Høringsnotatvedrørende L 154- Forslag til lov om erhvervsdrivende

fonde og ændring af årsregnskabsloven

1. Indledning

Formålet med forslaget til en ny lov om erhvervsdrivende fonde og deforeslåede ændringer af årsregnskabsloven er at gennemføre enmodernisering af lovgivningen for de erhvervsdrivende fonde svarende tilden modernisering af selskabslovgivningen, som Folketinget vedtog i2009.En række af de største og mest betydningsfulde danske virksomheder erhelt eller delvis kontrolleret af erhvervsdrivende fonde.Det er således vigtigt for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, atfondsmodellen også i fremtiden anses for at være attraktiv.Forslaget har endvidere til formål at indføre øget åbenhed omkring fon-dene, herunder fondsbestyrelsernes dispositioner og fondenes uddelinger,samt atstyrke fondsmyndighedens tilsynskompetencer.Lovforslaget er sendt i høring den 10. juli2013 med høringsfrist den 21.august2013 til i alt 116 organisationer, foreninger, m.v., jf. afsnit 4.Der ermodtaget høringssvar fra

29af

de hørte organisationer, foreninger, m.v.Heraf har

17

haft konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslag.Der er herudover modtaget

7

høringssvar fra personer, fonde m.v., derikke var blandt den kreds af organisationer m.v., der fik tilsendt udkastettil lovforslag, men som desuagtet har ønsket at afgive kommentarer tillovforslaget.På baggrund af høringen kan det konkluderes, at der er en generel opbak-ning til forslaget til den nye lov om erhvervsdrivende fonde og de fore-slåede ændringer i årsregnskabsloven.En række af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redak-tionel og teknisk karakter. Disse kommentarer omhandler dog ikkesubstansen og beskrives derfor ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Advokat Carsten Fode, Novo Nordisk Fonden, Landsorganisationen iDanmark (LO), De Samvirkende Købmænd (DSK) oplyser, at udkastet tilden nye lov tilvejebringer fornyelse i forhold til den gældende lov om er-hvervsdrivende fonde. Udkastet til lovforslag fremstår således som en til-trængt modernisering af den gældende lov.Novo Nordisk Fonden, Landsorganisationen i Danmark (LO), De Sam-virkende Købmænd (DSK), FSR – danske revisor (FSR), Dansk Erhverv(DE), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)finder det godt, at der skabesden nødvendige lighed medlovgivningen for andre virksomheder endfonde.Dansk Aktionærforening, FSR – danske revisor (FSR), Dansk Erhverv(DE), Håndværksrådet (HVR) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond(LD)bemærker at det er positivt,at der er i lovforslaget er fokus på omøget tilsyn, større åbenhed og gennemsigtighed, og at dettemedfører for-bedringer i forhold til den gældende lov.Danmarks Rederiforening,Advokatrådet og Danske Advokater oplyser atdet er positivt, at lovforslaget i vid udstrækning baserer sig på Erhvervs-fondsudvalgets rapport og anbefalingerne heri.

Kommentar:

På baggrund af de tilbagemeldinger, der er modtagetunder høringen, har det kunnet konstateres, at det generelle billede er, atder er støtte til den foreslåede nye lov om erhvervsdrivende fonde og deforeslåede ændringer af årsregnskabsloven.2.1. HøringsprocesFSR – danske revisor (FSR) og Advokatrådetanfører, at det er utilfreds-stillende, at et så omfattende og ret vanskeligt tilgængeligt lovudkast sen-des i høring midt i sommerferieperioden, med frist til at afgive bemærk-ninger den 21. august 2013.

Kommentar:

Lovforslaget har været i offentlig høring fra den 10. juli2013 til den 21. august 2013. Hertil skal bemærkes, at udkastet til lov-forslag i meget høj grad bygger på Erhvervsfondsudvalgets rapport fradecember 2012. I lyset heraf vurderes det, at høringsperioden har værettilstrækkelig.Høringen af forslaget til en ny lov om erhvervsdrivende fonde harværetoffentliggjort på Høringsportalen og Erhvervsstyrelsens hjemmeside, så-ledes at blandt andet de mindre erhvervsdrivende fonde har haft mulig-hed for at blive informeret om høringen og muligheden for at komme medbemærkninger til lovforslaget. Der er i den forbindelse modtaget 4 hø-ringssvar fra personer, fonde m.v., der ikke var blandt den kreds af orga-nisationer m.v., der fik tilsendt udkastet til lovforslaget.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeopdeling:3.1. Lovens anvendelsesområde3.2. Registrering3.3. Stiftelse3.4. Fondsmyndighed3.5. Ledelse3.6. Medarbejderrepræsentation3.7. Revisor3.8. Uddelinger og anden kapitalafgang3.9. Klageadgang3.10. De foreslåede ændringer i årsregnskabsloven3.11. Ikrafttræden3.12. Øvrige forhold3.1. Lovens Anvendelsesområde3.1.1. En samlet lov for erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fondeAdvokatrådetog Danske Advokater finder, at en konsolidering af de tofondslove i en samlet fondslov bør overvejes.

Kommentar:

Der erpå trods af en række ligheder mellem de erhvervs-drivende fonde og de ikke-erhvervsdrivende fonde fortsat også ervæsent-lige forskelle.Hensigten med en modernisering af erhvervsfondslovgiv-ningen har været at skabe effektive og tidssvarende rammer for den er-hvervsmæssige udvikling via fondsejerskabsmodellen. Erhvervsfondsud-valget er i den forbindelse blevet bedt om at udarbejde et udkast til æn-dring af lov om erhvervsdrivende fonde.Der er i lyset heraf,ikke lagt optil en samlet fondslov for de erhvervsdri-vende fonde og de ikke-erhvervsdrivende fonde.3.1.2. Definition på erhvervsdrivende fondDanske Advokater oplyser, at de tilslutter sig forslaget om at indføre eneksplicit definition på begrebet ”erhvervsdrivende fond” i den nye lov.

Kommentar:

Spørgsmålet om indførelse af en definition på en erhvervs-drivende fond blev drøftet i Erhvervsfondsudvalget. Som foreslået af Er-hvervsfondsudvalget indeholder lovforslaget forslag om indførelse af endefinition herpå, således at der opnås yderligere klarhed om retstilstan-den på dette punkt.3.1.3. Erhvervsdrivende fondes navnFSR – danske revisor (FSR) anfører, at erhvervsdrivende fonde bør havesåvel ret som pligt til at anvende ”EF” eller ”erhvervsdrivende fond” ifondens officielle navn svarende til, hvad der gælder for aktieselskaber oganpartsselskaber, og med tilsvarende rettigheder til at anvende binavne,

blot det fulde navn fremgår af fodnote/brevpapir. Herved vil der efterFSRs opfattelse blive skabt klarhed omkring en fonds status som er-hvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende fond, hvilket efter de nugæl-dende regler ikke fremgår ud fra navnet alene. FSR finder i forlængelseheraf, at videreførelsen af overgangsordningen om undtagelse af fondestiftet før den 1. januar 1985 fra kravet om at have navne, hvori ”Fond”indgår, bør overvejes i forlængelse heraf, idet denne overgangsordningindebærer, at status som fond ikke nødvendigvis fremgår af navnet.

Kommentar:

Spørgsmålet om erhvervsdrivende fondes navne, herunderbetegnelse, har været drøftet i Erhvervsfondsudvalgets rapport. Den fore-slåede bestemmelse bygger på udvalgets forslag, som blev vurderet somdet mest hensigtsmæssige i forhold til at give fondene mulighed for at di-stancere sig fra andre selskabs- og virksomhedsformer, men samtidigfastholde en fleksibilitet for de fonde, som ikke ønsker at foretage æn-dringer i fondens navn. Udvalget fandt dog samtidigt, at det kan væreuhensigtsmæssigt for erhvervsdrivende fonde, hvis de bliver pligtige til atanvende betegnelsen ”erhvervsdrivende fond” i navnet eksempelvis i for-bindelse med en fonds almennyttige aktiviteter og ved uddelinger vil vel-gørende formål m.v.Undtagelsen for fonde stiftet før 1985 er en videreførelse af gældende ret,som skal sikre, at eksisterende fonde kan fastholde deres navn som fast-lagt af stifteren før fondslovenes indførelse, så stifters velerhvervede ret-tigheder respekteres. Der er ikke tungtvejende argumenter, der kan be-grunde en ændring i den eksisterende overgangsordning.3.2. Registrering3.2.1. Generel anmeldelsesfrist på 2 ugerAdvokatrådetog Danske Advokater finder, at en generel frist på 2 uger imodsætning til de nuværende frister på henholdsvis 3 måneder ved stif-telsen og 4 uger ved ændringer er for kort. Navnlig i forhold til stiftelses-situationen kan der efter Advokatrådets opfattelse være behov for en læn-gere frist.

Kommentar:

En overtrædelse af den foreslåede anmeldelsesperiode på2 uger for erhvervsdrivende fonde vil ikke på samme vis som for aktie- oganpartsselskaber resultere i en registreringsnægtelse af anmeldelsen.Den foreslåede bestemmelse er således alene en ordensforskrift, som hartil formål at tilskynde til hurtig anmeldelse, og overtrædelse heraf vil ikkekunne medføre registreringsnægtelse.Erhvervsfondsudvalgethar støttet reduktionen af anmeldelsesfristen til 2uger. Lovforslaget svarer således til Erhvervsfondsudvalgets forslag.Som følge heraf ændresden foreslåede anmeldelsesperiode på 2 uger forerhvervsdrivende fonde ikke.

3.2.2. Indførelse af register over ikke-erhvervsdrivende fondeLandsorganisationen i Danmark (LO)med støtte fra Kommunale Tjene-stemænd og Overenskomstansattegør i deres høringssvar opmærksom på,at der i Erhvervsfondsudvalgets rapport var stillet forslag om registreringaf ikke-erhvervsdrivende fonde, hvorved der blev indført øget offentlig-hed om de ikke-erhvervsdrivende fonde, eventuelt gennem registrering ogoffentliggørelse i et samlet offentligt register, således at der blev registre-ret en række basisoplysninger om disse fonde. LOtilkendegiver i hørings-svaret, at de gerne vil gentage denne opfordring.Advokatrådetog Danske Advokater opfordrer ligeledes til, at der indføreslovkrav om registrering af ikke-erhvervsdrivende fonde, således som Er-hvervsfondsudvalget opfordrede til i deres rapport.

Kommentar:Kommissoriet

for arbejdet i erhvervsfondsudvalget vedrørteen modernisering af erhvervsfondslovgivningen, og de ikke-erhvervsdrivende fonde var således ikke omfattet heraf. Spørgsmålet omregistrering af ikke-erhvervsdrivende fonde blev imidlertidrejst i Er-hvervsfondsudvalget. Et flertal i udvalget anførte i udvalgets rapport, atde ønskede at opfordre til, at det overvejes at indføre øget offentlighedom de ikke-erhvervsdrivende fonde, gerne gennem registrering og offent-liggørelse i et samlet offentligt register.Regeringen har på baggrund af Erhvervsfondsudvalgets anbefalingovervejet behovet for at (gen)indføre et register for de ikke-erhvervsdrivende fonde. Regeringen har imidlertid fundet, at der ikke ertilstrækkelig grundlag for at genindføre et register, også henset til deomkostninger der er forbundet hermed. Det bemærkes herved i øvrigt, atde oplysninger, der i givet fald ville være tilgængelige om de ikke-erhvervsdrivende fonde i et sådant register, vil kunne indhentes ved atindgive anmodning om aktindsigt til fondsmyndigheden.3.2.3. Indførelse af register over fonde undtaget eller ikke omfattet affondsloveneAdvokatrådetog Danske Advokater bemærker, at det fremgår af udkastettil lovforslag, at Erhvervsstyrelsen fremadrettet ikke skal føre en forteg-nelse over de fonde, der er undtaget fra erhvervsfondslovens anvendel-sesområde. Efter Advokatrådets opfattelse er der imidlertid et særligt be-hov for større offentlighed og juridisk klarhed om den juridiske status forde fonde, der er undtaget fra de to fondslove. Det nævnes i den forbindel-se, at disse undtagne fonde på nuværende tidspunkt i CVR-registret ty-pisk er registreret som foreninger, og at der ofte hos fondene selv eruklarhed om den juridiske status, herunder om permutationskrav. Advo-katrådet opfordrer i forlængelse heraf til, at der i lovudkastet indføreskrav om, at fonde, der er undtaget fra erhvervsfondsloven i medfør af deforeslåede bestemmelser i § 2, stk. 3, og § 3, skal registreres i CVR-registret med en passende virksomhedsform, f.eks. ”Andre selvejende in-stitutioner – undtaget fra fondslovene”. Advokatrådet finder endvidere, at

det bør overvejes at stille krav om registrering af oplysninger på sammeniveau, som følger af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Kommentar:I

henhold til den gældende bestemmelse i lov om erhvervs-drivende fondes § 1, stk. 6, skal Erhvervsstyrelsen føre en liste over deerhvervsdrivende fonde, der er undtagne eller ikke-omfattede af lov omerhvervsdrivende fonde. Formålet med at føre denne fortegnelse overundtagne fonde var oprindeligt, at offentligheden skulle have mulighedfor at få oplysninger om navn, hjemsted og formål for de fonde, som ikkeer omfattet eller undtaget efter den gældende lovs § 1, stk. 4 og 5, som erforeslået videreført som nye § 2, stk. 3, og § 3.Erfaringerne med denne fortegnelse har vist, dels at der ikke bliver ind-givet de relevante oplysninger, der er nødvendige for, at Erhvervsstyrel-sen som registreringsmyndighed kan føre fortegnelsen, dels at fortegnel-sen kun har været efterspurgt i meget få tilfælde. Da fortegnelsen på den-ne baggrund anses for overflødig, er bestemmelsen foreslået ophævet.I lyset heraf vurderes det ikke som hensigtsmæssigt at indføre krav omregistrering af samtlige fonde, der er undtaget fra henholdsvis lov om er-hvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger. Dette skal og-så ses i sammenhæng med, at en afvejning mellem ressourcer forbundetmed opgaven og nytteværdien heraf viser, at nytten af indførelsen af etkrav herom ikke vurderes at stå mål med omkostningerne.3.3. Stiftelse3.3.1. Registrering af stifter i Erhvervsstyrelsens it-systemAdvokatrådetog Danske Advokater finder, at det er uhensigtsmæssigt, atder i udkastet til lovforslag ikke er indført en bestemmelse om, at stifterenaf en fond skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, uanset at ved-tægten for en erhvervsdrivende fond skal indeholde oplysning herom.Advokatrådet og Danske Advokater nævner i relation hertil, at det ikke eralle vedtægter, der med tilstrækkelig klarhed indeholder oplysninger omstifter, ligesom forholdet mellem fond og stifter er et centralt tema ifondsretten og relevant i flere af lovens bestemmelser. Det bør derfor ef-ter Advokatrådets opfattelse være muligt at identificere stifter på en let ogtilgængelig måde.

Kommentar:I

henhold til gældende bestemmelse i lov om erhvervsdri-vende fonde § 56 a, stk. 1, registreres oplysninger om stifter i Erhvervs-styrelsens it-system, medmindre Erhvervsstyrelsen beslutter andet.På nuværende tidspunkt registreres stifter ikke i Erhvervsstyrelsens it-system, idet der er krav om, at stifter skal fremgå af vedtægten for en er-hvervsdrivende fond. Erhvervsstyrelsen har således vurderet, at der ikkevar behov for, at oplysningerne om stifter fremgik både af fondens ved-tægt samt Erhvervsstyrelsens it-system, uanset at forholdet mellem fondenog dens stifter som påpeget af Advokatrådet og Danske Advokater er et

centralt tema i fondsretten. Kravet om angivelse af stifter i vedtægten foren erhvervsdrivende fond gælder i øvrigt alene for fonde, der er stiftet ef-ter den 1. januar 1985, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at det ien række ældre fonde er meget vanskeligt entydigt at fastlægge, hvemfondens stifter var. En registrering af stifter i Erhvervsstyrelsens it-system vil ikke løse denne problemstilling. Det vurderes i lyset heraf somen hensigtsmæssig løsning, at der i lovforslaget er indført hjemmel til, atErhvervsstyrelsen kan indføre regler om, at stifter skal registreres i sty-relsens it-system, og hvilke oplysninger der i givet fald skal medsendes iden forbindelse, hvis dette på et senere tidspunkt skønnes hensigtsmæs-sigt.3.4. Fondsmyndighed3.4.1. FondsmyndighedskompetencenCarlsbergfondetanfører, at de er tilfredse med, at deerhvervsdrivendefonde, der i dag har Civilstyrelsen som fondsmyndighed, vil kunne beva-re sin mangeårige tilknytning til Justitsministeriet (Civilstyrelsen)somfondsmyndighed. Fonden bemærker i den forbindelse, at fonden ikke ag-ter at gøre brug af den foreslåede mulighed for at tilvælge Erhvervsstyrel-sen som fondsmyndighed. Carlsbergfondet nævner, at fonden altid harhaft et nært samarbejde med Justitsministeriet, der altid har vist stor for-ståelse og imødekommenhed overfor fondens behov for at kunne foretageforandringer og tilpasninger i fondens vedtægter.Carlsbergfondet nævneri den forbindelse, at Justitsministeriet igennem årene har ydet den ypper-ste juridiske ekspertise i processen og har på den fornemmeste vis og medstor smidighed, flere gange skullet godkende fundatsændringer i ofte retkomplekse forløb med betydelige økonomiske og børsmæssige konse-kvenser, ligesom der har været et meget fortroligt samarbejde mellemfonden og Justitsministeriet.Egmont Fonden oplyser ligeledes, at det for dem er af væsentlig betyd-ning, at den historiske tilknytning, fonden har haft med Justitsministeriet,kan fortsætte og viderebygges til gavn for forretningen.Advokat Carsten Fode, der oplyser, at han er bestyrelsesmedlem i enrække fonde, såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende, finder,at en række hensyn taler for, at Erhvervsstyrelsen fremadrettet bør værefondsmyndighed for alle erhvervsdrivende fonde. Carsten Fode anfører tilstøtte herfor, at den foreslåede videreførelse af opdelingen af fondsmyn-dighedsopgaven gør det vanskeligt at besvare spørgsmålet om, hvem derer fondsmyndighed for en konkret fond. Carsten Fode finder endvidere, atden delte fondsmyndighedskompetence indebærer risiko for, at der udvik-les forskellig administrativ praksis, ligesom to myndigheder er nødsagettil at opretholde knowhow inden for samme område, hvilket er uhen-sigtsmæssigt. Carsten Fode bemærker desuden, at der ikke er et tilstræk-keligt antal fonde, der har Civilstyrelsen som fondsmyndighed, til at deter rimeligt at opretholde en sideordnet kompetence mellem Civilstyrelsenog Erhvervsstyrelsen.Da Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for godt

1100 af de godt 1300 erhvervsdrivende fonde, finder Carsten Fode, atsamling af fondsmyndighedsopgaven hos Erhvervsstyrelsen kan begrun-des ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning. Endelig anfører CarstenFode, at visse erhvervsdrivende fondes historiske tilknytning til Justits-ministeriet efter hans opfattelse ikke er et holdbart argument for en vide-reførelse af den gældende opdeling af fondsmyndighedskompetencen.Landsorganisationen i Danmark (LO)med støtte fraKommunale Tjene-stemænd og Overenskomstansatte bemærker, at den historisk betingedeopdeling af fondsmyndighedskompetencen mellem Erhvervsstyrelsen ogCivilstyrelsen desværre ikke er løst. LO finder det ikke hensigtsmæssigt,at myndighedsbehandlingen af de erhvervsdrivende fonde foregår i to heltforskellige styrelser og endog i et vist omfang skal behandles i begge sty-relser. LO finder således, at hensynet til en ensartet praksis, en rimeligsagsbehandlingstid samt effektiv sagsbehandling tilsiger kun en myndig-hedsbehandling. LO bemærker i den forbindelse også, at argumentationeni lovforslagets bemærkninger og i Erhvervsfondsudvalgets rapport for atopretholde den nuværende opdeling af fondsmyndighedskompetencenmellem Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen ikke kan begrunde oprethol-delsen af den efter LOs opfattelse besynderlige konstruktion.Danmarks Rederiforening oplyser, at foreningen støtter Erhvervsfonds-udvalgets overvejelser vedrørende spørgsmålet om fondsmyndighed, her-under, at man løsrevet fra historiske bindinger i dag ville vælge at placeretilsynsopgaven hos én offentlig myndighed med henblik på at opnå denmest effektive opgaveadministration.De Samvirkende Købmænd (DSK)anfører, at det vil gavne erhvervslivet,hvis man samler fondsmyndigheden hos Erhvervsstyrelsen, der i forvejenhar en væsentlig del af den erhvervsrettede lovgivning i Danmark. Bag-grunden for dette er, at DSK gennem årene har fulgt arbejdet i en rækkefonde tæt, og de er i den forbindelse flere gange blevet opmærksom påuhensigtsmæssighederne, når der er opstået spørgsmål om, hvem der erfondsmyndighed for en given fond, eller der skal indhentes samtykke frafondsmyndigheden til vedtægtsændringer eller lignende. DSK nævner iden forbindelse også, at der med forslaget til den nye lov om erhvervsdri-vende fonde skabes parallelitet til selskabsloven, som i forvejen admini-streres af Erhvervsstyrelsen. Det er derfor DSKsopfattelse, at det vil væremest hensigtsmæssigt at samle fondsmyndighedens opgaver hos Er-hvervsstyrelsen.FSR – danske revisorer (FSR)finder, at opdelingen af fondsmyndigheds-opgaven er historisk betinget. FSR finder, at disse bestemmelser eruoverskuelige og ikke særligt brugervenlige for overblikket over, hvemder udøver fondsmyndigheden over hvilke fonde. Af hensyn til klarhedom anmeldelse, tilsyn, ensartet behandling af sager og rapporteringsplig-ter m.v. anbefaler FSR, at fondsmyndigheden alene varetages af Er-hvervsstyrelsen for erhvervsdrivende fonde og af Civilstyrelsen for ikke-erhvervsdrivende fonde. En sådan løsning vil efter FSRs opfattelse også

være hensigtsmæssig, fordi Erhvervsstyrelsen allerede har tilsynet med defleste kapitalselskaber, som i vidt omfang er reguleret på analog vis. Al-ternativet til denne helt klare opdeling ville efter FSRs opfattelse være, aterhvervsdrivende fonde med hovedfokus på erhvervsaktivitet blev under-lagt Erhvervsstyrelsens tilsyn, og erhvervsdrivende fonde med hovedfo-kus på uddelingsaktivitet hørte til under Civilstyrelsen.Advokatrådetog Danske Advokater finder, at der bør arbejdes for, atfondsmyndighedsopgaven vedrørende erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde samles hos en fondsmyndighed. Hvis tiden ikkeskønnes moden hertil, anbefaler Advokatrådet og Danske Advokater, atder fremover alene skal være en fondsmyndighed for de erhvervsdrivendefonde. En koncentration af fondsmyndighedsopgaven for de erhvervsdri-vende fonde hos en myndighed vil efter Advokatrådets og Danske Advo-katers opfattelse fjerne den tvivl, der kan være om, hvorvidt det er Er-hvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen, der er rette fondsmyndighed for denenkelte erhvervsdrivende fond, ligesom en vil indebære en administrativforenkling for alle involverede parter med deraf følgende mulighed forøget effektivitet og besparelser. En sammenlægning vil desuden under-støtte en ensartet regelanvendelse og praksis – ikke mindst på de områ-der, der indebærer udøvelse af skøn eller fortolkning. Overgang til enfondsmyndighed vil i henhold til Advokatrådet og Danske Advokaterendvidere kunne effektivisere tilsynsopgaven og også på dette områdemindske risikoen for forskelle i den måde, hvorpå loven administreres.En sammenlægning vil således efter Advokatrådets og Danske Advoka-ters mening kunne styrke retssikkerheden på området, ligesom en kon-centration af myndighedsopgaven vil kunne lette offentliggørelse af væ-sentlig administrativ praksis. Som følge af de erhvervsdrivende fondeserhvervsdrift og den omstændighed, at lovforslaget i væsentligt omfangbaserer sig på selskabsloven, bør Erhvervsstyrelsen efter Advokatrådetsog Danske Advokaters opfattelse være fondsmyndighed for de erhvervs-drivende fonde.Dansk Erhverv anfører, at der ikke er grund til at opretholde to fonds-myndigheder. Efter Dansk Erhvervs opfattelse bør der af administrativeog omkostningsmæssige grunde kun være en fondsmyndighed, og denbør ligge hos Erhvervsstyrelsen for derved at skabe den rette parallelitettil selskabsloven.DI finder, at det bør præciseres, at den foreslåede bestemmelse om forde-lingen af fondsmyndighedskompetencen er en videreførelse af, hvad dergælder i dag efter den gældende lov.Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)anfører, at det efter LDs opfattelse fo-rekommer mest hensigtsmæssigt, at fondsmyndighedsopgaven samlesunder én myndighed, som kan sikre en ensartet sagsbehandling i relationtil lov om erhvervsdrivende fonde, og en passende ensartethed i relationtil den øvrige regulering på det erhvervsretlige område, således som derogså er argumenteret for i Erhvervsudvalgets rapport. LD finder endvide-

re, at indførelse af én fondsmyndighed for alle erhvervsdrivende fondeendvidere vil kunne bidrage til afklaring i offentligheden af, hvilkenfondstype den enkelte fond tilhører.LD anfører endvidere, at bestemmel-serne om Civilstyrelsens samtykke ved ændring af formåls- og udde-lingsbestemmelser samt ved likvidation synes at tage behørigt hensyn tilfastholdelse af kompetencen vedrørende stifterviljen i den enkelte fond.

Kommentar:Spørgsmålet

om, hvorvidt den nuværende opdelte fonds-myndighedskompetence mellem Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen børopretholdes, eller om fondsmyndighedskompetencen bør samles hos énmyndighed (Erhvervsstyrelsen), blev drøftet af Erhvervsfondsudvalget.Udvalgets medlemmer var delt vedrørende dette spørgsmål, idet der dogvar enighed om, at fondsmyndigheden, uanset under hvilke(n) myndig-hed(er) opgaven hører, skal være med til at sikre, at der er fokus og ba-lance i forhold til fondens formål, dvs. både fondens erhvervsmæssigedrift og fondens almennyttige formål.Udvalget indskrænkede sig herefter til i sin rapport at anføre, hvilke mo-menter der efter udvalgets opfattelse taler for én (samlet) fondsmyndig-hed for de erhvervsdrivende fonde, henholdsvis taler for at opretholdeden nuværende opdeling af fondsmyndighedskompetencen mellem Er-hvervsstyrelsen og Civilstyrelsen. Der henvises herom i øvrigt til Er-hvervsfondsudvalgets rapport, side 224-228.Med lovforslaget foreslås, at de nuværende erhvervsdrivende fonde, derhører under Civilstyrelsen, og som er stiftet inden den 1. december 2014,kan skifte fondsmyndighed til Erhvervsstyrelsen. Dette skal ske inden foren 6-måneders periode (dvs. inden den 31. maj 2015) og ved at erklæreover for Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed,at fondens primære fokus – i lyset af fondens samlede virke og stiftelses-grundlag set under ét og i overensstemmelse med stifters vilje – er er-hvervsdriften, og at fonden derfor ønsker at skifte fondsmyndighed til Er-hvervsstyrelsen.I forhold til nye fonde, der stiftes efter den 1. december 2014 opretholdesden nuværende ordning, som betyder, at Erhvervsstyrelsen som udgangs-punkt er fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde, bortset fra deerhvervsdrivende fonde, hvis hovedformål hører under Justitsministerietsområde, og fra erhvervsdrivende fonde, der har flere ligestillede formål,som ikke hører under samme minister, som har Civilstyrelsen som fonds-myndighed.Stifter af nye fonde vil (bistået af dennes eventuelle rådgiver) ved ud-formningen af vedtægten have afgørende indflydelse på, hvilken fonds-myndighed, fonden skal høre under. Dette sker ved præcist at angive fon-dens formål, herunder – i tilfælde af, at en fond har flere formål – ved ivedtægterne præcist at angive, om der er tale om ligestillede formål

(hvorefter Civilstyrelsen bliver myndighed), eller om ét af formålene erfondens hovedformål (hvorefter Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed).I januar 2013 var der registreret ca. 1.370 erhvervsdrivende fonde, hvor-af ca. 1.150 havde Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed, mens de re-sterende 220 erhvervsdrivende fonde havde civilstyrelsen som fondsmyn-dighed.De seneste 5 år er der stiftet i størrelsesordenen 40 erhvervsdrivendefonde årligt, heraf 3-4 erhvervsdrivende fonde for hvilke Civilstyrelsen –som følge af angivelsen i vedtægterne af disse fondes formål – er fonds-myndighed.3.4.2. Overgangsordning i forhold til fondsmyndighedAdvokat Carsten Fode, der oplyser, at han er bestyrelsesmedlem i enrække fonde, såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende, finder,at den foreslåede overgangsordning fremstår som en teknisk spidsfindig-hed, der er med til at legitimere opretholdelsen af en uhensigtsmæssiglovgivning.Advokat Knud Foldschack og advokat Line Barfod anfører, det må være ialles interesse, at de erhvervsdrivende fonde, der reelt har erhvervsdriftsom deres primære fokus, nemt og ubureaukratisk kan få Erhvervsstyrel-sen som fondsmyndighed. De to advokater anbefaler derfor, at samtligeerhvervsdrivende fonde, der har Civilstyrelsen som fondsmyndighed, fårmulighed for at vælge Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed, da derkan være sket en væsentlig udvikling i en fond siden dens stiftelse. Ende-lig anbefales det, at fristen, som fondene har mulighed for at vælge i, ud-vides fra de foreslåede 3 måneder til 12 måneder, idet mange fondsbesty-relser kun mødes 2-4 gange årligt, og at beslutningen om eventuelt at æn-dre fondsmyndighed vil kræve en lidt grundigere udredning og drøftelse,inden det er muligt for bestyrelsen at beslutte, om fonden rettelig hørerunder Erhvervsstyrelsen frem for Civilstyrelsen.

Kommentar:

Med lovforslaget foreslås, at de erhvervsdrivende fonde, der hører underCivilstyrelsen, og som er stiftet inden den 1. december 2014, kan skiftefondsmyndighed til Erhvervsstyrelsen. Dette skal ske inden for en 6-måneders periode (dvs. inden den 31. maj 2015) og ved at erklære overfor Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen som registreringsmyndighed, atfondens primære fokus – i lyset af fondens samlede virke og stiftelses-grundlag set under ét og i overensstemmelse med stifters vilje – er er-hvervsdriften, og at fonden derfor ønsker at skifte fondsmyndighed til Er-hvervsstyrelsen.3.4.3. Varetagelsen af fondsmyndighedsopgavenDansk Aktionærforening bemærker, det ikke fremgår tydeligt af lovfors-laget, hvilken indsats samfundet kan forvente af fondsmyndigheden. For-eningen finder således, at det skal tydeliggøres, om fondsmyndigheden

skal føre et løbende og nærgående tilsyn, eller om det blot bør være enformel funktion, der skrider til handling, når medierne har henledt op-mærksomheden på en erhvervsdrivende fond.Advokatrådetog Danske Advokateranfører, at udkastet til lovforslag in-deholder en række bestemmelser, der udvider fondsmyndighedens befø-jelser over for de erhvervsdrivende fonde. Advokatrådet og Danske Ad-vokater bemærker, at de anerkender, at fondsmyndigheden som led i sittilsyn bl.a. skal udfylde et kontrolbehov i fondene, der som selvejende in-stitutioner ikke er underlagt en ejerkontrol. Advokatrådet og Danske Ad-vokater finder dog samtidigt, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt,at den foreslåede nye lov indeholder regler, der er upræcise og rummer enbetydelig elasticitet, og at lovudkastet udvider fondsmyndighedens kom-petencer i denne retning. Advokatrådet og Danske Advokater opfordrerderfor til, at det overvejes, om der i lovteksten eller bekendtgørelse samtgennem en systematisk offentliggørelse af praksis kan sikres større rets-sikkerhed for fondene, herunder særligt stifterne og fondsbestyrelserne.

Kommentar:

Advokatrådet og Danske Advokater nævner risikoen for, atfondsmyndighedens vide kompetencer vil bevirke diskretionære og ufor-udsigelige afgørelser. Hertil bemærkes, at fondsmyndigheden som for-valtningsmyndighed har pligt til at fastlægge en ensartet praksis, somforudsætter, at en række kriterier er opfyldt i de konkrete sager, der end-videre skal begrundes. Imidlertid er de erhvervsdrivende fonde og fon-denes vedtægter meget forskellige, således at det ikke objektivt er muligt ilovtekst eller bemærkninger at fastlægge, hvornår fondsmyndigheden kanskride ind. Dog vil der i bemærkningerne i nogle tilfælde kunne præcise-res forskellige kriterier, som skal indgå i vurderingen af den konkrete sagfor herved at opnå mere gennemsigtighed og forudsigelighed i fondsmyn-dighedsafgørelser. Endvidere vil principielle afgørelser i anonymiseretform i højere grad blive offentlig tilgængelige på fondsmyndighedenshjemmeide.Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at fondsmyndighedsafgø-relser fremadrettet kan indbringes for Erhvervsankenævnet, ligesom dertil Erhvervsankenævnet skal udpegeset antal særligt sagkyndige personermed indsigt i fondsretligeforhold. Herved vil det blive sikret, at der i Er-hvervsankenævneter en række personer, der besidder den nødvendigeviden i forhold til at kunne forstå erhvervsdrivende fondesvedtægter ogfondeneskonkreteforhold,ogsomevneratvurderefondsmyndighedensskønsmæssige afgørelser.3.5. Ledelse3.5.1. Personsammenfald mellem fondsbestyrelse og ledelse i underlig-gende datterselskabDansk Aktionærforening finder, at der ikke blot bør være forbud mod, atledelsen eller tilsvarende organ og medlemmer af ledelsen eller tilsvaren-de organer i fondens dattervirksomheder udpeger medlemmer til fondens

bestyrelse, og et forbud mod, at formanden eller en eventuel næstformandfor fondens bestyrelse er direktør i et datterselskab eller en tilknyttet virk-somhed, medmindre fondsmyndigheden undtagelsesvis samtykker heri.Efter Dansk Aktionærforenings opfattelse bør der således også være for-bud mod personsammenfald mellem ledelserne (administrator, bestyrelseog direktion) i en erhvervsdrivende fond og datterselskaber samt øvrigetilknyttede virksomheder.DI anfører, at det i lovforslaget foreslås, at ledelsen eller medlemmerne afledelsen i fondens dattervirksomheder ikke må udpege medlemmer til fo-nens bestyrelse. Den foreslåede ændring vil efter DIs opfattelse påvirkede fonde, som i dag har et beskedent antal bestyrelsesmedlemmer, der erudpeget af ledelsen i datterselskabet. DI finder således, at forslaget fordisse fonde griber ind i stifters vilje, idet fondene efter forslaget skal æn-dre vedtægten og bestyrelsessammensætningen inden for en frist på 4 år.Efter DIs opfattelse bør forslaget tilpasses, således at eksisterende fonde,der har vedtægter, som indebærer, at dattervirksomheder kan udpege etmindretal af fondsbestyrelsens medlemmer, ikke skal ændre den nuvæ-rende bestyrelsessammensætning eller vedtægten. DI finder således, at sålænge fondsbestyrelsesmedlemmerne, der er udpeget af dattervirksomhe-dens ledelse udgør et mindretal, forstyrrer dette ikke fondsbestyrelsensuafhængighed eller fondens rolle som en aktiv, kritisk ejer af dattersel-skabet. DI henviser i den forbindelse til den ændring, der er foretaget ilov om finansiel virksomhed § 209, stk. 2, om de såkaldte sparekassefon-de, hvor bestyrelsesmedlemmer og ansatte i sparekassefondens datter-virksomhed kan udpege et mindretal af sparekassefondens bestyrelses-medlemmer.Rockwool Fonden finder det problematisk, at fonden, der i dag er en ik-ke-erhvervsdrivende fond, vil være nødsaget til at foretage betydeligeændringer i fondens vedtægt, hvis fonden blev erhvervsdrivende, idet 3 affondens 10 bestyrelsesmedlemmer udpeges af det underliggende selskabsbestyrelse. Hensigten med den nuværende udpegningsbestemmelse er atgive større sikkerhed for, at fondsbestyrelsen ville efterleve vedtægtsbe-stemmelsen om, at fondsbestyrelsen ved udøvelsen af sin stemmeret skaltage rimelig hensyn til selskabets interesser.

Kommentar:Forslaget

fra Dansk Aktionærforening, hvorefter der ikkemå være sammenfald mellem ledelsen i fond og datterselskaber, omfatterogså andre ledelsesmedlemmer end bestyrelsen og direktionen samt eneventuel administrator. En administrator kan være et bestyrelsesmed-lem,fondens advokat, et af fondens koncernselskabereller en ekstern tred-jepart. Den konkrete regulering beror på en aftale mellem bestyrelsen ogden pågældende. Der sker ikke registrering af administrator i Erhvervs-styrelsens it-system, og et forbud, som det af Dansk Aktionærforening fo-reslåede, kan ikke håndhæves af fondsmyndigheden.Udpegning af bestyrelsesmedlemmer fra et datterselskab til en moderfondeller et moderselskab er generelt betænkeligt, da det er et brud på det

sædvanlige princip om moderfondens/-selskabets kontrolpligt overfordatterselskabets ledelse. Dette gælder særligt for fonde, hvor der ikke eren generalforsamling til at godkende og kontrollere fondsbestyrelsen. DIforeslår imidlertid en undtagelsesregel for bestyrelsessammensætningen ibestående fonde, hvor vedtægten giver et datterselskab ret til udpege etmindretal af fondens bestyrelsesmedlemmer. Herved vil fondens bestyrel-sesflertal stadig være uafhængig af datterselskabets ledelse og kan derforudøve kontrollen overfor datterselskabets ledelse. Samtidig vil stifters vil-je som udtrykt i vedtægtens bestemmelser om bestyrelsessammensætnin-gen respekteres. En sådan undtagelsesregel for bestående fonde syneshensigtsmæssig for at undgå for store ændringer i bestående vedtægter,således at undtagelsen alene vedrører et datterselskabs udpegning af etmindretal af fondsbestyrelsen. Hvis et datterselskab efter en fonds bestå-ende vedtægter udpeger flertallet af fondsbestyrelsesmedlemmerne, med-fører overgangsordningen, at der gives et par år til at få ændret ved-tægtsbestemmelsen, således at datterselskabet fremover alene udpeger etmindretal af fondsbestyrelsesmedlemmerne.3.5.2. Ledelsens pligt til at varetage fondens formålDansk Aktionærforening bemærker, at det er afgørende, at bestyrelsen ien erhvervsdrivende fond alene varetager fondens formål og interesser.Danske Advokater foreslår, at det i den foreslåede bestemmelse om direk-tionens opgaver tilføjes, at direktionen i en fond ligeledes skal varetagefondens formål og interesser.

Kommentar:Lovforslaget

kodificerer gældende ret, idet fondsbestyrelsenefter fondsretlig praksis har pligt til alene at varetage fondens formål oginteresser. Forslaget svarer til § 209, stk. 1, i lov om finansiel virksom-hed, der blev indsat i 2011 på baggrund af række sager om sparekasse-fonde, hvor fondsbestyrelsen havde varetaget andre interesser end fon-dens. Lovforslaget svarer til Erhvervsfondsudvalgtes forslag.En eventuel direktion i en erhvervsdrivende fond har som bestyrelsen li-geledes pligt til at varetage fondens formål og interesser, hvilket vil blivepræciseret i lovforslaget, således at det undgås, at der sluttes modsæt-ningsvis.3.5.3. Arbejdende bestyrelsesformandAdvokatrådet finder det for vidtgående, at det i bemærkningerne til denforeslåede § 52, stk. 3, om bestyrelsesformandens arbejde, anføres, at detpå længere sigt vil være uforeneligt med rollefordelingen mellem besty-relse og direktion, hvis bestyrelsesformanden samtidigt arbejder med dendaglige ledelse. Dette er efter Advokatrådets opfattelse i strid med realite-ten med mange erhvervsdrivende fonde, og det er efter Advokatrådets op-fattelse misforstået, når man på denne måde kopierer regler fra selskabs-loven, der er båret af helt andre hensyn, herunder særligt hensynet til ak-tionærerne. Efter Advokatrådets opfattelse bør der derfor fortsat være ad-

gang til, at bestyrelsesformanden kan varetage opgaver vedrørende dendaglige ledelse.Danske Advokater anfører, at afgrænsningens af bestemmelsens anven-delsesområde uklar og kan give anledning til tvivl.

Kommentar:Fondsbestyrelsen

skal varetage den overordnede og strate-giske ledelse af fonden og sikre en forsvarlig organisation af fondens vir-ke. Hertil hører bl.a. hvorvidt der skal ansættes en direktion til at vareta-ge den daglige ledelse. Forslaget om arbejdende bestyrelsesformand ta-ger sigte på situationer, hvor der er konkret er en enkeltstående opgave,som man i bestyrelsen er enige om, at formanden skal varetage. Dettekan ske, uanset at der er en ansat direktion. Særligt hvis der samtidig eren ansat direktion vil en bestyrelsesformand, der påtager sig enkeltopga-ver betyde et brud på den almindelige kontrolopgave og ansvarsfordelingmellem bestyrelse og direktion. Imidlertid er der i mange fonde ikke ansaten direktion og i disse tilfælde varetages den daglige ledelse tillige af be-styrelsen. I disse situationer må den samlede bestyrelse typisk i forret-ningsordenen tage stilling til den nærmere opgavefordeling. Lovforslagetsvarer til Erhvervsfondsudvalgets forslag.3.5.4. ÅrsregnskabsmødeFSR – danske revisorer (FSR) finder, at det bør præciseres i den foreslåe-de bestemmelse om årsregnskabsmødet, at bestyrelsen positivt skal anfø-re i bestyrelsesprotokollen, om regnskabet er godkendt. Der er efter denforeslåede bestemmelse ikke krav om revisors deltagelse i årsregnskabs-mødet, hvis den samlede bestyrelse og revisor er enige herom, hvilketskal dokumenteres i bestyrelsesprotokollen. FSR opfordrer til, at detovervejes, om der bør være krav om revisors bekræftelse heraf. FSR fin-der endvidere, at det bør overvejes, om disse tilførsler i bestyrelsesproto-kollen er omfattet af revisors undersøgelsespligt i relation til forhand-lingsprotokollen.Hans Egmont-Pedersen foreslår, at fondene skal have pligt til at offent-liggøre afholdelsen af dette årsmøde, og at der burde være offentlig ad-gang til mødet med henblik på at kunne stille spørgsmål.

Kommentar:Dagsordenen

for årsregnskabsmødet er, at bestyrelsen skaltræffe beslutning om godkendelse af årsregnskabet. FSRs ønske om, atdet positivt skal fremgå af bestyrelsesprotokollen, at bestyrelsen har god-kendt årsregnskabet giver klarhed. Det samme gælder beslutningen omrevisors manglende deltagelse i mødet, hvor bestyrelsen skal angive i be-styrelsesprotokollen, at de og revisor er enige om, at revisor ikke deltageri årsregnskabsmødet. Det findes ikke nødvendigt at lade revisor bekræfteselve beslutningen, når blot revisor over for bestyrelsen tilkendegiver atvære enig.I forhold til undersøgelsespligten for revisor, vil det i overensstemmelsemed FSRs forslag være naturligt at lade kontrollen af bestyrelsesproto-

kollen for så vidt angår godkendelse af årsregnskabet indgå i revisorsarbejde.Det er for øvrigt vigtigt at holde fast i, at årsmødet er et bestyrelsesmødeog derfor skal afholdes efter de sædvanlige regler herom blandt andet afhensyn til spørgsmålet om fortrolighed. Årsmødet vil derfor ikke åbent foroffentligheden m.v.Det indstilles endvidere, at det præciseres i bemærkningerne, at revisorsom en del af sit arbejde skal påse, at bestyrelsesprotokollen indeholderoplysninger om godkendelse af årsregnskab, samt eventuelle oplysningerom, at revisor ikke har deltaget i årsregnskabsmødet.3.5.5. Anbefalinger for god fondsledelseDanmarks Rederiforening tilkendegiver, at foreningen er positivt indstil-let over for lovforslagets krav om, at fondene fremadrettet skal redegørefor, hvorledes fondene forholder sig til de af Komiteen for god Fondsle-delse udarbejdede anbefalinger for god fondsledelse. Efter foreningensopfattelse er det væsentligt, at anbefalingerne reflekterer den organiseringog de vilkår, der adskiller fondene fra kapitalselskaber. Danmarks Rederi-forening imødeser en separat høring om anbefalingerne for god fondsle-delse, når udkast hertil foreligger.Advokatrådetog Danske Advokater finder, at anbefalinger kan være enhensigtsmæssig reguleringsmekanisme. Advokatrådet og Danske Advo-kater oplyser dog samtidig, at de ikke kan støtte kravet om, at alle fondeskal forholde sig konkret til anbefalingerne for god fondsledelse. Dette vilmedføre en uforholdsmæssig stor og unødvendig arbejdsbyrde for de heltsmå fonde. Advokatrådet og Danske Advokater opfordrer derfor til, at desmå fonde – f.eks. afgrænset efter egenkapital – undtages fra kravet om atforholde sig til anbefalingerne for god fondsledelse.DI bemærker, at den kommende Komite for god Fondsledelse bør tageudgangspunkt i de anbefalinger for god fondsledelse, som Erhvervs-fondsudvalget udarbejdede, således at de administrative byrder for fonde-ne begrænses. DI anfører endvidere, at de ser frem til at modtage komite-ens anbefalinger i høring.Hans Egmont-Pedersen finder, at koncipisten af en fonds stiftelsesved-tægt ikke bør have mulighed for at indtræde i den kommende fondsbesty-relse. Der bør endvidere efter Hans Egmont-Pedersens opfattelse endvi-dere være pligt til, at bestyrelsesmedlemmerne i en fond skal have pligt tilat beslutte et maksimalt antal år, hvor de kan oppebære deres bestyrelses-hverv.

Kommentar:Det

blev overvejet i Erhvervsfondsudvalget, hvorvidt manskulle foreslå en størrelsesgrænse, således at de små fonde ikke skullevære omfattet af anbefalingerne. Udvalget fandt, at det i små og mellem-store fonde kan være hensigtsmæssigt, at bestyrelsen forholder sig til en

række overordnede governance-principper ved den overordnede ledelseaf fonden. Der er derfor ved udvalgets forslag til anbefalinger lagt vægtpå, at antallet af anbefalinger er af begrænset omfang. Lovforslaget sva-rer til udvalgets forslag. Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, atdet må forventes, at en kommende komité vil inddrage udvalgets forslagtil anbefalinger i overvejelserne, før den fremkommer med et sæt anbefa-linger, som må forventes at omfatte tilsvarende emner og have en lignen-de størrelse og karakter.Et af de centrale emner i anbefalingerne for god fondsledelse vil værespørgsmålet om bestyrelsens sammensætning, hvor den kommende komitebl.a. skal beslutte, om der skal en anbefaling om, hvor lang tid et besty-relsesmedlem bør være bestyrelsesmedlem i træk.3.5.6. AdministratorFSR – danske revisorer (FSR) anfører, at de bifalder, at der i lovforslageter lagt op til, at administrators funktion omtales i loven, og at det præcise-res, at administrator ikke er en direktør, samt at honoraret til administra-tor skal fremgå særskilt af årsrapporten.Danske Advokater anfører, at hvis det på nuværende tidspunkt forventes,at der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blivefastsat regler om oplysninger om vederlag til administrator m.v., bør detovervejes, om disse ikke kan fastsættes samtidigt med de øvrige oplys-ningskrav og således gøres til en del af den samlede vedtagelse af lov-forslaget. Efter Danske Advokaters opfattelse bør sådanne oplysnings-krav fastsættes ved lov.

Kommentar:Erhvervsfondsudvalget

fandt det vigtigt, at administratorsrolleblevpræciseret.Erhvervsstyrelsensundersøgelseaferhvervsdrivende fonde fra 2012 viste, at 47 pct. af fondene anvendteadministrator til hjælp for bestyrelsen. Den foreslåede bestemmelse hartil formål at præcisere, at administrator alene fungerer som fuldmægtigfor bestyrelsen. Lovforslaget svarer til Erhvervsfondsudvalgtes forslag.Det vurderes som hensigtsmæssigt at fastholde, at reglerne omkring ad-ministrators vederlag m.v. fastsættes i en bekendtgørelse, hvilket ogsåskal ses i sammenhæng med, at en administrator i modsætning til et be-styrelsesmedlem eller en eventuel direktør ikke er et ledelsesmedlem i lo-vens forstand, og der er derfor er behov for at vurdere lidt nærmere, omoffentligheden omkring administrator skal være en anden end vedrørendeledelsen.3.6. Medarbejderrepræsentation3.6.1. Ophævelse af særregel om bladfondeLandsorganisationen i Danmark (LO) bemærker, at organisationen ønskerat fremhæve den foreslåede ophævelse af den hidtidige særregel om med-arbejderrepræsentation i bladfonde som en af lovforslagets forbedringer i

forhold til den gældende regulering. LO finder således, at den foreslåedeændring vil medføre, at den helt ubegrundede forskelsbehandling af med-arbejdere i bladfonde bliver ophævet.Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte henviser til høringssvaret fra Landsorganisationen iDanmark.

Kommentar:Det

vurderes i overensstemmelse med LOs høringssvar, atsærreglen om bladfonde bør ophæves, så bladfonde skal følge de sammeregler om medarbejderrepræsentation som andre erhvervsdrivendefonde. Der er ikke i forbindelse med høringenfremkommet en begrundelsefor opretholdelse af særreglen. Lovforslaget svarer til Erhvervsfondsud-valgets forslag.3.7. Revisor3.7.1. Udpegning af revisorDanske Advokater anfører i deres høringssvar, at de ændrede bestemmel-ser om udpegning af revisor udgør en velafbalanceret afvejning mellemhensynet til stifterens velerhvervede rettigheder i eksisterende erhvervs-drivende fonde og hensynet til fondsbestyrelsens varetagelse af admini-stration og forvaltning af fondens midler i henhold til vedtægten og fon-dens interesser.

Kommentar:Bestemmelsen

i § 69, stk. 1, om revisors udpegning er drøf-tet og foreslået af Erhvervsfondsudvalget. Bestemmelsen er udtryk for etkompromis mellem udvalgets medlemmer, som tager hensyn til på denene side stifters velerhvervede rettigheder i eksisterende erhvervsdriven-de fonde og på den anden side hensynet til fondsbestyrelsens overholdel-se af vedtægten og fondens interesser.3.7.2. Fondsmyndighedens mulighed for at udpege en medrevisorFSR – danske revisorer (FSR) efterlyser understøttende kriterier for,hvornår og hvordan bestemmelsen tænkes anvendt.Danske Advokater er enige i, at der kan være fordele forbundet medfondsmyndighedens udpegning af en medrevisor i en erhvervsdrivendefond. Danske Advokater anfører dog, at bestemmelsen giver fondsmyn-digheden en ubegrænset adgang til at udpege en medrevisor, og at om-kostningerne til en medrevisor skal afholdes af fonden. Det vil derfor ef-ter Danske Advokaters opfattelse være ønskeligt, at det i bemærkningerneeller i en efterfølgende vejledning eller lignende præciseres, under hvilkebetingelser fondsmyndigheden kan udpege en medrevisor.

Kommentar:Muligheden

for at fondsmyndigheden fremover skal kunneudpege en medrevisor er drøftet og foreslået af Erhvervsfondsudvalget.Det fremgåraf lovbemærkningerne, på hvilken baggrund muligheden formedrevisor indføres. Det vil dog på baggrund af bemærkningerne fraFSR og Danske Advokater blive uddybet yderligere i bemærkningerne,hvornår og hvordan bestemmelsen påtænkes udnyttet.

3.7.3. Revisors pligt til at orientere fondsmyndighedenFSR – danske revisorer (FSR) udtrykker tilfredshed med den foreslåedeændring af revisors pligt til at underrette fondsmyndigheden fra ”kan” til”skal”, som efter FSRs opfattelse styrker revisors stilling. FSR anbefalerdog samtidigt, at der i bemærkningerne indarbejdes en klar beskrivelse afudstrækningen af revisors kontrolopgaver. Som eksempel nævner FSRrevisors opgaver i relation til den foreslåede bestemmelse om indsendelseaf en legatarfortegnelse til fondsmyndigheden og bestemmelserne opreg-net i den foreslåede strafbestemmelse. FSR anfører desuden, at lovbe-mærkningerne begrunder skærpelsen med, at den direkte meddelelses-pligt vil resultere i, at fondsmyndigheden hurtigere modtager besked omeventuel manglende overholde. FSR henleder i den forbindelse opmærk-somheden på, at revisionen i en række mindre fonde typisk alene foreta-ges i forbindelse med revisionen af årsregnskabet, hvorfor en sådan frem-rykket rapportering efter FSRs opfattelse ikke kan påregnes, da den even-tuelle særlige rapportering vil blive udarbejdet sammen med årsrapporten.Advokatrådetog Danske Advokatermeddeler, at de kan støtte forslagetom, at der skabes større klarhed om revisors underretningspligt ved, at detpå samme måde som i fondsloven bestemmes, at revisorskalunderrettefondsmyndigheden i særlige tilfælde. Advokatrådet og Danske Advokaterfinder det imidlertid betænkeligt, at der på en gang stilles krav om, at re-visor straks skal underrette fondsmyndigheden, og at underretningsplig-ten samtidigt udvides væsentligt til at omfatte situationer, hvor ”… dennelov, bestemmelser i medfør heraf eller fondens vedtægt ikke er overholdt,og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig eller straks berigti-ges.” Efter Advokatrådets og Danske Advokaters opfattelse er det en væ-sentlig opgave for fondsbestyrelserne at fortolke vedtægten, og at der der-for bør efterlades fondsbestyrelsen mulighed for at afgøre fortolknings-spørgsmål og om nødvendigt inddrage juridiske rådgivere i afgørelsen affortolkningsspørgsmål, inden sagen forelægges for fondsmyndigheden.Advokatrådet og Danske Advokater bemærker, at forslaget derfor vil in-debære en betydelig og uhensigtsmæssig udvidelse af fondsmyndighe-dens rolle, hvis revisor straks skal underrette fondsmyndigheden om alleforhold, der ikke kan anses for at være ”ikke uvæsentlige”, uden at besty-relsen får mulighed for at indhente rådgivning. De to organisationer op-fordrer i lyset af disse forhold til, at det i lovteksten eller bemærkningernepræciseres, at den foreslåede bestemmelse ikke er til hinder for, atspørgsmålet afklares ved indhentning af ekstern rådgivning, indenfondsmyndigheden underrettes.

Kommentar:

Indholdet og rækkevidden af revisors opgaver blev drøftet iErhvervsfondsudvalget. Lovforslaget stemmer overens med udvalgets for-slag. Det fremgår således af lovbemærkningerne hvad revisors kontrol-funktion indebærer. Det vil dog på baggrund af bemærkningerne fra FSRblive uddybet yderligere i bemærkningerne.

I forhold til FSRs bemærkning om, at en fremrykket underretningspligteventuelt ikke vil have betydning for de små erhvervsdrivende fonde, kandet anføres, at dette delvis er korrekt. Hvis den enkelte fond alene harkontakt med revisor en gang årligt i forbindelse med aflæggelse af års-regnskab, så vil underretningen kun kunne ske efter konstateringen af detikke-uvæsentlige forhold, hvilket vil forelægge senere. Det skal bemær-kes, at bestemmelsen i denne situation vil medføre en hurtigere underret-ning af fondsmyndigheden, da denne skal foretages straks, hvilket er hur-tigere end i dag, hvor underretningen sker i påtegningen på selve års-regnskabet. Endvidere må det formodes, at også bestyrelserne i små er-hvervsdrivende fonde løbende har kontakt til den enkelte fonds revisor,da revisor i et øget omfang benyttes til råd og vejledning om andre opga-ver end revision alene.I forhold til bemærkningen fra Advokatrådet og Danske Advokater kandet anføres, at den foreslåede underretningspligt i vidt omfang svarer tilden allerede gældende oplysningspligt for revisor, som fremgår afErhvervsstyrelsenserklæringsbekendtgørelse. Det er tidspunktet for un-derretning som fremrykkes, men ikke selve indholdet.I forhold til bemærkningerne fra Advokatrådet og Danske Advokater skaldet oplyses, at det ikke har været hensigten at udvide revisors forpligtel-ser i forhold til, hvad der allerede i dag gælder for revisor. Revisor i enerhvervsdrivende fond elleret selskab skal således også i dag være op-mærksom på overholdelsen af lovgivning og vedtægten.I forhold til bemærkningen fra Advokatrådet og Danske Advokater om, atbestyrelsen skal have mulighed for at afgøre fortolkningsspørgsmål ogom nødvendigt inddrage juridiske rådgivere i afgørelsen af fortolknings-spørgsmål, så er dette fortsat muligt, da det alene er overtrædelse af be-stemmelserne i lov om erhvervsdrivende fonde, bestemmelser i medførheraf eller fondens vedtægt, som skal meddeles til fondsmyndigheden. Enmulig beslutning om at foretage en given disposition vil ikke skulle indbe-rettes så længe den ikke er truffet. Det vil altid være tilrådeligt, at enfondsbestyrelse ved tvivlsspørgsmål inddrager juridisk, økonomisk elleranden bistand, hvilket den foreslåede bestemmelse ikke ændrer på.3.7.4. Revisors orientering om fondsmyndighedens påbudFSR – danske revisorer (FSR) finder, at der bør være krav om, at fonds-myndigheden altid skal underrette revisor om et påbud meddelt fondensbestyrelse.

Kommentar:

Den foreslåede løsning vedrørende fondsmyndighedensunderretning af revisor ved påbud til en fondsbestyrelse er drøftet og fo-reslået af Erhvervsfondsudvalget. Udvalget vurderede, at der ikke skulleindføres en pligt for revisor til at modtage kopi afpåbud udstedt til fon-dens bestyrelse, daen sådan bestemmelse vil være for vidtgående, og dasådanne påbud til en fondsbestyrelse kan vedrøre en række forskelligeforhold, som ikke nødvendigvis skal kontrolles eller kendes af fondens re-

visor. Det er på denne baggrund foreslået, at fondsmyndigheden skalvurdere, hvorvidt et påbud egner sig til at blive videremeddelt til fondensrevisor og om denne skal følge op på påbuddet. Der er med den foreslåe-de bestemmelse intet til hinder for at fondens bestyrelse selv orientererrevisor om et meddelt påbud.3.7.5. Revisors redegørelse for årsagen til hvervets ophørFSR – danske revisorer (FSR)finder, at det bør præciseres, hvad uover-ensstemmelser er.

Kommentar:Den

nye pligt for revisor til at underrette fondsmyndighe-den, hvis en fratrædelse skyldes uoverensstemmelser mellem fondens be-styrelse og revisor, uanset om fratrædelsen sker i tide eller i utide, erdrøftet og besluttet af Erhvervsfondsudvalget. Det fremgår således aflovbemærkningerne,hvad der umiddelbart ligger i uoverensstemmelser.På baggrund af bemærkningerne fra FSR vil det blive uddybet yderligerei bemærkningerne hvad der ligger i uoverensstemmelser, samt om enuoverensstemmelse kan være ensidig.3.8. Uddelinger og anden kapitalafgang3.8.1. Gennemsigtighed i uddelingerDansk Aktionærforening anfører, at det er vigtigt, at en fond i sin årsrap-port og ved meddelelser i løbet af regnskabsåret oplyser, hvordan fondensmidler anvendes og placeres, herunder hvilke uddelinger eller anden formfor økonomisk støtte eller betaling, fonden yder.

Kommentar:

Erhvervsfondsudvalget drøftede spørgsmålet om åbenhedom de erhvervsdrivende fondes uddelinger. Efter udvalgets opfattelse varder brug for yderligere åbenhed herom. Udvalget foreslog derfor, at fon-dene i ledelsesberetningen eller på en hjemmeside skal redegøre for fon-dens uddelingspolitik, og at fondene i deres årsregnskab skal medtageoplysning om fondens uddelinger opdelt i hovedkategorier, medmindrefonden vælger at medtage legatarfortegnelsen i årsrapporten.Det vurderes, at Erhvervsfondsudvalgets forslag er en afbalanceret løs-ning mellem hensynet til bl.a. fonden og de administrative konsekvenser,den påfører, og formålet med at skabe øget åbenhed om fondenes udde-linger.3.8.2. Fondsmyndighedens mulighed for at ændre uddelingerAdvokatrådetog Danske Advokatergør opmærksom på, at fondsmyndig-hedens kompetence til at pålægge fondsbestyrelsen at forøge eller for-mindske en uddeling, såfremt uddelingens størrelse anses for at indebærefare for en krænkelse af fondens vedtægt, rummer vide rammer forfondsmyndighedens indgriben. Advokatrådet henviser til, at det af be-stemmelsen fremgår ”anses for at indebære fare for en krænkelse af fon-dens vedtægt”. Advokatrådet nævner i den forbindelse også, at fonds-myndighed i udkastet til lovforslag har fået udvidet kompetencen i for-

hold til at meddele bestyrelsen påbud ved overtrædelse af vedtægten. I ly-set heraf finder Advokatrådet, at særbestemmelsen omkring fondsmyn-dighedens mulighed for at påbyde fondsbestyrelsen at ændre uddelingerer for vidtgående og til dels overflødig.

Kommentar:

Forslaget om, at fondsmyndigheden kan pålægge bestyrel-sen at overholde fondens vedtægt, viderefører en bestemmelse i den gæl-dende lov om erhvervsdrivende fonde. Forslaget medfører derforikke enudvidelse af fondsmyndighedens kompetence. Det er således ikke nyt, atfondsmyndigheden kan give påbud om forøgelse eller nedsættelse af ud-delingerne er en videreførelse af gældende ret. Fondsmyndighedens æn-dring af bestyrelsens uddelinger er en meget indgribende afgørelse i be-styrelsens ledelse af fonden, og der skal derfor være en udtrykkelig lov-hjemmel for fondsmyndigheden hertil svarende til den gældende lov omerhvervsdrivende fonde. Lovforslaget svarer til Erhvervsfondsudvalgetsforslag.3.8.3. Uddelinger i andre værdier end kontanterFSR – danske revisorer (FSR) oplyser, at uddelinger i andre værdier endkontanter i henhold til FSRs oplysninger forekommer i praksis forholds-vis ofte i erhvervsdrivende fonde. Efter FSRs opfattelse er det ikke hen-sigtsmæssigt, at der i alle situationer skal være krav om en vurderingsbe-retning. FSR finder, at kravet om en vurderingsberetning kan være velbe-grundet ved uddeling af aktiver, der har været i fondens eje i en årrækkefor at sikre fondens ve og vel, hvorimod det virker formalistisk at kræveen vurderingsberetning for nyindkøbte aktiver, der skal anvendes til ud-deling. FSR foreslår derfor, at der indføres mulighed for at undtage frakravet om vurderingsberetning, hvis eksempelvis erhvervelsen af aktiveter sket inden for de seneste seks måneder, og hvis ledelsen skønner, atmarkedsværdien af aktivet ikke er højere end den oprindelige anskaffel-sespris.

Kommentar

:I selskabsloven er der en udtrykkelig bestemmelse om ud-betaling af udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, i andre værdier endkontanter.Det er som følge heraf foreslået, at der medtages en udtrykke-lig bestemmelse herom, hvilket også Erhvervsfondsudvalget foreslog.I overensstemmelse med Erhvervsfondsudvalgets forslag er det endvidereforeskrevet, at de beskyttelsesgarantier, der stilles i selskabsloven vedudbetaling af udbytte i andre værdier end kontanter skal iagttages, når enerhvervsdrivende fond foretager en uddeling i andre værdier end kontan-ter. Det vurderes således ikke, at der er tilstrækkeligt tungtvejende grun-de til, at der på dette punkt skulle være forskel på udbytte fra et selskabog en uddeling fra en erhvervsdrivende fond.Erhvervsfondsudvalget vurderede endvidere, at det forekommer yderstsjældent, at en erhvervsdrivende fond foretager en uddeling i andre vær-dier end kontanter, og at det typiske er, at fondens uddelinger er kontantemidler, som er reserveret til køb af et givent aktiv m.v., hvilket ikke vil

være omfattet af den foreslåede bestemmelse om uddelinger i andre vær-dier.Det har også indgået i overvejelserne, at en forskel i reglerne for selska-ber og erhvervsdrivende fonde vil bidrage til at skabe forvirring blandtbrugerne af reglerne.3.8.4. Præcisering af uddelingsbegrebetFSR – danske revisorer (FSR) bemærker, at uddelingsbegrebet bør præci-seres blandt andet i forhold til underskudsgarantier og udlån, der værdi-ansættes til dagsværdi.

Kommentar:

En uddeling sker typisk ved overførsel af kontanter frafonden til den uddelingsberettigede.En uddeling kan imidlertid ske på anden måde end ved overførelse afkontanter eller et formuegode fra fonden.Det kan eksempelvis ske ved, aten erhvervsdrivende fond yder et lån på favorable rentevilkår, og hvorden aftalte rente på lånet eksempelvis er mindre end markedsrenten. I så-danne tilfælde vil den herved opståede renteforskel udgøre en uddelingfra fonden. Det samme gælder, hvis en erhvervsdrivende fond udlejer enlejlighed til under markedslejen. I den situation vil forskellen mellemmarkedslejen og den leje, som lejeren betaler, udgøre en uddeling. Enerhvervsdrivende fond kan også foretage uddelinger ved at stille garanti-er/kautioner uden at blive kompenseret herfor helt eller delvist.I lyset af FSRs bemærkning vil uddelingsbegrebet blive præciseret yderli-gere, således at der opnås klarhed over, hvad der gælder.3.9. KlageadgangAdvokatrådetog Danske Advokaterbemærker, at Erhvervsfondsudvalgetfandt det hensigtsmæssigt, at afgørelser truffet i medfør af lov om er-hvervsdrivende fonde kan indbringes for Erhvervsankenævnet, uanset omafgørelsen er truffet som fondsmyndighed eller registreringsmyndighed.Advokatrådet og Danske Advokater tilkendegiver, at de fuldt ud kan til-slutte sig udvalgets synspunkter og ser positivt på indførelsen af en admi-nistrativ klageadgang. Efter Advokatrådets og Danske Advokaters opfat-telse er det af hensyn til retssikkerheden væsentligt, at man ved klagead-gangens ikrafttræden undgår at skabe et modsætningsforhold mellemfond og bestyrelsesmedlemmer, herunder hvad angår spørgsmålet om af-holdelse af omkostninger til klage- og ankesager. Advokatrådet og Dan-ske Advokater opfordrer til, at der i lovteksten eller på anden måde ska-bes klarhed om problemstillingen, hvor fondsmyndigheden forholder sigtil berettigelsen af, at fonden afholder omkostninger til klage- eller anke-sager, hvor fondsmyndigheden er modpart.

Kommentar:

Advokatrådet og Danske Advokater peger på den situation,hvor en afgørelse truffet af fondsmyndigheden indbringes for domstolene

eller erhvervsankenævnet og som vil pådrage fonden sagsomkostninger.Generelt vil fondens sagsomkostninger i forbindelse med ankenævnssagerog retssager i forbindelse med fondsmyndighedsafgørelser være udgifter,som fonden må afholde, hvis bestyrelsen træffer beslutning om at føre sa-gen for at tjene fondens interesser. Det er op til fondsbestyrelsens selv-stændige afgørelse at vurdere, hvorvidt det er i fondens interesse at på-klage en fondsmyndighedsafgørelse til ankenævnet eller anlægge en sagherom ved domstolene. Der kan imidlertid konkret være sager, hvor fon-dens interesser ikke vil være sammenfaldende med bestyrelsens eller detenkelte bestyrelsesmedlems interesser. Det kan være situationer, hvor derer mistanke om uregelmæssigheder med fondens aktiver og formue imodstrid med fondens interesser eller eventuelt et påbud fra fondsmyn-digheden til et eller flere bestyrelsesmedlemmer om at tilbagebetale etvederlag, der findes for højt. I sådanne situationer vil fonden og det en-kelte bestyrelsesmedlem have modstridende interesser, og fonden kan isådanne tilfælde derfor ikke afholde udgifter til sagsomkostninger for depågældende bestyrelsesmedlemmer. Bemærkningerne til bestemmelsenom klageadgang vil blive præciseret i overensstemmelse med dette.Det er afgørende, at der fremover bliver en reel prøvelse af fondsmyn-dighedens afgørelser, hvilket foreslås sikret ved, at der ved Erhvervsan-kenævnet nedsættes en særlig enhed af fondssagkyndige, hvilket i det væ-sentligevil ske på samme måde,som når ankenævnet vurderer sager omeksempelvis kapitalmarkedsforhold og nationaløkonomi. De særligtfondskyndige vil deltage ved Erhvervsankenævnets vurdering af fonds-myndighedens afgørelser i fondsforhold, og skal på baggrund af deressagkundskab kunne forstå fonde og deres fundatser og evne at fortolkestifters hensigt og ønsker, når fondsmyndighedens skønsmæssige afgørel-ser prøves i nævnet. Dette vil blive præciseret i det endelige lovforslag,der således vil indeholde en ændring af lov om Erhvervsankenævnet.3.10. De foreslåede ændringer i årsregnskabslovenFSR – danske revisorer (FSR) bemærker, at der i de generelle bemærk-ninger til lovforslaget argumenteres for, at der er mange mindre er-hvervsdrivende fonde i Danmark, der kun er omfattet af klasse B i års-regnskabsloven. Det anføres endvidere i bemærkningerne, at oplysnin-gerne er vigtige som led i tilsynet med fondene, og at oplysningskravenederfor skal gælde alle erhvervsdrivende fonde, og kravene er som konse-kvens heraf foreslået indsat i reglerne for klasse B-virksomheder. FSRanfører, at de som udgangspunkt er enig heri, idet FSR dog forudsætter,at de lempelser m.v., der gælder klasse B-virksomheder, også gælder til-svarende for de erhvervsdrivende fonde. FSR nævner i den forbindelse, atdet i lovforslaget foreslås, at ledelsesberetningen for en erhvervsdrivendefond fremadrettet skal indeholde en redegørelse for fondsledelse og enredegørelse for fondens uddelingspolitik. Virksomheder omfattet af klas-se B er imidlertid kun forpligtet til at udarbejde en ledelsesberetning, hvisder er sket væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomi-ske forhold. FSR foreslår i forlængelse heraf, at der indarbejdes mulighedfor, at disse oplysninger om fondsledelse og uddelingspolitik kan fremgå

af en note. FSR anfører i den forbindelse også, at der efter deres opfattel-se ikke altid bør kræves udarbejdelse af en ledelsesberetning for en er-hvervsdrivende fond omfattet af regnskabsklasse B.Advokatrådet henviser til, at der i udkastet til lovforslag er foreslået ind-sat bestemmelser i årsregnskabsloven, hvorefter ledelsesmedlemmerssamlede vederlag i fonden og andre koncernselskaber skal oplyses. Derskal endvidere efter forslaget oplyses om fondens transaktioner mednærtstående, ligesom Erhvervsstyrelsen gives mulighed for at fastsætteyderligere regler om, at oplysninger også skal gives for andre former forvederlag. Advokatrådet nævner i den forbindelse, at de nævnte oplys-ningspligter i praksis vil kunne give anledning til et omfattende admini-strationsarbejde.

Kommentar:Et

af formålene med forslaget til den nye lov om erhvervs-drivende fonde er at styrke tilsynet med de erhvervsdrivende fonde. Enafgørende forudsætning for at føre et effektivt tilsyn er oplysninger. Deforeslåede regler bl.a. vedrørende ledelsens vederlag og fondens udde-linger skal ses i sammenhæng hermed. Disse ændringer har dog også tilformål at bidrage til øget gennemsigtighed i fondene. Det vurderes, at deadministrative byrder, som fondene herved pålægges, opvejes af de forde-le, oplysningerne giver. De foreslåede yderligere oplysningskrav blevdrøftet i Erhvervsfondsudvalget og svarer til udvalgets forslagI forhold til FSRs bemærkning skal det bemærkes, at det ikke har væretintentionen, at små erhvervsdrivende fonde, der i dag ikke er pligtig atudarbejde en ledelsesberetning fremadrettet skal udarbejde en sådan somfølge af de nye krav om redegørelse for fondsledelse og redegørelse foruddelinger. Lovforslaget vil som følge heraf blive ændret således, at enfond, der ikke har pligt til at udarbejde en ledelsesberetning, kan medtagede to nye redegørelser i en note.3.10.1. Transaktioner mellem en fond og dens nærtståendeDanmarks Rederiforeningog DIfinder, at den foreslåede bestemmelse omtransaktioner mellem en fond og dens nærtstående medfører en skærpelse afoplysningskravene for fonde sammenlignet med kapitalselskaber. Kapitalsel-skaber skal således i modsætning til den foreslåede bestemmelse for fondealene oplyse om sådanne transaktioner med nærtstående parter, hvis transak-tionen ikke er indgået på normale markedsvilkår. Danmarks Rederiforeningog DI finder i forlængelse heraf, at lovforslaget på dette punkt vil medføreen væsentlig administrativ byrde for de erhvervsdrivende fonde, da mangefonde på nuværende tidspunkt ikke udarbejder koncernregnskaber. Dan-marks Rederiforening anfører endvidere, at lovforslaget i praksis vil medførekrav til fondene om at etablere vidt forgrenede informations- og forretnings-gange mellem fonden og de nærtstående parker, jf. IAS 24, alene for at kun-ne udarbejde denne note om transaktioner med nærtstående. Danmarks Re-deriforening og DI foreslår på den baggrund, at oplysningsforpligtelsen fortransaktioner mellem nærtstående parter og fondene følger samme princip,som gælder for kapitalselskaber, hvilket betyder, at det alene vil være trans-aktioner, der ikke er på markedsvilkår, der skal forklares i årsregnskabet.

FSR – danske revisorer (FSR) nævner, at bestemmelsen om nærtstående ikkeomfatter stifter og væsentlige gavegivere, hvilket kunne overvejes medtaget idefinitionen. FSR anfører endvidere, at den foreslåede bestemmelse om fon-des transaktioner med nærtstående er mere omfattende end den gældende be-stemmelse, som også omfatter kapitalselskaber, der alene omfatter transakti-oner på ikke-markedsmæssige vilkår, ligesom undtagelsen om transaktionermellem virksomheden og datterselskaber ikke foreslås gældende for er-hvervsdrivende fonde. FSR henleder opmærksomheden på, at konsekvensenheraf er, at der vil være forskel på oplysningskravet eksempelvis efter, ommodervirksomheden er en fond eller et selskab. Det kan efter FSRs opfattel-se måske opfattes som en uhensigtsmæssig forskelsbehandling. FSR tilken-degiver dog samtidig, at det er deres generelle opfattelse, at alle transaktio-ner med nærtstående parter bør oplyses, også dem på markedsvilkår. FSR erderimod af den opfattelse, at kravet om oplysning om, hvorvidt transaktio-nen er gennemført på almindelige markedsvilkår, bør udgå. Hvis der forelig-ger en transaktion på ikke-markedsmæssige vilkår, vil der fondsretligt væretale om en ulovlig uddeling, og forholdet vil i så fald være omfattet af lov-givningen på anden vis.

Kommentar:

Bestemmelsen om oplysninger om transaktioner med nært-stående parter omhandler transaktioner med de personer, som påvirkerbeslutningstagningen i fondens ledelse, eller med de, der er underlagtkontrol af fonden eller dens ledelse. En gavegiver eller en stifter, som ik-ke deltager i ledelsen af fonden, er ikke nærtstående, da de ikke påvirkerbeslutningsprocessen i fonden. Der skal derfor ikke oplyses om transakti-oner med disse.Det er korrekt, at der iden foreslåede bestemmelse om fondes transaktio-ner med nærtstående er lagt op til en skærpelse i forhold til, hvad dergælder for kapitalselskaber, idet der for fondene er lagt op til, at transak-tioner på markedsmæssige vilkår også skal oplyses. Dette skal imidlertidses i sammenhæng med fondsmyndighedens tilsyn. Det vurderes såledessom en relevant information for fondsmyndigheden at kende til omfangetaf transaktioner med nærtstående for at føre et betryggende tilsyn. Hvor-vidt der er tale om markedsvilkår beror på et skøn. Ledelsen i en er-hvervsdrivende fond kan således have den opfattelse, at en transaktion ergennemført på markedsvilkår, selv om den reelt begunstiger en nærtstå-ende person. Fondsmyndigheden kan derfor have en interesse i at efter-prøve ledelsens dokumentation for, at transaktionerne er gennemført påmarkedsvilkår, hvis der er tale om en erhvervsdrivende fond med mangesådanne transaktioner, eller hvor enkeltstående transaktioner udgør væ-sentlige beløb.I fondsmyndighedens risikobaserede udvælgelse af erhvervsdrivende fon-de, der skal udtages til nærmere kontrol, kan det således være et relevantkriterium at se på omfanget af transaktioner med nærtstående parter. Erder tale om betydelige transaktioner f.eks. køb afvæsentligt aktiv såsom etdatterselskab af fonden, kan der være grundlag for en nærmere undersø-gelse af vilkårene i handelen.

Erhvervsstyrelsen har flere gange undersøgt transaktioner mellem en er-hvervsdrivende fond og dens nærtstående. Det er desværre i flere tilfældekonstateret, at der har været gennemført transaktioner, som har begun-stiget ét eller flere ledelsesmedlemmer.Som påpeget af FSR vil en transaktion, der ikke er sket på markedsvilkår,skulle præsenteres som en uddeling eller et vederlag til ledelsen, alt efterhvem der er modparten. I lyset heraf vurderes det, at det ikke er nødven-digt at stille krav om, at det i relation til transaktioner med nærtståendeoplyses, om transaktionen er sket på markedsmæssige vilkår, og dettekrav vil derfor udgå af den foreslåede bestemmelse. Dette vil også bringeoplysningskravet tættere på den internationale regnskabsstandard, IAS24, som allerede anvendes af de børsnoterede virksomheder i deres kon-cernregnskab.3.10.2. Oplysning om ledelsesvederlagDansk Aktionærforening anfører, at det er vigtigt, at en fond i sin årsrapportog ved meddelelser i løbet af regnskabsåret oplyser, hvordan fondens midleranvendes og placeres, herunder fondens omkostninger til enhver form for af-lønning og honorarer, som fonden yder.FSR - danske revisorer (FSR) henleder opmærksomheden på, at hvis der ertale om en fond kun med en bestyrelse, og hvor kun ét bestyrelsesmedlemmodtager vederlag, vil fonden kunne undlade at oplyse om ledelsesvederla-get. FSR bemærker, at dette er i overensstemmelse med, hvad der gælder idag for selskaber, men det er efter FSRs opfattelse spørgsmålet, om det erhensigten med den foreslåede nye lovgivning, jf. de generelle bemærkningertil lovforslaget og målet med at indføre oplysningskravet. FSR tilkendegiver,at muligheden for at undlade oplysning om vederlag i sådanne situationer ef-ter deres opfattelse ikke bør være åben for erhvervsdrivende fonde.Advokatrådet finder det betænkeligt at offentliggøre ledelsesmedlemmerssamlede vederlag, når fastsættelsen heraf beror på en konkret vurdering. Ad-vokatrådet nævner i den forbindelse også, at oplysningerne herom kan dannegrundlag for misvisende/negative fremstillinger i offentligheden til skade forfondene og ledelserne i disse.

Det er korrekt som påpeget af FSR, at hvis kun et bestyrelsesmedlemmodtager vederlag, vil fonden kunne undlade at oplyse om ledelsesveder-laget. Det er uvist, hvor mange erhvervsdrivende fonde der er karakteri-seret ved, at det kun er ét ledelsesmedlem, der modtager vederlag, mendet vurderes at være yderst begrænset, hvilket også skal ses i sammen-hæng med, at ligestillingen af bestyrelsesmedlemmer, der betyder, atsamtlige bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, ansvar og for-pligtelser, medfører, at bestyrelsesmedlemmerne skal have det samme ve-derlag. Der kan dog differentieres på baggrund af særlige funktioner el-ler lignende, og de forekommer således relativt ofte, at formanden for be-styrelsen modtager et vederlag, der er større end de menige bestyrelses-medlemmer. I lyset heraf vurderes det ikke, at der er behov for på dettepunkt at ændre lovforslaget.Det skal i øvrigt bemærkes, at årsregnskabsloven allerede indeholder etoplysningskrav om vederlag til ledelsen i mellemstore og store virksom-heder, herunder aktie- og anpartsselskaber, samt erhvervsdrivende fonde.Forslaget har til primært til formål at udstrække den eksisterende be-stemmelse til også at omfatte de små erhvervsdrivende fonde. Herudoverer bestemmelsen tilpasset fondenes særlige forhold og regulering og hin-drer i videst mulig udstrækning omgåelse.3.10.3. Præsentation af en fonds uddelingerFSR - danske revisorer (FSR) finder, at det i overensstemmelse med Er-hvervsstyrelsens gældende administrative praksis bør præciseres i års-regnskabsloven, at en fonds uddelinger skal fremgå af fondens årsregn-skab som en uddeling i overskudsdisponeringen under resultatopgørelsen.

Kommentar:

På nuværende tidspunkt fremgår det ikke udtrykkeligt afårsregnskabsloven, at en fonds uddelinger skal fremgå af fondens års-regnskab som en uddeling i overskudsdisponeringen.I lyset af FSRs kommentar vil der i lovforslaget blive medtaget en yderli-gere ændring til årsregnskabsloven, således at det fremover er klarhedomkring dette.3.11. IkrafttrædenRealkreditrådet bemærker, at det fremgår af udkastet til lovforslag, at er-hvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for den nye lovs ikraft-træden. Realkreditrådet tilkendegiver i den forbindelse, at de går ud fra,at bestemmelsen omkring bestyrelsens pligt til at forholde sig til dekommende anbefalinger for god fondsledelse ikke bliver sat i kraft, før deendelige anbefalinger er udstedt. Realkreditrådet nævner i tilknytninghertil, at der er behov for, at fondene har en rimelig tidsfrist til efterlevel-se af de nye anbefalinger.

Kommentar:

Bestemmelsen vedrørende bestyrelsens pligt til at forholdesig til de kommende anbefalinger for god fondsledelsebliver ikke sat i

kraft, før de endelige anbefalinger har været sendt i høring ogendeligtudstedt.Det forventes, at der vil blive udpeget en komité for god fondsledelse iumiddelbar forlængelse af lovforslagets vedtagelse. Herefter må det for-ventes, at komitéen vil prioritere arbejdet med udkast til anbefalinger forgod fondsledelse.Komiteens udkast til anbefalinger skal sendes i høring, inden komiteenendeligt fastlægger disse, hvilket vil blive præciseret i bemærkningerne tillovforslaget.3.12. Øvrige forhold3.12.1. SkatDanmarks Rederiforening anfører, at det i forhold til lovforslagets erklæ-rede mål om at fremtidssikre fondsmodellen er væsentligt, at der skabesmulighed for skattemæssig succession. Danmarks Rederiforening be-mærker, at det i den sammenhæng vil være hensigtsmæssigt, at stiftelse afen erhvervsdrivende fond ved indskud af en bestående virksomhed ellerkapitalandelene heri, kan ske ved skattemæssig succession. Dette vil efterDanmarks Rederiforening styrke fondsmodellen betydeligt.

Kommentar:I

aftalerne om Vækstplan DK fremgår det, at regeringen,Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative er enigeom, at der fra 2016 skal indføres mulighed for skattemæssig successiontil erhvervsdrivende fonde, så en virksomhed kan overdrages til en fondved arv eller gave, uden at der skal ske beskatning. På denne baggrunder det besluttet, at der skal skabes mulighed for skattemæssig successionmed henblik på at fremtidssikre fondsmodellen.

4. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatrådet, Arbejderbevægel-sens Erhvervsråd, Akademikernes Centralorganisation, ArbejdsmarkedetsTillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens Fælles-udvalg, CEPOS – Center for Politiske Studier, Copenhagen Business School,Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks National-bank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktio-nærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret MarkedspladsA/S, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugs-rådgivning – Videnscentret for Landbrug, Dansk Management Råd, DanskStandard, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Forsik-ringsfunktionærers Landsforening, Danske maritime, Danske Regioner, Da-tatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Aktuarforening,Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, DenDanske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Ko-operative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det

Økonomiske Råds Sekretariat, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrel-sen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningenaf interne revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension,Forsvarsministeriet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere og investorer, GrønlandsSelvstyre, Handelshøjskolen Århus, HK Handel, Håndværksrådet, Ingeniør-foreningen i Danmark, InvesteringsForeningsRådet, IT-branchen, Justitsmi-nisteriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Komiteen for god Sel-skabsledelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommu-nekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunernes Revision, Kri-stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriet, Ku-ratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsor-ganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Liberale Er-hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljømi-nisteriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Forsk-ning, Innovation og Videregående uddannelser, Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet forSundhed og Forebyggelse, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copen-hagen A/S, Nets (Payment Business Services), Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, REVIFORA - foreningen forrevision, økonomi og ledelse, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Revisorkom-missionen, Roskilde Universitetscenter, Sammenslutningen Danske Andels-kasser, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skatte-ministeriet, Social- og integrationsministeriet, SRF Skattefaglig Forening,Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet(SØIK),Statsministeriet, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien iDanmark, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministe-riet, Værdipapircentralen og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Følgende organisationer, foreninger m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Advokat Carsten Fode, Advokat Knud Foldschack og advokat Line Bar-fod, Advokatrådet, Carlsbergfondet, Danmarks Rederiforening,DanskAktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, De SamvirkendeKøbmænd,DI,Egmont Fonden, FSR – danske revisorer,Hans Egmont-Petersen, Håndværksrådet, Kulturministeriet, Landsorganisationen iDanmark (LO), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Ministeriet for Føde-varer, Landbrug og Fiskeri, Novo Nordisk Fonden, Realkreditrådet,Rockwool Fonden og Social-, Børne- og Integrationsministeriet

Følgende organisationer, foreninger m.v. har afgivet høringssvar

uden bemærkninger:Aalborg

Universitet,Arbejdsskadestyrelsen,DanskByggeri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Domstolsstyrelsen,Forbrugerombudsmanden, Rigsrevisionen, Skatteministeriet,SRF Skatte-faglig Forening, Syddansk Universitet, Undervisningsministeriet, Øko-nomi- og Indenrigsministeriet.

Høringssvar med ingen selvstændige bemærkninger, men som samti-

digt henviser til andre organisationers m.v. høringssvar