Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 154stillet af Erhvervs-, Vækst, og

Eksportudvalget den 4. april 2014efter ønske fra Kim Andersen (V)

Spørgsmål:

Ifølge lovforslagets bemærkninger til § 60, stk. 2, kan fondsmyndighedengive påbud til en fondsbestyrelse, hvis en fondsbestyrelse ”undlader” atforholde sig til en anbefaling for god fondsledelse, eller hvis bestyrelsenikke anfører en ”egentlig forklaring” eller forklaringen er ”åbenbartgrundløs” eller ”uden mening”. Ministeren bedes oplyse, om der ikke kanopstå tvist om, hvor vidt en forklaring er en ”egentlig forklaring”, er”åbenbart grundløs” eller ”uden mening”, samt oplyse hvor meget det vilkoste en fond at klage til Erhvervsankenævnet. Ministeren bedes på den-ne baggrund redegøre for, hvorfor påbud efter § 60, stk. 2, er foreslåetundtaget fra den generelle klageadgang, og om det ikke ville være rime-ligt af hensyn til fondenes retssikkerhed, at fondsmyndighedens påbudefter det foreslåede § 60, stk. 2, også kan påklages til Erhvervsankenæv-net.

Svar:

Et af elementerne i lovforslaget er, at der nedsættes en uafhængig komité,som skal udarbejde Anbefalinger til god Fondsledelse. Erhvervsfondsud-valget drøftede emnet i deres rapport fra december 2012.Anbefalingerne for god fondsledelse er, ligesom anbefalingerne for godselskabsledelse, såkaldt ”softlaw” og ikke udtryk for lovregler.I lovforslaget er der stillet krav om, at fondsbestyrelserne skal forholdesig til anbefalingerne efter princippet ”følg eller forklar”. Det betyder, atfondsbestyrelsen kan vælge at følge en konkret anbefaling eller afstå her-fra. Hvis de vælger ikke at følge en anbefaling, skal de forklare, hvadbestyrelsen i stedet har valgt at gøre og hvorfor. Herved opnås den øn-skede åbenhed om ledelsesforholdene uden detailregulering i loven. An-befalinger medfører i forhold til lovregler fleksibilitet, idet fondsbestyrel-sen konkret kan tilpasse kravene om åbenhed om fondens ledelsesforholdtil fondens forhold. Og samtidig sikrer kravet om gennemsigtighed, atanbefalingerne kan få den ønskede effekt.Hvis bestyrelsen har givet en forklaring på, hvorfor man ikke følger enanbefaling, vil fondsmyndigheden som udgangspunkt afholde sig fra atgive påbud. Forklaringen om, hvorfor og hvad man har gjort,skal værereel og give omverdenen oplysning om forholdet, som anbefalingen ved-rører.

Hvis der derimod er tale om tilfælde, hvor en fondsbestyrelse helt undla-der at forholde sig til anbefalingerne, eller kommer med en helt intetsi-gende forklaring, må fondsmyndigheden som led i det generelle tilsynmed de erhvervsdrivende fonde tage sagen op. I modsat fald vil man risi-kere, at anbefalingerne om god fondsledelse ikke får nogen effekt.Det skal dog i denne forbindelse også nævnes, at som i andre tilfælde vilfondsmyndigheden indledningsvis gå i dialog med bestyrelsen, hvis den-ne ikke forholder sig til en anbefaling, eller hvis en forklaring umiddel-bart er uden mening eller åbenbart grundløs. Bestyrelsen vil således bliveanmodet om en redegørelse, og fondsmyndigheden vil som i dag væreunderlagt et sædvanligt forvaltningsretligt krav om at sikre, at der er etgrundlag for eventuelt alligevel at udstede et påbud.Jeg forventer, at den kommende Komité for god Fondsledelse som led isit arbejde vil komme med anvisninger og råd om, hvad der kan anses forforklaringer. Samtidig vil Erhvervsstyrelsen som sekretariat for Komiteenløbende orientere denne om sin praksis i forhold til tilsynet med fondenesefterlevelse af anbefalingerne, herunder reaktion på eventuelt manglendeeller utilstrækkelige forklaringer.Efter lovforslagets § 130, stk.1, vil alle fondsmyndighedens afgørelsersom udgangspunkt kunne indbringes til Erhvervsankenævnet. Efter stk.2er dette dog ikke tilfældet for bl.a. fondsmyndighedens påbud til en besty-relse om at redegørefor, hvorledes den forholder sig til de af Komitéenfor godFondsledelse udarbejdede anbefalinger. Baggrunden herfor er, atanbefalingerne som nævnt ovenfor er udtryk for softlaw, hvor der kanvære flere forskellige ”rigtige” løsninger. Erhvervsankenævnet har kom-petence i forhold til administration og fortolkning af en konkret lovgiv-ning. Erhvervsankenævnet er heller ikke rekursmyndighed i forhold for-tolkning af Anbefalinger om god Selskabsledelse, som er udgivet af Ko-mitéen for god Selskabsledelse.Det følger af bekendtgørelse nr. 1154 af 18/12/1994 om Erhvervsministe-riets Erhvervsankenævn, at der med klagen til Erhvervsankenævnet skalfølge et gebyr på 4.000 kr. Ved klager over forhold, der ikke har forbin-delse med klagerens aktuelle eller fremtidige erhvervsudøvelse, er geby-ret 2.000 kr. Gives der klageren helt eller delvis medhold i den indbragteklage, eller ændrer den indklagede myndighed sin afgørelse i overens-stemmelse med klagerens påstand, kan nævnet eller formanden på detsvegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbe-talte gebyr.