1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af aftalen om en kvalificeret indsats for gruppermed særlige behov som alle Folketingets partier indgik den 13. november2013.Aftalen indebærer, at staten skal spille en større rolle i at sikre, at der ikke skeren uhensigtsmæssig afspecialisering på det mest specialiserede socialområdeog specialundervisningsområde. Aftalen indebærer endvidere, at der skal ska-bes bedre incitamenter til at udbyde de mest specialiserede tilbud.Baggrunden for lovforslaget er evalueringen af kommunalreformen og ram-meaftalen af 26. juni 2013 om justering af kommunalreformen mellem alleFolketingets partier, der baserer sig på regeringens udspil ” Bedre kvalitet ogsamarbejde af 1. juni 2013. Initiativerne skal bidrage til en smidigere og mereeffektiv offentlig sektor med et tættere og mere velfungerende samarbejdemellem kommuner, regioner og stat.Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov bidrager til atudmønte rammeaftalen på det mest specialiserede socialområde og specialun-dervisningsområde. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der forudsætterlovændringer.Lovforslaget har været sendt i høring fra den 28. januar 2014 til og med den25. februar 2014 kl. 14.00 hos nedenfor nævnte organisationer, der er angivet ilovforslagets bemærkninger. Lovforslaget har endvidere været optaget på hø-ringsportalen.Forslaget har været sendt i høring hos: 3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokat-rådet, Akademikernes Centralorganisation, Alzheimerforeningen, Ankestyrel-sen, AOF-Danmark, Blå Kors, Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere,BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- ogkulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dan-ske Advokater, Danmarks lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskBlindesamfund, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Er-

hverv, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Dansk Indu-stri (DI), Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dan-ske Skoleelever, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, DanskeÆldreråd, Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejer, Det Centrale Handi-capråd, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Konsulentordning påhandicapområdet - DUKH, DLO, Ergoterapeutforeningen, FBU - Forældre-LANDSforeningen, FOA - Fag og Arbejde, FOLA, Foreningen af DanskeDøgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frelsens Hær, Gade-juristen, Institut for Menneskerettigheder, KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’sSociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kristelig forening for bistand for Børnog Unge, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Landsforeningen af Aktive Bedstefor-ældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,Landsforeningen LEV, Landsforeningen af Opholdssteder, og Skole- og Be-handlingstilbud (LOS), Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatri-brugere LAP, Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligerestofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen forHuman Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere,Landsforeningen Sind, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), LO,Landssamråd for PPR-chefer, Missionen blandt hjemløse, PlejefamiliernesLandsforening, Pårørendegrupper for Svage Ældre, Retssikkerhedsfonden,Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Sjældne Diagno-ser, Skole og Forældre, Skolelederne, Socialtilsyn Hovedstaden, SocialtilsynMidt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Socialt Leder Fo-rum, Statsforvaltningen, Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA, Ung-dommens Vel, Ungdomsringen, Ungdomsskolernes Udviklingscenter, ULFUdviklingshæmmedes Landsforbund og Ældre Sagen.Der er modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, Børnerådet, Børnesagens Fæl-lesråd, Danmarks Lærerforening, Dansk Blindesamfund, Danske Fysioterapeu-ter, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening,Danske Regioner, Datatilsynet, De 5 socialtilsyn, Ergoterapeutforeningen,FOA – Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, KL, Lands-foreningen af Opholdssteder, og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Lands-samråd for PPR-chefer, Selveje Danmark og Socialpædagogernes Landsfor-bund.Herudover har CFD, Danske Døves Landsforbund, Hjernesagen og Hjerneska-deforeningen afgivet høringssvar uden at være på listen over høringsparter.Disse høringssvar er alle blevet gennemgået og indgår i dette høringsnotat.Høringssvarene er endvidere vedlagt dette notat.Ankestyrelsen, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Dansk Arbejds-giverforening, Danske Ældreråd, Institut for Menneskerettigheder, Rigsrevisio-nen, Statsforvaltningen, og Syddansk Universitet har tilkendegivet, at de ikkehar bemærkninger til lovforslaget.Følgende har ikke afgivet høringssvar: 3F – Fagligt Fælles Forbund, Akademi-kernes Centralorganisation, Alzheimerforeningen, AOF-Danmark, Blå Kors,Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, Børn og Familier, Børne- og kul-turchefforeningen, Børns Vilkår, Danske Advokater, Dansk Børne- og Ung-domspsykriatisk Selskab, Dansk Erhverv, Danske Seniorer, Danske Skoleele-ver, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Me-nighedsplejer, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond (SUF),Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet – DUKH, DLO, FBU-Side 2 af 18

ForældreLANDSforeningen, FOLA, Foreningen af Socialchefer i Danmark,Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Frelsens Hær, Gadejuristen, KFUK’sSociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kristelig for-ening for bistand for Børn og Unge, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Landsfor-eningen af Aktive Bedsteforældre, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningenaf Kvindekrisecentre, Landsforeningen LEV, Landsforeningen af nuværendeog tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for stofaf-hængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri,Landsforeningen for Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørendetil Stofmisbrugere, Landsforeningen Sind, Landsforeningen af Ungdomsskole-ledere (LU), LO, Missionen blandt hjemløse, Plejefamiliernes Landsforening,Pårørendegrupper for Svage Ældre, Retssikkerhedsfonden, Rådet for SocialtUdsatte, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederne, Socialt LederForum, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, UngdomsskolernesUdviklingscenter, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund og Ældre Sagen.Høringssvarene har generelt ikke givet anledning til indholdsmæssige ændrin-ger i lovforslaget, men har foranlediget nogle præciseringer, primært i be-mærkningerne til lovforslaget.For at kommunernes behandling af de centrale udmeldinger skal kunne følgekadencen i rammeaftalesamarbejdet præciseres det således, at en central ud-melding skal være foretaget senest i januar måned, hvis den skal behandles irammeaftalen for det næstkommende år. Samtidig ændres fristen for fastlæg-gelse af rammeaftalernes udviklingsstrategi (som er fastsat i en bekendtgørelse)til 15. oktober. Der indføres en overgangsordning for afrapportering på de før-ste centrale udmelding der foretages den 1. november 2014.I den foreslåede § 13 c om driftspålæg præciseres det i stk.1, at også en region(og ikke kun en kommune) kan blive pålagt at opretholde eller forny en drifts-aftale med et privat tilbud. Der indsættes et nyt stk. 8, hvori det præciseres, athvis et driftspålæg eller et pålæg om at sammenlægge tilbud vedrører et eksi-sterende tilbud eller etablering af et tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn,er det en betingelse, at det kompetente socialtilsyn har godkendt eller efterføl-gende godkender det eller de pågældende tilbud.Der er foretaget en præcisering af bemærkningerne til de forslåede takstregler i§ 174. Herunder foreslås det, at takster for ophold på tilbud efter servicelovens§ 109 (kvindekrisecentre) og § 110 (forsorgshjem) ikke skal være vejledende,som det er tilfældet for de øvrige takstfastsatte ydelser, men at de takster, derberegnes for de to typer af tilbud, skal være en fast pris, som også er den pris,der efterfølgende opkræves hos kommunen.På foranledning af bemærkninger fra Datatilsynet, præciseres det i bemærknin-gerne til den foreslåede § 13 b, stk. 1, at der ikke vil blive videregivet person-oplysninger i forbindelse med Socialstyrelsens overvågning, indsamling ogformidling om udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og effekten heraf.Det er tilføjet i bemærkningerne til den foreslåede § 186 a, at ved samling afflere små tilbud til ét tilbud skal det overtagende tilbud, i fald det modtagerpersonoplysninger fra det afgivende tilbud, vurdere, om der er grundlag for atorientere borgerne herom efter de almindelige regler om oplysningspligt i per-sondatalovens § 30.

I det følgende foretages en tematiseret gennemgang og kommentering af debemærkninger til lovforslaget, der fremgår af høringssvarene.

2. Generelle bemærkninger

Der gives i størstedelen af høringssvarene udtryk for overordnet tilfredshedmed de justeringer af kommunalreformen, der foreslås foretaget på det mestspecialiserede social- og specialundervisningsområde.Alle høringsparterne deler således bekymringen for, at kommunalreformen harmedført en afspecialisering på det mest specialiserede social- og specialunder-visningsområde. De er enige i, at der er et behov for øget nationalt overblik, ogen styrket og kvalificeret indsats for grupper med særlige behov på tværs afkommuner og regioner.Langt de fleste høringsparter anerkender, at forslaget indeholder flere godetiltag, og er kommet rigtig langt, eller i hvert fald er et skridt i den rigtige ret-ning i forhold til at følge op på de problemer, der blev afdækket med evalue-ringen af kommunalreformen. De hilser velkommen, at Socialstyrelsen frem-over skal forestå en national overvågning og central koordination med henblikpå at understøtte de relevante tilbud og indsatser på de mest specialiserede om-råder med små eller særlige komplekse målgrupper.Hjerneskadeforeningennoterer sig, at der er et tiltag i den rigtige retning af atfå forløst kommunalreformens potentiale set fra borgerside: et mere effektivtog sammenhængende offentligt system med borgeren i centrum. Foreningenbemærker samtidig, at forslaget kunne have været mere ambitiøst. De finder, atorganiseringen i indsatsen med et system opdelt i ressortministerier, styrelser,regionale og kommunale forvaltninger giver en risiko for at det er vanskeligt atopnå den nødvendige koordination, kvalitet og sammenhæng.Socialpædagogernes Landsforbund (Socialpædagogerne)ogDansk PsykologForeningvil følge udviklingen løbende gennem de kommende år og ser fremtil at høre nærmere om effekterne af vidensopbygningen og den nationale ko-ordinationsstruktur.Danske Handicaporganisationer (DH)foreslår, at ministe-riet følger op på, om kommunerne benytter de specialiserede tilbud, bruger deudarbejdede forløbsbeskrivelser og laver en kvalitativ undersøgelse af, omborgerne får de tilbud, de har behov forDanske RegionerogFOAer bekymrede for, at de løsningsforlag, der fremsæt-tes, ikke er tilstrækkelige til at sikre det fornødne udbud af tilbud. De efterlyserinstrumenter til at sikre, at kommunerne anvender tilbuddene, hvilket på længe-re sigt vil være en forudsætning for drift af de tilbud driftsherrerne kan pålæg-ges at drive.Dansk Blindesamfund, DHogDanmarks Lærerforeningfinder, at lovforslagetsvækkes af, at der ikke stilles krav til kommunerne om at følge de vejledningereller den rådgivning for indsatsen, der vil blive udarbejdet. Det løser derforikke de problemer der opstår grundet kommunernes manglende brug af de spe-cialiserede tilbud og sikrer dermed ikke i tilstrækkeligt omfang, at borgerne ide enkelte kommuner får det tilbud de har behov for.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer

3.1. Den nationale koordinationsstruktur

Hjernesagener usikker på, om den nye nationale koordinationsstruktur vil gøreen reel forskel, idet den er dialogbaseret og bygger på tillid til, at kommunernesikrer, at borgere med specialiseret behov får de rette tilbud, og Socialstyrelsenkun undtagelsesvist vil kunne pålægge en kommune at opretholde et specialise-ret tilbud.Danske Regionerer bekymret for, at den nationale koordinations-struktur kommer til at virke reaktivt frem for proaktivt, og at der først skerhandling, når specialiseret viden eller tilbud allerede er ved at forsvinde. Dehenviser til, at processen omkring overvågning af særlige målgrupper og tilbud,vurdering af kommunernes tilrettelæggelse og herefter driftspålæg kan være etlangstrakt forløb.DHmener ikke, at den foreslåede model er tilstrækkeligt forpligtende og anbe-faler i stedet egentlig national specialplanlægning på det specialiserede social-og specialundervisningsområde.Omfattede tilbudSelveje Danmarkanfører, at det i forhold til hele processen (overvågning, ud-melding mv.) bør sikres, at Socialstyrelsen fremtidige indsats både inkludererprivate, selvejende og frivillige aktører godkendt på Tilbudsportalen.Kommentar:Udvalget for evaluering af kommunalreformen overvejede muligheden for enform for specialplanlægning inden for nærmere afgrænsede målgrupper, derkræver en meget højt specialiseret indsats. Der blev i den forbindelse skelet tilden centrale planlægning af de mest specialiserede behandlinger på sygehuse-ne. Der er dog væsentlige forskelle på socialområdet og sundhedsområde, idetder på det specialiserede socialområde ikke i samme omfang er viden om me-get skarpt afgrænsede målgrupper. Det var med afsæt i disse overvejelser, atudvalget anbefalede, og der siden hen i stedet er arbejdet videre med, etableringaf en national koordinationsstruktur.Der tages i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur udgangspunkt iden samlede tilbudskapacitet på det mest specialiserede social- og specialun-dervisningsområde herunder altså også den kapacitet, der repræsenteres af pri-vate herunder selvejende aktører.

3.2 § 13 b, stk. 1 - Overvågning

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, DI, Ergoterapeutforeningen, Foreningenaf Danske Døgninstitutioner (FADD)ogSocialpædagogernebifalder, at deretableres en overvågningsfunktion i Socialstyrelsen.BørnerådetogDHopfor-drer til stor gennemsigtighed i udmøntningen af funktionen, så det bliver tyde-ligt, hvad den indebærer og omfatter samt, hvordan Socialstyrelsen skal opbyg-ge og varetage den.DHhenviser til, at det ikke-eksisterende nationale overblik over de mest speci-aliserede målgrupper, tilbud og indsatser i dag betyder, at specialiserede tilbudkan forsvinde, inden Socialstyrelsen har dannet sig dette overblik.DHforeslårderfor, at alle tilbud fredes ind til koordinationsstrukturen er fuldt ud imple-menteret 1. juli 2015.DH, Dansk BlindesamfundogHjernesagenforeslår, at Socialstyrelsen indføreregentlige indholdsmæssige kvalitetskrav og en form for certificering af de mestspecialiserede tilbud.Side 5 af 18

Datatilsynetbemærker, at det er uklart, hvorvidt der vil blive videregivet per-sonoplysninger i forbindelse med overvågning og anbefaler at ministeriet over-vejer forholdet til persondataloven.Kommentar:Målet med overvågningsfunktionen er at der på sigt sikres et validt og præcistgrundlag for overvågning af udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser, samtviden om effekt af indsatserne. På nuværende tidspunkt findes der ikke en di-rekte eller dækkende datakilde. Overvågningen vil derfor i første omgang tageudgangspunkt i en række foreliggende datakilder. Udover rammeaftalerne ogden løbende faglige dialog med kommuner, regioner, bruger- og interesseorga-nisationer m.fl. vil det bl.a. være VISOs vidensopsamling om antallet af hen-vendelser, målgrupper mv., KORA undersøgelser, kortlægningen og afdæknin-gen af de lands og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud, Tilbudspor-talen (som indeholder oversigt over tilbud, der leverer indsatser til borgerne) ogSocialstyrelsens audit-funktion samt data fra beslægtede ressortområder, somfx statistikker på sundhedsområdet.Der er indgået en midlertidig aftale med KL for, at sikre specialiseret viden pådet mest specialiserede social- og specialundervisningsområde frem til denfulde implementering af koordinationsstrukturen pr. 1. juli 2015.På foranledning af bemærkninger fra Datatilsynet, præciseres det i bemærknin-gerne til § 13 b, stk. 1, at der ikke vil blive videregivet personoplysninger iforbindelse med Socialstyrelsens overvågning, indsamling og formidling omudviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og effekten heraf.

3.3. § 13 b, stk. 1 - Målgrupper

KLer tilfreds med, at det med lovforslaget understreges, at omdrejningspunktetfor den nationale koordinationsstruktur er de mest specialiserede målgrupperog kompetencer, og at målgrupper og kompetencer ikke er bundet til bestemtetilbudstyper.Dansk Blindesamfundforeslår derimod, at man identificerer de mest specialise-rede tilbud og indfører en pligt til at disse én gang årligt skal afrapportere tilSocialstyrelsen om den økonomiske og belægningsmæssige status og progno-sen herfor, således at der er en reel mulighed for at gennemføre en vurdering afbehovet for centralt besluttede foranstaltninger til imødegåelse af en evt. luk-ningstrussel.DHer bekymret for, at det er en for snæver målgruppe, der vil blive underlagten national koordinering. De anfører, at det er yderst vigtigt, at de omtalte mål-grupper i rapporten fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalre-formen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud ikkebliver betragtet som en udtømmende liste, der på forhånd afgrænser andre mål-grupper for at blive omfattet. De opfordrer til, at lovforslaget bemærkningerpræciseres, således at det fremgår, at Socialstyrelsen løbende skal vurdere, omder er andre målgrupper, der bør omfattes af den nationale koordinationsstruk-tur. De anfører i forlængelse heraf, at målgrupperne også bør defineres ud frakommunernes forudsætninger for at yde en specialiseret indsats i forhold tilderes størrelse, økonomi og viden om, hvor de kan finde en specialiseret ind-sats til en bestemt borger.FADDmener ligeledes, at man med fordel vil kunne medtænke andre målgrup-per end de omtalte i rapporten fra underarbejdsgruppen om evaluering af kom-Side 6 af 18

munalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud.De fremhæver i den forbindelse visse komplekse behandlingsopgaver samtandre opgaver der kræver specialviden, og andre særlige kompetencemæssigeforudsætninger, som enkelte kommuner har begrænset interesse i at drive.EfterSocialpædagogernesopfattelse er det helt nødvendigt, at der hurtigst mu-ligt er fokus på følgende målgrupper, og at de med det samme bliver en del afden nationale koordinationsstruktur: Særligt skadede spæd- og småbørn, men-nesker med sjældne diagnoser og komplekse behov, mennesker med sværespiseforstyrrelser, mennesker med sjældne og komplekse kommunikationshan-dicap, mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade, mennesker med udad-reagerende og kriminelle/kriminalitetstruede, herunder mennesker, der kræveren skærmet indsats, børn og unge med selvskadende adfærd, mennesker medstærke udviklingsforstyrrelser, mennesker med svære psykiatriske diagnoser.Derudover bør der være opmærksomhed på andre små målgrupper, hvor der erbrug for tilbud, som slet ikke eksisterer i dag, fx til udviklingshæmmede, der erstofmisbrugere.Kommentar:Med forslaget omfattes de mest specialiserede målgrupper af den nationalekoordinationsstruktur. Der er ikke nogen fast definition på, hvilke målgrupperder er de mest specialiserede. De konkret omfattede målgrupper kan derforudvikle sig over tid. Der kan opstå behov for specialviden for nye målgrupper.På samme vis kan der være indsatser, som i dag er forbeholdt meget små mål-grupper, hvor specialviden om nogle år vil være blevet til almen viden og ud-bredt til lokale indsatser.Socialstyrelsen vil løbende fastlægge målgrupper ud fra to kriterier, hvorafmindst ét skal være opfyldt:Målgrupper der er meget små, og hvor der er meget begrænset under-lag for at opbygge specialiseret videnMålgrupper, hvor der er kompleksitet i målgruppernes problemstillin-ger, som kræver faglig specialviden, herunder tværfaglig videnOvervågningsfunktionen skal bidrage til løbende at fastlægge, hvilke målgrup-per og indsatser der skal omfattes af den nationale koordinationsstruktur. Soci-alstyrelsen skal i den forbindelse bl.a. tage udgangspunkt i målgruppebeskri-velser omtalt i rapporten fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunal-reformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud. Detvil dog ikke være en forudsætning for at blive omfattet af den nationale koordi-nationsstruktur, at der er tale om målgrupper, hvor der er snitflader mellemsundheds-, social eller specialundervisningsområdet.Der kan opstå behov for specialviden for nye målgrupper. På samme vis kander være indsatser, som i dag er forbeholdt meget små målgrupper, hvor speci-alviden om nogle år vil være blevet til almen viden og udbredt til lokale indsat-ser. De konkret omfattede målgrupper kan derfor udvikle sig over tid.Ministeriet for børn, ligestilling og sociale forhold finder ikke grundlag for atpræcisere bemærkningerne yderligere.

§ 13 b, stk. 1 - Forløbsbeskrivelser

Advokatrådet, Danmarks Lærerforening, Danske Fysioterapeuter, DH, DanskeRegionerogHjerneskadeforeningenhilser forløbsbeskrivelserne velkomne.Side 7 af 18

Regionerne vurderer, at forløbsbeskrivelser potentielt kan flytte socialområdetmod en mere evidensbaseret kultur.Landssamrådet for PPR-cheferstiller sig derimod kritisk overfor forløbsbe-skrivelser, som de er bekymrede for de facto vil betyde, at der anlægges et na-tionalt serviceniveau. Landssamrådet henviser til, at VISO i stedet vil kunnestøtte kommunernes tilrettelæggelse og varetagelse af de mest specialiseredetilbud og indsatser, således at kommunernes lokale råderum i de enkelte sagerfastholdes.Danmarks Lærerforening, Danske Fysioterapeuter, DHogDanske Regionersågerne, at forløbsbeskrivelserne fik en langt mere forpligtende karakter.DanskeFysioterapeuterer af den opfattelse at forløbsbeskrivelser, hvor der er et højtniveau af viden eller faglig evidens for effekten af bestemte indsatser, bør væreforpligtende over for kommuner og regioner. De mener, at implementering afforløbsbeskrivelserne i dialog med Socialstyrelsen bør være det bærende ele-ment på vejen hen mod en bedre og mere ensartet kvalitet.DHogHjerneskade-foreningenmener, at forløbsbeskrivelserne bør inddrages af og kan understøttekommunen i forbindelse med afdækning af borgerens behov med henblik på atfinde den rette indsats.Danske Regioneranfører at forløbsbeskrivelser vilkunne anvendes til at sikre, at de mest specialiserede tilbud bliver anvendt.Advokatrådet, Danmarks Lærerforening, Danske FysioterapeuterogDanskeRegionermener, at det med vejledende forløbsbeskrivelser fortsat vil være detpolitiske fastsatte serviceniveau i den enkelte kommune, der afgør om borgerefår den indsats som man ud fra den eksisterende faglige viden ved bedst vilimødekomme deres behov, og er bekymret for at forløbsbeskrivelserne reeltikke får nogen betydning for den enkelte borger.DHmener, at det vil være væsentligt, at følge op på kommunernes brug af for-løbsbeskrivelser, så der senere kan tages stilling til, om der er behov for at gøreforløbsbeskrivelserne mere bindende.DHfrygter, at forløbsbeskrivelserne kunvil blive udarbejdet i forhold til meget små målgrupper, selvom behovet erstørre.Danske Fysioterapeuterer enige i, at borgerne ikke bør kunne støtte ret påforløbsbeskrivelserne, men at indholdet og kvaliteten i tilbuddene bør fremståklarere både for de berørte borgere og deres pårørende.Advokatrådetopfordrertil, at der nærmere redegøres for, hvilken vægt forløbsbeskrivelserne skal havei den konkrete sagsbehandling.OffentliggørelseDHforslår, at forløbsbeskrivelserne offentliggøres, så de er tilgængelige foralle – også borgerne, så der er størst mulig åbenhed omkring hvilken indsats,som vurderes at være den bedste for en målgruppe, generelt set.TværgåendeHjerneskadeforeningenmener, at der er behov for at der udarbejdes fælles for-løbsbeskrivelser/programmer, som fagpersoner kan bruge i både sundhedsvæ-sen og kommuner/regioner undervejs i rehabiliteringsforløbet. Det vil også giveSocialstyrelsen et mere solidt grundlag at arbejde på, når opgaven med at op-samle og udbrede viden skal varetages.ArbejdsgruppenDHogDanske Regionerbemærker, at det er essentielt at arbejdsgruppen derskal udarbejde forløbsbeskrivelserne besættes af fagfolk med ekspertviden påSide 8 af 18

de pågældende områder.Danske Regioneranfører, at de som leverandører afspecialiserede tilbud og indsatser har en ekspertviden inden for mange mål-grupper, og derfor bør inddrages i udarbejdelsen af forløbsbeskrivelserne –også for de forløb, der ikke går på tværs af social og sundhedsvæsenetSelveje Danmarkanfører, at de, som repræsentant for det selvejende område,gerne vil deltage i processer omkring forløbsbeskrivelserne.DHmener, at det, når arbejdsgruppen skal inddrage relevante organisationer,evt. via en referencegruppe, vil være relevant at inddrage de faglige råd medrepræsentanter for brugerorganisationerne, som Socialstyrelsen er i gang medat oprette. Herudover vil det også være relevant at inddrage forskere, ekspert oglignende.Kommentar:Som det fremgår af lovforslaget vil forløbsbeskrivelserne ikke forpligte denenkelte kommune i forhold til visitation og fastsættelse af serviceniveauer ellerorganiseringen af opgaven mellem kommuner og regioner. Dette skal fortsatafklares lokalt, herunder bl.a. i regi af sundheds- og rammeaftaler, med mulig-hed for hensyntagen til lokale behov.Forløbsbeskrivelserne er først og fremmest et planlægningsredskab, som viludgøre den faglige ramme for kommunernes kapacitetsplanlægning. Forløbsbe-skrivelserne vil dog også være et vigtigt redskab, som kommunerne kan støttesig til, når de skal visitere borgere med særlige komplekse og sjældne behov.Forløbsbeskrivelserne beskriver bedste praksis på et område og gør det dermedklarere, hvad der anses som fagligt relevante og effektive indsatser for særligemålgrupper. Det vil understøtte, at borgerne henvises til et tilbud, der har derette faglige kompetencer. Forløbsbeskrivelserne vil være på et overordnetniveau, og vil derfor ikke tilstrækkeligt detaljerede til at tage højde for variati-oner i borgernes komplekse behov og til at kunne fungere som en egentlig ret-ningslinje for visitation.Forløbsbeskrivelserne er inspireret af Sundhedsstyrelsen forløbsprogrammer,som er udarbejdet på baggrund af foreliggende evidens for, hvad der virker. Pådet sociale område findes imidlertid ikke samme viden om målgrupper og evi-dens af indsatsen som på sundhedsområdet. Derfor vil forløbsbeskrivelserne pådet sociale område blive udviklet over tid i takt med, at Socialstyrelsen får op-bygget viden om målgrupper og evidens af indsatsen.Forløbsbeskrivelserne vil blive offentliggjort på Socialstyrelsens hjemmeside.Forløbsbeskrivelserne vil beskrive snitflader i organiseringen mellem sektorerog myndigheder under et forløb. På hjerneskadeområdet foreligger der alleredeforløbsprogrammer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Derudover forventes det,at der medio 2014 er fastlagt fælles sundhedsfaglige kvalitetskriterier for denspecialiserede genoptrænings- og rehabiliteringsindsats for mennesker medmeget omfattende og komplekse rehabiliteringsbehov, herunder hjerneskade-området.

3.5. Det faglige råd

DH, DBSogHjerneskadeforeningenforeslår, at det påtænkte faglige råd ogsåfår repræsentation af relevante bruger- og interesseorganisationer m.fl., somkan medvirke til at kvalificere rådets arbejde med viden fra hverdagslivet ude iden ”virkelig verden”.Side 9 af 18

Kommentar:Det faglige råd er netop et fagligt råd sammensat af faglige eksperter, hvorforbruger- og interesseorganisationer ikke bør inddrages direkte heri. Brugerind-dragelse sikres i stedet på anden vis (jf. nedenfor under pkt. 3.6).

3.6. Brugerinddragelse

Børnerådet, FADDogSelveje Danmarkbifalder, at der hvert år foreslås fore-taget en høring, hvor relevante organisationer kan komme med input til brugfor Socialstyrelsens vurdering af om, der er behov for centrale udmeldinger.Børnerådet, DH, HjernesagenogSocialpædagogernebemærker, at det er afgø-rende, at der indføres tiltag rettet mod at høre netop dem, som i praksis arbejdermed området og kan videreformidle hvordan systemet opleves af de borgere,der har behov for de mest specialiserede tilbud og indsatser.Hjernesagenbe-mærker, at de går ud fra, at faglige selskaber også vil blive inddraget.DHogSocialpædagogerneanfører, at det er centralt, at der konstrueres en form forhøring, der sikrer en substantiel inddragelse af den viden der findes hos bruger-og interesseorganisationer m.fl.KLmener derimod ikke, at der er behov for en særskilt høringsperiode og fore-slår, at den udgår af forslaget. De henviser til, at Socialstyrelsen allerede eroprustet som socialfagligt videnscenter, og med det foreslåede indhold i dennationale koordinationsstruktur (overvågning, løbende faglig dialog med enbred kreds af interessenter på det sociale område og drøftelser i et fagligt råd)får en position, hvor de uden en høring kan vurdere, hvornår der er behov foren central udmelding.KLfinder det uhensigtsmæssigt, at der sættes tidspunktfor hvornår man kan rejse en bekymring overfor Socialstyrelsen og mener, atder med en decideret høringsperiode vil være en risiko for en vis mængde afhenvendelser, der fører til enkeltbaserede og ikke centrale udmeldinger.Hjernesagenanfører, at der udover høringsproceduren bør ske en løbende fag-lig dialog med bruger- og interesseorganisationer m.fl.AdvokatrådetogDHopfordrer til, at der tilføjes en mulighed for, at borgerekan rette henvendelse direkte til Socialstyrelsen om konkrete lukningstruedetilbud. Det er rådets erfaring, at pårørende og ansatte ofte er vidende om pro-blematikker længe før, det ellers vil komme til Socialstyrelsens kundskab, ogen tidlig indgriben er formålstjenelig for at sikre, at en institution kan fastholdepositionen som højt specialiseret.Kommentar:Høringsprocessen fastholdes. Bruger- og interesseorganisationer har en værdi-fuld viden og erfaring, som bør inddrages. Som følge af ændringer af årshjulfor de centrale udmeldinger (jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.7), er formule-ringen i bemærkningerne ændret, så det nu blot fremgår, at høringen foretageshvert år forud for drøftelser af potentielle udmeldinger i det faglige råd.Derudover fremgår det af lovforslaget, at Socialstyrelsen vil tage afsæt i enløbende faglig dialog med bl.a. bruger- og interesse organisationer m.fl. Orga-nisationerne vil som led i denne dialog løbende kunne komme med forslag tilSocialstyrelsen. Endelig skal arbejdsgruppen om forløbsbeskrivelser inddragerelevante bruger- og interesseorganisationers m.fl. erfaringer i udarbejdelsen afforløbsbeskrivelser.

3.7. § 13 b, stk. 2 - Central udmelding

Børnerådet, Ergoterapeutforeningen, FADDogDansk Psykolog ForeningSide 10 af 18

har med tilfredshed noteret sig, at Socialstyrelsen fremover kan komme medcentrale udmeldinger af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behovfor øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regioner.HyppighedenDHforeslår, at Socialstyrelsen forpligtes til at komme med centrale udmeldin-ger af målgrupper og særlige indsatser. De er bekymrede for, at der ikke stilleskrav til hyppigheden af udmeldingerne og frygter, at der vil gå for lang tidimellem. De mener, at der er en risiko for, at der ikke vil komme flere centraleudmeldinger, når der er kommet udmeldinger for de målgrupper, der er nævnt iunderarbejdsgruppens rapport.Ergoterapeutforeningenforudsætter derimod, at det, at der ikke stilles krav tilhyppigheden, betyder, at der kan komme flere centrale udmeldinger på et år.RammeaftalerneKLer enig i, at de centrale udmeldinger skal følge kadencerne i rammeaftale-samarbejdet på det sociale område, men er meget bekymret for den tidsplan,som ministeriet har lagt op til, herunder en fremrykning af udviklingsstrategi-erne til 1. maj. Det er helt centralt, at der findes en model for årshjul, der sikrer,at kommunerne i rammeaftaleregi i fællesskab kan nå frem til fagligt bæredyg-tige og velfunderede løsningsforslag, som er politisk forankret i KKR og deenkelte kommunalbestyrelser.Danske Regionerfinder det derimod ikke hensigtsmæssigt, at bygge oven pårammeaftalekonstruktionerne. De anfører at rammeaftalekonstruktionen harvist sig ikke at være tilstrækkelig til at håndtere sådanne problematikker, idetde er politiske aftaler, der ikke indebærer nogen juridisk forpligtelse for kom-munerne til i fællesskab at løse de faktiske problemstillinger.DHforeslår, at der udarbejdes en særlig skabelon for de oplysninger om fag-lighed, Socialstyrelsen har behov for, for at kunne vurdere om kommunernesforslag til løsning af opgaven er tilstrækkelig.Første udmeldingDanske Fysioterapeuter, ErgoterapeutforeningenogHjerneskadeforeningennoterer sig med glæde, at Socialstyrelsens første centrale udmelding d.1. no-vember 2014 vil omfatte mennesker med komplekse erhvervede hjerneskader.Dansk Blindesamfund opfordrer Socialstyrelsen til at overveje en landsdæk-kende central udmelding på synsområdet, så snart det lovmæssige grundlag erpå plads.Kommentar:Det præciseres i lovforslagets bemærkninger, at der ikke fastsættes regler omtidsfrist eller hyppighed ift. de centrale udmeldinger ud over, at det forudsættes,at en central udmelding foretages senest i januar måned, hvis den skal behand-les i forbindelse med rammeaftalen for det næstkommende år. Kommunernesbehandling af de centrale udmeldinger skal følge kadencen i rammeaftalesam-arbejdet. Derfor ændres fristen for fastlæggelse af rammeaftalernes udviklings-strategi (som er fastsat i en bekendtgørelse) til 15. oktober. Der fastsættes ikkeyderligere formkrav til afrapporteringerne.Der indføres som følge heraf en overgangsordning for de første centrale ud-meldinger på området for mennesker med kompleks erhvervet hjerneskade ogspecialundervisningsområde, som foretages den 1. november 2014. Disse ud-Side 11 af 18

meldinger vil indgå i udviklingsstrategien for 2016, men skal først endelig af-rapporteres i første halvår 2016, hvor der foreligger et egentligt løsningsforslag,der er fagligt funderet og behandlet i KKR og alle kommunalbestyrelserne.

3.8. § 13 b, stk. 3 - Anmodning om fornyet behandling

Børnerådetmener at Socialstyrelsens beføjelser bør udvides, så de får mulig-hed for at foretage yderligere undersøgelse af egen drift, da det må forventes atvære svært for kommunerne at foretage en objektiv og upartisk fornyet vurde-ring af deres tilrettelæggelse og koordinering af indsatsen.Kommentar:Det fremgår af lovforslaget, at Socialstyrelsen vil skulle gå i dialog med kom-munalbestyrelserne i en region eller flere regioner om, hvad en fornyet behand-ling og afrapportering skal fokusere på, herunder om der er behov for koordine-ring på tværs af flere regioner.

3.9. § 13 c - Driftspålæg

AdvokatrådetogFOAanerkender, at Socialstyrelsen tillægges mulighed for omnødvendigt at give driftspålæg.Landssamrådet af PPR-cheferstiller sig derimod særdeles skeptisk overfordriftspålæg, som de mener dels vil udgøre et indgreb i den politisk vedtagnekommunale tilbudsvifte på det specialpædagogiske område, dels vil være ud-giftsdrivende.Børnesagens Fællesrådmener, at det af hensyn til kommunernes incitament tilat etablere og fortsat at drive de mest specialiserede tilbud må være tilstrække-ligt at skrive i bemærkningerne, at driftspålæg kun forudsættes anvendt undta-gelsesvist, og dermed undlade formuleringen i helt særlige tilfælde.Advokatrådet, FOAogSocialpædagogernemener derimod, at det bør under-streges yderligere, at driftspålæg kun kan gives i situationer, hvor det er nød-vendigt for at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud. FOAfremhæver i den forbindelse særligt de tilfælde, hvor Socialstyrelsen pålæggerat opretholde eller forny en driftsaftale med et privat tilbud.Børnesagens FællesrådogFOAanfører, at beslutningen om pålæg først ogfremmest bør tages under hensyntagen til brugernes tarv.Omfattede af pålægKLmener, at den foreslåede § 13 c om at Socialstyrelsen undtagelsesvist kanpålægge en kommune at opretholde eller forny en driftsaftale med et eksiste-rende privat tilbud også bør omfatte regionerne.Danske Regionerforeslår, at Socialstyrelsens beføjelse til at pålægge en kom-mune, at opretholde eller indgå ny driftsaftale udvides til (udover private) ogsåat omfatte regionale og kommunale tilbud.Samling af tilbudDansk Blindesamfundbifalder muligheden for samling af tilbud, såfremt der eren række små tilbud som ikke hver for sig er fagligt bæredygtige. Det erDanskBlinde Samfundsopfattelse, at man med fordel kan samle de to centre på syns-området – Synscenter Refnæs og Instituttet for Blinde og Svagsynede i Køben-havn – idet der på synsområdet er et akut behov for konsolidering af den mestspecialiserede viden.Side 12 af 18

Børnesagens Fællesrådanbefaler, at der i tilknytning til pålæg om at samlesmå specialiserede tilbud sikres, at der fokuseres på alle de særlige kompeten-cer, og at disse bør videreføres i en ny struktur til gavn for målgruppen.DHminder om, at institutionsbegrebet er ophævet i Danmark og ønsker at detgaranteres, at samling af tilbud ikke kan blive udnyttet til re-institutionalisering, idetDHdesværre erfarer, at en række kommuner byggerstort og institutionslignende.FinansieringKLunderstreger, at en finansieringsmodel ved pålæg bør sammensættes ud fraen konkret vurdering, og der derfor ikke i bemærkninger bør lægges op til enfast model, som typisk vil bestå af en kombination af objektiv finansiering ogtakstfinansiering.VarighedErgoterapeutforeningenogSocialpædagogernemener, at det bør overvejesat uddybe, hvad der vil kunne ske efter de to år et driftspålæg maksimalt kanvare, hvis der ikke er tilvejebragt en holdbar løsning.Kommentar:Det præciseres, at også en region (og ikke kun en kommune) kan blive pålagt,at opretholde eller forny en driftsaftale med et privat tilbud.Formuleringen om pålæg af en finansieringsmodel er ændret til, at den vil skul-le sammensættes ud fra en konkret vurdering, og blandt andet vil kunne beståaf en af en kombination af objektiv finansiering og takstfinansiering.Socialstyrelsen vil inden udløbet af fristen for et driftspålæg (herunder etdriftspålæg med den maksimale frist på 2 år) skulle genoverveje driftspålægget,og kan inden fristens udløb træffe afgørelse om at forny pålæg.

3.10. § 13 c - Afgrænsning af kompetencer i forhold til Socialtilsynene

De 5 socialtilsynhar bemærket, at der er behov for en afgrænsning af Social-styrelsen kompetencer til at give driftspålæg efter den foreslåede § 13 c, stk. 1og 2, i forhold til socialtilsynenes myndighedskompetence til godkendelse aftilbud på det sociale område. De henviser til, at et tilbud ikke kan oprettes ogindgå i den kommunale forsyning, medmindre det er godkendt af det stedligesocialtilsyn. Socialtilsynene foretager som led i deres godkendelse og tilsynmed sociale tilbud ligeledes en vurdering af disse tilbuds faglige og økonomi-ske bæredygtighed. Socialtilsynene foreslår, at Socialstyrelsen indhenter rele-vant information hos Socialtilsynene.Kommentar:Der indsættes i den foreslåede § 13 c et nyt stk. 8, hvori det præciseres, at hviset driftspålæg eller et pålæg om at sammenlægge tilbud omfatter typer af til-bud, som er omfattet af socialtilsynet, er det en forudsætning, at det eller depågældende tilbud er godkendt eller efterfølgende bliver godkendt af det kom-petente socialtilsyn, og dermed opfylder de almindelige krav om faglig kvalitetmv. Det tilføjes i bemærkningerne til bestemmelsen, at Socialstyrelsen til brugfor vurderingen af om små tilbud er fagligt og økonomisk bæredygtige, børindhente relevant information fra Socialtilsynene.

3.11. § 186 a - Overtagelse og samling af tilbud

KLlægger til grund, at den foreslåede § 186 a også omfatter de lands- oglandsdelsdækkende tilbud.KLforeslår, at den foreslåede § 186 a, stk. 1-2 udvides, så der kan ske en sam-ling af tilbud, såfremt de berørte kommuner og regioner kan nå til enighed her-om.KLvurderer, at samling af tilbud er et væsentligt redskab for at sikre fagligog økonomisk bæredygtighed. De finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, atkommuner og regioner skal afvente, at en målgruppe eller indsats gøres til gen-stand for en central udmelding, førend de med Socialstyrelsen godkendelse kanovertage og samle kommunale og regionale tilbud på tværs af kommu-ner/regioner.Datatilsynet har anbefalet, at forholdet til persondataloven overvejes, såfremtder i forbindelse med overtagelse og samling af tilbud, vil blive videregivetpersonoplysninger mellem forskellige dataansvarlige kommuner og regioner.Kommentar:En generel mulighed for overtagelse og samling af tilbud ligger uden for ram-merne af de politiske aftaler af 26, juni og 13. november 2013, som er grundla-get for lovforslaget. En sådan generel mulighed blev overvejet i forbindelsemed evaluering af kommunalreformen, men ikke medtaget i regeringens udspilaf 1. juni 2013, som de politiske aftaler baserer sig på.Det er i bemærkningerne til den foreslåede § 186 a tilføjet, at et overtagendetilbud, i fald det modtager personoplysninger fra et afgivende tilbud skal vurde-re, om der er grundlag for at orientere de omfattede borgere herom efter dealmindelige regler om oplysningspligt i persondatalovens § 30.

3.12. Øget synergi på området for den mest specialiserede specialunder-

visning

Hjernesagenfinder det bekymrende, at der kun fokuseres på den mest speciali-serede specialundervisning, da hele specialundervisningsområdet er nødliden-de. Mennesker med følger efter en hjerneskade tilhører ikke målgruppen til delands- og landsdelsdækkende tilbud på trods af, at en af følgerne af hjerneskadekan være meget alvorlige tale- og sprogproblemer. Hjernesagen oplever, at endel medlemmer selv betaler for specialundervisning, da kommunerne ikke itilstrækkelig grad visiterer til den nødvendige specialrådgivning.VISOs overtagelse af ansvar for at tilvejebringe specialrådgivningsydelserLandssamrådet for PPR-cheferfinder, at VISO er en kompetent aktør, og at deter positivt, at man, ved at samle specialrådgivningen på specialundervisnings-området og materialecentrene på de regionale undervisningstilbud, styrker VI-SOs position og understøtter fastholdelse, udvikling og udbredelse af den mestspecialiserede viden.Danske Regioneranerkender, at man samler ansvaret forspecialrådgivningsydelserne samt materialeproduktion.Advokatrådetbemær-ker, at samlingen af specialviden i VISO er en stor styrke for borgeren, hvis detrent faktisk medfører, at kommunen inddrager konklusionerne i deres afgørel-ser.Advokatrådetbemærker dog samtidig, at det findes retssikkerhedsmæssigt be-tænkeligt i forhold til borgeren, hvis kommunerne kan spørge den højeste sag-kundskab på området for derefter ikke at følge denne anbefaling.DanmarksLærerforeningmener i tråd hermed, at kommunerne bør forpligtes til at inddra-

ge VISO i forbindelse med udredningen af behovet for et specialiseret tilbud,og samtidig bør de forpligtes til at følge den rådgivning, der bliver givet.Dansk BlindesamfundogDHfinder det ud fra lovforslaget vanskeligt at kom-mentere på, om VISO vil kunne løse specialrådgivningsopgaven tilfredsstillen-de.Dansk Blindesamfundser frem til, at blive orienteret om resultatet af denafdækning, der primo 2014 vil blive gennemført, og som har til formål at sikreet tilstrækkeligt oplyst grundlag for VISO’s overtagelse af ansvaret for at koor-dinering af specialrådgivningen og videnudviklingen på området for den mestspecialiserede specialundervisning.DHmener, at det med VISO’s fremtidigeopgavevaretagelse af rådgivningen skal sikres, at der ikke er rådgivningsaktivi-teter, der forsvinder, når den endelige afklaring af, hvilke rådgivningsaktiviteterVISO overtager ansvaret for, er fastlagt. Det skal sikres, at de rådgivningsakti-viteter, som VISO ikke overtager ansvaret for, stadig består.LeverandørnetværkDanske Regionerfinder det essentielt, at ydelserne fortsat bliver tilvejebragtdecentralt via de lands- og landsdelsdækkende tilbud, hvor der er kendskab tilog føling med lokale behov.LOSforudsætter at private tilbud stadig inddragessom leverandører til VISO.Dansk Blindesamfundlægger afgørende vægt på, at kommuner, borgere i mål-gruppen mv. fortsat vil kunne henvende sig direkte til leverandørnetværket påområdet, og således ikke først skal visiteres af VISO.KLhæfter sig ved, at der således er forskel på visitation til hhv. social- og spe-cialundervisningsområdet. De anfører, at det er centralt, at der etableres enkontraktmodel, som sikrer, at VISO/Socialstyrelsen tæt kan følge, hvilke speci-alrådgivningsydelser, der efterspørges, således at specialrådgivningen vedr. denmest specialiserede specialundervisning udvikler sig i takt med efterspørgsels-behovet og ny viden på området.Dansk Blindesamfundfinder det helt afgørende for at sikre en reel udvikling afspecialistviden på de mindre handicapområder, at opgaverne forbundet medvidensudvikling forankres i de specialiserede tilbud, og at forslaget ikke inde-bærer en formodning for at man centralt kan opbygge en specialiseret viden –adskilt fra praksis.Sikring af specialrådgivningDansk Blindesamfund, DHogDanmarks Lærerforeningbemærker, at de eksi-sterende regler om opretholdelsen af de lands- og landsdelsdækkende instituti-oner en sikkerhed for, at samfundet har forpligtet sig til at sikre en højt specia-liseret faglighed også i forhold til meget små handicapgrupper. De finder detstærkt bekymrende, at man i realiteten nu fjerner sikkerheden for at der opret-holdes højt specialiserede tilbud til de mindre handicapområder.Dansk BlindesamfundogDHhenviser til, at dette forslag skal ses i sammen-hæng med Undervisningsministeriets lovforslag om kommunernes overtagelseaf de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. De anfører,at der i ingen af lovforslagene, er givet en beskrivelse af, hvordan man vil sikreeksistensen af en højt specialiseret viden og ej heller hvordan man vil sikre sig,at borgerne kan få adgang til specialrådgivning indenfor disse områder.DanskBlindesamfunder af den opfattelse, at lovforslaget på lidt længere sigt betyderafvikling af Refnæsskolen i Kalundborg og Blindeinstituttet i København udenat skabe nye rammer for indsatsen overfor blinde og stærkt svagsynede.Side 15 af 18

Danmarks Lærerforeningopfordrer til at Socialstyrelsen sammen med Under-visningsministeriet følge udviklingen i tilbuddene tæt, hvert år gøre status forudviklingen og griber ind og overvejer om muligheden for driftspålæg skalbenyttes, hvis tilbuddene er lukningstruede.DHforeslår, at der nedsættes enfølgegruppe med repræsentanter fra Socialstyrelsen og brugerorganisationernetil at følge udviklingen på de lands- og landsdelsdækkende specialundervis-ningstilbud og hermed holde øje med, hvad ændringerne medfører.Objektiv finansiering af de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbudDHvil gerne kvitterer for, at den objektive finansiering i forbindelse med råd-givningen på specialundervisningsområdet beholdes. DH mener, at det er heltafgørende i forhold til at kunne sikre de lands- og landsdelsdækkende special-undervisningstilbuds overlevelse, som bestemt er sat under pres med kommu-nernes overtagelse af tilbuddene.KLmener derimod, at man bør overveje hensigtsmæssigheden af finasierings-modellen for de omfattede tilbud, herunder om den indeholder de rette incita-menter.KLvurderer, at det er hensigtsmæssigt, at man i ft. rådgivningskompe-tencen og materialeproduktionen, der overtages af VISO også som foreslåetlader finansieringen overgå dertil, hvorved der vil være tale om solidarisk fi-nansiering fra alle kommuner.KLmener imidlertid, at man bør afskaffe denobjektive finasiering af undervisningstilbuddene, idet de primært bruges afkommunerne i omegnen af de enkelte tilbud og den objektive finansiering såle-des ikke kommer alle kommuner til gavn. Dette skyldes formodentligt at denteknologiske udvikling har gjort det muligt i meget høj grad at tilbyde mål-gruppen andre alternative tilbud. Den gældende finansieringsmodel afspejlersåledes nogle hensyn, der ikke længere stemmer overens med virkeligheden.KLforeslår at de lands og landsdelsdækkende tilbud bliver omfattet af den nyetakstbekendtgørelse.Dansk Blindesamfundanfører at specialundervisningsområdet allerede i dag erpræget af ikke ubetydelige administrationsomkostninger, og at der med forsla-get om overførsel af de objektive midler til VISO lægges op til endnu flereadministrative omkostninger i den centrale styring af området, hvilket uundgåe-ligt vil medføre færre ressourcer til den egentlig borgernære opgavevaretagelse.Dansk Blindesamfundskal specifikt gøre ministeriet opmærksom på, at det eren fejl, at Instituttet for Blinde og Svagsynede står opført som en landsdækken-de specialundervisningsinstitution. Instituttet for Blinde og Svagsynede løsersåledes specialrådgivningsopgaver som i al væsentlighed relaterer sig til andrelovgivningsområder end specialundervisningsområdet, herunder i særdeleshedlovgivning på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet og indenfor social-lovgivningen. Det er vurderingen at Instituttets opgaver indenfor specialunder-visning udgør under 5 % af aktiviteterne og det må derfor betragtes som en fejlat medtage instituttet i opgørelsen over specialundervisningsinstitutionerCFDhar noteret sig, at den objektivt finansierede døvekonsulentordning vedCFD (tidligere Center for Døve) ikke er nævnt under de tilbud, som skal over-føres til VISO.Danske Døves Landsforbundanerkender de foreløbige udmeldinger fra Social-styrelsen om, at Døvekonsulentordningen vil blive bevaret i den nuværendeform og at den objektive finansiering fastholdes, hvorved en solidarisk og

landsdækkende kvalificeret rådgivnings- og vejledningstilbud på tegnsprogfastholdes.Kommentar:Den nationale koordinationsstruktur vil sikre, at der er de nødvendige pladserinden for det mest specialiserede specialundervisningsområde. Det ligger der-imod uden for rammerne af de politiske aftaler at sikre, at de lands- og lands-delsdækkende undervisningstilbud ikke nedlægges.VISO’s overtagelse af ansvaret for tilvejebringelse af specialrådgivningsydel-ser på det mest specialiserede specialundervisningsområde vil medføre en om-lægning af finansieringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud på områ-det. De økonomiske konsekvenser heraf vil blive vurderet på baggrund af denigangværende afdækning af specialrådgivningen på undervisningsområdet ogvil blive forhandlet i forbindelse de heraf følgende bekendtgørelsesændringer.

3.13. § 186 - Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud

Danske Regioneranerkender, at lovforslaget giver en længere planlægningsho-risont for de regionale tilbud.FADDbemærker, at det er positivt at man etable-rer ramme for hjemtagning af regionale tilbud for på den måde at skabe mere room driften.

3.14. § 174 - Revision af takstreglerne på det sociale område

Danske Regioner, DI, FADD, FOA, Landssamrådet for PPR-chefer, LOSogSelveje Danmarker positivt stemt overfor, at der sker en ensretning af bereg-ningsgrundlaget ud fra princippet om omkostningsbaserede takster, og ser fremtil større gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem de regionale, kom-munale og private sociale tilbud.FADDogDanske Regionerfinder der positivt, at der åbnes op for mere flek-sible muligheder for at aftale finansiering af ydelser via abonnementsaftaler,som i nogen grad vil kunne opbløde den usikkerhed omkring drift og udviklingder følger af markedsstyringen.FOAser frem til de konkrete ændringer, der fastsættes i bekendtgørelse.Danmarks Lærerforening, FOA, DHogHjerneskadeforeningenmener, attakstsystemet og markedsmodellen på socialområdet giver nogle uhensigts-mæssigheder og bør omlægges mere grundlæggende, så kommunerne i højeregrad i fællesskab løfter de økonomiske omkostninger.FOAforeslår en udbyg-ning af det nuværende refusionssystem, således at kommunerne betaler et langthøjere større beløb til det fælles refusionssystem og dermed i højere grad delerudgifterne på området.DHanbefaler, at størrelsen af refusionssatsen ændres,samt at der sikres en mere solidarisk udligning af udgifterne kommunerne imellem.Danmarks Lærerforeningforeslår, at de specialiserede tilbud, der i dager takstfinansieret, bliver omfattet af abonnementsordninger eller objektivtfinansieret.Hjerneskadeforeningenpeger på behov for en forsik-rings/abonnementsordning omfattende de ca. 1.500-2.000 personer, der årligtpådrager sig en hjerneskade, som forudsætter en højt specialiseret indsats.DHanbefaler, at kommunerne – på baggrund af en analyse – forpligtes lovgiv-ningsmæssigt til den finansieringsform, der er mest hensigtsmæssig på de for-skellige områder.DIhar den grundholdning, at alle udbudsegnede opgaver i den offentlige sektorbør udsættes for konkurrence og ser ændringerne af Tilbudsportalen som detførste skridt i etableringen af grundlaget for en egentlig konkurrenceudsættelseSide 17 af 18

af opgaverne på det specialiserede socialområde, så der kan konkurreres påkvaliteten i ydelserne. Det næste skridt handler om at understøtte, at der frem-over også kan konkurreres på prisen.De 5 socialtilsynbemærker, at den foreslåede § 174, stk. 1 og 4 vedrørendegodkendelse af budgetter mv. efterlader et behov for afklaring af myndigheds-kompetencen mellem socialtilsynene og Socialstyrelsen.KLbemærker, at BPA-ordningen i § 96 med de nye regler får sit eget takstsy-stem og dermed ikke skal indgå i de oplistede ydelser.Kommentar:Der er foretaget en præcisering af bemærkningerne til de foreslåede takstregleri § 174. Herunder foreslås det, at takster for ophold på tilbud efter servicelo-vens § 109 (kvindekrisecentre) og § 110 (forsorgshjem) ikke skal være vejle-dende, som det er tilfældet for de øvrige takstfastsatte ydelser, men at de tak-ster, der beregnes for de to typer af tilbud, skal være en fast pris, som også erden pris, der efterfølgende opkræves hos kommunen. Begrundelsen herfor er,at afgørelsen om optagelse i tilbud efter §§ 109 og 110 ikke træffes af kommu-nen men af krisecentrets eller forsorgshjemmets leder, og at borgerens opholdderfor ikke hviler på en aftale mellem kommunen og tilbuddet. Derfor harkommunen ikke direkte indflydelse på borgerens ophold i tilbuddet og på pri-sen for det. Det bør dog ikke betyde, at kommunen efterfølgende kan blivepræsenteret for en helt anden eventuelt højere pris end den takst, der er offent-liggjort på Tilbudsportalen.BPA-ordningen i § 96 er udgået fra de oplistede ydelser, da der lovgives om ettakstsystem i forbindelse med det lovforslag om ændringer af BPA-ordningen,der er fremsat for Folketinget den 26. februar 2014.

4. Andre bemærkninger

RessourcerBørnerådetnævner, at det skal sikres, at Socialstyrelsen får de nødvendigeressourcer tildelt til at kunne løfte opgaven med den nationale koordinations-struktur.DHer bekymret for, om de afsatte ressourcer er tilstrækkelige til atSocialstyrelsen kan udmønte sin rolle med at opbygge det manglende nationaleoverblik over eksisterende specialiseret viden, opbygge ny viden og overvågekommunerne samt for, hvad der vil ske, når bevillingen udløber.Dansk Blindesamfundfinder det meget bekymrende, at etableringen af dennationale koordinationsstruktur og udvidelsen af VISO-området for den mestspecialiserede specialundervisning vil indebære øgede administrationsomkost-ninger svarende til 10 mio. kr., der tænkes finansieret af satspuljemidlerne. Demener, at finansieringsbehovet i stedet bør sikres permanent via ministerietsbudget.Kommentar:Der er afsat 10 mio. kr. årligt fra satspuljen til den nationale koordinations-struktur og opbygningen med vidensopbygning i Socialstyrelsen vedrørende despecialiserede social og specialundervisningsindsatser. Bevillingen er perma-nent.

Høringsnotat

Om

Forslag til lov om ændring af lov om social service