Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 154:

Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde.

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 12.03.2014).

Den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Kim Andersen.

Tak for det. Det lovforslag om erhvervsdrivende fonde, som vi her har til første behandling, er et meget vigtigt og et stort og teknisk lovforslag. Det er vigtigt, fordi det er en hovedlov, en grundlov, kan man måske endda kalde det, for de erhvervsdrivende fonde her i landet, og det er typisk nogle af vores allerstørste foretagender, der er organiseret på den måde. Det er virksomheder, koncerner, som betyder rigtig meget for værdiskabelsen i vores samfund, som giver mange arbejdspladser, og som står for valutaindtjening og for vækst og udvikling. Det er naturligvis vigtigt, at sådan nogle virksomheder har nogle tidssvarende og gode rammevilkår, og at man har en lovgivning bag sig, som er moderne og til at administrere ud fra.

Det lovforslag her bygger på et meget omfattende forarbejde, og det følger op på den modernisering af selskabslovgivningen, som vi vedtog her i Folketinget i 2009. Vi er i Venstre positive over for erhvervsministerens lovforslag, og jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti, som ikke kan være til stede, og sige, at De Konservative også er positive.

Lovforslaget er uhyre detaljeret. Det definerer og angiver anvendelsesområdet for en erhvervsdrivende fond. Det forklarer noget om kommunikationsrelationerne mellem myndighederne på området. Det angiver krav om frister og registrering, kapitalkrav, krav om revisionsbestemmelser, om udlodninger og anden kapitalafgang, om fusioner og vedtægtsændringer, og om opløsning og overgang mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende fonde osv. osv.

Regeringens formål med at fremsætte forslaget er at som nævnt at modernisere lovgivningen, regelsættet bag de erhvervsdrivende fonde. Det er for at øge gennemsigtigheden, transparensen hos de erhvervsdrivende fonde, herunder rammerne for ledelsen, dennes sammensætning og uafhængighed. Det knytter som nævnt også an til reformen af selskabslovgivningen fra 2009.

Der er i forbindelse med en sådan omfattende erhvervslovgivning naturligvis nogle spørgsmål, også selv om jeg i høj grad anerkender, at lovforslaget bygger på et grundigt forudgående arbejde. Vi vil i udvalgsbehandlingen stille nogle spørgsmål, fordi vi synes, der er lidt, der skal klarlægges, men det er som sagt ud fra en meget positiv tilgang. Vi synes måske nok, at det kunne være interessant lige at få belyst forholdet mellem Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Begge styrelser vil også fremadrettet være fondsmyndighed, men vi skal jo også sikre, at der så er en ligelig og sammenlignelig sagsbehandling og en ligelig og effektiv sagsbehandling i de to styrelser. Og vi skal i den forbindelse sørge for, at vi kan stå inde for retssikkerheden i styrelserne, som administrerer fondsmyndigheden.

Ligeså kunne vi måske overveje lidt at få beskrevet den forskel der er, ved vi har et register, som fortsættes for erhvervsdrivende fonde, men ikke for andre fonde. Ligeledes er der spørgsmålet om § 133, stk. 4, i lovforslaget om dispensationsmuligheder for erhvervsdrivende fonde stiftet før 1985. Det er en dispensation, som giver en fleksibilitet i en intern organisationsopbygning, men man kan spørge, om det ikke skulle være en generel dispensation, som også var fremadrettet, og som gav virksomhederne nogle handlemuligheder.

Endelig vil vi nok gerne i udvalgsarbejdet dyrke selve fondsbegrebet lidt, definitionen af det, og måske også spørge lidt ind til, om det ikke bør tydeliggøres, at skærpelsen af fondsbegrebet ikke finder sted over for eksisterende fonde, sådan som det er tilfældet i et andet lovforslag, vi netop har til behandling.

Endelig vil vi også gerne have belyst, om påbud, anbefalinger fra fondsmyndigheden ikke skal kunne påklages til en højere instans.

Men i det hele taget vil vi være konstruktive i udvalgsbehandlingen. Der er mange interesser i det her lovforslag, og det skal vi anerkende. Der er også mange relevante parter, som har spørgsmål – også for at få nogle ting defineret – og det vil vi gå konstruktivt ind i, og det håber jeg også at ministeren vil. Og hvis vi har den tilgang til det alle sammen, ender vi nok med at få et ganske godt og fremadrettet, fornuftigt forslag ud af det.

Der er en spørger. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Kim Andersen havde, synes jeg, nogle gode ting, som det vil være godt at kigge på i udvalgsarbejdet, bl.a. omkring det med fondsmyndigheden, hvor der jo er to myndigheder fremadrettet, Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Jeg synes, at det umiddelbart er en god, mindelig løsning, at man lader folk fortsætte med det, de har i dag, men jeg tænker, om det ikke fremadrettet kunne være en idé, at man sagde, at for nye erhvervsfonde var der trods alt kun en myndighed der, som f.eks. kunne være Erhvervsstyrelsen, så man sikrede, at man fik en ensrettet praksis fremadrettet. Det kunne sikkert også give noget administrativ lettelse, og der kunne være flere forskellige gode argumenter.

Så jeg vil bare høre, hvad hr. Kim Andersens umiddelbare holdning er til, at man i hvert fald for nye erhvervsfonde siger, at der skal det altså være den samme fondsmyndighed, der har kontrollen med dem.

Ordføreren.

Jeg synes da, at vi skal være åbne over for at få det spørgsmål belyst. Det er jo aldrig nogen skade til at blive klogere.

Med hensyn til det om de to fondsmyndigheder tilkendegav jeg ikke, om jeg var tilfreds eller det modsatte. Jeg tilkendegav, at vi skulle sikre, at der ikke var et problem med retssikkerheden, når vi havde to instanser, og at vi også havde en ligelig og lige effektiv varetagelse af administrationsmyndigheden i de to instanser. Det var det, jeg tilkendegav.

Der er ikke yderligere fra hr. Dennis Flydtkjær? Så takker vi ordføreren fra Venstre, Kim Andersen, og næste ordfører er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne.

Ud over at være blandt de største danske virksomheder, stå for cirka 20 pct. af aktiviteten i dansk erhvervsliv og tegne sig for størstedelen af den private sektors forskning og udvikling, har virksomhederne A. P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Novozymes, Grundfos og Danfoss det til fælles, at de er ejet af en erhvervsdrivende fond. Det er nok de færreste, der tænker over, at fondsejerskab på mange måder er en særlig dansk model, når det kommer til virksomhedseje. Det kan vi på mange måder være tilfredse med, for de erhvervsdrivende fonde har med deres særlige kapitalstruktur nemlig vist sig at gøre de virksomheder, de ejer, rigtig robuste – også i krisetider.

For til forskel fra kapitalfonde og hedgefonde bliver de erhvervsdrivende fonde nemlig ved med at holde fast ved deres virksomheder, og det sikrer stabilitet, det sikrer arbejdspladser, og det sikrer, at virksomheder overlever talrige generationsskifter, længe efter at stifteren er gået bort. Det er sundt for dansk erhvervsliv, og det sikrer en række af de største danske virksomheder mod spekulative overtagelser.

Vi har i 2009 moderniseret selskabsloven generelt, men netop de erhvervsdrivende fonde var ikke omfattet af det arbejde. Derfor ønsker vi med dette lovforslag at indføre en ny, moderniseret lov om erhvervsdrivende fonde. Den skal sikre, at det fortsat vil være attraktivt at drive erhverv med en fond som ejer, og det skal give de erhvervsdrivende fonde gode rammer at drive erhvervsudvikling inden for.

I de seneste år har der været flere sager om, hvorvidt der er gennemsigtighed nok og tilsyn nok med de erhvervsdrivende fonde, ligesom der har været fokus på uheldige sammensætninger af ledelsen. Det er årsagen til, at vi med lovforslaget vil skabe klare rammer for de erhvervsdrivende fondes ledelser, deres sammensætning og deres uafhængighed. I »Vækstplan DK«, som blev aftalt sidste år, indgår en ordning, der forbedrer mulighederne for at etablere nye erhvervsdrivende fonde i Danmark. Jeg ser en naturlig sammenhæng mellem den mulighed og den foreliggende lovrevision.

Lovforslaget bygger på det arbejde, som Erhvervsfondsudvalget har foretaget med henblik på at lave en modernisering. Lovforslaget kommer til at medføre en grundlæggende modernisering af lovgivningen, og det er altså fuldstændig i tråd med den reform af selskabsloven, som blev gennemført i 2009. Lovforslaget sikrer, at der er den størst mulige parallelitet mellem selskabsloven og loven om erhvervsdrivende fonde, og gør lov om erhvervsdrivende fonde mere sammenhængende, moderne og fleksibel. Lovforslaget indeholder regler om rammerne for ledelserne, deres sammensætning og for, hvordan man styrker ledelsen af de erhvervsdrivende fonde, ligesom der bliver nedsat en særlig komité, som skal komme med anbefalinger for god fondsledelse.

Lovforslaget har endvidere til hensigt at øge gennemsigtigheden omkring ledelsen, herunder hvordan bestyrelsens vederlag er sammensat, og hvilke krav der stilles til revisor. For at forbedre gennemsigtigheden i de erhvervsdrivende fonde foreslås det endvidere, at fondene i deres årsregnskab fremover skal redegøre for deres uddelingspolitik, lige som det også foreslås, at fondenes uddelinger i de forgangne år skal opdeles i hovedkategorier. Herudover foreslås en styrkelse af revisors rolle samt fondsmyndighedens tilsyn med de erhvervsdrivende fonde, herunder opfølgning på bestyrelsernes redegørelse for god fondsledelse.

Med lovforslaget ønsker vi at styrke fondsejerskabets helt unikke muligheder for at udvikle virksomhederne på en langsigtet og ansvarlig måde. Det gør vi ved at sikre, at det fortsat er attraktivt at drive erhverv med en fond som ejer, og ved at der skabes øget gennemsigtighed og klare rammer for fondenes struktur og ledelser. Det mener vi samlet set er den bedste måde at bevare og udvikle danske produktionsarbejdspladser på.

Socialdemokraterne støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Det her er jo en lov fra 1985, som bliver revideret, og målet er at skabe ligestilling mellem erhvervsdrivende fonde og andre virksomhedsformer som f.eks. aktieselskaber. Der har været det her udvalg, Erhvervsfondsudvalget, som også er blevet beskrevet af de to foregående ordførere, og som har udført et stort stykke arbejde for at komme med nogle gode anbefalinger om, hvordan man nu kan rette det her til, så det bliver mere tidssvarende og mere lig med det, man kender fra andre lovgivninger. Det er noget mere lig det, man kender fra selskabslovgivningen, og det synes jeg egentlig er ganske positivt.

Noget af det, der er i forslaget, er jo, at man får en øget åbenhed om bestyrelsesaktiviteter og uddelinger. Der bliver også lavet noget om i forhold til fondsmyndighedens beføjelser. En mindre ting er, at fonden skal indgå i navnet, som man kender det i dag fra aktieselskaber osv.

Så der er mange gode ændringer i det, og det eneste, jeg sådan lige vil pille en smule ved, er det med fondsmyndigheden, hvor man opretholder den nuværende todeling af funktionen, kan man sige, hvor det er Civilstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen. Nogle har den ene, og nogle har den anden, og man siger så, at det skal de så fremadrettet meget mindeligt have lov til. Jeg kan forstå, at der i Erhvervsfondsudvalget var delte meninger om, hvad de skulle kunne vælge, og jeg tror, at vi i Dansk Folkeparti godt kan se, at det nok ikke kan genere nogen, at det fortsætter på den måde, men vi tænker, at fremadrettet kunne det måske være positivt, hvis man trods alt for nye erhvervsfonde vælger at sige, at de så skal have Erhvervsstyrelsen, mest fordi der så sikres en mere ensartet praksis. Der kan også være nogle administrative lettelser i det. Så vi håber da i hvert fald, at vi kan få erhvervsministeren til at kigge på i udvalgsarbejdet, om ikke det kunne være en mulighed fremadrettet.

En ting, jeg også lige vil nævne, som jeg synes er positiv, er jo, at den her fondsmyndighed skal komme med nogle klare regler for bestyrelsens pligter og også nogle anbefalinger for god fondsledelse. Der er vel ikke nogen, der kan tage skade af, at der ligger nogle gode, klare retningslinjer for det. Det gælder også den del med, at man fremadrettet får mere åbenhed om, hvad der sker af uddelinger fra fondene, at det skal indgå i vedtægternes bestemmelser, eller at de skal offentliggøre det osv. Det synes jeg også er ganske positivt.

Så jeg synes, det er et udmærket forslag, som jeg vil tro at vi i Dansk Folkeparti ender med at stemme for, men der kan selvfølgelig være nogle ting i forhold til det, jeg nævnte med fondsmyndigheden, vi lige skal have kigget på i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Det Radikale Venstres ordfører, Ida Auken.

Danmark har en unik fondsmodel for erhvervsdrivende fonde, og den har jo været med til at sikre, at vi har kunnet bevare og udvikle en lang række danske virksomheder. Det er virksomheder, der måske for længst kunne være blevet solgt til udlandet, og arbejdspladser, der kunne være rykket ud af landet.

Det lovforslag, vi behandler i dag, har til formål at modernisere den lovgivning, der ligger til grund for de erhvervsdrivende fonde. I 2009 moderniserede man selskabsloven, og nu er turen så kommet til en tilsvarende modernisering af loven om erhvervsdrivende fonde. Det lovforslag, vi behandler i dag, bygger på arbejdet i et udvalg, Erhvervsfondsudvalget, der afleverede sin rapport i december 2012.

Det er blevet nævnt, hvilke fortræffeligheder der er i dette lovforslag, men der er fire ting, jeg synes man skal fremhæve, nemlig at der kommer skærpede krav til ledelserne af de erhvervsdrivende fonde, hvilket er godt; at der kommer større gennemsigtighed, herunder f.eks. krav om øget åbenhed om ledelsens vederlag; at revisors rolle bliver skærpet, hvilket vil sige, at hvis revisor finder kritisable forhold, skal man indrapportere det til fondsmyndighederne; og at fondsmyndighederne får bedre mulighed for at føre tilsyn med ledelserne.

Det Radikale Venstre mener, det er en god idé at sikre og videreudvikle den danske fondsmodel, og kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF's Steen Gade.

Tak for det. Jeg synes, at det er et godt forslag til modernisering og, kan man sige, præcisering og til at skabe gennemsigtighed på et område, som vi har en stor interesse i at modernisere. Som andre ordførere har været inde på, er også SF optaget af, at man bevarer den her form for erhvervsdrivende fonde – det tror vi er godt for det danske samfund; andre har argumenteret for det, så det vil ikke bruge mere tid på. Jeg hæfter mig ved nogle af de forbedringer, som jeg synes er i det.

Vi får en definition af begrebet erhvervsdrivende fond, og det tror jeg er vigtigt, for vi har jo i virkeligheden, jeg vil ikke sige et virvar, men rigtig meget uklarhed med hensyn til, hvad der er fonde og foreninger, og hvad der er erhvervsdrivende, og hvad der ikke erhvervsdrivende og sådan, og det er jo den virkelighed, vi har i dag.

Så det med at lave en definition af det, det, at vi får åbenhed om uddeling og vederlag til bestyrelser, det, at bestyrelsernes, kan man sige, pligter og ansvar bliver præciseret – og at vi dermed får skabt mere gennemsigtighed – er vigtigt. Og jeg synes også, at de ting, der ligger her, altså om revisors rolle, der styrkes, og det med indberetningspligten til fondsmyndigheden, hvis en revisors fratræden eller ophør skyldes uenighed mellem bestyrelse og revisor, og det, at man styrker fondsmyndigheden, og det, at man kan indbringe afgørelser til Erhvervsankenævnet, er vigtige ting.

Altså, alle de der ting er jo en nødvendig modernisering, som gør, at vi er sikre på, at det er effektivt, at det er transparent, at det er sammenligneligt med de virksomheder, der drives efter almindelig selskabslovgivning, efter anden selskabslovgivning, og dermed mener jeg faktisk også, det virkelig er en fordel for de erhvervsdrivende fonde.

Det betyder jo ikke, at der ikke godt kan være et par krøller indimellem, altså at nogle af dem så føler sig lidt i klemme. Og det synes jeg ser ud til at være blevet løst rimeligt, ved at man kan få lov til at vælge, hvor man er registreret, og at der er nogle overgangsordninger.

Vi vil selvfølgelig kigge på det i udvalget, men vi er positive over for det og regner det som sikkert, at vi kan stemme for den her lovgivning. Vi kunne måske, når vi drøfter det, også benytte lejligheden til i hvert fald at få diskuteret hele resten af fondsverdenen, for måske også at få lidt mere klarhed på det område og se på, hvilken proces der i givet fald skal sættes i gang, for at vi kan få lidt mere tydelighed og lidt mere gennemsigtighed på resten af fondsområdet.

Der er et spørgsmål fra Frank Aaen, Enhedslisten.

Det var bare, fordi det jo lød, som om SF synes, det er en rigtig god idé med de her fondsejede virksomheder. Er SF ikke enig i, at når noget er fondsejet, er der i virkeligheden tale om den døde hånd, som man kalder det? Det vil sige, at det er en fond, som der ikke er nogen form for demokratisk indflydelse i, altså som nogle, der engang for mange år siden tjente en masse penge, har indsat nogle mennesker til at styre, og det er dem, der i virkeligheden styrer enormt store virksomheder, som har meget stor betydning for den danske økonomi.

Er det virkelig noget, SF synes er en god idé? Er den døde hånd noget, man synes er dejligt? Eller skulle man måske lige overveje, om ikke der er brug for at demokratisere ejerskabet, også i de der kæmpestore virksomheder, der i dag er domineret af fonde?

Ordføreren.

Altså, hvis alternativet er aktieselskaber – og det ved jeg da at hr. Frank Aaen en gang imellem ser nogle problemer i, altså hvis der er nogle, der køber nogle aktier i et aktieselskab, som hr. Frank Aaen ikke kan lide – og det er jo det, der er den reelle valgmulighed for de virksomheder, vi snakker om her, altså at de i stedet kan gå ind og blive aktieselskaber, så synes jeg da, det er meget fornuftigt, at de usikkerheder og den manglende gennemsigtighed, der også eksisterer inden for det her område, bliver repareret, så vi får en gennemsigtighed, så vi får en tydeliggørelse af ansvar og effektivitet, og så borgerne får mulighed for også at se, hvilke uddelinger der er, hvilke vederlag der gives, og hvordan de gives.

Så jeg synes faktisk, at det er en klar forbedring i forhold til dagens situation, som jeg synes det er svært at være imod.

Frank Aaen.

Jo, men jeg synes jo sådan set, det er meget gennemsigtigt. Jeg kan godt se, hvem det er, der bestemmer i Danfoss, Grundfos, LEGO, A.P. Møller og alle de andre. Jeg kan godt se, hvem der styrer det. Det har jeg da ikke noget problem med, det er gennemsigtigt. Der er bare ikke nogen indflydelse på det.

Altså, det er udemokratisk; det er den døde ånd, der bestemmer over de virksomheder, og det gør de jo så, bl.a. i kraft af at de har nogle enorme skattefordele, fordi de selskaber jo lige præcis mestendels består af ubeskattede overskud. Altså, de har jo modtaget en masse aktier og en masse andre aktiviteter og aktiver, som ikke er blevet beskattet, fordi de er blevet proppet ned i en fond – og så sidder der nogle mennesker og styrer den fond.

Jeg kan ikke forstå, at SF ikke synes, det er et lige så stort problem, som vi synes. Altså, vi synes, det er et kæmpestort problem – udemokratisk, virkelig styring af nogle kæmpestore virksomheder, som er lagt under den døde hånd. Det synes jeg godt I kunne sætte mere spørgsmålstegn ved.

Tak for det. Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er en fundamental forskel på angrebsvinkel, vi står og diskuterer her. Vi kan jo heller ikke blive færdige med det lige nu.

Det her er betydelig bedre end det, vi har i dag. Der er gennemsigtighed. Der er mere gennemsigtighed i forhold til vederlag og uddelinger, altså med hensyn til hvem der får pengene, osv. Der er en fondsmyndighed, som styrkes i forhold til de virksomheder. Når man er i gang med at forbedre de her steder – som har været præget også af uigennemskuelighed og af nogle af de ting, som hr. Frank Aaen siger – så er mit instinkt at sige ja til de forbedringer. Det er sådan, jeg har tænkt mig at være praktisk socialist.

Tak til SF's ordfører. Næste ordfører er Stine Brix fra Enhedslisten. Værsgo.

Så kan jeg jo fortsætte der, hvor SF's ordfører slap, for vi har sådan set også tænkt os at sige ja til det her forslag. Jeg er for så vidt enig i, at det her forslag indeholder nogle ganske små forbedringer – det ved jeg at hr. Frank Aaen også er enig i, for vi har drøftet det sammen. Så jeg tror, at hr. Frank Aaen efterlyste en mere generel debat om fonde. Men det er for så vidt rigtigt, at der her er nogle ganske få forbedringer. Langt hen ad vejen er det jo et lovforslag, som også viderefører en række bestemmelser, som allerede gælder i dag, men på nogle områder er der også nogle justeringer. Nogle af dem er allerede blevet fremhævet i debatten, f.eks. øget åbenhed i forhold til vederlaget, en skærpet kontrol med fonde og flere uafhængige medlemmer af bestyrelsen. Og det kan vi for så vidt godt nikke ja til, men det ændrer jo ikke ved de grundlæggende spørgsmål omkring fonde.

Så har der været en diskussion om de to fondsmyndigheder, og det vil vi sådan set også gerne have belyst yderligere. Jeg kan forstå, at der også i pressen har været noget diskussion om, hvorvidt man nu skulle sammenlægge det under Erhvervsministeriet, eller om man skulle dele det to. Og det er lidt uklart for mig, hvad begrundelsen egentlig er for, at man har valgt at opretholde de to særskilte systemer. På en eller anden måde virker det lidt, som om det er Carlsbergfondets ønske om af historiske årsager at bevare en tilknytning til Justitsministeriet, der er en af årsagerne til det, men det kunne jo også være, at der var nogle andre grunde. Men kunne vi ikke få lidt mere at vide om, hvorfor det er klogt at opretholde de her to systemer? Det synes jeg kunne være rigtig interessant.

Men altså, vi er positive over for de ændringer, der ligger her.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Nu har Enhedslisten nævnt alt det, som vi er mindre begejstret for ved det her lovforslag.

Det er et lovforslag, som er udarbejdet på baggrund af Erhvervsfondsudvalgets rapport fra december 2012. Formålet er at modernisere loven vedrørende erhvervsdrivende fonde. Vi er også positive over for det her lovforslag, og det er vi i vid udstrækning, fordi vi har kunnet konstatere, at høringssvarene generelt er meget positive. Vi vil sådan set ikke stille os i vejen for, at lovforslaget som helhed bliver vedtaget.

Vi deler dog nogle af de synspunkter, som også fremgår af høringssvarene, nogle af de enkelte kritikpunkter, der er, bl.a. det kritikpunkt, som Dansk Erhverv fremfører i deres høringssvar, hvor de fremfører det argument, at der ikke er nogen grund til at opretholde to fondsmyndigheder. Det er et synspunkt, som vi deler. Ministeren kan naturligvis korrekse mig, men det virker, som om der er nogle ældre fonde, som får nogle privilegier her, som de har haft og får lov til at videreføre, idet de har haft en kontakt med Civilstyrelsen. Og som et liberalt parti bryder vi os ikke om, at man får specielle privilegier af magthaverne. Men det kan jo være, at der er en helt anden forklaring på det. Det kan ministeren jo uddybe.

Vi vil da også sige, at det ikke virker hensigtsmæssigt ud fra sådan et administrativt og omkostningsmæssigt synspunkt, at der skal være to fondsmyndigheder.

Dansk Industri har også nogle enkelte kritikpunkter, som vi finder fornuftige, bl.a. om den del af lovforslaget, som omhandler udpegning af medlemmer til en fonds bestyrelse, og der deler vi det synspunkt, at lovforslaget bør tilpasses, således at eksisterende fonde ikke skal ændre den nuværende bestyrelses sammensætning.

Men overvejende er vi positive over for det her lovforslag og vil stille spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet. Og det kan jo være, at vi sammen med Venstre, som jeg også forstod havde nogle punkter, de gerne ville have uddybet, kan nå til en eller anden enighed og få vedtaget det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren. Værsgo.

Jeg skal sige tak for den positive modtagelse, som forslaget har fået. Det er jo rigtigt, som Venstres ordfører konstaterede, at det her er grundloven for de erhvervsdrivende fonde, og at arbejdet har været grundigt belyst, i og med at et udvalg har sat sig ned og arbejdet tingene grundigt igennem igennem mange år, sådan at vi nu får en modernisering af loven, som har været påkrævet længe.

I forhold til formålet med det her er det jo heldigvis at få endnu flere erhvervsdrivende fonde. Det skal vi ikke lægge skjul på at vi ønsker fra regeringens side, og det tror jeg også at et stort flertal i Folketinget ønsker, fordi vi synes, at det er godt, som også den socialdemokratiske ordfører konstaterede, for Danmark, godt for dansk erhvervsliv, at vi har erhvervsdrivende fonde også af den størrelse, som det er tilfældet i dag. Det gør, at vi har noget at bygge videre på, og det er jo et minde, der er blevet sat af mange driftige, dygtige erhvervsfolk, som ikke kun har betænkt sin egen nærmeste familie, men også har betænkt Danmark med, at man skal have en virksomhed for fremtiden. Det vil jeg i hvert fald gerne kvittere for at de mennesker har tænkt på. Det synes jeg er en styrke og en fordel for Danmark.

Så har der været rejst en række spørgsmål om fondsmyndigheden, og hvor den skal høre til henne. Er den måde, det er indrettet på, hensigtsmæssig både bagudrettet og fremadrettet? Jeg lover, at jeg selvfølgelig i forbindelse med udvalgsarbejdet og spørgsmål og andet vil drøfte det med Folketingets partier og også gerne tage en drøftelse derudover for at få afklaret eventuelle uoverensstemmelser. Det her er ikke noget, der bør dele os for fremtiden, så selvfølgelig skal vi finde en mindelig løsning på det.

Baggrunden for, at det endte, som det endte mange steder, er, at vi i videst muligt omfang har fulgt udvalgets indstillinger, og direkte til hr. Joachim B. Olsen kan jeg sige, at der jo også i udvalget har været diskuteret, at netop nogle af de ældre fonde af historiske årsager har ønsket, at de har deres myndighed forankret i f.eks. Civilstyrelsen. Det kan man jo også nogle gange godt respektere, uden at retssikkerheden eller alle principperne falder bort af den grund, men som sagt drøfter jeg meget, meget gerne alt, hvad der er her, med udvalgets medlemmer.

Må jeg nævne en enkelt ting, som har været fremme i pressen, og som har ligget mange af fondene på sinde. Det har været, at man med det her også sikrer, at den ankeinstans, som der skal være i forbindelse med afgørelser, der bliver truffet af myndigheden, også sikrer, at man får en fair og ordentlig, redelig behandling af fondene. Der har vi været inde og komme med forslag direkte om, at vi kommer med ændringer, sådan at i Erhvervsankenævnet i sager om fondsretslige forhold skal behandlingen ske under deltagelse af særlige fondssagkyndige, så vi på den måde sikrer, at der er en ordentlig retstilstand for de eventuelle sager, der måtte blive påklaget.

Meningen er selvfølgelig, at vi gerne vil have mange flere fonde i Danmark, men at vi selvfølgelig også skal sikre, at de bliver behandlet ordentligt af de myndigheder, som nu engang tager sig af det. Så det er meget vigtigt for os at understrege, at det har vi gjort alt, hvad vi kunne, for at imødekomme med det her forslag.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs- og Vækstministeren. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.