukker. Slut med lange køer ved borgerservice. Slut med at være afhængig af åbningstider. I stedet får man friheden til at ordne sin kommunikation med det offentlige, når man vil, og hvor man vil, uanset om det er hjemmefra, når børnene er lagt i seng, eller i frokostpausen på arbejdet.

Digitaliseringen er også et fremskridt for nogle grupper af handicappede, der lettere vil kunne ordne det, som de skal, via en iPad eller en computer, og som også slipper for turen ned på kommunen.

Samtidig sparer digitaliseringen også det offentlige for administrative ressourcer og udgifter til porto. Alene den tredje bølge forventes at spare 105 mio. kr. hvert år – penge, som vi sparer på bureaukrati og kan bruge på flere varme hænder og bedre velfærd. Det er meget positivt, at vores velfærdssamfund følger med den teknologiske udvikling.

Men vi må samtidig også konstatere, at digitaliseringen har skabt utryghed hos den gruppe borgere, som ikke er fortrolig med internettet. Nogle kan lære at blive digitale, andre kan ikke. Mange ældre er kommet på nettet de seneste år og har stor gavn af eksempelvis at kunne skype eller maile med børnebørn og oldebørn. Det skyldes ikke mindst, at der er gjort en stor indsats for at få flere ældre til at lære at bruge en computer. Der er seniorsurfdagen; der er de mange gode kurser på bibliotekerne og hos ældreorganisationene; der er datastuer på plejehjem med adgang for ældre fra lokalområdet; der er pjecer og inspirationsmagasiner; der er introduktionsfilm, der henvender sig til ordblinde og læsesvage. Det har givet resultater. I fjerde kvartal sidste år foregik f.eks. 77 pct. af ansøgningerne om folkepension via den digitale selvbetjening, og det synes jeg faktisk er ret imponerende.

Men der er altså en gruppe danskere, som aldrig bliver digitale. Det er et faktum, vi som politikere må respektere. De mennesker, som ikke kan lære det digitale, må vi ikke svigte, og derfor er jeg også glad for, at lovene omkring digitaliseringen sikrer, at de borgere, som ikke kan bruge en computer, ikke lades i stikken.

Jeg kender sådan set problematikken fra mit eget liv. Min egen far er 85 år og har aldrig siddet foran en computer, og han har ligesom alle andre borgere krav på at få hjælp på anden vis og også på en værdig måde. Det er kommunernes opgave at sikre, at de borgere, som ikke er i stand til at bruge den digitale selvbetjening, kan fritages og få hjælp på anden vis. Men det er også op til den enkelte kommune, om borgerne skal bruge telefonen, en papirblanket eller møde op på borgerservice. Det vigtigste er, uanset om man bruger computeren, telefonen eller taler ansigt til ansigt, at borgerne bliver behandlet på en værdig måde. Derfor er jeg også glad for, at Finansministeriet i sit høringsnotat har understreget, at kommunerne, når de skal vurdere, om en borger er i stand til at bruge en digital løsning, skal lægge vægt på borgerens beskrivelse af egne it-evner og muligheder for at anvende it-værktøj samt eventuelle problemer med at søge om hjælp. Det er jo en ærlig sag, hvis man ikke kan hitte ud af at bruge en computer, og det skal man ikke høre noget for, hverken fra min eller fra det offentliges side.

På den baggrund støtter Socialdemokraterne lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i ordførertalerrækken. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her forslag er jo som sagt det, vi kalder tredje bølge af tvangsdigitaliseringen af ansøgninger og andre henvendelser til offentlige myndigheder.

I Dansk Folkeparti har vi sådan set også stemt for de to foregående lovforslag om de her områder, men inden vi kan tage endelig stilling og stemme for det her også, er der altså nogle ting, vi bliver nødt til at få undersøgt i udvalgsarbejdet, og det er bl.a. med hensyn til den gruppe borgere, som i dag har meget svært ved at klare sig i den digitale tidsalder.

Der er ca. 500.000, som ikke bruger digitale medier i dag i Danmark, enten fordi de er handicappede eller psykisk syge, ældre eller demente eller socialt udsatte. Der er også kommet en SFI-rapport for nylig, der viser, at ca. 583.000 danskere har et læse- og skriveniveau, der svarer til det, der hedder 0 eller 1, altså har store vanskeligheder ved at læse og skrive og dermed også begå sig på nettet. SFI-rapporten viser også, at mere end hver fjerde dansker mellem 16 og 65 år faktisk har problemer med at søge information på nettet og finde rundt på hjemmesider og noget så enkelt som at sende en e-mail.

Derfor er der altså nogle ting i lovforslaget, som vi i udvalgsarbejdet er nødt til at stille spørgsmål til, netop hvordan man tager hånd om det. Jeg synes, at det er en lille smule uklart i lovforslaget, hvordan det skal overlades til de enkelte myndigheder. Det er korrekt, at der står, at bl.a. kommuner skal løse den her problematik, og at det så er kommunerne selv, der må afgøre, om man så kan ansøge telefonisk, ved henvendelse på borgerservice eller skriftlig indsendelse til f.eks. kommunerne.

Noget andet, der også blev nævnt i nogle af høringssvarene, bl.a. fra Ældre Sagen, er jo fritagelsen for den her tvangsdigitalisering, hvor mange ældre jo gerne vil fritages. Så har de problemer med at blive fritaget permanent for det her. Man skal sådan set søge fra gang til gang, var jeg lige ved at sige, og i hvert fald Ældre Sagen skriver i deres høringssvar, at det er et problem, så det synes jeg også, vi skal tage op. Jeg synes ikke, at det kan være rimeligt, at man skal søge flere gange flere forskellige steder for at blive fritaget for at søge digitalt. Det skal være sådan, at en borger, der har brug for det, kan nøjes med at søge om den her fritagelse en gang og dermed bagefter selv rette henvendelse i de her forskellige situationer til den myndighed, der er behov for.

Med disse ord vil Dansk Folkeparti altså lade arbejdet gå videre til udvalget, og så må vi se på, om vi ikke kan finde en løsning.

Tak. Jeg skal lige bede ordføreren om at blive stående. Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Det er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg står her med en udskrift af ordførertalen fra Dansk Folkeparti ved første behandling af anden bølge, og der var den her problematik også oppe, og der siger ordføreren for DF på det tidspunkt, at han faktisk synes, at der er en god balance i de lovforslag, hvor der bliver taget hånd om den problematik med, at nogle har et særligt behov. Jeg vil gerne høre, hvad det er, der er anderledes i tredje bølge set i forhold til anden bølge, hvor DF's ordfører jo kunne tilslutte sig, fordi der var der også taget hånd om dem, der ikke kunne.

Ordføreren.

Det er da korrekt, at der blev sagt sådan fra den pågældende ordførers side på daværende tidspunkt. Det var ikke undertegnede, skal jeg lige sige, men vi står fuldt inde for de holdninger, som jeg har, og som Dansk Folkeparti har.

Det, vi gerne vil vide, og det vil vi på baggrund af nogle borgerhenvendelser, vi har fået, siden første og anden bølge er blevet vedtaget, er, hvordan det her virker i virkeligheden. Vi vil faktisk gerne have evalueret, hvordan de her ting, vi har vedtaget herinde efter første og anden bølge, virker, og vi vil også gerne have evalueret de her problemstillinger med at blive fritaget for den digitalisering. Det har vi altså fået mange forskellige svar på bl.a. ude fra kommunerne, og det synes jeg er nødvendigt at se på.

Fru Karin Gaardsted, anden korte bemærkning.

Jeg er enig i, at der er en gruppe borgere, der ikke kan blive digitale. De har aldrig været det, og de bliver det heller ikke, og det er vores pligt at tage hånd om dem. Det gør vi via de otte fritagelser, der er i loven, og det er kommunerne, der skal udføre den direkte fritagelse over for disse borgere. Jeg vil bare høre Dansk Folkeparti, om der er mange ting, der er anderledes nu i forhold til det, der var om anden bølge.

Ordføreren.

Jeg vil ikke sige, at der er mange ting, der er anderledes, men vi er nødt til at evaluere det. Selvfølgelig er det op til kommunerne, men derfor er det også regeringens vigtigste opgave at signalere over for bl.a. KL, at kommunerne altså har en vigtig opgave her, som ikke alle kommuner altså løser til punkt og prikke, som de burde. Selvfølgelig kan vi ikke stå og lovgive om, hvad den enkelte kommune skal gøre, om det er telefonisk rådgivning, om det er papirmæssigt, eller om man skal møde op på borgerservice, men vi kan sende et signal om, at regeringen bør tage en alvorlig snak med KL om, at man sender et signal videre til kommunerne om, at de løser den her opgave.

Tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Digitaliseringen af kommunikationen mellem det offentlige og borgerne handler om frihed – frihed til at kunne søge om et kørekort midt om natten, frihed til at kunne få information om byggetilladelser og frihed til at kommunikere med offentlige myndigheder enkelt, hurtigt og effektivt, ja, endda hjemmefra i stedet for at stå i kø på et kommunekontor eller vente på en telefonforbindelse. Og det er der rigtig mange borgere, inklusive mig selv, der er rigtig glade for.

Det handler også om en effektiv offentlig sektor, der hurtigere og billigere kan sørge for en god offentlig sagsbehandling. Og derfor skal vi fortsætte den digitale selvbetjening henimod det ambitiøse mål, at 80 pct. af al kommunikation mellem det offentlige og borgerne skal være digitalt allerede om få år. Dette lovforslag går videre: byggetilladelser, samvær, separation, skilsmisse, beboerindskud, parkeringslicens og en række andre områder. Det er godt, og det er den rigtige vej at gå.

Men vi skal passe godt på de borgere, der ikke kan møde det offentlige gennem et tastatur og en internetforbindelse, for det er en bekymring. Det kan man se, når man læser de mange høringssvar om ældre, om handicappede borgere, om borgere, der ikke har råd til eller mulighed for at kommunikere digitalt. Her findes der heldigvis hjælp, og ros til de mange foreninger, der hjælper borgerne med at begå sig i den digitale verden, ros til biblioteker og rådhuse, hvor man giver borgerne en hånd. Det er rigtig godt. Det kan ofte lade sig gøre, og når det sker, kan det være en succesoplevelse.

Fru Karin Gaardsted nævnte sin far. Jeg vil nævne min mor, der med 7 års skolegang og lidt ordblindhed nu som 80-årig har fået sig en iPad og har kastet sig ud i den digitale verden og gennem e-mail og internetsider får ny information, ny viden og skriver e-mail til os alle sammen. Så selv ældre borgere uden de store kundskaber kan, hvis de får en hånd, godt komme til at begå sig digitalt.

Men der er nogle, der ikke kan, og det skal vi tage meget alvorligt. Her skal vi holde øje med, at kommunerne leverer den service, borgerne skal have, at telefonen bliver ved med at være åben for de borgere, at blanketten er til stede, og at hjælpen er på plads. Men den balance er der i lovforslaget, og derfor er det et lovforslag, som vi støtter fra Det Radikale Venstres side. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, og derfor går vi videre til næste ordfører i talerrækken. Det er fru Pernille Vigsø Bagge fra SF. Værsgo.

Tak. Forslaget omhandler jo specifikt en gradvis indførelse af digital selvbetjening på en række områder og skal desuden ses som en del af udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, som SF blandt andre er en del af. I tilfældet L 158 drejer det sig primært om, at borgere, som vel at mærke kan, skal benytte de digitale løsninger, som de offentlige myndigheder stiller til rådighed på en række nye og forskellige områder. Det gælder bl.a. ansøgning om byggetilladelse og forældremyndighed, anmodning om separation og skilsmisse, men også ansøgning om lån til beboerindskud og om parkeringslicens samt flere andre områder.

Da SF støtter op om digitaliseringsstrategien og regeringsgrundlagets målsætning om, at mindst 80 pct. af kommunikationen mellem borgere og myndigheder skal foregå digitalt ved udgangen af 2015, kan vi naturligvis også tilslutte os lovforslaget. Samtidig vil jeg gerne understrege, at vi i SF er tilfredse med, at det fremgår af lovforslaget, at overgangen til det digitale samfund kræver, at der tages særskilt hensyn til de borgere, for hvem det ikke er muligt at anvende de digitale selvbetjeningsløsninger. Selv om SF som sagt er en stor fortaler for digitaliseringen, har vi gentagne gange påpeget vigtigheden af, at der stilles den rette hjælp og vejledning til rådighed for de borgere, der af forskellige årsager ikke kan begå sig på den digitale platform.

Jeg vil hverken nævne min mor eller min far, men jeg kan med stor tilfredshed konstatere, at regeringen deler den opfattelse, at vi skal tage hensyn til fru Karin Gaardsteds far og hr. Christian Friis Bachs mor og andre. Jeg er på den baggrund glad for at kunne meddele, at SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerækken er fru Stine Brix fra Enhedslisten, værsgo.

Tak for det. Der er meget tale om familie i dag i debatten, og jeg vil starte med at læse op fra en artikel fra Berlingske Tidende fra den 14. januar. Grunden til, at jeg kan huske datoen, er, at det var min lillebrors fødselsdag, så det var mit bidrag til familiedebatten. Den 14. januar i år var der en rigtig interessant artikel i Berlingske Tidende, hvor man kunne læse om den tidligere bankdirektør Carsten Roth, og han fortalte, at han var ved at rive håret af sig selv i ren og skær frustration efter talløse forsøg på at bruge den offentlige selvbetjeningsløsning tinglysning.dk, og han endte med at måtte give op og slukke sin computer. Og han er altså ikke en person, som hr. Christian Friis Bachs mor eller fru Karin Gaardsteds far, som ikke er vant til at bruge it, for det er han i høj grad. Problemet var ikke hans it-færdigheder, men selve systemet, som slet ikke var gearet til at hjælpe. Carsten Roth er langtfra den eneste, som løber panden mod den digitale mur i disse år, hvor der bliver stillet stadig skrappere krav til, at borgerne skal kommunikere med det offentlige digitalt. Det er helt almindelige mennesker, som bruger deres smartphone hver eneste dag, og som farer vild i de digitale labyrinter.

Ja, der er en særlig udfordring for ældre, der er en særlig udfordring for udsatte, for de danskere, som har dårlige læsefærdigheder, men det er meget, meget bredere end det, og derfor vil jeg gerne advare imod den misforståelse, som jeg synes sniger sig ind i debatten, om, at det her kun handler om en afgrænset gruppe af danskere, som så skal have nogle undtagelser. På borger.dk, som jo er samlingsstedet for de digitale løsninger, som vi har, kan man faktisk se – jeg tror også, fru Karin Gaardsted var inde på tallet tidligere i dag – at det kun er omkring 47,4 pct. af de ansøgninger, som folk forsøger at udfylde, som rent faktisk går igennem, og det viser jo noget om, hvor vanskeligt det nogle gange kan være at få de her systemer til at makke ret.

Lovforslaget her er, som flere har sagt, tredje bølge af den offentlige digitaliseringsstrategi, hvor det bliver pålagt borgere og virksomheder at kommunikere med myndighederne digitalt, og i det her lovforslag udvides det her krav så til en lang række nye områder, herunder også nogle områder, som, som der står i lovforslaget, har et forholdsvis omfattende og længerevarende ansøgnings- og sagsforløb; det gælder f.eks. ansøgninger om lån til indskud til en bolig, som typisk søges af borgere med en dårlig økonomi.

Det er fortsat Enhedslistens holdning, at når det gælder borgernes kommunikation med myndighederne, er det ikke frihed, når man tvinger borgerne til at bruge digitalisering. De Radikales ordfører talte tidligere om, at det her var et frihedsforslag. Det ville være et frihedsforslag, hvis det var et tilbud til borgerne om at bruge den løsning, som var den bedste til dem selv. Det er vores holdning, at det skal være op til den enkelte borger selv at vurdere, hvad der er den rigtige kommunikationsform med myndighederne. I nogle tilfælde er de digitale ansøgninger klart det letteste, og jeg bruger dem også selv af og til, i andre tilfælde, især når der er tale om komplicerede sager, og i tilfælde, hvor myndighederne skal træffe en afgørelse, som har stor betydning for en, kan det være uhyre vigtigt at kunne se et menneske i øjnene og kunne tale om sin sag. Det har altså ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvilke digitale færdigheder man har, det har heller ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvor gammel man er, det kan lige så vel være en kompliceret ansøgningsprocedure, som er en god grund til at vælge en anden kommunikationsform end den digitale.

Som ph.d. for Syddansk Universitet Søren Skaarup har fremhævet i den her debat, findes der jo heller ikke nogen blanket, hvor der står: Hjælp, jeg har ikke nogen penge, hvor skal jeg henvende mig. I dag er vores løsninger i høj grad indrettet til, at man selv ved, hvad det er, man skal bruge myndighedernes hjælp til.

Vi synes sådan set, det er rigtig fornuftigt at skrue op for digital selvbetjening, det skal bare være med ordet frivillig foran, og vi tror på, at det vil være en langt bedre metode at skrue op for den her selvbetjening ved at lave nogle digitale selvbetjeningsløsninger, som fungerer bedre, end de gør i dag, og som er langt lettere at bruge. Det handler også om at gå væk fra det system, som i høj grad i dag handler om at fange data ind til myndighederne, og i højere grad basere løsningerne på kommunikation og dialog. Det er der, vi bør sætte ind, hvis vi gerne vil have alle med på vognen og give folk en mulighed for selv at vælge metoden i de tilfælde, hvor der er en kompliceret sag.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er hr. Ole Birk Olesen for Liberal Alliance. Værsgo.

Forslaget åbner for en gennemførelse af den tredje bølge af digitalisering af borgernes kontakt med den offentlige sektor. Vi har nu at gøre med byggetilladelser, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter CPR-loven m.m. Og vi støtter det.

Vi støtter det, fordi digitaliseringen gør tilværelsen nemmere både for borgeren og for de myndigheder, der skal behandle det, og det ses ved det forhold, at der kan spares 105 mio. kr. ved at gennemføre det her. Og vi går helt ind for, at den offentlige sektor drives mere effektivt, og at der således kan spares penge, som kan benyttes til andre ting, herunder f.eks. at lade borgerne beholde flere af deres penge til dem selv.

Så er der selvfølgelig det problem, at der er nogle, der fortsat gerne vil køre den gamle model. Der må man bare sige, at der er kommet ny teknik til. Og til det forhold, at der stadig væk er nogle, der gerne vil udfylde papirer og sende ind pr. konvolut osv. må man bare sige, at det ikke er noget, vi kan blive ved med at tilbyde. For hvis vi skulle opretholde et system til at tage imod papirblanketter, åbning af konvolutter osv., ville vi ikke få den besparelse, som vi ville have fået ved en gennemførelse af fuld digitalisering. Og vi ønsker den besparelse.

Så skal der selvfølgelig være en hjælp til dem, som ikke kan finde ud af at betjene en computer. Eventuelt kan man jo også ude i familierne hjælpe hinanden – det håber vi da at man gør. Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at fordi en person ikke kan finde ud af det her, så skal vedkommende gå til en offentlig myndighed og få hjælp til det. Man kan spørge sin søn, man kan spørge sine forældre, man kan spørge sin bror, man kan spørge sin søster, eller man kan spørge sin nabo, som har mere styr på det. Så der er mange muligheder for dem, der ikke lige kan finde ud af at betjene sig selv digitalt.

Vi støtter lovforslaget, fordi vi ønsker den her effektivisering af den offentlige drift.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, og det gør vi jo, fordi vi synes, det er rigtigt med automatisering, vi synes, det er rigtigt med digitalisering. Vi synes selvfølgelig, at vi skal spare de penge på administration og fysiske personer, vi kan, når det ikke længere er nødvendigt.

Sagen er jo, at der er rigtig mange, der kan klare sig selv via digitalisering, altså via computeren – det skal vi udnytte. De penge, vi sparer der, kan bruges på noget, der er bedre. Det kan være varme hænder, det kan være konkurrenceevne, det kan være jobskabelse, det kan være så mange ting. Så den gevinst skal vi selvfølgelig tage med os.

Det er også klart, som da vi sidste gang drøftede anden bølge – som andre har været inde på, er det her tredje bølge, vi er i gang med – at der stadig væk er udfordringer, når man bruger de digitale formularer i stedet for at sidde med dem fysisk. Mange brugere savner, at de får en bekræftelse på, at de rent faktisk har fået sendt det, de tror de har fået sendt. I det hele taget er vejledningen ikke helt optimal, men det mener jeg der er sat en dagsorden for at vi får rettet op på. Det er i hvert fald afgørende for, at vi kan støtte det her lovforslag, ligesom det er afgørende for os, at der bliver taget hånd om de personer, der ikke har en computer, og som ikke kan betjene en computer, af de myndigheder, der er, dvs. kommuner og andre, der har ansvaret, og ansvaret adresseres jo i lovforslaget.

Vi hører af nogle, at man ikke tager det ansvar på sig rundtomkring. Det synes jeg er vigtigt vi følger op på i udvalgsarbejdet, fordi det er en vigtig præmis for os Konservative for at støtte det her. Ja, vi vil gerne have, at folk nu via brugerdrevet innovation flyttes over på digitalisering, men de, der ikke kan, skal så have en hjælpende hånd, dem skal vi tage os af. Vi ved godt, at der er en generation, der har svært ved det, og når vi siger her, at vi vil tage hånd om dem, så skal vi også stå på mål for det. Vi skal sikre, at det gør man så rent faktisk også. Så lad os under udvalgsarbejdet sikre, at den hjælp, assistance, ydes, og at de, der ikke er it-parate, ikke er computerparate, får hjælp med det fysiske, både med at udfylde og sende ind, og også at man kan mødes, hvis det er nødvendigt.

Med de kommentarer og forventningen om, at de præmisser bliver opfyldt, støtter Det Konservative Folkeparti det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Næste taler på listen er finansministeren. Værsgo.

Mange tak. Tak til ordførerne for deres indlæg. Det glæder mig naturligvis, at debatten igen i år, synes jeg godt man kan sige, afspejler, at vi meget langt hen ad vejen og meget bredt i Folketinget er enige om, at hvis vi skal reformere og dermed fremtidssikre velfærdssamfundet, er det nødvendigt at bruge de digitale muligheder, vi har, for at løse den her opgave.

Danmark er som nation i front med anvendelse af it og digitale løsninger, og danskerne er parate til digital kommunikation. Over 4 millioner danskere har NemID, 91 pct. har nu computer i hjemmet, og endnu flere har adgang til en pc, hvis man tager arbejdspladsen med. Senest faldt danskerne jo nærmest fysisk over hinanden, da det blev muligt at gå ind på SKATs hjemmeside og se sin nyeste årsopgørelse.

Da jeg for 2 år siden præsenterede den første samlelov om obligatorisk, digital selvbetjening, var der jo fokus på, at danskerne i stigende grad er blevet digitale, og at det offentlige også skal følge med, når danskerne f.eks. køber flere og flere ting over nettet eller går i banken i ro og mag hjemme i deres dagligstue. Og siden har flere og flere jo også oplevet, at den daglige service fra det offentlige er blevet digital service, og det er netop ideen, at kontakten med det offentlige starter på nettet.

De fleste af os benytter jo nu nettet, hvis vi skal melde flytning, skrive vores børn op i skole eller daginstitution eller anmelde et cykeltyveri, så det også at skulle indgive ansøgninger digitalt om f.eks. byggetilladelse, parkeringslicens, separation og afhentning af affald ligger efter min opfattelse lige for. Målet er jo klart: 80 pct. af kommunikationen mellem borger, virksomhed og det offentlige skal allerede inden udgangen af næste år foregå digitalt. Det er et meget ambitiøst mål, men når vi evaluerer indsatsen, synes jeg man bliver bekræftet i, at vi har et rigtigt ambitionsniveau, og at digitaliseringen vil kunne frigøre ressourcer i milliardklassen. Jeg er tryg ved, at vi nok skal komme godt i mål, selv om der jo er et godt stykke vej endnu.

Den modernisering af den offentlige sektor, vi er godt i gang med at realisere med digitale løsninger, er jo også et vigtigt led i realiseringen af regeringens 2020-plan.

Det er som bekendt tredje gang, jeg står her med et lovforslag om obligatorisk, digital selvbetjening, og Folketinget har som nævnt allerede vedtaget de to første samlelove om digital selvbetjening for områder, der er blevet digitale i 2012 og 2013. Foreløbig er 39 områder overgået til kravet om digital selvbetjening i det, vi kalder for digitale bølger, og med bølge 3 vil der jo pr. 1. december 2014 være yderligere 27 områder, der bliver digitale for danskerne.

Siden den brede politiske tilslutning til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i 2011 har der været bred enighed om at udfase papirblanketter og andre former for ansøgninger, så digital selvbetjening i større og større omfang er blevet den primære måde at ansøge på. Med det lovforslag, vi i dag behandler, fortsætter vi i samme spor og efter helt samme koncept som de to forudgående forslag. Tilgangen er jo som hidtil, at de borgere, der kan, skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger, og erfaringerne fra bølge 1 og 2 bekræfter mig i, at vi har fundet en fin balance med den model, vi har sat op for digital selvbetjening.

For det er generelt gået godt med de første områder, der er gjort digitale i 2012 og 2013. Selv om der jo er tale om en stor forandringsproces, viser erfaringerne, at borgerne i de fleste tilfælde tager positivt imod og både kan og vil benytte de digitale selvbetjeningsløsninger. På de statslige og de kommunale områder i bølge 1 ser vi allerede nu en meget positiv udvikling, hvor nogle områder næsten er fuldt digitale. Bl.a. viser opgørelser, at borgerne i de mest digitale kommuner bruger de digitale løsninger i mere end 90 pct. af tilfældene, eksempelvis i Rødovre Kommune, hvor det stort set var alle forældre, der skrev deres børn op i skole i 2013 på nettet, eller i Gladsaxe Kommune, hvor 98 pct. af alle ansøgninger om EU-sygesikringskort blev foretaget digitalt. For andre kommuner ligger anvendelsen noget lavere, og det viser, at der fortsat er et stort potentiale i at få hjulpet borgerne over på de digitale løsninger, og ikke mindst, at det er vigtigt, at myndighederne deler viden og udveksler gode erfaringer.

Det er klart, at vi ikke må læne os tilbage og hvile på de her gode succeshistorier, og en succesfuld digitalisering af Danmark kræver jo, at vi hele tiden har fokus på, at vores it-løsninger er gode, at de er sikre, og at de er brugervenlige. Her er vi endnu ikke helt i mål på alle områder, og derfor vil vi også i den kommende tid gøre en ekstra indsats for at sikre, at borgerne også i fremtiden oplever, at det offentlige giver god digital service. For at understøtte de enkelte myndigheders arbejde er der bl.a. udarbejdet en udviklingsvejledning for selvbetjeningsløsninger med 24 krav og anbefalinger til løsningernes brugervenlighed og deres tilgængelighed.

Herudover vil Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med bl.a. KL følge op på, i hvilket omfang myndighedernes løsninger lever op til kravene for obligatorisk, digital selvbetjening. Her er vi helt opmærksomme på, at Rigsrevisionen er kommet med anbefalinger til brugervenlighed og brugerinddragelse. Ved at stille krav om digital selvbetjening får de borgere, der kan, et venligt, men bestemt skub, så de kommer i gang med at anvende digital selvbetjening.

Jeg forstår også godt, hvis der er borgere, som kan være nervøse for, om der nu bliver taget hånd om dem, der ikke er så gode til tastatur, mus eller iPad, og især når vi også begynder at digitalisere på områder som folkepension, varmetillæg og boligydelse. Hertil vil jeg sige klart og tydeligt, at balancen selvfølgelig skal være i orden, så ingen mennesker lades i stikken, men får den hjælp, der er nødvendig, også selv om kommunikationen bliver mere og mere digital.

Så rejses det her spørgsmål ofte i debatten om, hvad vi skal gøre for og med de ældre medborgere i den her sammenhæng. Der vil jeg sige, at jeg generelt ikke ser de ældre som en ikkedigital gruppe. F.eks. var det i slutningen af 2013 over to tredjedele af alle folkepensionister, der indgav deres ansøgning om folkepension digitalt. Det synes jeg man kan glæde sig over. Erfaringerne viser også, at kommunerne arbejder meget målrettet på at flytte borgerne over på digitale kanaler, og der er et stort fokus på, at man hjælper den enkelte i tilstrækkeligt omfang, så borgerne ikke går med uforrettet sag. Men vi er fortsat helt enige om, at for nogle kan det være meget svært eller umuligt at benytte en digital selvbetjeningsløsning, og de borgere vil og skal fortsat have mulighed for at blive betjent på anden måde end den digitale.

Jeg er glad for, at både danskerne og de offentlige myndigheder har taget godt imod vores fælles bestræbelser på at give borgerne en moderne og en effektiv service på nettet, og med tanke på det og de erfaringer, vi allerede har høstet, så er jeg tryg ved, at vi nu stiller krav om digitalisering på de områder, der er omfattet af det lovforslag, vi i dag diskuterer. Jeg er naturligvis klar til, at vi efterfølgende under udvalgsbehandlingen besvarer de forskellige spørgsmål, der er rejst her under debatten, og som eventuelt følger under selve udvalgsarbejdet.

Tak for en god debat.

Tak til finansministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger eller bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.