PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 154 Bilag 9
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 154

Folketinget 2013-14

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 15. maj 2014

Betænkning

over

Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde

[af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Erhvervs-

og vækstministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 4.

Liberal Alliances medlemmer af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2014 og var til 1.

behandling den 25. marts 2014. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Erhvervs- Vækst- og

Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den

10. juli 2013 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret

2012-13) ERU alm. del – bilag 319. Den 12. marts 2014

sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne hørings-

svar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til erhvervs- og vækst-

ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 5

af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og

dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af erhvervs- og

vækstministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stem-

me imod det af Liberal Alliance stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 24

Stk. 1

affattes således:

»Fondsmyndighed efter denne lov udøves af Erhvervssty-

relsen.«

[Erhvervsstyrelsen bliver fondsmyndighed for alle erhvervs-

drivende fonde]

Til § 63

Stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Utilbørlige bestyrelsesbeslutninger, der strider imod lov-

givningen eller vedtægten, er ugyldige.«

[Præcisering af, at utilbørlige bestyrelsesbeslutninger, der

strider mod lovgivningen eller vedtægten, er ugyldige]

Til § 133

Af et

mindretal

(LA):

stk. 4

indsættes som

3. pkt.:

»Erhvervsdrivende fonde, der er stiftet før denne lovs

ikrafttræden, er undtaget fra § 1, stk. 2.«

[Erhvervsdrivende fonde stiftet før lovens ikræfttræden und-

tages fra definitionen på en erhvervsdrivende fond i lovfor-

slagets § 1, stk. 2]

AX016193

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervs- og vækstministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Stk. 5

udgår.

Stk. 6-15 bliver herefter stk. 5-14.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med den foreslåede § 24, stk. 1, bliver Erhvervsstyrelsen

fondsmyndighed for alle erhvervsdrivende fonde.

Efter den gældende bestemmelse i § 57, stk. 1, 1. pkt., i

lov om erhvervsdrivende fonde udøves fondsmyndigheden

efter loven af erhvervs- og vækstministeren (Erhvervsstyrel-

sen). Fondsmyndigheden efter loven udøves dog af justits-

ministeren (Civilstyrelsen), hvis fondens hovedformål hører

under justitsministerens område, eller hvis fonden har flere

ligestillede formål, der ikke hører under samme minister, jf.

§ 57, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Ændringsforslaget indebærer, at fondsmyndigheden for

de erhvervsdrivende fonde, der i dag har Civilstyrelsen som

fondsmyndighed, ved lovens ikrafttræden overgår til Er-

hvervsstyrelsens fondsmyndighedskompetence. Ændrings-

forslaget indeholder ikke en overgangsbestemmelse for eksi-

sterende fonde om, at disse fonde skal erklære, at de ønsker

at blive overflyttet til Erhvervsstyrelsen, jf. bemærkningerne

til ændringsforslag nr. 4.

I januar 2013 var der registreret ca. 1.370 erhvervsdri-

vende fonde i Erhvervsstyrelsens it-system, hvoraf de ca.

1.150 havde Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed, mens

de resterende ca. 220 erhvervsdrivende fonde havde Civil-

styrelsen som fondsmyndighed.

De seneste 5 år er der stiftet i størrelsesordenen 40 er-

hvervsdrivende fonde årligt, heraf 3-4 erhvervsdrivende fon-

de, for hvilke Civilstyrelsen – som følge af angivelsen i ved-

tægterne af disse fondes formål, jf. ovenfor – er fondsmyn-

dighed.

Med ændringsforslaget om en samling af fondsmyndig-

heden hos Erhvervsstyrelsen opnås sagsbehandlingsmæssige

og administrative fordele. Det bemærkes i den forbindelse,

at forslaget til en ny lov om erhvervsdrivende fonde i vidt

omfang bygger på selskabsloven, hvorfor Erhvervsstyrel-

sens administration og fortolkning af denne lov vil have stor

betydning for administrationen og fortolkningen af den nye

erhvervsfondslov.

Ved at man samler fondsmyndigheden, vil fondene i hø-

jere grad få en samlet indgang til den myndighed, som vare-

tager både de tilsynsmæssige og de registreringsmæssige

opgaver. Fremadrettet vil kommunikationen både vedrøren-

de de fondsretlige forhold og i relation til f.eks. fondens

regnskabsaflæggelse og/eller de selskabsretlige forhold i de

underliggende dattervirksomheder ske med den samme

myndighed.

Det bemærkes, at Justitsministeriet fortsat, jf. lovens §

89, stk. 2, er permutationsmyndighed og dermed skal sam-

tykke til ændring af formål, uddelingsformål og opløsning.

Endvidere vil Justitsministeriet fortsat være fondsmyndig-

hed for de ikkeerhvervsdrivende fonde.

Udgifterne til udøvelsen af fondsmyndigheden er i dag

gebyrfinansieret. Indtægterne fra årsgebyret vedrørende de

ca. 220 erhvervsdrivende fonde, som hidtil har haft Civilsty-

relsen som fondsmyndighed, vil med ændringsforslaget om,

at Erhvervsstyrelsen overtager fondsmyndigheden, overgå

til Erhvervsstyrelsen.

Til nr. 2

Med den foreslåede § 63, stk. 1, 2. pkt., vil det udtrykke-

ligt fremgå af lov om erhvervsdrivende fonde, at utilbørlige

bestyrelsesbeslutninger, der strider mod lovgivningen eller

vedtægten, er ugyldige.

Den foreslåede bestemmelse skal fortolkes i overens-

stemmelse med den foreslåede § 63, stk. 1, 1. pkt., således,

at utilbørlige bestyrelsesbeslutninger, der er åbenbart egnet

til at skaffe medlemmer af ledelsen eller andre en fordel på

fondens bekostning, er ugyldige.

Til nr. 3

Som en overgangsregel foreslås det, at erhvervsdrivende

fonde, der er stiftet før denne lovs ikrafttræden, bliver und-

taget fra den foreslåede definition på en erhvervsdrivende

fond i lovforslagets § 1, stk. 2.

Den foreslåede overgangsordning medfører, at disse er-

hvervsdrivende fonde ikke er omfattet af definitionsbestem-

melsen i lovforslagets § 1, stk. 2, men skal bedømmes efter

de almindelige fondsretlige retsgrundsætninger, som er be-

skrevet nærmere i betænkning nr. 1970/1982 om fonde.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Af det fremsatte lovforslag indgår i § 133 en overgangs-

ordning, hvorefter eksisterende erhvervsdrivende fonde med

Civilstyrelsen som fondsmyndighed i en periode på 6 måne-

der kan overgå til Erhvervsstyrelsens som fondsmyndighed.

Konsekvensen af ændringsforslaget, hvorefter § 133, stk. 5

udgår, er, at alle erhvervsdrivende fonde ved lovens ikraft-

træden vil få Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed.

Benny Engelbrecht (S) Julie Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S)

fmd.

Peder Christensen (S) Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF)

Lisbeth Bech Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (UFG) Kim Andersen (V)

Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V)

nfmd.

Preben Bang Henriksen (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF)

Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 154

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

1. udkast til betænkning

Tidspunkt for politisk drøftelse og betænkningsafgivelse er udsat

Henvendelse af 6/5-14 fra FSR – Danske Revisorer

Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 154

Spm.nr.

Titel

Spm. om, hvad ministerens holdning er til at sikre, at nystiftede er-

hvervsdrivende fonde fremadrettet alle skal have samme fondsmyn-

dighed, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil belyse forholdet mellem Civilstyrelsen og Er-

hvervsstyrelsen som fondsmyndighed, til erhvervs- og vækstministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm., om den i § 133, stk. 4, foreslåede dispensationsmulighed gælder

for erhvervsdrivende fonde stiftet før 1985, som allerede har en dis-

pensation, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om baggrunden for, at det kun er erhvervsdrivende fonde, som

registreres i et offentligt register, og som der dermed er åbenhed om,

til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens holdning til at tydeliggøre skærpelsen af fonds-

begrebet, hvor det klart fremgår, at den tilsvarende skærpelse af fonds-

begrebet ikke gælder eksisterende fonde, til erhvervs- og vækstmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om der kan opstå tvist om, hvorvidt en forklaring er en »egent-

lig forklaring«, »åbenbart grundløs« eller »uden mening«, til erhvervs-

og væksministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad begrundelsen er for, at ministeren har valgt at opret-

holde to særskilte fondsmyndigheder og -systemer, til erhvervs- og

vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at eksister-

ende fonde ikke skal ændre den nuværende bestyrelses sammensæt-

ning, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad der menes med betegnelsen »direktør« i f.eks. lovfor-

slagets § 37, stk. 5, idet denne betegnelse anvendes i forskellig betyd-

ning i henholdsvis dansk og international erhvervsliv, til erhvervs- og

vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil fremsætte ændringsforslag, med henblik på at

henvisningen til vedtægten vedrørende ugyldige bestyrelsesbeslutnin-

ger fjernes, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar her-

på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm., om ministeren vil belyse muligheden for adgang til at klage

over fondsmyndighedens sagsbehandling, til erhvervs- og vækstmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, der sik-

rer, at der kun er én fondsmyndighed for erhvervsdrivende fonde, til

erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/5-14 fra FSR – Danske Re-

visorer, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

5 af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 5:

Hvad er ministerens holdning til at tydeliggøre, at skærpelsen af fondsbegrebet (hvorved der fremover

skal være mindst 1/3 af fondes bestyrelsesmedlemmer, der er uafhængige af fondens stifter) ikke finder

anvendelse på eksisterende fonde – ligesom i L 114, hvor det klart fremgår, at den tilsvarende skærpelse

af fondsbegrebet ikke gælder eksisterende fonde?

Svar:

Antallet af uafhængige medlemmer af en fonds bestyrelse er ikke konkret reguleret i erhvervsfondslo-

ven, men er udtryk for en retlig standard, som kan ændre sig i takt med udviklingen inden for fondsområ-

det og erhvervsreguleringen i øvrigt. Lovforslagets definition i § 1, stk. 2, stiller krav om »en i forhold til

stifter selvstændig ledelse«, hvilket er nærmere uddybet i lovbemærkningerne. Definitionen baserer sig på

den gældende grundsætning om en selvstændig ledelse.

Lovbemærkningernes omtale af kravet til antal uafhængige medlemmer skal ses på baggrund af, at Er-

hvervsstyrelsen i de seneste ca. 8 år i lyset af det fokus, der har været på corporate governance inden for

den øvrige erhvervsregulering, har oparbejdet en praksis omkring strammere krav til uafhængige bestyrel-

sesmedlemmer i de erhvervsdrivende fonde. Dette både i de bestående fonde som led i den konkrete sags-

behandling og ved registrering af nye erhvervsdrivende fonde. Denne praksis har ført til, at Erhvervssty-

relsen konkret har stillet krav om flere uafhængige medlemmer i bestyrelser bestående af mange medlem-

mer.

Udviklingen i Erhvervsstyrelsens praksis som fondsmyndighed med skærpede krav til antallet af uaf-

hængige bestyrelsesmedlemmer blev behandlet og støttet af Erhvervsfondsudvalget i deres rapport fra

2012.

Den foreslåede præcisering i lovbemærkningerne af antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer i

fondsbestyrelsen er således udtryk for en kodificering af gældende praksis for de erhvervsdrivende fonde.

Der er derved ikke ændret på selve formuleringen af fondsgrundsætningen om en uafhængig ledelse, jf.

lovforslagets § 1, stk. 2.

Bestemmelsen gælder for alle erhvervsdrivende fonde, uanset om de er stiftet før eller efter dette lovfor-

slags vedtagelse. Dette skal som nævnt ses på baggrund af, at der er tale om en kodificering af Erhvervs-

styrelsens skærpede administrative praksis i forhold til uafhængige medlemmer af fondsbestyrelser, som

har været gældende for såvel allerede registrerede som nye erhvervsdrivende fonde. Dette bevirker også,

at den foreslåede præcisering ikke vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil stille krav om, at de eksisterende

fonde skal have ændret deres bestyrelsessammensætning, som allerede afspejler praksis. Det vil dog være

nærliggende, at fondsbestyrelserne i lyset af den foreslåede præcisering i lovbemærkningerne overvejer,

hvorledes bestyrelsens konkrete sammensætning harmonerer hermed, og om man eksempelvis i forbin-

delse med en naturlig udskiftning af fondens bestyrelsesmedlemmer bør sikre en øget uafhængighed,

f.eks. ved at se på om antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer er tilstrækkeligt. Dette skal også ses i

sammenhæng med den foreslåede indførelse af anbefalinger for god fondsledelse.

Det er også vigtigt at holde fast i, at kravet om uafhængighed ikke betyder, at der er et generelt forbud

mod at have bestyrelsesmedlemmer, som står i et afhængighedsforhold til stifter, men kravet medfører

alene, at der konkret skal være et passende antal medlemmer, der opfylder uafhængighedskravet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål 6:

Ifølge lovforslagets bemærkninger til § 60, stk. 2, kan fondsmyndigheden give påbud til en fondsbesty-

relse, hvis en fondsbestyrelse »undlader« at forholde sig til en anbefaling for god fondsledelse, eller hvis

bestyrelsen ikke anfører en »egentlig forklaring« eller forklaringen er »åbenbart grundløs« eller »uden

mening«. Ministeren bedes oplyse, om der ikke kan opstå tvist om, hvor vidt en forklaring er en »egentlig

forklaring«, er »åbenbart grundløs« eller »uden mening«, samt oplyse hvor meget det vil koste en fond at

klage til Erhvervsankenævnet. Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for, hvorfor påbud efter §

60, stk. 2, er foreslået undtaget fra den generelle klageadgang, og om det ikke ville være rimeligt af hen-

syn til fondenes retssikkerhed, at fondsmyndighedens påbud efter det foreslåede § 60, stk. 2, også kan

påklages til Erhvervsankenævnet.

Svar:

Et af elementerne i lovforslaget er, at der nedsættes en uafhængig komité, som skal udarbejde Anbefa-

linger til god Fondsledelse. Erhvervsfondsudvalget drøftede emnet i deres rapport fra december 2012.

Anbefalingerne for god fondsledelse er, ligesom anbefalingerne for god selskabsledelse, såkaldt »soft

law« og ikke udtryk for lovregler.

I lovforslaget er der stillet krav om, at fondsbestyrelserne skal forholde sig til anbefalingerne efter prin-

cippet »følg eller forklar«. Det betyder, at fondsbestyrelsen kan vælge at følge en konkret anbefaling eller

afstå herfra. Hvis de vælger ikke at følge en anbefaling, skal de forklare, hvad bestyrelsen i stedet har

valgt at gøre og hvorfor. Herved opnås den ønskede åbenhed om ledelsesforholdene uden detailregulering

i loven. Anbefalinger medfører i forhold til lovregler fleksibilitet, idet fondsbestyrelsen konkret kan til-

passe kravene om åbenhed om fondens ledelsesforhold til fondens forhold. Og samtidig sikrer kravet om

gennemsigtighed, at anbefalingerne kan få den ønskede effekt.

Hvis bestyrelsen har givet en forklaring på, hvorfor man ikke følger en anbefaling, vil fondsmyndighe-

den som udgangspunkt afholde sig fra at give påbud. Forklaringen om, hvorfor og hvad man har gjort,

skal være reel og give omverdenen oplysning om forholdet, som anbefalingen vedrører.

Hvis der derimod er tale om tilfælde, hvor en fondsbestyrelse helt undlader at forholde sig til anbefalin-

gerne, eller kommer med en helt intetsigende forklaring, må fondsmyndigheden som led i det generelle

tilsyn med de erhvervsdrivende fonde tage sagen op. I modsat fald vil man risikere, at anbefalingerne om

god fondsledelse ikke får nogen effekt.

Det skal dog i denne forbindelse også nævnes, at som i andre tilfælde vil fondsmyndigheden indled-

ningsvis gå i dialog med bestyrelsen, hvis denne ikke forholder sig til en anbefaling, eller hvis en forkla-

ring umiddelbart er uden mening eller åbenbart grundløs. Bestyrelsen vil således blive anmodet om en

redegørelse, og fondsmyndigheden vil som i dag være underlagt et sædvanligt forvaltningsretligt krav om

at sikre, at der er et grundlag for eventuelt alligevel at udstede et påbud.

Jeg forventer, at den kommende Komité for god Fondsledelse som led i sit arbejde vil komme med an-

visninger og råd om, hvad der kan anses for forklaringer. Samtidig vil Erhvervsstyrelsen som sekretariat

for Komiteen løbende orientere denne om sin praksis i forhold til tilsynet med fondenes efterlevelse af

anbefalingerne, herunder reaktion på eventuelt manglende eller utilstrækkelige forklaringer.

Efter lovforslagets § 130, stk. 1, vil alle fondsmyndighedens afgørelser som udgangspunkt kunne ind-

bringes til Erhvervsankenævnet. Efter stk. 2 er dette dog ikke tilfældet for bl.a. fondsmyndighedens påbud

til en bestyrelse om at redegøre for, hvorledes den forholder sig til de af Komitéen for god Fondsledelse

udarbejdede anbefalinger. Baggrunden herfor er, at anbefalingerne som nævnt ovenfor er udtryk for soft

law, hvor der kan være flere forskellige »rigtige« løsninger. Erhvervsankenævnet har kompetence i for-

hold til administration og fortolkning af en konkret lovgivning. Erhvervsankenævnet er heller ikke rekurs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndighed i forhold fortolkning af Anbefalinger om god Selskabsledelse, som er udgivet af Komitéen for

god Selskabsledelse.

Det følger af bekendtgørelse nr. 1154 af 18/12/1994 om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn, at der

med klagen til Erhvervsankenævnet skal følge et gebyr på 4.000 kr. Ved klager over forhold, der ikke har

forbindelse med klagerens aktuelle eller fremtidige erhvervsudøvelse, er gebyret 2.000 kr. Gives der kla-

geren helt eller delvis medhold i den indbragte klage, eller ændrer den indklagede myndighed sin afgørel-

se i overensstemmelse med klagerens påstand, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestem-

melse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren forklare, hvad der menes med betegnelsen »direktør« i for eksempel lovforslagets § 37,

stk. 5, idet denne betegnelse anvendes i forskellig betydning i henholdsvis dansk og international er-

hvervsliv?

Svar:

Lov om erhvervsdrivende fonde omtaler fondens ledelse, der består af en bestyrelse og eventuelt en di-

rektør (og hvis flere direktører, en direktion). Efter lovforslagets § 42 er en direktør defineret som en eller

flere personer (en direktion), der står for den daglige ledelse. Herved forstås de personer, der er registreret

som direktører i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. lovforslagets § 13, stk. 1. Det er alene de registrerede

direktører, som er pålagt lovens pligter og ansvar, og som fremgår af fondens tegningsudskrift. Erhvervs-

styrelsen kan alene rette henvendelse til den eller de registrerede direktører, som er daglig leder af fonden.

Eventuelle andre personer, som en fond (eller et selskab) kalder »direktør«, er ikke kendt af Erhvervssty-

relsens it-system, og vedkommende har ikke de pligter og ansvar, der følger af loven (lovene).

Bestemmelsen i § 37, stk. 5 bygger på Erhvervsfondsudvalgets forslag og svarer i tilpasset form til sel-

skabslovens §§ 117 og 118.

Det skal understreges, at der sagtens kan være andre former for »direktører« (f.eks. økonomidirektør) i

såvel kapitalselskaber som i erhvervsdrivende fonde, men disse »direktører« har alene en stillingsfuld-

magt og kan ikke generelt forpligte kapitalselskabet eller fonden som direktører. De pågældende direktø-

rer har derfor ikke de pligter, som lovgivningen fastsætter for de registrerede direktører i såvel selskabslo-

vens som lov om erhvervsdrivende fondes forstand.

Ovennævnte medfører, at i forbindelse med fondsmyndighedens vurdering af, hvorvidt en person kan

være bestyrelsesformand i en erhvervsdrivende fond, tager fondsmyndigheden udgangspunkt i de regi-

strerede oplysninger, der er på vedkommende i Erhvervsstyrelsens it-system.

Spørgsmål 11:

Vil ministeren belyse muligheden for klageadgang over fondsmyndighedens sagsbehandling?

Svar:

Jeg skal bemærke, at det allerede i dag er muligt at klage over fondsmyndighedens sagsbehandling,

hvilket følger af de almindelige forvaltningsretlige principper om over-/underordnelsesforhold.

Over-/underordnelsesforholdet indebærer, at en overordnet myndighed eksempelvis et departement har

en række styrings- og tilsynsbeføjelser inden for det administrative hierarki.

Er der et over-/underordnelsesforhold vil ministeriet kunne give den underordnede myndighed en in-

struks om, hvordan sagsbehandlingen skal foregå. Der må ikke gives instrukser, der forudsætter, at der

handles i strid med eksempelvis lovgivningen, og kravene for almindelig faglighed skal deslige respekte-

res.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En eventuel klage over fondsmyndighedens sagsbehandling skal på den baggrund indgives til den over-

ordnede myndighed, hvilket i forhold til de erhvervsdrivende fonde vil sige til Erhvervs- og Vækstmini-

steriet.

Der kan derudover til enhver tid klages til Folketingets Ombudsmand, der ligeledes kan vælge af tage

sager op af egen drift.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. maj 2014 fra FSR – Danske Revisorer, jf. L 154 –

bilag 6.

Svar:

Jeg skal indledningsvis bemærke, at det med lovforslaget ikke er foretaget en stramning i forhold til de

nuværende regler. Lovforslaget medfører i relation til uddelinger en videreførelse af de allerede gældende

regler. Samtidig bliver det fremadrettet muligt for bestyrelserne i de erhvervsdrivende fonde at anvende

det igangværende års løbende overskud til uddelinger.

Det følger af den gældende lov om erhvervsdrivende fonde, at en erhvervsdrivende fonds bestyrelse i

forbindelse med godkendelsen af fondens årsrapport – ligesom i et aktie- eller anpartsselskab – skal be-

slutte, hvad fondens frie midler i henhold til fondens årsrapport skal anvendes til. I et aktie- eller anparts-

selskab skal det besluttes, hvor stor en andel der skal udbetales som ordinært udbytte til kapitalejerne, og i

en erhvervsdrivende fond skal det besluttes, hvor stor en andel der skal uddeles til fondens uddelingsfor-

mål.

Forslaget til den nye lov om erhvervsdrivende fonde ændrer ikke herved. Det vil således fortsat være

sådan, at en erhvervsdrivende fonds bestyrelse i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten beslutter,

hvad årets uddelingsramme skal være. Når uddelingsrammen er godkendt, kan bestyrelsen begynde at ud-

mønte uddelingerne. Der er naturligvis intet til hinder for, at en del af udmøntningen sker samtidig med

godkendelsen af årsrapporten.

Jeg skal understrege, at det er rammen for årets uddelinger, som skal godkendes sammen med årsrap-

porten. Hvem bestyrelsen ønsker at uddele til, kan så besluttes i løbet af året. Den del af rammen, som

undtagelsesvis ikke bliver udnyttet, overføres til næste år.

Det er væsentligt for kreditorer og andre, at det fremgår af årsrapporten hvor mange midler, som er re-

serveret til uddelinger i det kommende år, og som derfor vil fragå fondens formue. Hensynet er her det

samme som i kapitalselskaber.

Det nye i lovforslaget er, at bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond får mulighed for, efter godkendelsen

af årsrapporten, at forhøje den uddelingsramme, der blev fastlagt i forbindelse med godkendelsen af års-

rapporten, da det bliver muligt at uddele overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter

den periode, der senest er aflagt årsrapport for. I sådanne tilfælde er der krav om udarbejdelse af en mel-

lembalance, hvilket svarer til de gældende krav, når et aktie- eller anpartsselskab udbetaler ekstraordinært

udbytte.

I relation til henvendelsen fra FSR – Danske Revisorer kan jeg således bemærke, at der ikke er tale om

en skærpelse af det gældende regelsæt, men derimod en videreførelse af hvad der allerede er muligt i dag

– suppleret med nogle forbedrede muligheder, således som Erhvervsfondsudvalget havde foreslået.

En række fondsbestyrelser har formentlig ikke været fuldt opmærksomme på anvendelse af de nævnte

regler, og jeg kan oplyse, at Erhvervsstyrelsen derfor vil udarbejde en vejledning om den praktiske anven-

delse af reglerne om overskudsanvendelse i erhvervsdrivende fonde.