Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 156:

Forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. (Udvidelse af anvendelsesområdet, mulighed for eneretsaftaler vedrørende digitalisering af kulturelle ressourcer, bemyndigelse til finansministeren til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af dokumenter og datasamlinger m.v.).

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 14.03.2014).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører på talerstolen er hr. Peter Christensen fra Venstre. Nej, det er hr. Hans Christian Thoning, der er ordfører for Venstre i stedet for. Velkommen til.

Jeg skal bede om lidt ro i salen nu, så vi kan høre, hvad ordføreren har at sige. Vi går i gang med førstebehandlingerne.

Værsgo til ordføreren.

Tak skal du have, formand. Lovforslag L 156 er en del af implementeringen af dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om videre anvendelse af den offentlige sektors informationer.

Venstre hilser det velkommen, at information, som offentlige institutioner alligevel har udarbejdet, anvendes i videst muligt omfang. Vi noterer os, at det private erhvervsliv vurderes at få en økonomisk gevinst som følge af lovændringen, og at det ikke vil medføre øgede statsfinansielle omkostninger.

Så det er en meget kort ordførertale, men på baggrund af det her støtter Venstre forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så jeg skal bede ordføreren om at blive stående. Det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Det er faktisk et helt oprigtigt spørgsmål, og der skal ikke lægges noget polemisk i det, men jeg har læst og læst i det her lovforslag, og jeg kan ikke i lovforslaget se nogen begrundelse for, at det skulle være nødvendigt med en lov om offentliggørelse af de her materialer, for at der faktisk kan offentliggøres de her materialer. Er der noget, der forhindrer biblioteker og arkiver og museer i at offentliggøre de her ting i dag, sådan at vi bliver nødt til at vedtage et lovforslag, så de fremover kan gøre det?

Ordføreren.

Altså, alt andet lige er det måske ministeren, du skal spørge om det, i og med at det er ministeren, der har fremsat det. Så det vil jeg egentlig overlade til ministeren at svare på.

Ingen anden bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen? Husk, at vi på talerstolen ikke bruger direkte tiltale, men tredje person.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. I en ikke så fjern fortid var data noget, som optog embedsmænd og en lille gruppe nørder; sådan er det heldigvis ikke længere. I dag lever vi i et informationssamfund, hvor data er et råstof for virksomheder og for offentlige institutioner.

Dette lovforslag handler om at nyttiggøre offentlige data og er en opfølgning på EU's direktiv for videre anvendelse af den offentlige sektors informationer, også kendt som PSI-loven. Formålet med opfølgningen på EU's direktiv er at fjerne de forskelle, der har været i EU-landenes forskellige implementering af reglerne, så vi kan blive bedre til at bruge offentlige data.

Det kan godt lyde lidt abstrakt. Mere konkret handler lovforslaget om, hvordan vi kan digitalisere vores kulturarv fra biblioteker, museer og arkiver, så fremtidige generationer også kan nyde godt af den. Men loven handler også om, hvordan vi kan bruge grunddata til at skabe nye og bedre muligheder for vækst og innovation i Danmark. Det materiale, der findes på vores biblioteker, museer og arkiver er forgængeligt. Bøger bliver slidt op, streger på kort forsvinder, og arkivmateriale ældes og gøres ubrugeligt af tidens tand. Men hvis vi digitaliserer vores kulturarv, kan ikke bare vores børn og børnebørn, men også deres tiptipoldebørn få glæde af det.

Der er allerede i dag mange eksempler på partnerskaber mellem offentlige institutioner og kulturinstitutioner om digitalisering af vores kulturarv. Eksempelvis har Det Kongelige Bibliotek indgået en aftale med Google. Men med lovforslaget vil vi få mulighed for at sikre endnu mere af vores kulturarv til fremtidige generationer.

Som nævnt tidligere er data også blevet et råstof for virksomheder. De tiltag, regeringen i 2012 skabte med grunddataprogrammet, forventes at kunne skabe gevinster for op imod 0,5 mia. kr. ved at gøre grunddata mere tilgængelige. Jeg ved, at der allerede nu er eksempler på, at flere private danske firmaer er begyndt at basere deres forretning på grunddata, men med loven sikres en mere ensartet praksis for brugen af data, som vil kunne bidrage til at skabe flere arbejdspladser og klogere måder at gøre tingene på i både den private og den offentlige sektor.

På den baggrund støtter Socialdemokraterne lovforslaget.

Tak. Der er to kolleger, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og den første er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Det kan jo være positivt nok, som ordføreren siger, at man offentliggør forskellige offentlige data – også for museer og biblioteker – men det, jeg ikke helt kan forstå, er, at det her er et grænseoverskridende problem, som EU har behov for at blande sig i.

Altså, kunne Danmark ikke godt selv håndtere det, hvis vi syntes, at bibliotekerne skulle offentliggøre nogle data? Altså, hvorfor skal vi have EU ind over det her? Så mener ordføreren, det her er et grænseoverskridende problem, som skal løses ad den vej?

Ordføreren.

Det er sådan, at man med det lovforslag her gør det mere ensartet i alle lande inden for EU. Det vil sige, at man har lettere ved at lade oplysninger flyde over grænserne, og det er der jo i vid udstrækning behov for.

Hr. Dennis Flydtkjær, anden korte bemærkning.

Jeg er helt med på, det bliver mere ensartet, og det er jo sådan ligesom det, der er blevet traditionen inden for EU, nemlig at alt bliver totalharmoniseret. Men jeg kan bare ikke se, hvad behovet er for at gøre det, hvis der er nogle biblioteker, museer eller arkiver, der gerne vil udlåne nogle bøger eller offentliggøre nogle data, man kan bruge til apps eller andre ting.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor EU skal blande sig i det her. Kunne Folketinget ikke godt selv vedtage det? Jeg synes da, det er et meget interessant spørgsmål, som hr. Ole Birk Olesen stillede til den forrige ordfører, nemlig om ikke man kunne gøre det i forvejen nu. For så er det jo endnu mere til grin, hvis EU går ind og pålægger os at indføre nogle love om noget, vi faktisk har indført i forvejen.

Ordføreren.

Jamen der er som sagt et behov for, at man kan arbejde sammen over grænser på en mere hensigtsmæssig måde. Det her gør, at det bliver lettere at samarbejde for f.eks. vores kulturinstitutioner.

Tak. Den næste der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Det her lovforslag er altså mærkeligt, og jeg håber, at jeg kan få bedre svar fra et regeringspartis ordfører end fra Venstres ordfører. Det spørgsmål, jeg stillede, var jo med hensyn til det her med at give biblioteker og arkiver og museer mulighed for at videregive informationer til private til digitalisering og anden anvendelse. Er der noget, der forhindrer det i dag, sådan at det er nødvendigt med en lov om, hvordan det skal gøres?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er noget, der forhindrer det i dag, men man gør det på forskellig vis i de forskellige lande inden for EU, og det er jo sådan set derfor, at vi har valgt at sige, at nu skal vi gøre tingene på en ens måde inden for EU, fordi det vil lette arbejdsgangen for f.eks. mange af vores kulturinstitutioner.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men hvorfor er det vigtigt, at vi gør det her ens inden for EU-landene? Altså, der er jo mange ting, vi gør forskelligt, og det har vi det fint med og synes, det er befordrende for et pluralistisk Europa, at landene gør ting forskelligt. Hvorfor er det meget, meget vigtigt, at vi offentliggør data for offentlige institutioner på den samme måde? Hvor kommer det grænseoverskridende ved det her fænomen fra?

Ordføreren.

Fordi der er et stort samarbejde på tværs af landegrænserne, og det gør det altså alt andet lige lettere for den kommunikation og den formidling af oplysninger ud over den danske grænse, og det er en lettelse, når det her lovforslag bliver gennemført.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er hr. Dennis Flydtkjær for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her lovforslag har jo til formål at implementere et EU-direktiv, PSI-direktiv II, om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det er rent konkret et lovforslag, der bygger videre på og laver nogle ændringer i forhold til PSI-loven fra 2005 om – som der også blev redegjort for af den tidligere ordfører – at videregive data fra kommuner og andre steder.

Det nye i det her er så, at museer, biblioteker og arkiver nu også skal med ind over. Og som der også blev redegjort for i mit spørgsmål til den foregående ordfører, så undrer jeg mig meget over, at man skal have det her lovforslag. For det kan da ikke være et grænseoverskridende problem, som EU er nødt til at tage hånd om: at der måske er et bibliotek i Danmark, som måske offentliggør nogle data anderledes, end et bibliotek gør i Spanien. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor man føler et kæmpe behov for at totalharmonisere landene på det her område, og slet ikke, når min kollega, hr. Ole Birk Olesen, siger, at der faktisk slet ikke er noget til hinder for at gøre det i forvejen, altså at overføre de her data; så virker det altså lidt spildt.

Jeg vil dog sige, at vi principielt synes, det er godt, at man offentliggør data fra det offentlige. De kan bruges på mange innovative måder, f.eks. i erhvervslivet eller til at lave nogle gode apps til smartphones til borgerne, som de så kan bruge – f.eks. kunne jeg forestille sig til turisme, så folk kunne finde det nærmeste toilet, den nærmeste legeplads – eller der kan være andre ting, man kan bruge de kommunale oplysninger til.

Men jeg forstår altså ikke helt meningen med det her lovforslag, når man mener, at EU skal ind over og totalharmonisere det, så man fra et arkiv i Danmark skal bruge de samme måder at offentliggøre data på, som de skal fra et arkiv nede i Spanien eller Grækenland, eller hvor det nu skulle være henne. Jeg synes, at det her virker noget overflødigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Derfor går vi videre til den næste ordfører i talerrækken, og det er hr. Christian Friis Bach for Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Offentlige myndigheder har jo en række meget værdifulde informationer. De indsamler viden om alt fra geografi og vejforhold til uddannelse og patentrettigheder, og den viden og de informationer skal vi gøre vores allerbedste for kan komme samfundet til gavn, kan komme samfundsøkonomien til gavn, kan skabe nytte i samfundet. Og det er det, lovforslaget gør. Der er nye områder, der kommer med. Det er biblioteker, museer, arkiver. Der er nye muligheder med digitaliseringen, og formålet med lovforslaget er at skabe gode, solide rammer og ligebehandlingsprincipper for offentliggørelse, som sikrer, at den viden i allerhøjeste grad kan komme samfundet til nytte og kan udnyttes til vores fælles bedste.

Det er derfor et godt lovforslag. Det er et lovforslag, vi støtter og håber vil nyde fremme her i Folketinget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er fru Pernille Vigsø Bagge fra SF. Værsgo.

Som det fremgår af de fremsendte bemærkninger, er baggrunden for lovforslaget implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets nyeste direktiv om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer som en revision af det gældende direktiv fra 2003, også kaldet PSI-direktivet.

Formålet med revisionen er for det første at udvide lovens anvendelsesområde, så den fremover også omfatter offentlige biblioteker, museer og arkiver. Forslaget åbner for det andet op for, at biblioteker, museer og arkiver i højere grad kan indgå eneretsaftaler med henblik på digitaliseringen af kulturelle ressourcer. Dermed kan forslaget også ses som en naturlig, afledt konsekvens af, at vi i disse år er i fuld gang med en gennemgående digitalisering af samfundet.

Det er SF's opfattelse, at den foreslåede udvidelse generelt vil gøre det lettere for de omtalte kulturinstitutioner at udbrede deres materialer og samlinger, f.eks. ved at gøre samlingerne mere tilgængelige via mobile applikationer og på andre nye medieplatforme. SF er positive over for, at adgangen til de kulturelle ressourcer i stigende grad øges, da det er helt i tråd med grundlæggende demokratiske værdier og processer, at kultur og viden er tilgængelig for borgeren. Desuden har praksis vist, at offentlig-private partnerskaber kan være en forudsætning for at få digitaliseret kulturelt materiale. Af samme grund er SF tilfredse med, at det præciseres i lovforslaget, at videreanvendelsen skal bruges til både kommerciel og ikkekommerciel brug, fordi det dermed bliver muligt at udnytte det kulturelle på en meningsfuld måde, der samtidig fremskynder borgernes adgang til den kulturelle arv.

SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Og den næste ordfører i talerrækken er fru Stine Brix fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten støtter også det her forslag. Som flere har været inde på, er det en videreudvikling af det såkaldte PSI-direktiv, som Folketinget tidligere har behandlet, jeg tror, det var tilbage i 2005 og 2008, og i disse sammenhænge stemte vi også for. For vi mener sådan set, det er ganske fornuftigt, at man stiller de data, som det offentlige har, til rådighed for dem, der skulle ønske at bruge dem. Så det er sådan set ikke, fordi det er et EU-direktiv, vi stemmer for, men fordi vi synes, at indholdet i lovforslaget er ganske udmærket.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Nej, undskyld, ordføreren bedes lige blive stående; hr. Dennis Flydtkjær nåede lige at komme på listen over medlemmer med korte bemærkninger. Værsgo.

Ja, jeg beklager; det var mig selv, der trykkede mig ind meget forsinket.

Jeg er helt enig med Enhedslisten i, at det kan være positivt at offentliggøre de forskellige data, for man kan bruge det i mange gode sammenhænge, men jeg vil bare spørge Enhedslisten, om man synes, det er et grænseoverskridende problem. Altså, hvorfor skal EU blande sig i det her? Kunne det danske Folketing ikke godt selv håndtere det, altså at man sagde til bibliotekerne, arkiverne eller museerne, at nu skal de sørge for at få nogle gode standarder for, hvordan man kan bruge de data, de ligger inde med? Hvorfor er det her et grænseoverskridende problem, som Enhedslisten mener at EU skal løse?

Ordføreren.

Jeg mener sådan set heller ikke, at det nødvendigvis bør være EU, der tager stilling til det her spørgsmål, men nu ligger det jo her som et lovforslag, og så kigger vi på det indhold, der ligger i det, og der synes vi sådan set, det er ganske udmærket. Og sådan tager vi egentlig altid stilling til det, når der kommer lovforslag, som udmønter EU-lovgivning. En ting er den diskussion, der foregår i Europaudvalget, altså om det er et spørgsmål, EU skal blande sig i, en anden ting er jo den diskussion, der er, når der så kommer et lovforslag. Og her synes vi det er ganske udmærket, og derfor kan vi sagtens støtte det.

Hr. Dennis Flydtkjær for den anden korte bemærkning.

Et minus ved det er jo så, at vi også er låst fremadrettet, for nu er det et EU-direktiv, der pålægger os at gøre det, og så kan vi jo ikke senere hen sige, at nu vil vi gerne gøre det på en anden måde, og at det måske er mere hensigtsmæssigt med en anden åben standard. For nu er vi jo låst på grund af EU, fordi de mener, at det er et grænseoverskridende problem. Så var det ikke noget, som Enhedslisten måske ville være med til at arbejde for i udvalgsarbejdet, altså at man prøvede på at få det løsnet på en eller anden måde? For jeg synes i hvert fald ikke, det er hensigtsmæssigt, at Danmark nu er låst, i forhold til at man skal følge et EU-direktiv om noget, som slet ikke er et grænseoverskridende problem.

Ordføreren.

Men jeg tror, at hr. Dennis Flydtkjær forveksler min måde at tænke på med EU-partiernes. Altså, jeg mener sådan set ikke, at vi er låst ved, at vi har støttet et lovforslag, som er udmærket. Hvis vi mener, at vi skal gøre det på en anden måde, og der en anden gang kommer et langt bedre forslag, så vil vi da gerne være med til at diskutere det. Så det mener jeg ikke at vi er bundet af fremover.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Vi behandler et lovforslag om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, specifikt gældende for museer, arkiver og biblioteker. Vi går helt ind for, at de informationer, som de ligger inde med, og som ikke har sådan personfølsom karakter, skal kunne bruges til alle mulige tænkelige formål. Vi går også ind for, at der – som det er indeholdt i lovforslaget – skal kunne gives eneret til udnyttelse af bestemte informationer, hvis det er det, der er formålstjenligt, for at få private til at investere i at anvende dem og videreformidle dem.

Der er bare noget, vi ikke helt forstår – og det skyldes jo sikkert en eller anden brist hos os, men nu har jeg så stillet et spørgsmål om det til nogle andre ordførere, som heller ikke kunne svare på det, synes jeg, så det er åbenbart ikke kun os, der har den brist – og det er, hvorfor det er nødvendigt med en lov om det her. Altså, kan de ikke bare gøre det i dag? Man behøver jo ikke en lov om alt, der er godt her i tilværelsen. Vi behøver ikke en lov om det at holde juleaften, selv om vi alle synes, det er godt at holde juleaften, vel? Vi behøver ikke en lov om at dyrke motion, selv om det er godt for os at dyrke motion. Altså, det her er jo også godt, og hvorfor er det så, at vi skal have en lov om det? Når det er så godt, kan folk vel gøre det uden en lov. Det er den ene ting, som vi spørger om, og som vi ikke har fået svar på – og det er måske, fordi vi går meget op i, at man ikke behøver at lovgive for meget, hvis det ikke er nødvendigt; vi synes generelt, at samfundet er bedre, hvis det har færre love, end hvis det har flere love.

Så er der den anden ting, som jo handler om, hvorfor det her kommer nede fra EU – hvorfor synes EU, at vi skal have en bestemt lov om offentliggørelse af offentlige informationer? Jeg kan ikke se det grænseoverskridende perspektiv i det, og jeg synes heller ikke, at Socialdemokraternes ordførers fortælling om, hvorfor det var nødvendigt, var så overbevisende – det holdt sig mere sådan på slagordsplanet, altså at det jo var godt med noget, der er ens osv. Men hvorfor var det godt? For det er jo ikke altid godt, at noget er ens; nogle gange glæder vi os over det forskellige i landene. Så hvorfor kan vi ikke glæde os over forskelligheden her? Det fik vi ikke rigtig noget svar på, synes jeg.

Men altså som sagt: Vi synes om, at man videreudnytter offentlige informationer, så det kan da godt være, at vi ender med at stemme for det her lovforslag. Men samtidig ved vi ikke, hvorfor det nødvendigvis skal nedfældes som lov. Så vi afventer lidt med vores stillingtagen og vil ved tredjebehandlingen give tilkende, hvad vi agter at stemme til det her.

Tak for det. Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Christian Friis Bach fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare spørge hr. Ole Birk Olesen, om ikke han mener, at det private erhvervsliv trives bedst, hvis der er ens rammer, hvis der er gennemsigtighed, åbenhed, standarder, ligebehandling, centrale principper for, at et privat erhvervsliv kan agere, og at det netop er det, man tilsigter med det her lovforslag. For hvis det ene museum gør tingene på den ene måde og det andet på en anden måde, kan det blive vanskeligt for et privat erhvervsliv, både i Danmark og i Europa, helt at tilgå de data og bruge dem, og derfor giver det rigtig meget mening at lave fælles bestemmelser for netop det her område.

Ordføreren.

Og det kan godt være, at det er en god begrundelse for, at der bør være en eller anden fælles standard for bibliotekerne. Omvendt er det vel ikke nødvendigvis en begrundelse for, at det er noget, der skal vedtages ved lov. Der findes jo også bekendtgørelser fra ministrene, altså at de sender beskeder ud til institutioner om, hvordan de skal indrette sig osv. Det virker, som om vi skal have en lov i det samlede lovkatalog her i Danmark, fordi vi har fået at vide af EU, at vi skal have det. Det er måske bare ikke rigtig gået op for mig, hvorfor det er så genialt, at EU bestemmer den slags ting.

Hr. Christian Friis Bach, anden korte bemærkning.

Jeg ville jo tro, at ordføreren fandt det godt, at det var en lov og netop ikke bare var efter ministeriets eller ministerens forgodtbefindende, altså at vi netop kunne få en diskussion om, hvordan vi tilgår data her i Folketingssalen. Men det er jo et direktiv, der skal implementeres ved lov. Og giver det ikke også mening, kunne jeg spørge den EU-skeptiske ordfører, at vi også på tværs af Europa har fælles rammer og betingelser på det her område, da vi har en fælles kulturarv, da vi har en fælles litteratur, og da vi har et fælles ønske om, at virksomheder kan begå sig, ikke bare i Danmark, men også i Europa?

Ordføreren.

Det er så det, der er spørgsmålet. Hvorfor giver det mening? Giver det også mening, at vi fører den samme kulturpolitik i alle lande, fordi vi har en fælles kulturarv i Europa? Skal vi så også have den samme støtte til forfattere og den samme støtte til billedkunstnere og sådan noget i alle lande, fordi vi har fælles kulturarv? Det er, som om man mangler nogle præmisser i argumentationen. Hr. Christian Friis Bach siger, at vi har en fælles kulturarv, og at dette område derfor bør ensrettes, men på mange andre områder synes hr. Christian Friis Bach jo ikke der skal ensrettes, selv om vi har en fælles kulturarv.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget. Det gør vi under den præmis, at i 2003 blev det her direktiv jo til, i 2005 blev det implementeret i Danmark, i 2008 kunne man så konstatere, at man måtte lave en revurdering, fordi man ikke havde fået omtalt Folketinget, sådan at Folketinget også blev omfattet, og også domstolene og andre myndigheder, og nu er vi så her igen, fordi museer og andre arkiver og lignende tilsyneladende også skal være omfattet.

Det er så det, vi gør, og vi betragter det sådan, at der skal være hjemmel til, at man kan udlevere de her oplysninger og videreformidle dem, sådan at der ikke er nogen stopklodser, nogen barrierer, for det. Og når man så gør det, bliver der også aftalt en fælles standard for det, sådan at det er så enkelt som muligt at få de her oplysninger og den her dokumentation udbredt så meget som muligt. Det er vi tilhængere af. Det, der er vigtigt for os, er, at det her ikke konflikter med offentlighedsloven, og at det skaber et åbent og gennemskueligt samfund og også en komplet offentlig sektor.

Derfor kan vi med de kommentarer støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til finansministeren. Værsgo.

Mange tak for det, og mange tak til ordførerne for deres indlæg til det her forslag. Det er jo sådan, som også mange har været inde på, at den offentlige sektor indsamler, producerer og formidler rigtig mange informationer og data for at kunne varetage sine opgaver. Det gælder jo f.eks. oplysninger om økonomi, geografi, vejrforhold, turisme, erhvervsforhold, patentrettigheder og uddannelse. Når de data allerede er udarbejdet i forbindelse med offentlige myndigheders løsning af de opgaver, de nu engang har, fordi vi her i Folketinget har vedtaget, at sådan skal det være, ja, så kan der jo være en samfundsøkonomisk gevinst ved at udnytte de informationer på anden vis.

Det er selve rationalet bag det, der hedder PSI-direktivet fra 2003, som er implementeret i dansk lovgivning i 2005 med det, vi kalder for PSI-loven. Direktivets formål er, at vi nyttiggør offentlige data i forbindelse med helt nye typer af digitale produkter og løsninger, og direktivet fastsætter ensartede minimumsregler for videre anvendelse af offentlige data på tværs af EU. En revision af direktivet blev vedtaget den 26. juni 2013, og formålet med revisionen var at fjerne forskelle mellem medlemsstaterne, så der kan ske en bedre udnyttelse af offentlige data. Det direktiv skal implementeres ved en ændring af den gældende PSI-lov, og den vigtigste ændring i lovforslaget er en udvidelse af lovens anvendelsesområde, så den også nu omfatter biblioteker, museer og arkiver, som det også fremgik af debatten. Lovforslaget indeholder jo så også særlige regler for eneretsaftaler, med henblik på at man kan digitalisere offentligt kulturelt materiale.

Genbrug, som man godt kan kalde det, af offentlige data handler først og fremmest om at sikre nye og bedre muligheder for vækst og for innovation i det private erhvervsliv, og regeringen, KL og Danske Regioner indgik med samme motiv for øje i oktober 2012 en aftale om at igangsætte et såkaldt grunddataprogram. Grunddata er de grundlæggende data, vi har om enheder af central betydning for samfundet såsom f.eks. ejendomme, adresser, geografi, personer og virksomheder. Det program har til formål at sikre tilgængelighed af grunddata, og det sker bl.a., ved at vi ensarter tekniske grænseflader og vi etablerer ét centralt sted, hvor brugerne kan finde og hente grunddata.

I forbindelse med grunddataprogrammet er vurderingen, at frigivelse af offentlige grunddata kan skabe gevinster for op mod 0,5 mia. kr. for erhvervslivet i Danmark. Dertil kommer et betydeligt vækst- og innovationspotentiale, som ikke er specificeret. Ejendoms- og forsikringsbranchen, den finansielle sektor, teleselskaberne, GPS-producenterne og iværksætterne forventes at være blandt dem, der vil få fordele af bedre og gratis grunddata. De positive effekter ved at frigive grunddata ses allerede i den private sektor. Flere nye firmaer har set dagens lys, og etablerede firmaer hyrer medarbejdere til at løse opgaver, hvor grunddata er fundamentet for forretningen.

En åben og ensartet praksis for videreanvendelse af offentlige data har dermed stor værdi for den private sektor, dels fordi virksomhederne kan bruge de data i deres interne processer, dels fordi informationerne i offentlige data kan udnyttes til helt nye typer af især digitale produkter og løsninger. Så tilgængelige offentlige data for den private sektor er kort sagt en potentiel kilde til innovation, vækst og nye arbejdspladser. Den høje digitaliseringsgrad i det danske samfund både i den offentlige og i den private sektor giver jo os her i Danmark et særlig godt udgangspunkt for at udnytte data som en form for digitalt råstof med henblik på innovation og vækst.

Derfor ser vi det forslag, der i dag drøftes, som et positivt forslag, og jeg er selvfølgelig klar til efterfølgende under udvalgsbehandlingen at besvare de forskellige spørgsmål, der måtte blive stillet, og vil ellers sige tak for en god debat.

Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, og det er hr. Ole Birk Olesen for Liberal Alliance, værsgo.

Jeg vil bare gerne høre, hvad godt det gør i Spanien, at vi vedtager det her lovforslag i Danmark.

Ministeren.

Nu tror jeg generelt, at det er nyttigt for alle europæiske lande og da særligt et lille land som Danmark, at det går godt økonomisk i landene, inklusive Spanien, omkring os, som vi handler med. Det har vi en ret stor interesse i, synes jeg. Vi har i hvert fald set en del eksempler på, hvor dårligt det er for os, hvis det går dårligt i de lande i EU, vi handler med.

Så er det jo sådan med data, som jeg ikke er ekspert i, at de som regel er grænseoverskridende. Det vil sige, at danske virksomheder, som jo opererer i et lille land med 5 millioner indbyggere, jo nok må forventes at have en interesse i, at de kan bygge deres forretningsmodeller på at have en mulighed for at hente data frit og gratis og ensartet, på en måde de kan forstå, i lande, som de kan forventes at ønske at handle med og sælge deres varer i. Det er vel sådan grundtanken i det europæiske samarbejde og det indre marked og i ideen om at løse den her type problemer. Og jeg har meget svært ved at se, at et liberalt parti skulle kunne se det som et enormt stort problem.

Det, vi jo dybest set gør, er, at vi vedtager et lovforslag, som forpligter vores offentlige sektor til at levere et – om jeg så må sige – bedre produkt eller en bedre service eller en større ydelse til den private del af vores økonomi. Og hvordan det kan blive et liberalt synspunkt, at det er noget værre noget, skal man være bedre til de politiske verdenshjørner end jeg for at finde ud af.

Hr. Ole Birk Olesen for den anden korte bemærkning.

Hvis ministeren havde hørt efter, ville ministeren jo vide, at det bestemt heller ikke er et liberalt synspunkt, at det er problematisk at udlevere disse informationer. Det, vi bare er lidt tvivlende over for, er, om det er nødvendigt med en lov på området, og vi er også tvivlende over for, om det er nødvendigt med et EU-direktiv på området, som Danmark bør implementere.

Ministerens svar om, at det her kan medføre større økonomisk vækst i Danmark, og at det jo er til gavn for også vores samhandelspartnere, fordi vi køber flere af deres varer osv., kunne jo være et argument for, at vi også skulle have EU-regler om, at landene f.eks. skulle sænke skatterneniveauerne, fordi det ville føre til større økonomisk vækst i landene og dermed bidrage godt til den fælles økonomiske udvikling i Europa.

Ministeren.

Liberal Alliance må jo holde et seminar om, hvorvidt man synes, at det er en god idé at hjælpe den private sektor til at skabe noget vækst og nogle arbejdspladser. Det kan også være, at der er nogle principper, som jeg ikke forstår, der står i vejen for, at man kan støtte det forslag, men det skal jeg helt blande mig udenom.

Jeg vil bare sige, at det er et forslag om noget, der i sagens natur er temmelig grænseoverskridende, nemlig data, som mange virksomheder arbejder med hen over landegrænser, særlig når de bor i et lille land som Danmark, hvor der kun er 5 millioner indbyggere, i en stor union som Europa, hvor der er mange hundrede millioner indbyggere, og jeg synes, det er en god idé, at vi beder vores offentlige sektor og vores offentlige myndigheder – dem, vi bevilger skattekroner til – om at gøre det en lille smule bedre og en lille smule mere offensivt for at skabe den type muligheder.

Det er sundt og fornuftigt for en socialdemokrat. Jeg kan forstå, at det også gælder mange andre partier i Folketinget, og så må Liberal Alliance jo selv finde ud af, hvordan det stiller sig for Liberal Alliance.

Tak til finansministeren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger.

Da der i det hele taget ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.