L 156 - 2013-14 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren

Generelle bemærkningerEn liberal, åben og ensartet praksis med at stille data til rådighed for virksomheder, organisatio-ner og borgere er en vigtig opgave for en tidssvarende offentlig sektor.Dansk Erhverv ser det som helt afgørende at nedbringe barriere for videreanvendelse af data fraoffentlige myndigheder til såvel kommercielle som ikke-kommercielle formål, hvilket lovforslagetbidrager til. Det er positivt, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte biblioteker,museer og arkiver.Udfordringerne med videreanvendelse af data begrænser sig ikke til jura og økonomi, men er i højgrad også et spørgsmål om praksis i de enkelte myndigheder. Herkander i dag være stor forskelpå, hvordan de enkelte myndigheder i praksis reagerer på henvendelser om udlevering af data.Heri ligger en væsentlig formidlingsopgave for Digitaliseringsstyrelsen over for andre myndighe-der - om forpligtelserne ift. den reviderede PSI-lov specifikt, såvel som regeringens generelle linjepå området (grunddataprogrammet, Open Government Partnership m.v).

§3¶3 om præcisering afformater:Dansk Erhveiv finder det positivt, at lovforslaget understregernødvendigheden af, at data bliver gjort tilgængelige i åbne, maskinlæsbare formater (som også it-systemerkanlæse) - og at der eksempelvis ikke blot er tale om simpelt indscannet materiale (somkun mennesker kan læse). Netop den maskinlæsbare adgang er forudsætningen for en reel udnyt-telse af digitale ressourcer i alt fra små mobil-apps til big data.§3.4 om gebyrregler:Dansk Erhverv finder det afgørende at begrænse brugen af gebyrer mestmuligt, og at eventuelle gebyrer holdes så lave som mulige. Dansk Erhverv er enig i, at eventuellegebyrer skal beregnes ud fra "objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier". Dansk Er-hverv stiller sig i den sammenhæng skeptisk over for den del af de foreslåede undtagelsesbe-stemmelser, hvor myndigheder i nogle tilfælde skal kunne "opkræve gebyrer udover de marginaleomkostninger for ikke at hindre deres normale funktion". Dels fordi Dansk Erhverv netop opfat-ter deling af data som en vigtig del af myndighedernes "normale funktion". Dels fordi den foreslå-ede undtagelsesbestemmelse er uklar og vækker bekymring for, at man her introducerer en "kat-telem", der i praksis indebærer flere og højere gebyrer, at færre data stilles til rådighed - og at detreviderede PSI-direktiv således i praksisfårmindre effekt end tilsigtet.§3.8 om datakatalog:Dansk Erhverv noterer sig, at Finansministeriet kan "fastsætte regler omanvendelse af et datakatalog over offentlige myndigheders dokumenter og datasamlinger". DanskErhverv mener, at et sådant eventuelt katalog skal udvikles i dialog og samarbejde med privateaktører.

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændringaflovom videreanvendelse af den offentlige sektors informationerDanske Medier har med tak modtaget Digitaliseringsstyrelsens anmodning om kommentarertil styrelsens høring vedrørende det ovenfor nævnte lovforslag.Danske Medier konstaterer, at lovudkastet har til formål at sikre implementering af dele afEU's direktiv2013/37.I direktivets præambel fremhæves blandt andet det værdifulde i åbnedatapolitikker, som tilskynder til bred adgang til og videreanvendelse af den offentligesektors informationer, hvilket kan bidrage til udviklingen af nye innovative tjenesteydelser.Foreningen bifalder denne tilgang til offentlige data og konstaterer med tilfredshed, at dermed lovudkastet lægges op til en udvidelse af anvendelsesområdet for lov omvidereanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-loven), der fremover også vilomfatte biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver.Danske Medier lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at videreanvendelse dog kun kanske, hvor de pågældende kulturinstitutioner "besidder en immaterial rettighed", jf.lovudkastets§2,stk. 3, og ikke når materialet er omfattet af tredjemandsrettigheder, jf. ogsåde almindelige bemærkningertillovforslaget punkt2og 3.1. Ophavsretsloven fastsætterrammerne for udnyttelse af mediernes ophavsretligt beskyttede indhold, og PSI-loven måselvsagt ikke føre til, at indholdet udnyttes i videre omfang i strid med mediernes interesser.Danske Medier bifalder lovudkastets tilpasning af sagsbehandlingsfristerne i§4, stk.sog 6,til den nye offentlighedslovs frister og indførelsen af krav om klagevejledning i§6 a.Foreningen stiller sig også positivt overfor forslaget til ny§11,stk. 3, om udarbejdelse af etdatakatalog over offentlige myndigheders dokumenter og datasamlinger, som i højere gradvil facilitere anvendelsen af offentlige data.

På et enkelt punkt finder Danske Medier imidlertid, at lovudkastet med fordel kan skærpes,nemlig ved at indføre en reel forpligtelse for offentlige myndigheder til at tillade genbrug afoffentlige dokumenter og data, hvor der ikke juridisk er noget til hinder herfor. Dette vilkunne medføre endnu større værdi af PSI-loven end den foreslåede§4, stk.1,sombestemmer, at offentlige myndigheder af egen driftkanstille dokumenter og datasamlingertil rådighed, og stk.2,som bestemmer, at materiale kan stilles til rådighedefter anmodning.Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger giveranledning til spørgsmål. Henvendelse herom kan rettes til chefjurist Holger Rosendal påtelefon 33974000eller email [email protected].Med venlig hilsenDanske MedierChristian KierkegaardJournalistisk direktør

Danske Universiteter takker for ovennævnte, som er modtagetihøring fra Digitalise-ringsstyrelsen den 3. december 2013.Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne, og der er modtaget vedlagtehøringssvar fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.Endvidere har Syddansk Universitet og IT-Universitetet meddelt, at de ikke har be-mærkninger til loven.Danske Universiteter henviser til de vedlagte høringssvar men vil gerne fremhævedet positive i, at universiteterne bliver omfattet af loven. Danske Universiteter finderdet dog betimeligt at påpege, at udformningen af et samlet overblik over de tilgæn-gelige ressourcer vil påføre universiteterne og deres biblioteker en administrativ op-gave, som det er uklart, om de kan finansiere via eksempelvis gebyrer.Danske Universiteter skal derfor opfordretil,at man udelader kravet om, at der skaludformes et samlet overblik over de ressourcet, der stilles til rådighed.

Vedr. høring over lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationerDanske Universiteter har den 3. december fremsendt Digitaliseringsstyrelsens udkast til forslag til lov om æn-dring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSl-loven).Aalborg Universitet kan overordnet set tilslutte sig lovforslagets målsætninger om at udvide PSl(Public Sectorlnformation)-lovens anvendelsesområde til også at omfatte biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museerog arkiver samt hjemle mulighed for særlige gebyrregler og eneretsregler for biblioteker, herunder universitets-biblioteker, museer og arkiver.Aalborg universitet har derudover følgende mere konkrete bemærkninger:Unlversitetsbibliotekernes immaterielle rettighederLovforslaget foreslår indføjet som ny§2, stk. 3: "For biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer ogarkiver omfatter loven alene videreanvendelse af dokumenter og datasamlinger, hvortil biblioteker, herunderuniversitetsbiblioteker, museer og arkiver besidder en immateriel rettighed" .Opmærksomheden henledes på, at der ikke foreligger en beskrivelse af de immaterielle rettigheder, universi-tetsbibliotekerne besidder; herunder savnes en afgrænsning til de immaterielle rettigheder, der tilfalder universi-tetetogdets forskere mv.Kommercialisering af universitetsbibliotekernes immaterielle rettighederUdvidelsen af anvendelsesområdet for den nugældende§2 begrundes med, at samlinger, hvortil biblioteker,herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver har immaterielle rettigheder, i stigende grad er og vil væreværdifuldt råmateriale for videreanvendelse i mange produkter, herunder mobile applikationer.Det fremgår af bemærkningerne under punkt 3.1.3 Lovforslagets indhold, at§2, stk. 3, indebærer, at dokumen-ter og datasamlinger som biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museerogarkiver har en immaterielrettighed til, kan videreanvendes til kommercielle og ikke-kommercielle formål i overensstemmelse med lovensøvrige bemærkninger.Lovforslagets gennemførelse medfører behov for udvikling af forretningsmodeller, der sikrer, at juridiske ret-tigheder, herunder persondataretlige og immaterielle rettigheder, der tilfalder universitetet og dets forskere m.v.respekteres ved lovforslagets gennemførelse.

Data mining og Open DataDet er primært ophavsretten og persondataretten, der hidtil har været fokus på, og begge retsområder forgre-ner sig ud i en lang række delproblemstillinger, der ud over national lovgivning også skal ses i relation til EU oginternational lovgivning . Men også it-ret og it-sikkerhedsaspekter er centrale at inddrage i den juridiske kort-lægning. Disse to områder dækker de retlige rammer for open data og data mining,Aalborg Universitet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at der fortsat mangler retlig definitionaf begreberne og af de retlige forhold, der regulerer adgang til og benyttelse af data.Administrative konsekvenser for biblioteker, herunder unlversitetsbiblioteker, museer og arkiver i for-bindelse med behandlinger af anmodninger om videreanvendelseAalborg Universitet noterer, at Digitaliseringsstyrelsen er opmærksom på, at lovforslaget har administrativekonsekvenser for biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver i forbindelse med behandlin-ger af anmodninger om videreanvendelse.Allerede udviklingen af det digitale bibliotek, men også digitaliseringen helt generelt indeholder en række juridi-ske reguleringer med en kompleksitet, der for mange kan være ganske vanskelig at overskue og håndtere -med risiko for utilsigtet overtrædelse af lovgivning og aftaler og heraf følgende negative konsekvenser. Lov-forslaget øger væsentligt behovet for effektiv og juridisk korrekt sagsbehandling af anmodninger om udvidetaktindsigt på biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og arkiver.Rettigheder til databaserDe juridiske rettigheder til data og informationer, der hidrører fra universitetsforskning og -undervisning, og somstilles til rådighed via Open Data-politikken, er uafklarede i relation til opfyldelsen af PSI li-direktivet og lov-forslagets formål. Data, som universitetet og forskere stiller til rådighed gennem Open Data-politikker, er ikkeomfattet af ophavsrettens værksbeskyttelse. Databaser og databaser, der genereres som led i anmodningerom udvidet aktindsigt, kan være beskyttet efter ophavsretslovens katalogregel (databasedirektivet).Det bør afklares, i hvilket omfang universitetet eller universitetsbibliotekerne ejer rettighederne til databaserne. Idet omfang universiteterne ejer rettighederne til databaserne, vil databaserne falde ind under PSl-direktivet, nåruniversiteterne indføjes i direktivet, således som det er EU-Kommissionens udtrykte hensigt.Aalborg Universitet skal derfor henlede opmærksomheden på de alvorlige interessekonflikter, der kan forventesat opstå, dels mellem forskere, som måske ikke er interesseret i, at deres konkurrenter på andre universiteterudnytter deres data, dels mellem universiteter, der også konkurrerer, og universiteterne og kommercielle forsk-ningsbaserede virksomheder, f.eks. medicinalindustrien. Databaserne er jo resultat af store investeringer, oglovforslagets gebyrregler åbner med den udvidede aktindsigt mulighed for, at konkurrenterne kan få data til"marginal-omkostningerne".Henset til konkurrenceudsætteisen af europæiske såvel som nationale forskningsmidler kan det blive et alvor-ligt problem i forskningsmiljøerne og forskerne indbyrdes.Der er behov for en grundig beskrivelse af problematikken med afvejning af de modsatrettede hensyn forud forformuleringen af en løsningsmodel.

Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om vide-reanvendelse af den offentlige sektors informationerMed mail af 3. december2013har Københavns Universitet (KU) modtagetovenstående lovforslag til kommentering fra Danske Universiteter. Frist varden 27.dece1~bermen pga. ferie m.v. fremsendes bemærkninger først nu.Det skal universitetet beklage.KU skal bemærke fsva. angår de administrative opgaver som pålægges uni-versitetetimedfør af forslaget, at der umiddelbart kan være tale om et reeltadministrativt merarbejde.Hvorvidt denne administrative byrde kan omsættes til udgifter der kan dæk-kes via gebyrerimedfør af loven er pt. uklart, og under alle omstændighe-der vil administrationsopgaven med at udarbejde et samlet overblik overressourcer der stilles til rådighed for videreanvendelse ikkeisig selv væreværdiskabende for samfundet, hvorfor det med rimelighed kunne udeladesaf lovforslaget.Alternativt at§8 gøres så operativt, at deriforbindelse med at stille infor-mationer til rådighed for videreanvendelse kan opkræves gebyrer for det ar-bejde der medgår til at forberede/ekspedere materialer samt til dækning afde administrative meromkostninger.Med venlig hilsen

Generelle bemærkningerAU Llbrary finder det grundlæggende positivt, at lov om videreanvendelseafden of-fentlige sektors informationer udvides til også at omfatte universitetsbiblioteksområ-det. Det er vores opfattelse, at denne udvidelseaflovens område understøtter dengenerelle videnudvekslingsopgave mellem universiteterne og omverdenen, somuni-versitetsbibliotekerne er en delaf.For så vidt angår de administrative opgaver som pålægges AU Llbrary i medføraflovændringerne bemærker vi, at der vil være tale om et reelt administrativt merarbej-de.Vimedgiver, at selve opgaven med at tilvejebringe en oversigt over hvilken infor-mationer der stilles til rådighed for videreanvendelse ikke i sig selv er urimelig.Men samtidig gør vi opmærksom på, at der for en organisationafvores størrelse, ogmed de mange forskellige aktiviteter somkanfalde ind under lovens bestemmelser,kan være tale om en ikke ubetydelig intern administrativ opgave med at sikre et sam-let overblik over ressourcer, der stilles til rådighed i medfør af loven.Hv01vidt denne administrative byrde kan omsættes til udgifter der kan dækkes viagebyrer i medfør af loven er pt. uklart, og under alle omstændigheder vil administra-tionsopgaven med at udarbejde et samlet overblik over ressourcer der stilles til rådig-hed for videreanvendelse ikke i sig selv være værdiskabende for samfundet, hvorfordet med rimelighed kunne udeladesaflovforslaget.

Bestemmelsen kunne med fordel affattes i en kortere form - eks. " ...hvis dette ikkekanklares som en simpel ekspeditionssag".Ad§8:AU Library anser det for at være positivt, og centralt for en udgiftsneutral virkningaflovændringen, at der i lovforslaget åbnes mulighed for, at der i forbindelse med atstille informationertilrådighed for videreanvendelsekanopkræves gebyrer for detarbejde der medgårtilat forberede/ekspedere materialer.Ad§to:For så vidt angår udvidelsenafmulighederne for at indgå aftaler om eneret i forbin-delse med digitalisering af kulturelle ressourcer anser AU Library dette for at være enpositivt ændring.Det er givet, at der også i vores samlingervilvære kulturelle ressourcer hvor finansie-ringenafdigitalisering, med fordel, eller udelukkende,kanrealiseres i et partnerskab

med universitetseksterne interessenter, og hvor finansieringen alene kan forventes atske på under forudsætningafeneret for så vidt angår videreanvendelse inden for enperiode svarende til de foreslåede rammer.I denne sammenhæng lægger AU Llbrary også særligt vægt på, at digitaliseringenafkulturelle ressourcer, og navnlig en den delafvore kulturelle ressourcer som har me-get specifikke/begrænsede primære målgrupper, og dermed begrænsede mulighederfor finansieringafdigitaliseringsomkostningerne, med de nye muligheder kan for-ventes atfåbedre muligheder for at nå ud til en større offentlighed.I et generelt videnudvekslingsperspektiv er eneretsperioden derfor at foretrækkefrem for at de kulturelle ressourcer forbliver utilgængelige for en bredere kredsafpo-tentielle interessenter.Med venlig hilsenHenrik Senfer

Vedrørende høring over udkast til lov om ændringaflov om viderean-vendelseafden offentlige sektors informationer (PSI-loven)Ved e-mail af 2. december har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om Datatil-synets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.I lovforslagets afsnit 3.5.3. og 3.6.3. er bl.a. anført, at forslaget ikke ændrer påreglerne om persondatabeskyttelse i persondataloven.1Datatilsynet læggerherefter til grund, at der med lovforslaget ikke tilsigtes nogen fravigelse afpersondataloven, og at anvendelse af personoplysninger fortsat alene vil kun-ne ske, i det omfang dette er muligt efter persondataloven. Datatilsynet gårendvidere ud fra, at lovforslaget ikke tilsigter at fravige anden lovgivning,som indeholder regler om beskyttelse af personoplysninger.Kopi af dette brev fremsendes til Justitsministeriets lovafdeling.Med venlig hilsenTrine Cseh-Lessel

Notat om høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov omvidereanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI).Indledningsvis skal det bemærkes, at Det Kongelige Bibliotek har en mangeårig traditionfor at stille informationer gratis til rådighed for offentligheden, f.eks. illustrationer tilforskellige udgivelser. PSI-lovgivningen regulerer de betingelser, som en offentligmyndighed kan stille i forbindelse med videreanvendelse af tilgængelige data ogdokumenter, jf. indledningen til lovforslaget. Det Kongelige Bibliotek stiller ingenbetingelser for brugen, men anmoder om, at det oplyses, at informationerne stammer fraDet Kongelige Biblioteks samlinger, både af hensyn til andre brugere, som måtte ønske atfå adgang til tilsvarende informationer, og af hensyn til synliggøreisen af biblioteket. DetKongelige Bibliotek lægger til grund, at denne service kan videreføres ved siden af PSI-loven, således at der ikke skal gives klagevejledning i disse situationer, jf. bemærkningernetil§ 6a i lovforslaget om, at enhver afgørelse efter loven skal indeholde oplysning omklagemuligheder. Dette svarer i øvrigt til det forvaltningsretlige princip om, at der ikkeskal gives klagevejledning, hvor en henvendelse imødekommes fuldt ud.Biblioteket har endvidere gennem lang tid tilbudt at levere reproklart materiale m.v.vedrørende fotografier, illustrationer og andet materiale fra bibliotekets samlinger somindtægtsdækket virksomhed i overensstemmelse med reglerne herom, således at der ikkesker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter. (Vejledning omprisfastsættelse, Økonomistyrelsen, maj 2006.) Kongelige Bibliotek lægger til grund, atdenne service kan videreføres.Enerets aftaler.Det er lykkedes Det Kongelige Bibliotek at indgå eneretsaftaler om digitalisering afkulturelle resurser. Vi finder, at det endelige direktiv og implementeringen heraf i dansklovgivning er endt med et meget tilfredsstillende resultat, som fortsat gør det muligt atindgå aftaler med private partnere om digitalisering af dele af bibliotekets samlinger medhenblik på at give offentligheden adgang til disse resurser efter udløbet af en viseneretsperiode.Det fremgår imidlertid af§ 10, stk. 3, at aftaler om eneret skal være offentligt tilgængelige.

Det Kongelige Bibliotek er positivt over for så stor gennemsigtighed som muligt, men måpåpege, at aftaler kan indeholde oplysninger om tekniske indretninger ellerfremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende af væsentligøkonomisk betydning for den private aftalepart. Indenfor forvaltningsretten anerkendesdet, at forretningshemmeligheder i en vis udstrækning kan undtages fra offentlighed, jf.eksempelvis Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, side 426.Det Kongelige Bibliotek finder, at man ud fra tilsvarende principper bør kunne undtageforretningshemmeligheder i eneretsaftaler om digitalisering af kulturelle resurser. I modsatfald er der risiko for, at man ikke vil kunne indgå i sådanne Offentligt-PrivatePartnerskaber til skade for den ønskede indsats for digitalisering af kulturarven.Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.Det anføres i lovforslagets punkt 4 om økonomiske og administrative konsekvenser:For biblioteker, universitetsbiblioteker, museer og arkiver vurderes deadministrative konsekvenser at være af beskeden karakter for så vidt angår kravetom offentliggørelse af en oversigt samt selve tilrådighedsstillelsen af dokumenter.Der kan være en vis arbejdsbyrde forbundet med rettigheds klarering i forbindelsemed en anmodning om videreanvende/se. Eventuelle omkostninger forbundet medadministrationen heraf vil kunne indregnes i de opkrævede gebyrer jf lovforslagetsgebyrbestemme/ser.Det Kongelige Bibliotek skal bemærke, at det er svært at vurdere omfanget af aktiviteter ihenhold til PSI-loven, men skal pege på, at der må påregnes flere konsekvenser end dem,der nævnes i lovforslaget. Der vil eksempelvis være omkostninger, hvis en ansøgeranmoder om et prisoverslag, men derefter afviser tilbuddet, eller hvis institutionen harudarbejdet et aftaletilbud vedrørende løbende videreanvendelse, jf.§4, stk. 4 i deneksisterende PSI lov, og ansøgeren ikke ønsker at indgå aftalen. Disse omkostninger kanikke væltes over på andre ansøgere.

Derimod vil der ikke være omkostninger forbundet med rettighedsklarering i forbindelsemed en anmodning om videreanvendelse, idet lovforslaget ikke omfatter materiale, hvortiltredjemand besidder en immateriel rettighed, jf.§2, stk. 2 i den eksisterende PSI lov. Detskal i øvrigt bemærkes, at rettighedsklareringer bør foregå direkte mellemrettighedshaverne eller deres organisationer og brugeren. Det Kongelige Bibliotek kan ikkepåtage sig at forhandle på andres vegne og risikere at ifalde et ansvar, hvis brugeren ikkeoverholder indgåede aftaler. Derimod vil biblioteket gerne levere materiale til en ansøger,når denne måtte have indgået en aftale om brug af materialet.

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse afden offentlige sektors informationerDI støtter lovforslaget, som er med til at understøtte mulighederne for videreanvendelseaf data og dokumentsamlinger til gavn for myndigheder, borgere og virksomheder.Lovforslaget indeholder en udvidelse af anvendelsesområdet til at omfatte biblioteker,museer og arkiver. Endvidere indeholder lovforslaget bestemmelser om særlige reglerfor gebyrer og eneretsaftaler for det kulturelle område.Forslaget giver hjemmel til at stille data til rådighed og en pligt til at svare påhenvendelser vedr. adgang til datasæt. DI havde gerne set, at det var en pligt til atannoncere data, der stilles til rådighed. Det ville styrke såvel anvendelsen somgennemsigtigheden. DI finder det afgørende, at myndigheder iværksætter en indsats forat synliggøre de datasæt, de stiller til rådighed f.eks. på deres hjemmeside eller særligeportaler. DI anbefaler, at Digitaliseringsstyrelsen følger de initiativer, sommyndighederne forventes at igangsætte med henblik på at synliggøre data.Myndighederkanmed lovforslaget indgå eneretsaftaler vedrørende digitalisering afkulturelle ressourcer. Aftalernekansom hovedregel ikke vare længere end10år. DIfinder det hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for partnerskaber om digitalisering afkulturelle ressourcer. Det er afgørende, at it-driften af de digitale ressourcerkonkurrenceudsættes og tilvejebringes i et samarbejde med private leverandører.DI ønsker endvidere at pege på behovet for, at Digitaliseringsstyrelsen yder envejledningsindsats overfor myndigheder om, hvordan de bedst sikrer videreanvendelseaf dokumenter og datasamlinger. Det udgør et problem, når myndigheder ikkekanvidereanvende et datasæt, som er tilvejebragt af private leverandører, som det f.eks. ertilfældet med datasæt vedrørende valg til Folketinget.Endvidere finder DI det afgørende, at myndighedernes gebyrer for datasæt minimeres.Med venlig hilsenMette Bjørn-AndersenChefkonsulentH.C. Andersens Boulevard 181787 København VDanmark[email protected]itek.di.dk

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE FORSLAG TIL ÆNDRING AF PSl-LOVENStatsbiblioteket takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelsemed forslag til ændring af PSl-loven.PSl-direktivet gælder for de værker, som offentlige myndigheder er i besiddelseaf, idet der dog er en række undtagelser, herunder blandt andet i forhold til"b) dokumenter, hvortil tredjemand besidder den intellektuelle ejendomsret" jf.PSl-direktivet artikel 1 nr. 2 b.Tredjemand besidder de intellektuelle rettigheder til de fleste dokumenter påStatsbiblioteket. Der vil være to hovedtilfælde, hvor det ikke gælder:1. Når Statsbiblioteket selv har produceret data, fx metadata og katalog-data,2. Når tredjemands ophavsret er udløbet jf. de ældre værker, som Stats-biblioteket er i besiddelse af.Forslag til PSl-loven§2 (nyt) stk. 3 henviser til tilfælde, hvor "biblioteker, her-under universitetsbiblioteker, museer og arkiver besidder en immateriel ret-tighed."Når det drejer sig om situation nr. 2, hvor ophavsretten til ældre værker er udlø-bet, så besidder Statsbiblioteket ikke de immateriel rettigheder til værkerne,uanset at Statsbiblioteket er i besiddelse af værkerne. Med den foreslåede for-mulering af PSl-loven bliver der dermed muligvis et anden afgrænsning af lo-vens anvendelsesområde endidirektivet.Selve udredningen af rettigheder og beregning af tilbud vil ofte være komplice-ret og kan formentlig kun undtagelsesvis gennemføres inden for syv arbejdsda-ge jf. forslag til PSl-loven§4 (nyt) stk. 5.Hvis der er brug for en uddybning af ovenstående står vi gernetilrådighed.Venlig hilsenSVEND LARSENDirektør!Chief Executive

Bestemmelser vedr. eneretsaftalerOKFN-DK ønsker ikke en udvidelse af adgangen til at indgå eneretsaftaler. Formålet medPSI-direktivet er, at den offentlige sektors informationer skal videreanvendes med henblik på atskabe værdi for samfundet. Indgåelseafeneretsaftaler strider direkte mod dette formål og denudvidede mulighed for eneretsaftaler er ikke ønskværdig. I de helt særlige tilfælde hvor eneneretsaftale alligevel indgås bør eneretsperioden begrænses mest muligt.Det foreslås i lovforslaget, at gøre det muligt at indgå eneretsaftaler vedrørende digitalisering afkulturelle ressourcer på optil10åruden revurdering (med efterfølgende revurdering hvert 7.år.).OKFN-DK foreslår, at denne tilføjelse til PSI-loven slettes.

"7. Når dokumenter og datasamlinger stilles tilrådighed for videreanvendelse, skal offentligemyndigheder sikre, at disse er tilgængelige i alle alleredeeksisterende sprogversioner og formater, , herunder ielektroniske formater. Og såfremt det er muligt.Q&.hensigtsmæssiat i et åbent og maskinlæsbart formatsammen med dokumenters og datasamlingers metadata,der begge så vidt muligt skal være i overensstemmelsemed formelle åbne formater."Ændres til:"7. Når dokumenter og datasamlinger stillestilrådighed for videreanvendelse, skal offentligemyndigheder sikre, at disse er tilgængelige i alle alleredeeksisterende sprogversioner og formater, herunder ielektroniske formater. Og såfremt det er muligti et åbent og maskinlæsbart formatsammen med dokumenters og datasamlingers metadata,der begge såfremt det er muliat skal være i overensstemmelsemed formelle åbne formater."Formuleringen om at åbne maskinlæsbare formater skal bruges, når det er "hensigtsmæssigt",udvander næsten fuldstændigt det ellers centrale krav, om at der anvendes åbne formater tiludveksling af data. Formuleringenvili vores øjne blive mere klar såfremt ordet "hensigtsmæssigt"udgår. Brug af åbne maskinlæsbare formater er væsentlig i forhold til at opnå direktivets formål omat videreanvende den offentlige sektors informationertilgavn for samfundet.Formuleringen om at data "så vidt muligt" skal udveksles i formelt åbent format kunne med fordelpræciseres til "såfremt det er muligt", for at understrege vigtigheden i at data videregives i en form,der gør den videreanvendelig i tråd med direktivets formål.