Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 153:

Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love. (Ændring af leveringsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt til private, one stop shop-ordning, udvidelse af definitionen af investeringsgoder, ophævelse af ordningen for udenlandsk indregistrerede turistbusser m.v.).

Af skatteministeren (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 12.03.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen som Venstres ordfører.

Handel med elektroniske ydelser sker let over grænserne. Danskerne bruger internettet til at handle ikke bare i Danmark, men også i EU og andre lande, og det er en fordel for os som forbrugere, det er let for virksomhederne og det øger konkurrencen. Det er grundlæggende ganske godt. Men det er selvfølgelig ikke så godt, hvis vores momsregler betyder, at konkurrencevilkårene for virksomhederne ikke er lige. Hvis danske virksomheder er dårligere stillet i konkurrencen på grund af momsreglerne, så en virksomhed i eksempelvis Luxembourg kan konkurrere om de danske forbrugeres gunst alene ud fra den fordel, at momsreglerne giver en virksomhed i Luxembourg en konkurrencefordel, gør det det jo svært for danske virksomheder. Det er selvfølgelig heller ikke så heldigt, hvis det betyder, at de momsindtægter, man regnede med man skulle have i Danmark, svækkes.

Derfor er det grundlæggende ganske fornuftigt, at EU har vedtaget et direktiv, der sikrer, at momsen skal afregnes i forbrugslandet, altså der, hvor vi som forbrugere bor. Det skal gælde for elektroniske ydelser, teleydelser og ting, der minder om det. Hidtil har det alene været virksomheder uden for EU, der skulle sikre, at der blev afregnet moms i forhold til forbrugslandet, men når det har været inden for EU, har det alene være der, hvor virksomheder var repræsenteret, at momsen skulle afregnes. Det er i øvrigt et område, der har været temmelig meget fokus på. For sker der nu egentlig den afregning af moms, særlig for virksomheder uden for EU, til den danske statskasse? Det er der i hvert fald stor diskussion om. Vi har haft flere samråd i Skatteudvalget om sagen med det udgangspunkt, at danske butikker oplever ulige konkurrence.

Men med EU-direktivet vil vi stå en situation, hvor der fra den 1. januar 2015 skal betales moms i forbrugslandet. Det er ganske fornuftigt. Og for at sikre, at det ikke skal blive et administrativt kaos, og at virksomhederne kan have styr på reglerne alle steder og indberette til 28 forskellige landes skattemyndigheder, så etableres der samtidig en såkaldt one stop shop-ordning, som betyder, at virksomhederne alene skal afregne moms over for den skattemyndighed i det land, hvor virksomheden er hjemmehørende, og så er det skattemyndigheden der, der sætter momsen videre til de relevante lande. Det er som sagt tiltag, som vi i Venstre grundlæggende finder positive.

Til gengæld finder vi det så uforståeligt, at regeringen bruger anledningen til at indkræve flere skatter og afgifter. Derfor vil det i Venstres øjne være ganske naturligt, når EU-reglerne giver større indtægter, at skatter og afgifter sænkes andre steder. Sådan gjorde VK-regeringen i 10 år. Hvis EU-regler betød stigende skatter og afgifter, skulle indtægterne herfra krone til krone gå til at sænke skatter og afgifter andre steder. Derfor er det også ganske klart, at hvis Venstre skal støtte forslaget, skal merprovenuet bruges til at sænke skatter og afgifter andre steder.

Det synes vi faktisk regeringen allerede burde have taget initiativ til, for regeringen har jo efterhånden gentagne gange sagt, at det ikke er regeringens politik generelt at hæve skatter og afgifter. Nu ved jeg godt, at regeringen har sagt noget mange gange og så har gjort det modsatte, men nu har regeringen jo så helt konkret chancen for at leve op til budskabet ved at lade det her lovforslag følge af, at det merprovenu, der kommer ind, bruges til at sænke skatter og afgifter andre steder. Det er Venstres klare opfordring til regeringen i forbindelse med det her lovforslag, og det er også en forudsætning for, at vi kan støtte det.

Lovforslaget indeholder desuden forskellige elementer, som efter regeringens opfattelse har til formål at imødegå misbrug af momsreglerne. Det gælder i forhold til investeringsgoder og udenlandsk indregistrerede turistbusser. Det lyder umiddelbart tilforladeligt. Der er dog i høringssvarene rejst kritik særlig af modellen for investeringsgoder, og det vil vi selvfølgelig fra Venstres side kigge nærmere på under udvalgsarbejdet.

Som sagt mener vi i Venstre, at merprovenuet fra forslaget skal bruges til at sænke andre skatter og afgifter, og det er som sagt forudsætningen for, at vi kan støtte forslaget, hvis intentioner vi deler.

Hr. Ole Birk Olesen, en kort bemærkning.

Jeg skal høre til det her princip om, at der skal betales moms, afhængig af hvilket land forbrugerne bor i. Det er da et helt nyt princip for EU's indre marked. Når vi køber vores chokolade syd for grænsen eller lejer en bil hos Fleggaard eller køber noget andet i udlandet, så opkræves momsen da i forhold til, hvad momsen er i det land, hvori varerne købes. Det synes jeg da også er ganske naturligt at det er sådan. Det er også meget gavnligt, fordi det jo er sådan noget, der er med til at lægge et pres på de enkelte lande til ikke at hæve afgifter og moms i det uendelige, for hvis landene gør det, så kan borgerne jo vælge at handle i andre lande. Hvorfor skal vi nu til at aflive det princip?

Ordføreren.

Forudsætningen for nogle af de ting, som hr. Ole Birk Olesen beskriver, er, at man som udgangspunkt selv henter varerne. Og man kan sige, at her er der jo ikke nogen levering. Det foregår hjemme ved computeren, og jeg synes ikke, det er rimeligt, at en dansk virksomhed, fordi den ligger i Danmark, bliver presset i konkurrencen, fordi det er momsreglerne, der gør, at det bliver dyrere at drive virksomheden fra Danmark, end hvis det var fra Luxembourg.

Så vil jeg høre, om Venstres konsekvens af det så er, at jeg, hvis jeg køber mit Netflixabonnement i Tyskland eller på en ferie i Luxembourg, så skal betale lokal moms, eller om Venstre på linje med det her lovforslag mener, at jeg stadig væk skal betale dansk moms, fordi jeg bor i Danmark.

Ordføreren.

Jeg tror, at det, der er udgangspunktet, uden det skal blive særlig teknisk, er, at man afregner der, hvor man køber det, når man befinder sig i udlandet, men jeg er helt sikker på, at hr. Ole Birk Olesen kan få afklaret den tekniske udformning under udvalgsarbejdet.

Jeg synes egentlig, at det er et ganske rimeligt princip, at vi sikrer, at virksomheder, der konkurrerer i Danmark, konkurrerer om at være dygtigst og ikke om at lade sig registrere i et andet land for at bruge forskellige momssatser. Jeg troede, at vi var enige om, at det handler om at være bedst til at drive virksomhed, dygtigst til at drive virksomhed, og at dem, der på den baggrund kunne levere den skarpeste pris, ville være med til at vinde forbrugernes gunst og stå stærkt i konkurrencen. Det er i hvert fald den tilgang, vi har til det fra Venstres side.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Argumentationen for, at det skal være sådan her i forhold til moms, er vi selvfølgelig fuldstændig enige i. Mit spørgsmål går på, at problemstillingen også kendes fra andre områder. Der er f.eks. store virksomheder, der arbejder på internettet, som har store reklameindtægter, der stammer fra Danmark, men den indkomst, firmaerne får fra de reklamer, bliver ikke beskattet i Danmark, men bliver f.eks. beskattet i Irland. Skal vi også kigge på det i den retning, så vi er sikre på, at man ikke placerer virksomheder i de lande, hvor man kan undgå at betale den skat, som man skal, af sin fortjeneste i Danmark?

Ordføreren.

Jeg overlader det trygt til de danske skattemyndigheder at sørge for, at de virksomheder, der tjener penge i Danmark, også betaler den skat i Danmark, som de skal.

Hr. Frank Aaen.

Men enhver opmærksom avislæser vil vide, at det ikke sker. Nogle af de meget store virksomheder, der har meget store indtægter fra reklamevirksomhed i Danmark, betaler ikke skat i Danmark. Så jeg synes, det er lidt for letsindigt bare at overlade det til myndighederne. Jeg synes også, at der burde lægges politisk pres på.

Ordføreren.

Nu er det nu en gang de danske skattemyndigheder, der har ansvaret for at kontrollere, at virksomhederne betaler den skat, som de skal. Jeg er mere tryg ved, at det er skattemyndighederne, der tilser det, end at det er mig, der gør det.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. John Dyrby Paulsen, som Socialdemokratiets ordfører.

Jeg skal undlade at gennemgå de tekniske detaljer i det her forslag, L 153. Det synes jeg at min kollega fra Venstre gjorde så ganske udmærket. Men jeg har et par enkelte kommentarer i kølvandet på lovforslaget.

Det er jo vores grundlæggende holdning, at vi skal betale skat i Danmark, og jeg tror også, at de fleste danskere gør det med glæde, fordi de i virkeligheden får mere ud af deres skattekroner, end de ville have gjort med en anden samfundsmodel. Det tror jeg at man skal være glad for.

I forlængelse af det kan man jo sige, at på de områder af skattesystemet, hvor der kan foregå skattesvindel, f.eks. momssvindel, er det jo vigtigt, at vi sætter ind og forsøger at komme svindelen til livs. Det er noget af indholdet i det her forslag. Det er godt, og det hilser vi naturligvis velkommen. Kan man også sørge for, at danske virksomheder får bedre konkurrencebetingelser og konkurrencevilkår i forhold til udenlandske virksomheder, er der også grund til at hilse det velkommen.

Så alt i alt er der mange gode grunde til at støtte det her lovforslag, og det gør vi selvfølgelig også fra socialdemokratisk side.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Det er bare, fordi jeg bliver lidt træt, hver gang jeg hører en socialdemokrat sige, at danskerne betaler deres skat med glæde. De forskellige mange ture hen over grænsen for at betale mindre i skat tyder på, at det er med betragtelig mindre glæde, at man betaler sin skat i Danmark, end Socialdemokraterne påstår.

Så jeg vil gerne høre hr. John Dyrby Paulsen, om hr. John Dyrby Paulsen, når han er på rejser til udlandet eller bare et smut nede over grænsen, handler ting dernede, som er billigere, fordi skatterne er lavere, eller om hr. John Dyrby Paulsen undlader at gøre det, fordi han så er så glad for at betale skat, at han hellere vil købe tingene i Danmark.

Ordføreren.

Nu tror jeg nok, at jeg i min ordførertale – nej, jeg tror det ikke, jeg ved det – sagde »de fleste danskere«. Jeg er fuldstændig klar over, at medlemmer af Liberal Alliance ikke betaler deres skat med glæde, det står mig fuldstændig krystalklart. Men jeg tror stadig, når det kommer til stykket, at hvis man spørger danskerne generelt, om de betaler skat med glæde i forhold til det, de får for den, vil langt, langt de fleste sige ja.

Og så til det mere personlige spørgsmål, om jeg handler sådan regelmæssigt nede over grænsen: Nej, det gør jeg ikke.

Hr. Ole Birk Olesen.

Altså, jeg tror, de fleste danskere betaler deres skat, fordi de ellers kommer i fængsel, og ikke fordi de er glade for at betale deres skat. Men spørgsmålet lyder jo stadig væk til hr. John Dyrby Paulsen: Hvis hr. John Dyrby Paulsen benytter sig af anledningen, når hr. John Dyrby Paulsen er ude af landet, til at købe ting, der er billigere, fordi der ikke skal lægges så meget i skat i udlandet, så tyder det jo på, at hr. John Dyrby Paulsen heller ikke betaler sin skat med glæde, men gerne undgår at betale skat, fordi han faktisk er glad for at undgå det.

Ordføreren.

Hvis man skulle tage den argumentation et skridt videre, betyder det, at har vi bare én krone i grænsehandel, så er det ensbetydende med, at danskerne ikke betaler deres skat med glæde. Den argumentation, den konklusion holder ikke i virkeligheden. Man kan altså ikke sætte lighedstegn mellem de to ting. At nogle kører ned over grænsen, er jo helt legitimt – det er ikke ulovligt på nogen måde, det kan danskerne, og det gør de måske også, specielt dem i de egne, der ligger i nærheden af grænseregionerne. Men det er da ikke på nogen måde et udtryk for, at danskerne så ikke betaler skat med nogenlunde glæde og er glade for de velfærdsydelser, der følger med, og er glade for det danske velfærdssystem. Det tror jeg faktisk langt, langt de fleste danskere er.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Som beskrevet af de to foregående ordførere omhandler det her lovforslag flere elementer. Det første er en ændring af beskatningsstedet for salg til private af elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, hvor det tidligere har været sådan, at det var i sælgers hjemland, man betalte momsen, og hvor det fremadrettet bliver i købers hjemland eller modtagerlandet, man skal afregne momsen. Det har jo været sådan indtil nu, at det faktisk har været en stor fordel for de lande, der har haft en lav moms, fordi folk, der leverede de her teleydelser, kunne slå sig ned i et land med lav moms og derfor havde en konkurrencefordel. Dermed også sagt, at Danmark ikke havde en fordel, fordi vi jo er et af de lande, der har en høj moms. Så derfor er det her i høj grad en fordel for danske selskaber, som stilles bedre i konkurrencen, og derfor kan Dansk Folkeparti selvfølgelig støtte den del.

Også delen om one stop shop-ordningen, som det hedder, kan vi støtte, fordi det er en administrativ lettelse, at virksomheder ikke behøver at blive indregistreret i mange forskellige lande, men kan nøjes med at betale momsen til deres hjemlige myndigheder, som derefter får delt momsen ud til de forskellige lande, man nu skylder det.

Der er også delen om imødegåelse af misbrug af momsregler, hvor der er noget om it-ydelser, der skal omfattes af definitionen for investeringsgoder. Det er ikke noget jeg har indtryk af der er et kæmpe problem i. Men i og med at det er blevet kendt nu, at der kan være den her udnyttelsesmulighed, er det selvfølgelig naturligt, at vi prøver på at få lukket det, inden det bliver et reelt momshul. Så det støtter vi også.

Vi støtter også de forenklede regler vedrørende udenlandske turistbusser. Det er ganske positivt. Det er jo sådan, at udenlandske turistbusser har haft en konkurrencefordel i forhold til de danske selskaber. Den konkurrencefordel bliver nu fjernet, så der bliver lige konkurrence mellem de udenlandske og de danske selskaber, og det er selvfølgelig også noget, vi kan støtte i Dansk Folkeparti.

Jeg vil lige nævne her til sidst, at forslaget giver et merprovenu på 75 mio. kr., som for danskerne jo betyder, at de får højere priser og kommer til at betale mere. Så der kunne vi jo godt tænke os, at man tog med i overvejelserne eventuelt at få puttet det her ind i en kommende vækstpakke – forhandlinger, som kommer her om lidt – så man kompenserede danskerne på andre områder, så det ikke bare blev en skattestigning.

Men Dansk Folkeparti kan som udgangspunkt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak for det. Som min socialdemokratiske kollega, hr. John Dyrby Paulsen, allerede har gjort opmærksom på, er der en lang række ting i det her, som samlet set er udtryk for sund fornuft. F.eks. hanker vi op i momsreglerne og sikrer ens behandling. Det er jo også med til at skabe ens konkurrencevilkår for danske virksomheder. Så man kan sige, at det her er udtryk for at lave nogle nødvendige tekniske ændringer, og det er samlet set noget, vi kan støtte i Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Lovforslaget imødegår misbrug af momsregler på tværs af EU-grænser og skaber derfor lige og ens vilkår for alle, og det er vi fra SF's side tilhængere af. Derudover gennemfører lovforslaget også allerede vedtagne EU-regler.

Vi er positive over for ændringer af momsloven, da det imødegår den konkurrenceforvridning, der er sket på grund af forskellige momssatser internt i EU. Danske forbrugere lokkes af lavere priser i udlandet, når de handler på nettet. Ændringen af beskatningsstedet for elektroniske ydelser til forbrugslandet og indførelse af en one stop shop-ordning er derfor positivt. Det vil øge konkurrenceevnen for specielt danske netvirksomheder og forhåbentlig på den måde fastholde virksomheder og arbejdspladser i Danmark.

Der er også sket en forvridning af konkurrencen på vognmandsområdet, da der har været forskellige regler for henholdsvis dansk og udenlandsk registrerede køretøjer. Dette lovforslag gør også op med den forskelsbehandling.

Alt i alt gør lovforslaget konkurrencen på tværs af EU mere lige, og SF støtter derfor op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Enhedslisten kan også støtte forslaget. Der er nogle, der mener, at de øvrige partier, der støtter forslaget, også skal være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til – og der vil vi da, når vi optager forhandlinger med regeringen, jo så også sige, hvad vi synes provenuet fra den her lov skal bruges til; naturligvis vil vi det.

Som jeg lige sagde før i en kort bemærkning, er problemet jo større end det med momsen, for nogle af de store it-aktører, som tjener ret mange penge på at sælge reklamer i Danmark, f.eks. Google, sørger jo for, at indtægten fra disse reklamer bliver bogført i Irland; sådan var det i hvert fald for et par år siden, og jeg tror ikke, det har ændret sig – og i og med at man får det bogført i Irland, slipper man med irsk selskabsskat. Dette skal ses i modsætning til, hvis det er et dansk firma, som tjener penge på reklamer, der bliver leveret på internettet; de får så indtægten i Danmark og betaler også dansk skat. Og derfor synes vi i virkeligheden, at det her ganske udmærkede forslag om at sikre, at man ikke kan konkurrere på lav moms i forhold til at have it-virksomhed, internethandel, også bør gælde på skatteområdet. Og derfor vil vi i udvalgsarbejdet tage fat i den problemstilling, som har været debatteret i Danmark, men også i andre EU-lande, gennem årene, altså om ikke det også er urimeligt, at der er den mulighed for at undgå at betale skat, som nogle af de her internetfirmaer benytter sig af.

Så det er et spørgsmål, der vil komme til skatteministeren, altså i forhold til nogle andre problemstillinger, der er i familie med det, vi behandler i dag, om lav moms. Men vi støtter forslaget og ser frem til at være med til at bruge provenuet sammen med regeringen.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Til daglig synes jeg vi bruger meget tid på, også i Liberal Alliance, at fortælle om, hvad EU ikke duer til, og alle de fejl, EU laver, og det er jo, fordi EU har mange fejl og laver mange forkerte ting, men så skal man jo også huske at rose EU, når EU laver gode ting. En af de rigtig gode ting i forbindelse med EU er, at borgerne nu kan handle på tværs af grænserne, og at de kan betale skat og afgifter af købet i det land, hvor de køber varerne. På den måde kommer der så et vist pres på medlemslandene og på deres politikere.

Altså, en af grundene til, at vi har sænket afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer i Danmark, og at der fortsat er mere at gøre dér, og at de ikke er steget til uanede højder, er jo, at vi frygter, at danskerne så bare kører over grænsen og handler dér i stedet for, og så går statskassen glip af pengene.

Det er godt for danskerne, det er godt for de danske forbrugere, at der på den måde er et pres på politikerne her i Folketinget for ikke at bruge løs af penge, som de bare kan opkræve nærmest gratis hos danskerne, men at det har konsekvenser, hvis man hæver skatterne for meget.

Det pres ønsker man med det her lovforslag så at fjerne, når det handler om at købe nogle digitale produkter over nettet, bl.a. musik, bøger, film, streamingtjenester og Netflix osv., som er blevet så populært. I praksis vil det betyde, at Netflix, som i dag opererer fra Luxembourg med 3 pct. moms, fremover vil skulle opkræve dansk moms på 25 pct., så et Netflixabonnement vil ikke længere koste 79 kr. om måneden, men altså i omegnen af 100 kr. om måneden.

Vi synes, at danskerne betaler rigeligt i skat i forvejen, så vi er sådan set glade for, at et Netflixabonnement f.eks. kun koster 79 kr. og ikke 100 kr.

Så derfor vil vi ikke støtte det her lovforslag – både fordi vi hylder princippet om fri handel over grænserne med lokale skatter og lokale afgifter, og fordi vi synes, at danskerne betaler rigeligt i skat i forvejen. Så vi må stemme nej til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti synes, at det er et ganske glimrende forslag. Det, at man betaler moms det sted, hvor kunden er, er kun et rimeligt princip. Vi har et indre marked, som betyder øget konkurrence. Det er til fordel for erhvervslivet og for Danmark, men der må også være rimelige spilleregler. Der må være et level playing field, hvor man kan konkurrere på samme vilkår. Så derfor synes vi, det er rimeligt, at man betaler moms det sted, hvor kunden er.

Vi synes også, det er fornuftigt, at man laver en sådan one stop-enhed, så man på den måde kan samle betalingerne og momsen et sted. Og de andre ændringer, der er lagt op til af turistformændene osv, synes vi også lyder ganske fornuftige.

Så kan der være nogle definitionsspørgsmål inden for it-området. Jeg kan se af nogle af høringssvarene, at der er uklarhed om nogle definitioner, og det vil vi prøve at dyrke under udvalgsbehandlingen. Men vi er fra konservativ side positive over for forslaget.

Der er to med korte bemærkninger. Først hr. Ole Birk Olesen.

Jeg skal bare have det helt på det rene: Det Konservative Folkepartis synes og vil støtte, at brugere af Netflix i Danmark fremover ikke skal betale 79 kr. for deres Netflixabonnement, men i stedet skal betale ca. 100 kr. som følge af, at man her pålægger dem at betale ekstra moms. Er det korrekt?

Vi synes, det er rimeligt, at man som kunde betaler moms i Danmark og ikke kan lukrere på at flytte momsstedet rundt til forskellige steder. Det giver en ulige konkurrence. Så vil jeg hellere bruge pengene på at sænke skatter og afgifter i Danmark, i stedet for at man flytter virksomheden ud af Danmark, så indtægterne slet ikke kommer til Danmark.

Hr. Ole Birk Olesen.

Altså, der er jo mange butikker, der flytter uden for Danmark. Fleggaard har etableret store butikker syd for grænsen, fordi man dér kan sælge med tysk moms og tyske afgifter. Det mener jeg da ikke at Det Konservative Folkeparti vil lave om på. Hvorfor skal det så lige gælde, når man køber et Netflixabonnement eller e-bøger eller musik over nettet? Hvorfor skal der være den forskel? Det forstår jeg ikke.

Ordføreren.

Jamen alle må for min skyld gerne tage ned til Fleggaard og købe ind. Vi har bare den holdning i Det Konservative Folkeparti, at vi vil sænke afgifterne, specielt punktafgifterne, så der ikke er incitament til at køre ned til Fleggaard og handle. Det bringer vi med til vækstforhandlingerne, altså at man får sænket afgifterne. Vi kan se, det har hjulpet at sænke afgifterne på læskedrikke og på øl, så salget er faldet i grænsehandelsbutikkerne.

Med hensyn til det konkrete er det mere movable, altså mere flytbart. Man kan etablere en adresse i et andet land og så tilbyde en tjeneste i Danmark. Der synes vi, det er rimeligt, at man betaler moms det sted, hvor kunden er. Og kunden er jo i Fleggaards tilfælde i grænsebutikkerne. Hvis det er Netflix, er kunden i Danmark. Det er den definition, der må være.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Vi er enige i, at momsen skal betales dér, hvor kunden er. Det er okay. Mener Det Konservative Folkeparti så også, at skatten på en indkomst skal ligge i det land, som indkomsten kommer fra? [Lydudfald] ... at der er nogle firmaer, som har enormt store indtægter fra reklamer, der bliver solgt i Danmark via et i Danmark baseret selskab, men indkomsten bliver flyttet, og dermed bliver beskatningen flyttet – f.eks. til Irland.

Ordføreren.

Det er der jo internationale regler, der regulerer. Det kan både være transferpricing, og det kan være regulering af, hvor skatten hører hjemme. I det her tilfælde, når vi taler om momsen, er det et initiativ, der er etableret fra EU's side, og som vi også kan støtte.

Hr. Frank Aaen.

Nu har jeg forstået på et forslag, der kommer til behandling om ikke så lang tid her i Folketingssalen, at Det Konservative Folkeparti ikke altid bare accepterer internationale regler, men også har sin egen holdning. Det var i virkeligheden Det Konservative Folkepartis holdning, jeg spurgte til. Mener Det Konservative Folkeparti, at indkomst genereret i Danmark skal beskattes i Danmark? Eller er det o.k., at indkomst genereret i Danmark bliver flyttet til skattely eller lavskattelande?

Ordføreren.

Udgangspunktet for al lovgivning er jo, at man skal beskattes i det land, hvor indtægterne er opstået. Det er udgangspunktet også for international lov. Det gælder også for vurderingen af, hvor indkomsterne er, når det handler om tjenester på nettet. Hr. Frank Aaen nævner reklamer osv. Men det er reguleret ved internationale aftaler. Man sidder ved konferencer og aftaler, hvordan det skal beskattes. Der følger vi selvfølgelig de aftaler, der er aftalt ved internationale konferencer.

Tak til den konservative ordfører. Så er det skatteministeren.

Jeg vil gerne takke for den overvejende positive modtagelse af forslaget. Med forslaget gennemføres allerede vedtagne EU-regler om beskatningsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio-tv-spredningsydelser solgt til private forbrugere samt en tilhørende one stop shop-ordning. Beskatningsstedet ændres pr. 1. januar 2015, således at momsen af de her ydelser skal betales i forbrugslandet. Den del af forslaget skaber ens konkurrencevilkår for virksomheder med salg af de omhandlede ydelser, uanset hvor de er etableret, og det er til gavn for de danske virksomheder.

Det ændrede beskatningssted for ydelserne betyder som udgangspunkt, at virksomhederne skal angive og indbetale moms i alle de EU-lande, hvor de har private kunder. For at gøre det let at sikre, at virksomhedernes administrative byrder ikke øges, indføres samtidig en one stop shop-ordning. I den ordning skal danske virksomheder angive og indbetale al momsen til SKAT, som så sørger for fordelingen til de relevante forbrugslande.

Herudover indeholder forslaget to ændringer, der skal hindre et konstateret misbrug af momsreglerne. For det første foreslås, at visse ydelser med samme egenskab som materielle investeringsgoder også skal anses som investeringsgoder. Det drejer sig f.eks. om dyre it-systemer. Forslaget vil sikre, at fradraget for moms foretaget ved indkøb af de her ydelser skal reguleres, hvis ydelserne inden for en 5-årig periode bruges til formål, der ikke giver det samme fradrag, f.eks. momsfri formål. Dermed udvides den almindelige reguleringsforpligtelse for investeringsgoder af disse ydelser.

For det andet foreslås, at en eksisterende forenklet ordning for udenlandske turistbusser ophæves, og det vil sikre en ens momsmæssig behandling af danske og udenlandske vognmænds kørsel her i landet, og derudover tilnærmes de danske regler EU's momsregler på området.

Jeg vil gerne takke for debatten, og jeg vil selvfølgelig også erklære mig villig til at svare på spørgsmål af mere teknisk karakter under udvalgsbehandlingen. Og så håber jeg, at forslaget kan få en bred tilslutning, så vi kan gennemføre de regler, der er til glæde og gavn for danske virksomheder på flere af de berørte områder.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Jeg skal bare høre, om ministeren mener, at en ensidig gennemførelse af det her lovforslag vil leve op til det, som regeringen tidligere har sagt, nemlig at man ikke kommer med generelle skatte- og afgiftsstigninger til danskerne.

Vi står med et lovforslag, der giver et nettoprovenu på 75 mio. kr., så hvis det her lovforslag bliver kørt igennem, uden at der på anden vis kompenseres, mener ministeren så, at regeringen lever op til de tilsagn, regeringen tidligere har givet?

Ministeren.

Der er jo tale om at sikre en momsindbetaling fra nogle virksomheder, som gør forretning med danskerne, og dermed også om en ordning, som er til gavn for danske virksomheder.

Men det er rigtigt, at der er et merprovenu, og det vil jo så kunne indgå i de videre prioriteringer. Det står jo så partierne frit for at mene, hvad det skal bruges til, og til at møde op i relevante forhandlingsfora vedrørende det. Det vil selvfølgelig være til glæde for de partier, der ønsker at bruge pengene, at stemme for lovforslaget.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg skal bare lige være sikker på det sidste, som ministeren sagde. Jeg synes jo, at der ligger et ganske fornuftigt lovforslag, som løser nogle konkurrencemæssige problemer, og det er vi store tilhængere af.

Vi ser bare ikke for os, at vi ensidigt hæver skatter og afgifter med det her forslag uden at have sikkerhed for, at pengene bliver brugt til at sænke skatter og afgifter på anden vis. Er ministeren klar til at komme med den tilkendegivelse og klar til, at vi, inden vi står ved tredjebehandlingen, har en aftale om, at det merprovenu bruges til at sænke skatter og afgifter et andet sted?

Skatteministeren.

Jeg tror, det er langt mere hensigtsmæssigt, at vi her implementerer de fælles EU-regler, der entydigt er til fordel for danske virksomheder, og at det provenu, der er, indgår i de løbende prioriteringer, for ellers vil det jo føre til, at man i stedet for at tage samlede prioriteringer på de tidspunkter, hvor det nu er relevant, vil skulle forhandle fra lovforslag til lovforslag med en hærskare af forskellige forligskredse.

Jeg vil opfordre til, at man her gør op med sig selv, om man synes, at vi skal implementere de her allerede vedtagne EU-regler, og man kan jo så i øvrigt, når man deltager i forhandlinger af mere grundlæggende karakter, foreslå pengene anvendt. Vi lægger altså ikke op til i forlængelse af lovforslaget her at prioritere ressourcerne, men det er klart, at der er et merprovenu som følge af forslaget, og det kan så indgå i de generelle prioriteringer.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Ministeren kom til at sige noget forkert, nemlig at hensigten med forslaget var at opkræve moms hos de virksomheder, der sælger produkter i Danmark. Altså, momsen betales jo af kunderne, virksomhederne er bare sådan en mellemmand i opkrævningen. Så kan jeg lige få ministeren til måske at bekræfte, at når nu Netflixabonnementet stiger fra 79 kr. til ca. 100 kr. ved årsskiftet, så er det kunderne, altså de mange, mange hundredtusindvis af danskere, som har et Netflixabonnement, der kommer til at betale for det, og det er ikke Netflix selv, der kommer til at betale for det?

Ministeren.

Nu er der jo også på det område en konkurrencesituation, og det er jo sådan set den, vi henviser til, altså at den er ulige, når man alene ved at placere sig et bestemt sted kan undgå det, som ellers burde være en fælles spilleregel, nemlig de momsregler, der gælder i Danmark. Det er jo derfor, at der bliver lighed. Hvordan det så udvikler sig i forhold til priserne, afhænger jo af, hvilke konsekvenser dem, der sælger ydelserne, drager. Men det, der så er årsagen til, at der er merprovenu her, er i hvert fald, at alle den type ydelser her vil blive afregnet dansk moms.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men kan vi ikke blive enige om, at moms er noget, der betales af forbrugerne, og ikke noget, der betales af virksomhederne. Virksomhederne opkræver det bare, men det er forbrugerne, der betaler momsen, og det ryger så direkte ned i regeringens statskasse. Det er så det, der er konsekvensen – 20 kr. ekstra om måneden for eksempel for et Netflixabonnement ved årsskiftet.

Ministeren.

Ja til den første del, altså at moms jo er noget, forbrugerne betaler, men som opkræves af de virksomheder, der sælger det. Men i overvejelserne om, til hvilken pris man skal udbyde sine varer, indgår der jo andet og mere, nemlig også konkurrencesituationen, og det er jo den, der er ulige, som situationen er i dag. Det er jo velkendt eksempelvis på registreringsafgiftsområdet, at det også har betydning for den grundpris, der er for bilerne. Så derfor kan man ikke bare som hr. Ole Birk Olesen lægge til grund, at det fører til en konkret prisstigning. Det afhænger jo helt af, hvilke konsekvenser dem, der sælger varerne, tager af, at der bliver ens regler og dermed lige og fair konkurrence mellem dem, der sælger den her slags ydelser, uanset om de bor i Danmark, når de sælger dem, eller de har lagt deres virksomhed i et andet EU-land.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:53).