L 151 - 2013-14 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Sagsnr.: 066.29M.351UndervisningsministerietFebruar 2014HøringsnotatForslag til lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende un-dervisningstilbudI. IndledningLovforslaget blev den 10. december 2013 sendt i høring hos 27 myndigheder og organisationer m.v. ogoffentliggjort på Høringsportalen.Af de 27 hørte myndigheder og organisationer m.v. har 18 afgivet høringssvar inden fristens udløb den16. januar 2014 kl. 12.00. Der vedlægges en oversigt over de myndigheder og organisationer m.v., derhar afgivet høringssvar.FOA, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL), Institut for Menneskerettigheder og Kvalitets-og Tilsynsstyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslaget.II. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget1. Generelle bemærkningerDanske Handicaporganisationer er imod lovforslaget. Lovforslaget drejer sig om undervisningstilbud,der varetager den mest specialiserede undervisning af 229 børn inden for områderne døve og høre-hæmmede, døvblinde og synshandicappede samt børn med svære motoriske forstyrrelser og erhvervethjerneskade. Der er tale om meget små målgrupper, som kommunerne skal samarbejde om på tværs afkommunegrænserne. Derfor giver det efter Danske Handicaporganisationers opfattelse ikke mening atdecentralisere området.Danske Handicaporganisationer finder det problematisk, hvis den specialiserede viden forsvinder, udenat der er skabt et overblik over, om der er viden og tilbud, der kan erstatte de lands- og landsdelsdæk-kende undervisningstilbud. Efter Danske Handicaporganisationers opfattelse vil koordinationsstruktu-ren ikke sikre mod en uhensigtsmæssig afspecialisering. Koordinationsstrukturen vil heller ikke sikremod, at de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud bliver lukket.Dansk Blindesamfund kan grundlæggende tilslutte sig Danske Handicaporganisationers synspunkter.Dansk Blindesamfund foreslår, at driften af de lands- og landdelsdækkende undervisningstilbud bliversikret, selv om disse tilbud drives af kommunerne. Både Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs og Insti-tuttet for Blinde og Svagsynede har økonomiske problemer. Efter Dansk Blindesamfunds opfattelse erder dog kun behov for ét landsdækkende undervisningstilbud for blinde børn og voksne.Danmarks Lærerforening peger på, at nogle af de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud ertruede i forhold til at opretholde deres faglige miljø. Dette skyldes, at kommunerne ikke bruger dem itilstrækkeligt omfang. Lærerforeningen peger desuden på, at det tager for lang tid, før Socialstyrelsen fåropbygget den nationale koordinationsstruktur, således at der kan tages initiativ til at sikre undervis-1

ningstilbuddene. Danmarks Lærerforening foreslår derfor, at der stilles krav om, at de lands- og lands-delsdækkende undervisningstilbud opretholdes i en vis årrække. Kommunerne skal i højere grad for-pligtes til at anvende undervisningstilbuddene. Det foreslås desuden, at Undervisningsministeriet skalfølge udviklingen på området.Dansk Psykologforening finder det magtpåliggende, at det ved kommunal overtagelse af de lands- oglandsdelsdækkende undervisningstilbud sikres, at der fortsat et tydeligt ansvar for at sikre eksistensen ogvidereudviklingen af de specialiserede undervisningstilbud.Landssamrådet af PPR-chefer stiller sig særdeles skeptisk over for, at Socialstyrelsen får mulighed for atpålægge kommunerne at oprette nye undervisningstilbud og opretholde bestående undervisningstilbud.Det vil være et indgreb i den politisk vedtagne kommunale tilbudsvifte og være udgiftsdrivende.Undervisningsministeriets bemærkningerLovforslaget er udarbejdet på grundlag af aftale af 13. november 2013 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov.Aftalen indebærer, at der skal etableres en ny national koordinationsstruktur, der skal give staten (Socialstyrelsen) en nyvæsentlig rolle med at sikre, at der er det fornødne udbud af tilbud til de mest specialiserede målgrupper. Intentionen er atunderstøtte kommunernes anvendelse af tilbuddene, og at tilbuddene udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrersig. Det skal modvirke uhensigtsmæssig afspecialisering. Koordinationsstrukturen skal udvikles over de næste to år ogskal være fuldt implementeret pr. 1. juli 2015. Den specialiserede indsats på specialundervisningsområdet indgår i koor-dinationsstrukturen i regi af Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet.Endvidere indebærer aftalen, at kommunerne får det fulde forsyningsansvar på specialundervisningsområdet med virkningfra den 1. juli 2014, og specialrådgivningen samles i VISO.Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil fremsætte lovforslag om udmøntning af den del af denpolitiske aftale af 13. november 2013, der vedrører etablering af den nationale koordinationsstruktur og Socialstyrel-sens/VISO’s overtagelse af ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser m.v., der i dag henhører under delands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.Undervisningsministeriet skal endvidere bemærke, at der er indgået en midlertidig aftale med KL for at sikre den speciali-seret viden på det mest specialiserede socialområde og det mest specialiserede specialundervisningsområde frem til den fuldeimplementering af den nationale koordinationsstruktur pr. 1. juli 2015.Aftalen indebærer, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, når højt specialiserede tilbud er luk-ningstruede, kan bede Socialstyrelsen om at gå i dialog herom med kommunalbestyrelserne i regionen. Såfremt det pågæl-dende tilbud rummer viden, som fortsat vurderes at være nødvendig for indsatsen, og som ikke kan sikres på anden vis,skal kommunalbestyrelserne i fælleskab overveje, hvordan det sikres, at kommunerne stadig har adgang til den nødvendigespecialviden.Efter den 1. juli 2015 er det den nationale koordinationsstruktur i Socialstyrelsen, der skal overvåge udviklingen indenfor det mest specialiserede socialområde og det mest specialiserede specialundervisningsområde.

Det fremgår af den politiske aftale af 13. november 2013, at Socialstyrelsen blandt andet vil få beføjelse til at placere etdriftsansvar for at sikre konkrete højt specialiserede faglige miljøer, hvis opgaven ikke løftes på anden vis.Socialstyrelsen vil således undtagelsesvis kunne give et driftspålæg, hvis styrelsen finder, at løsningsforslag fra kommunal-bestyrelserne i en region efter fornyet afrapportering fortsat ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige opretholdelseog videreudvikling af den mest specialiserede indsats. Et driftspålæg indebærer, at en kommune eller en region pålægges etdriftsansvar for at opretholde eller videreføre et tilbud.Socialstyrelsens afgørelser om driftspålæg inden for det mest specialiserede specialundervisningsområde vil blive truffet efterforhandling med Undervisningsministeriet.Den nationale koordinationsstruktur vil således sikre, at der er de nødvendige pladser inden for det mest specialiseredespecialundervisningsområde.Det ligger derimod uden for rammerne af den politiske aftale af 13. november 2013 at sikre, at kommunerne anvender deregionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i det hidtidige omfang. Det ligger også uden for rammerne afden politiske aftale at sikre, at de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud på grund af faldende elevtal ikkenedlægges.Endvidere fremgår det af den politiske aftale af 13. november 2013, at Socialstyrelsen/VISO får en ny rolle med ansvarfor koordination af vidensudvikling inden for den mest specialisererede indsats på specialundervisningsområdet. Det ersåledes fastlagt i aftalen, at Socialstyrelsen/VISO skal sørge for koordinationen af vidensudviklingen.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelsera. Beliggenhedskommunens overtagelse af et lands- eller landsdelsdækkende undervisnings-tilbud, jf. § 2, stk. 1, i lovforslagetDansk Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer og KL foreslår, at der skal gives mulighed for,at en anden kommune end beliggenhedskommune efter aftale med beliggenhedskommunen skal havemulighed for at overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud.Som begrundelse herfor har Danske Handicaporganisationer henvist til, at det bør være en kommunemed interesse for at videreudvikle og drive et lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, derovertager ansvaret for det pågældende undervisningstilbud. KL har henvist til, at lovforslagets § 2, stk.1, både hindrer optimal drift og faglig bæredygtighed på området.Danske Regioner foreslå, at der bliver mulighed for, at aktiviteterne på de lands- og landsdelsdækkendeundervisningstilbud overføres delvis til kommunen. Danske Regioner peger især på, at specialrådgiv-ningen, der varetages i henhold til lov om social service, bør kunne udskilles fra de øvrige aktiviteter påundervisningstilbuddene.Undervisningsministeriets bemærkningerDet vil blive indsat i lovforslaget, at en anden kommune end beliggenhedskommunen efter aftale med beliggenhedskommu-nen kan overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud.

Undervisningsministeriet skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at der efter de gældende regler også kan indgåsaftale om samarbejde mellem kommuner om drift af et lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, jf. § 60 i lovom kommunernes styrelse. Det er dog en forudsætning, at Statsforvaltningen kan godkende aftalen. Der er således efter degældende regler mulighed for at etablere et samarbejde mellem flere kommuner om driften af et lands- eller landsdelsdæk-kende undervisningstilbud, således at overtagelsen ikke bliver for byrdefuld for den enkelte kommune.Det fremgår af aftalen af 13. november 2013 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, LiberalAlliance og Det Konservative Folkeparti om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov, at Socialstyrel-sen/VISO overtager ansvaret for at tilvejebringe specialrådgivningsydelser, der i dag henhører under de lands- og lands-delsdækkende undervisningstilbud. Desuden fremgår det af aftalen, at specialrådgivningsydelserne skal tilvejebringes gen-nem et leverandørnetværk, således at der forsat er tilknytning til praksis.Undervisningsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at ændre lovforslaget, således at det bliver muligt atudskille specialrådgivningen fra de øvrige aktiviteter på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.b. De overtagne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud skal indgå i rammeaftalenog stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen, jf. § 2,stk. 3, nr. 1, i lovforslagetDanske Handicaporganisationer finder det problematisk, at undervisningstilbuddene kun skal stå tilrådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Herved bliver det muligtfor kommunerne at mindske adgangen til undervisningstilbuddene. Efter Danske Handicaporganisatio-ners opfattelse skal alle kommuner have adgang til tilbuddene og ikke kun kommunerne i den region,hvor det lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud er beliggende. Dansk Blindesamfund ogSocialpædagogernes Landsforbund er enige heri.Danske Regioner peger ligeledes på, at lovforslagets § 2, stk. 3, nr. 1, udgør en begrænsning i tilgænge-ligheden af de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.Undervisningsministeriets bemærkningerDet fremgår af § 47, stk. 3, i folkeskoleloven, at ”Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt enrammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningstilbud.” Der er en tilsvarende bestem-melse i § 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne.Rammeaftalen fastlægger regionsrådets forpligtelse til at stille et antal pladser på de regionale undervisningstilbud til rådig-hed for kommunerne og taksterne for brug af disse pladser.De nærmere regler om rammeaftalen er fastsat i bekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 om rammeaftaler m.v. påspecialundervisningsområdet. Det fremgår af § 4 i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelserne og regionsråd skal sikreindbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i regionerne og de lands- og landsdels-dækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, herunder Instituttet for Blinde og Svagsynede der drives af Bor-gerrepræsentationen i henhold til lov om specialundervisning for voksne.Efter de gældende regler er der således en forpligtelse for kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet til at sikre, at denødvendige pladser er til stede på det pågældende lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, herunder pladser deranvendes af kommuner uden for regionen. Det vil blive tydeliggjort i bekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012.4

Det er hensigten, at de gældende regler om rammeaftaler også skal gælde i de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse overta-ger et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud efter lovforslagets § 2, stk. 1.c. Overtagelse af de ansatte, der i regionens administration udelukkende eller helt overvejendeer beskæftiget med at varetage opgaver i forbindelse det pågældende lands- eller landsdels-dækkende undervisningstilbud, jf. § 3, 2. pkt. i lovforslagetKL foreslår, at § 3, 2. pkt., i lovforslaget udgår. Som begrundelse herfor henviser KL til, at der i forbin-delse med forskellige mindre overdragelser på det sociale område, hvor institutioner overdrages fraregioner til kommuner, har det ikke været normalt at overføre ansatte fra regionens administration.Undervisningsministeriets bemærkningerBestemmelsen i lovforslagets § 3, 2. pkt., om overførsel af ansatte i regionens administration, der udelukkende eller heltovervejende er beskæftiget med det pågældende lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, svarer til den ordning,der blev gennemført i forbindelse med kommunalreformen. Der skal herved henvises til § 4, stk. 1, i lov nr. 539 af 24.juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at lade bestemmelsen i lovforslagets § 3, 2. pkt., udgå.d. Tjenestemænd overgår til ansættelse i kommunen på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidi-ge vilkår, jf. § 5, stk. 1, i lovforslagetDanmarks Lærerforening foreslår, at det bør fremgå eksplicit af lovbemærkninger, at der ved overgan-gen ikke må ske en forringelse af tjenestemændenes lønvilkår eller pensionsret.KTO gør opmærksom på, at statstjenestemænd i forbindelse med særforsorgens udlægning pr. 1. januar1980 havde ret til at bevare deres statstjenestemandsansættelse. KTO går ud fra, at retten til statstjene-stemandsansættelse bevares.Undervisningsministeriets bemærkningerDet fremgår af lovforslagets § 5, stk. 1, at ”Tjenestemænd, der overføres efter § 3, overgår til ansættelse i kommunen påvilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.”Det fremgår således af lovforslagets § 5, stk. 1, at der ved overgangen til ansættelse i kommunen ikke må ske forringelseri tjenestemandens løn- og andre ansættelsesvilkår, herunder pensionsret. Undervisningsministeriet vil præcisere dette i lov-bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1.For så vidt angår de statstjenestemænd, der har bevaret deres statstjenestemandsansættelse i henhold til lov nr. 257 af 8.juni 1978 om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg, vil det komme til at fremgår af lovbemærkninger-ne, at disse tjenestemænd bevarer deres status som statstjenestemænd.e. Aftalen mellem regionrådet og kommunalbestyrelsen om fordelingen af aktiver og passiver,rettigheder og pligter samt ansatte, jf. § 6, stk. 1, i lovforslagetDanske Regioner finder, at der bør være en administrativ instans, der i tilfælde af uenighed mellem re-gionsrådet og kommunalbestyrelsen kan tage stilling til sagen. Efter Danske Regioners opfattelse vil enoverførsel af et lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud ikke kunne afvente en retssag.

Undervisningsministeriets bemærkningerDet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at uenighed om aftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen omovertagelse af et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud ikke vil kunne indbringes for anden admini-strativ myndighed. Det er hermed forudsat, at kommunalstyrelsen og regionsrådet har så stor fælles interesse i at indgåaftalen, at det ikke er nødvendigt.Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at ændre lovforslaget, således at uenighed om aftalen kan indbringes foren anden administrativ myndighed. Dette er ikke til hinder for, at Undervisningsministeriet i de tilfælde, hvor begge parterønsker det, kan være behjælpelig med at finde en løsning på uenigheden.f. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 4, 5 og 6 finder ikke anvendelse ved forhandlin-ger, aftaleindgåelser og beslutninger i henhold til kapitel 3, jf. § 9 i lovforslagetDanmarks Lærerforening peger på, at forvaltningsloven kun bør fraviges for de dele af processen, hvordet drejer sig om aftaleindgåelsen. Når der er indgået aftale om fordeling af aktiver og passiver, ret-tigheder og pligter samt ansatte, bør forvaltningsloven kunne anvendes.Undervisningsministeriets bemærkningerDen foreslåede bestemmelse skal ses på baggrund af den særlige situation, der opstår i forbindelse med overførsel af deregionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til kommunerne. Der er tale om en kompliceret proces, hvorder som udgangspunkt ved forhandling skal tages stilling til den samlede fordeling af aktiver og passiver, rettigheder ogpligter samt ansatte, hvilket indebærer, at den konkrete fordeling af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansattei noget omfang vil ske skønsmæssigt, og uden at det ud fra en retlig betragtning kan fastlægges, at den konkrete fordeling,der sker ved en aftaleindgåelsen, er den eneste mulige fordeling, der kan ske i overensstemmelse med denne lovs bestemmel-ser.Forvaltningslovens bestemmelser om partens aktindsigt, partshøring og begrundelse er derfor ikke egnede til denne proces.I forbindelse med kommunalreformen fandt man det også hensigtsmæssigt at fravige forvaltningslovens bestemmelser ompartens aktindsigt, partshøring og begrundelse, jf. § 15 i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgs-mål i forbindelse med kommunalreformen.Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at ændre den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 9.g. Orientering af repræsentanter for de ansatte om aftaleudkast og forhandlingernes forløb, jf. §10 i lovforslagetAkademikerne finder, at der ikke er tilstrækkeligt at orientere medarbejderrepræsentanterne. Orienterin-gen skal ske med henblik på, at medarbejderne via medarbejderrepræsentanterne eventuelt kan påvirkebeslutningsprocessen. Akademikerne peger i denne forbindelse på, at det i henhold til forvaltningslo-vens § 27 er muligt at pålægge medarbejderrepræsentanter og medarbejdere tavshedspligt.KTO finder det positivt, at lovforslagets personaleretlige bestemmelser om overførsel af ansatte svarertil de bestemmelser, der blev gennemført i forbindelse med kommunalreformen.KTO stiller sig dog helt uforstående overfor det saglige i og nødvendigheden af at pålægge repræsen-tanter for de ansatte tavshedspligt i medfør af lovforslagets § 10, stk. 4. Tavshedspligten har den konse-6

kvens, at repræsentanterne for de ansatte ikke har det nødvendige grundlag for at kunne varetage hver-vet på tilfredsstillende vis.Undervisningsministeriets bemærkningerRegionsrådet skal sørge for, at repræsentanter for de ansatte orienteres om aftaleudkastet om fordelingen af aktiver ogpassiver, rettigheder og pligter samt ansatte og om forhandlingernes forløb. Kravet om fortrolighed er således fraveget i for-hold til de ansattes repræsentanter med henblik på at sikre, at de ansattes interesser kan varetages i forbindelse med pro-ceduren for fordelingen af ansatte.Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvis ansatte berøres af overførslen, skal sørge for, at repræsentanter for de ansatteorienteres om aftaleudkastet og forhandlingernes forløb.De ansattes repræsentanter pålægges af hensyn til at kunne opretholde fortrolighed om aftaleudkastet tavshedspligt medhensyn til den orientering, som de modtager om aftaleudkastet og forhandlingernes forløb.I forbindelse med kommunalreformen fandt man det også hensigtsmæssigt at pålægge repræsentanter for de ansatte tavs-hedspligt vedrørende den orientering, der bliver givet af regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Der henvises herved til § 16 ilov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at ændre den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 10.h. Kontaktudvalget, jf. lovforslaget § 11LO foreslår en skærpelse af lovforslagets § 11, således at kontaktudvalget altid skal drøfte en kommu-nalbestyrelses ønske om at overtage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud.Danske Regioner foreslår, at regionsrådet også får mulighed for at anmode kontaktudvalget om at drøf-te en kommunalbestyrelses ønske om at overtage et lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud.Undervisningsministeriets bemærkningerLovforslagets § 11 vil blive ændret, således at kontaktudvalget altid skal drøfte en kommunalbestyrelses ønske om atovertage et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud.i. Københavns Kommune, jf. § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1, i lovforslagetSocialpædagogernes Landsforbund finder, at lovforslagets bestemmelser om Københavns Kommunebegrænser andre kommuners mulighed for at anvende de lands- og landsdelsdækkende undervisnings-tilbud i Københavns Kommune.Undervisningsministeriets bemærkningerDet fremgår af § 47, stk. 3, i folkeskoleloven, at ”Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt enrammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningstilbud.” Der er en tilsvarende bestem-melse § 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for de trelands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.De tre lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af Borgerrepræsentationen, medtages i rammeaftalenfor Region Hovedstaden.7

Rammeaftalen fastlægger Borgerrepræsentationens forpligtelse til at stille et antal pladser m.v. til rådighed for kommunerneog taksterne for brug af disse pladser.De nærmere regler om rammeaftalen er fastsat i bekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 om rammeaftaler m.v. påspecialundervisningsområdet. Det fremgår af § 4 i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelserne og regionsråd skal sikreindbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i regionerne og de lands- og landsdels-dækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, herunder Instituttet for Blinde og Svagsynede der drives af Bor-gerrepræsentationen i henhold til lov om specialundervisning for voksne.Efter de gældende regler er der således en forpligtelse for kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet til at sikre, at denødvendige pladser er til stede på den pågældende lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, herunder pladser deranvendes af kommuner uden for regionen. Det vil blive tydeliggjort i bekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012.j. Regionsrådenes mulighed for at oprette ny lands- og landsdelsdækkende undervisningstil-bud, jf. § 13, stk. 2, nr. 3, og § 14, stk. 2, nr. 5Danske Regioner ser gerne, at regionsrådene fortsat har forsyningsansvaret for de mest specialiseredemålgrupper inden for specialundervisningsområdet. Danske Regioner foreslår derfor, at det fortsat skalvære muligt for regionsrådene at oprette nye lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.Undervisningsministeriets bemærkningerRegeringen indgik den 26. juni 2013 aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og DetKonservative Folkeparti om rammer for justering af kommunalreformen. Forslaget skal ses som udmøntning af det ele-ment i aftalen, som vedrører afskaffelse af regionernes forsyningsansvar på det mest specialiserede specialundervisningsom-råde.Det er hensigten med lovforslaget at fremme kommunal overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervis-ningstilbud, således at sammenhængen mellem specialundervisningen og den almindelige undervisning styrkes. Hervedrealiseres også kommunalreformens målsætning om, at beslutninger om specialundervisning skal træffes så tæt på borgernesom muligt.På denne baggrund finder Undervisningsministeriet ikke grundlag for at opretholde regionsrådenes forsyningsansvar på detmest specialiserede specialundervisningsområde.3. Andre bemærkningera. Den objektive finansiering af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbudog Københavns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbudKL foreslår, at den objektive finansiering af de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud af-skaffes. KL henviser til, at på det sociale område – børneområdet – skal udgiften overstige 730.000 kr.årligt, før der ydes en solidarisk medfinansiering.Danske Handicaporganisationer ser gerne, at den objektive finansiering forøges for de lands- og lands-delsdækkende undervisningstilbud, således at kommunerne får et større fællesansvar for den specialise-rede indsats.

Landssamrådet af PPR-chefer finder, at objektiv finansiering generelt er en uhensigtsmæssig måde atfinansiere de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Landssamrådet henviser til, at den ob-jektive finansiering ikke understøtter inklusion af elevene i disse tilbud.Undervisningsministeriets bemærkningerEfter de gældende regler fastsættes taksten for kommunernes brug af pladser på et lands- eller landsdelsdækkende under-visningstilbud i rammeaftalen. Taksten fastsættes på grundlag af de forventede gennemsnitlige langsigtede omkostninger,som regionen vil have ved drift af tilbuddet, samt det forventede driftsoverskud/driftsunderskud i tidligere år.Taksten reduceres med en objektiv finansiering fra de kommuner, som har mulighed for at benytte det pågældende lands-eller landsdelsdækkende undervisningstilbud.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det med hjemmel i de gældende regler påtænkes at fastsætte, at de over-tagne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud også bliver omfattet af den objektive finansiering. Kommunalbesty-relsen, der overtager et regionalt lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud, vil således kunne drive undervisnings-tilbuddet på de samme vilkår som regionen.Undervisningsministeriet finder ikke grundlag for at afskaffe eller ændre den objektive finansiering af de lands- og lands-delsdækkende undervisningstilbud. En afskaffelse af den objektive finansiering vil efter ministeriets vurdering indebære, atkommunerne vil anvende de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i mindre omfang. En afskaffelse af denobjektive finansiering indgår i øvrigt heller ikke i aftale af 13. november 2013 mellem regeringen, Venstre, Dansk Fol-keparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en kvalificeret indsats for grupper med særligebehov.b. Børneskolen på Kolonien FiladelfiaDanske Regioner peger på, at der bør tages stilling til Børneskolen på Kolonien Filadelfia. Som begrun-delse herfor har Danske Regioner henvist til, at Børneskolen har et usikkert fremtidigt driftsgrundlag.Undervisningsministeriets bemærkningerI forbindelse med kommunalreformen blev det fastsat, at Børneskolen på den selvejende institution Kolonien Filadelfiaskulle drives efter overenskomst med Region Sjælland. Børneskolen varetager undervisningen af børn og unge, der er ind-lagt på koloniens Epilepsihospital. Børneskolen modtager elever fra hele landet. Det blev desuden fastsat, at Børneskolener omfattet af den objektive finansiering, der gælder for de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, jf. ovenfor.Lovforslaget omfatter ikke Børneskolen på den selvejende institution Kolonien Filadelfia, men kun de regionale lands- oglandsdelsdækkende undervisningstilbud.