Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om kommunernes overtagelse af de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 27.02.2014).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karen Ellemann som Venstres ordfører.

På baggrund af regeringens evaluering af kommunalreformen eller strukturreformen fra 2007 behandler vi nu et par lovforslag, som grundlæggende set har til hensigt at sikre en mere effektiv og en mere moderne offentlig sektor. Jeg kan starte med at sige, at sådan nogle tiltag støtter vi varmt i Venstre.

Evalueringen af kommunalreformen har vist, at der på trods af et omfattende forarbejde fortsat er et forbedringspotentiale på visse områder, og de landsdækkende og landsdelsdækkende undervisningstilbud er et eksempel på et område, hvor der er et forbedringspotentiale. En af målsætningerne med den strukturreform, som Venstre var med til at gennemføre, var, at beslutninger om bl.a. specialundervisning skal træffes så tæt på borgeren som muligt. Nu og her er vi i en situation, hvor vi samlet set kan se, at elevtallet er dalende, og det er sådan set godt af flere årsager.

For det første viser evalueringen, at faldet på døveområdet i vidt omfang skyldes, at døve børn i dag efter en operation kan blive i stand til at opfatte lyd og således få mulighed for at være en del af den almindelige undervisning i folkeskolen med de rette støtteforanstaltninger. For det andet viser den jo også, at flere børn bliver inkluderet i den almindelige undervisning på baggrund af et andet lovinitiativ, og det er et lovinitiativ, som vi også fra Venstres side har støttet, og derfor vil jeg sige, at vi også med lovforslaget i dag yderligere kommer til at have fokus på inklusionen generelt ved at give mulighed for at forankre specialundervisningen kommunalt. Vi har altså en fælles forpligtelse til at sikre, at så mange børn som muligt bliver en del af folkeskolens fællesskab, men vi har også en helt grundlæggende medmenneskelig forpligtelse til at rumme hinanden og til at modarbejde et stadig smallere normalbegreb.

Helt specifikt for det her lovforslag handler det om, at kommunalbestyrelserne i den kommune, hvor et lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud er beliggende, får mulighed for at overtage det her undervisningstilbud. Endvidere kan en anden kommune efter aftale med beliggenhedskommunen overtage tilbuddet. For at sikre en vis form for planlægningshorisont kan et tilbud kun overdrages én gang i en valgperiode og senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. Dermed sker der en harmonisering med socialområdet, således at kommunerne får forsyningsansvaret på hele specialundervisningsområdet. VISO kommer så til at overtage ansvaret for at tilvejebringe de rådgivningsydelser, som i dag varetages af de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.

Der er ingen tvivl om, at det er en svær øvelse, og vi kommer til at følge det tæt, og vi prøver noget nyt her, som vi har brugt meget tid på at få forhandlet på plads. Men vi støtter det, for for Venstre er det sådan set afgørende, at man med det her lovforslag sikrer, at der sker en bedre koordination af indsatsen, og at der ikke sker tab af specialiseret viden, hvad der jo bl.a. forudsætter, at de faglige miljøer bliver opretholdt. Så vi finder det positivt, at VISO overtager ansvaret for at tilvejebringe rådgivningsydelser og fremover skal stå for den nationale koordinering, og på den baggrund kan Venstre støtte lovforslaget.

Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de ligeledes tilkendegiver, at de støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Fru Annette Lind som socialdemokratisk ordfører.

For os Socialdemokrater er det helt afgørende at sikre viden og de nødvendige tilbud på det specialiserede undervisningsområde, og det er det, som lovforslaget i dag handler om. Men jeg vil egentlig gerne starte et lidt andet sted.

For nogle år siden, da strukturreformen blev diskuteret, var Socialdemokraterne bl.a. bekymrede for det specialiserede område, og det var en af de tungtvejende grunde til, at vi ikke stemte for reformen. Derfor er jeg også glad for, at regeringen gennemførte en evaluering af kommunalreformen for at se nærmere på arbejdsdelingen mellem kommuner, regioner og staten på bl.a. det specialiserede områder. Evalueringen viste, at der var en række udfordringer med organiseringen af området med hensyn til ansvarsfordeling og videreudvikling af tilbuddene. Derfor er det også rigtig godt og fornuftigt, at der er indgået en bred aftale blandt Folketingets partier om en justering af reformen, hvor vi netop retter op de steder, hvor der er problemer.

Så tilbage til lovforslaget i dag. Med det her lovforslag etableres en ny national koordinationsstruktur, der skal give Socialstyrelsen en ny rolle for at sikre, at der er de fornødne tilbud inden for området. Kommunerne får mulighed for at overtage de regionale og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der styrker sammenhængen mellem den almindelige undervisning og den mere specialiserede specialundervisning. Det handler om at undgå en afspecialisering på området, så vi både nu og i fremtiden kan give de rigtige tilbud til de børn, unge og voksne, der har et handicap, f.eks. et syns- eller hørehandicap.

Fra socialdemokratisk side har vi selvfølgelig bidt mærke i høringssvarene fra bl.a. Danske Handicaporganisationer, ligesom vi har mødtes og talt med forskellige organisationer, mens lovforslaget har været undervejs. Vi mener dog, at der er fundet en rigtig god model, som kan sikre den nødvendige specialviden og det nødvendige antal pladser inden for de mere specialiserede områder.

Det er selvfølgelig noget, vi fortsat vil følge meget tæt, og som jeg startede med at sige, ligger det os netop meget på sinde at sikre det specialiserede område. Socialdemokraterne bakker derfor op om lovforslaget i dag og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Da vi har en række tilhørere i dag, vil jeg bare sige, at det her er et godt eksempel på det samarbejdende folkestyre, for alle Folketingets partier er sammen om det her. Normalt hører man måske ofte, at vi bare er uenige og ikke kan finde ud af noget som helst her i salen, men det kan vi faktisk. Vi arbejder rigtig meget sammen, og det her er et eksempel på dette.

Aftalen går egentlig meget enkelt ud på, at vi skal sikre, at den viden, der er i specialinstitutioner, ikke går tabt. Det gør vi så, ved at en eller flere kommuner kan overtage det fra regionerne. Hensigten er, at der så bliver et tættere samarbejde mellem kommunernes almindelige undervisning i folkeskolerne og den specialundervisning – den meget specialiserede specialundervisning – som er nogle enkelte steder rundtomkring i landet.

For Dansk Folkeparti er det jo afgørende, at vi har den specialundervisning, og at vi fortsat sikrer den. Det er undervisning til døve, synshandicappede, hørehæmmede, og det er også til børn, der har svære motoriske forstyrrelser, eller som har en hjerneskade. De skal jo også have et tilbud.

Så er det også vigtigt at sige, at man ikke bare kan overtage sådan en institution. Det kan kun ske hvert fjerde år.

Alt i alt skal jeg ikke uddybe det, som Venstres og Socialdemokraternes ordførere har sagt fra talerstolen. Vi bakker fuldt op om det, og vi står ved aftalen og er egentlig forholdsvis fortrøstningsfulde, trods det at der har været enkelte kritiske røster fra høringsorganer som Danske Handicaporganisationer, men der kunne vi jo se i høringssvarene, at det til dels også er blevet indarbejdet i lovforslaget.

Så Dansk Folkeparti siger ja til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Lotte Rod som radikal ordfører.

Tak. Vi har en række lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, som gør en stor forskel for de børn, der er døve og hørehæmmede, døvblinde, synshandicappede eller fysisk handicappede. Og vi vil rigtig gerne have noget mere af den viden fra institutionerne ind i vores almindelige skoler.

I de her år arbejder vi jo for at geare folkeskolen til, at flere børn kan trives og få noget ud af den almindelige undervisning, og det stiller store krav til, at vi også får den specialiserede viden med ind på skolerne.

Med det her forslag foreslår vi så, at kommunalbestyrelserne skal have mulighed for at overtage de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Lovforslaget indeholder en masse tekniske regler om det praktiske i forbindelse med en sådan overtagelse – hvad der gælder for bygninger og medarbejdere osv. – men det vigtige for mig er formålet med lovforslaget, nemlig at vi sikrer en stærkere sammenhæng mellem specialundervisningen og den almindelige undervisning. Vi skal fortsat have stærke lands- og landsdelsdækkende tilbud, samtidig med at vi skal blive bedre til at skabe læringsmiljøer for alle børn i den almindelige undervisning. Derfor skal vi også måle succesen på, at vi lykkes med begge dele.

Hermed kan Radikale Venstre støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Sanne Rubinke som SF's ordfører.

Også i SF har vi længe været optaget af at få en bedre og mere forpligtende koordinering af undervisningen i specialskolerne landet over. Det har været en afgørende udfordring efter kommunalreformen. Vi har bemærket, at der har været en del bekymring over det her lovforslag hos flere af de høringsberettigede parter. Bekymringen drejer sig overordnet set om en frygt for, at den specialiserede viden vil forsvinde fra området, og for risikoen for, at det faglige miljø vil lide skade med ændringerne.

Jeg vil derfor understrege, at når vi i SF støtter det her forslag, skyldes det, at vi netop ikke mener, at man med forslaget har hensigt til, eller at det vil medføre en mindskelse af den specialiserede viden om disse undervisningstilbud. Vi deler ikke frygten for, at det faglige miljø vil lide skade med dette forslag, og vi kan med tilfredshed konstatere, at en del høringssvar også er blevet imødekommet, hvilket har kvalificeret lovforslaget.

Vi var sidste år med til at aftale en ny koordinationsstruktur for det specialiserede område, som har sikret, at der i fremtiden er central kontrol med det specialiserede undervisningsområde. Koordinationsstrukturen giver Socialstyrelsen ansvaret for at sikre, at der er specialiserede tilbud til alle de udsatte grupper, som har behov for det, og koordinationsstrukturen er garanten for, at specialviden beholdes og gives videre på tværs af de forskellige tilbud. Det her forslag vil alene sørge for, at en række kommuner kan overtage et regionalt specialiseret tilbud, og det vil betyde, at sammenhængskraften mellem de specialiserede tilbud og de almindelige tilbud øges, som flere har været inde på. Vi lægger også vægt på, at forslaget ikke er et forsøg på at spare penge på det specialiserede område, men netop handler om at sikre kvaliteten. Vi vil fra SF's side naturligvis følge tæt med i, at det så også er det, der sker.

Med de kommentarer kan SF støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Dohn som Enhedslistens ordfører.

Tak. Når man snakker strukturreform og grupperne af handicappede, skal man være lidt på vagt. Det er jo sådan, at netop de svageste grupper har været dem, der har betalt mest i den proces. Ligesom når vi taler om kommunalisering, skal man også være meget på vagt, for i den hjemtagning, vi har set der er sket af mange af de centrale tilbud, har økonomien spillet en alt, alt for stor rolle. Vi har set i mange tilfælde, at kommunerne har erstattet det gode, kvalificerede tilbud med noget, som ikke er helt så godt, og vi har også set, at de gode arbejdsforhold, som man tidligere kendte i f.eks. den amtslige sektor, er blevet forringet. Så derfor skal man være rigtig meget på vagt.

Vi kan også se på de tal, der er blevet oplyst i baggrundsmaterialet, at hvor der i 2007 var 335 elever i de her tilbud, er der nu 229 elever. Det vil sige, at en tredjedel af landets svært handicappede, altså de allersvageste, ikke får det samme tilbud, som man fik tidligere. Mit spørgsmål kunne så være: Hvad mon det så er for et tilbud? Har det den samme lødighed og den samme kvalitet?

For Enhedslisten er det sådan, at vi er en del af aftalen, og for os er det vigtigt, at staten, samfundet, gennem Socialstyrelsen via den her aftale går ind og skal sikre, at der er de fornødne udbud og tilbud, og at man modvirker en afspecialisering. Altså, de to ting er virkelig væsentlige hensyn. Men vi har også lagt mærke til, at Dansk Blindesamfund gennem Danske Handicaporganisationer advarer imod decentraliseringen. Vi har også lagt mærke til, at de vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikring mod afspecialisering. Nu er jeg en af dem, der kan huske tilbage til 1972. Det er der enkelte andre, der også kan. I en af annoncerne fra dengang stod der: Skal disse køer slagtes? Der er på det her felt blevet slagtet alt for mange køer til dato, og derfor vil vi fra Enhedslistens side kigge meget nøje efter, at der ikke sker en yderligere afspecialisering, at man bevarer den specialviden centralt, og at det er en udvikling, som vi kan være bekendt. På samme måde har vi lagt mærke til, at Danmarks Lærerforening foreslår, at de centrale tilbud fastholdes i en årrække, så man får en blid overgang.

Så vi vil altså følge processen med de her ting meget, meget nøje. Vi vil have skarp opmærksomhed på, at der ikke sker forringelser, og med de forbehold vil jeg meddele, at Enhedslisten kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ingen ordfører fra Liberal Alliance, og den konservative ordfører var dækket af Venstres indlæg, så det er undervisningsministeren.

Jeg vil godt sige tak for den meget brede opbakning, der er til lovforslaget, og sådan set også sige tak for, at ordførerne er kommet ind på og på forskellig vis har nævnt, at der jo er en bekymring. For den hører vi om, når vi er udeomkring. Der bliver spurgt: Er vi sikre på, at den specialviden, der er om meget sårbare børn og unge, ikke bare forsvinder? Dermed udtrykkes der også en bekymring for, hvordan man håndterer det, vi jo har kunnet se er sket bl.a. efter kommunalreformen, nemlig at der er kommet et faldende elevtal og med det så en frygt for, at der så kommer til at ske en afspecialisering.

Det, som lovforslaget her gør på det specialiserede område inden for undervisning, er at stramme op, sådan at vi faktisk er sikre på, at den særlige og specielle viden, der er, bliver styrket via den nye koordinerende struktur, hvor VISO får en helt ny rolle i at sikre, at der er den faglige viden, som alle jo kan trække på landsdækkende, men der er også det supplerende, at hvis det vurderes, at der er nogle steder, hvor et konkret højt specialiseret fagligt miljø ikke vil kunne løftes på anden vis end via den landsdækkende institution, der er, så vil det være muligt, at Socialstyrelsen kan give et driftspålæg, sådan at en kommune eller en region pålægges et driftansvar for at opretholde eller videreføre et tilbud. Det vil så i givet fald ske i en dialog med Undervisningsministeriet.

Det betyder, at vi faktisk prøver at gøre noget på begge områder, nemlig både at sikre et stærkt fagligt miljø via VISO, som alle kan trække på, men også at man vil kunne have et helt specialiseret miljø et konkret sted i landet der, hvor der er behov for det, hvis det vurderes, at det er det rigtige at gøre.

Det her bygger også, som flere har sagt, på et syn på vores børn og unge, som går ud på, at selv om de har brug for vidtgående specialiserede undervisningstilbud, så er det nogle gange det bedste, at det kommer tættere på dem, altså der, hvor de er. Det er en del af den generelle inklusionsdagsorden, vi har i øjeblikket, at det altså er vigtigt for børn og unge, at de kan være i deres lokalområde med deres familie, med deres venner. Der, hvor de har den forankring, kan de så få et læringstilbud – og det er selvfølgelig vigtigt – der passer til dem. Her går vi ind og giver et mere differentieret tilbud, der giver mulighed for, at man også kan blive i sit lokale område, og at der er den særlige viden, der skal være. Så vi er meget optaget af, at det, vi har kunnet se nogle steder med en afspecialisering, skal stoppes, og i stedet for skal vi styrke de særlige faglige miljøer, der skal være på det her område.

Jeg kan godt forstå, at nogle af de organisationer og handicapgrupper, der repræsenterer nogle af de børn og unge, vi taler om, er bekymret for, at det her ikke er tilstrækkeligt. Men jeg føler mig nu meget overbevist om, at det, der sker, er, at vi simpelt hen bremser den udvikling, der har været, hvor vi jo ikke kunne forhindre, at der var færre elever, der kom i tilbuddene. Til gengæld arbejder vi systematisk på, at den viden også fortsat vil være til stede, så man kan trække på den.

Det, vi konkret er i gang med, er en kortlægning af alle de specialiserede undervisningstilbud, så vi har et godt overblik over, hvor de forskellige vidensmiljøer er, hvilket jo også skal bruges som underlag til at styrke VISO med den nye opgave, de får her.

Med de ord vil jeg sige tak for de kommentarer, der er kommet. Jeg er sikker på, at det er noget, vi alle sammen vil være opmærksom på at følge, fordi vi faktisk er optaget af, at de børn og unge, vi snakker om her, når vi taler om specialiseret undervisning, får et godt tilbud, sådan at de får lige så gode chancer som andre for at komme videre i livet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.